År 2015 på bloggen

Det er jo sååå populært med årskavalkader, så Dude Beering forsøger her at gøre status over livets gang på bloggen anno 2015.

Der blev lagt anmeldelse af 320 øl ud på bloggen. Det pæne antal blev godt hjulpet på vej af to smagssessioner jeg var inviteret med til i januar, som hver bød på en 45-50 øl. Ved de lejligheder smages der kun 5 cl, mens de øvrige par hundrede øl er drukket i naturlig størrelse. Det sætter en mindre begrænsning for antallet.

Ellers rundede bloggen i fin stil de første 1000 anmeldelser og jubilaren blev lagt på 7. februar. Nok ikke helt tilfældigt (!) sendte Amager Bryghus kort tid derefter deres Batch 1000 på gaden, som mange af mine medbloggere bedømte til at være årets danske ølnyhed. Jeg er ikke utilbøjelig til at give dem ret. Se hvad Stovt, Beertalk, Humle og Mad, Ousen om øl, Triplealehead og Ulkløbben begrunder deres valg med.

Indlæg nr. 500 kom på 18. marts. Den ærefulde plads tilfaldt Herlev Mark Hamp øl og netop Herslevs nye Mark serie, med hø, hamp og andre utraditionelle ingredienser var nok det mest nyskabende og lovende, der blev smagt i årets løb.

Af andre gode øloplevelser må nævnes, at Ølsnedkeren begyndte at hælde noget af deres omfangsrige produktion på flaske, Ghost Brewing fortsatte med at lave gode, tunge, mørke øl og viste, at der også er en fadlagret stout eller to som selv en forskrækket blogbestyrer kan lære at holde af. Der blev smagt en fortrinlig mørk tre-trins raket fra Mikkeller, Nøgne Ø og Brewdog. Rocket Brewing var også fine med deres varianter af Brettanomyces-øl. Fra udlandet fik jeg smagt to fra Port Brewings nye Hop Freshener serie og de var, naturligvis fristes man til at sige, fremragende. Der blev også stiftet bekendtskab med, og udstedt advarsel om, Odden bryg, som formåede at levere to ud af fire øl inficerede. Nørrebro Bryghus blev et dyrt bekendtskab da deres limited release kom på gaden og ned i min indkøbspose. Der var ikke helt fuld valuta for pengene.

Dude Beering var lidt ude at rejse i årets løb, og der blev indkøbt og smagt lokalt og semilokalt øl fra Acorerne, Australien og Grækenland, med varierende grad af fornøjelse. En anden "rejse" var til Lokomotivværkstedet og Danske Ølentusiasters Ølfestival - med mestendels fint udbytte af timerne brugt der.

Amager Bryghus imponerede igen, som tidligere nævnt. Udover deres jubilæumsøl kom der flere samarbejder på gaden. Noget chokerende måtte blogbestyreren stryge flaget og gå ned (på to skumfiduser) på en af dem. Et senere bryggeribesøg hos dem mens amerikanske Cellarmaker gæstebryggede var meget hyggeligt og var et stort sammenrend af danske ølbloggere og meget andet, der rør sig i ølverdenen her i andedammen.

Med disse ord vaskes tavlen ren og et nyt år på bloggen kan snart begynde. Læg gerne vejen forbi!

Julehygge

Soft DK, 10,4 % imperial stout fra Evil Twin. Synes kun jeg fanger noget let mælkechokolade i duften. Smagen er heldigvis anderledes spækket. Mørk chokoladesødme, der ikke er specielt overvældende. Tør kaffe, lakrids og stærke ristede noter. Markant bitterhed, der virker ganeudtørrende. Let spiritus underneden. Mere karboneret end de fleste andre. Er i min mund ikke "utterly sweet" som lovet/truet på etiketten - her var I love you with my stout meget mere ekstrem. Igen-igen en fin tyk satan fra Evil Twin - 4-5 skumfiduser.

#1287

Glædelig jul!

Denne ydmyge blog blev grundlagt på en gennemsmagning af juleøl december 2011, og fulgt op de følgende år med daglige anmeldelser i december måned. Denne tradition er blevet fravalgt de seneste år, men der skal da, i anledning af den nært forestående højtid, bringes et par anmeldelser. Der blev allerede i november måned bragt et par bud på juleøl, en "gammel" flaske samt en, der ikke imponerede

Julefyr, 6,5 % belgisk ale fra Svaneke. Markant karamelsødme og generelt belgisk medicinskab. Smagen er overraskende nuanceret i en ikke for fyldig øl. Karamellen er knap nok sød i smagen, der er nødder, maltbolche, peber, ren lakrids (svagt) og let spruttede noter. Appelsinskallerne i bryggen giver nok mere bitterhed end frugtsødme, mens fyrrenålene fornemmes som en "grøn" smag, men ikke som den fyrre/harpikssmag brug af aromahumler kan give. Øllet skænkede pænt skummende op, men fladede desværre hurtigt ud. Men jeg kan nu godt lide øllet og i mængden af normalt søde/sødlige juleøl, er denne en fin undtagelse. Mere lig en rigtig belgier, end lig en normal dansk juleøl. 5 skumfiduser.

Santa's Nightmare, 8 % belgisk ale fra Nordic Brewing Company. Det på duftetidspunktet måske stadig lidt for kølige bryg har en noget renskuret duft, uden at jeg rigtig kan komme det nærmere hvad jeg mener. Det er måske den tilsatte appelsinskal, der i kombination med en lidt mørkere malt giver mig den association, der sådan set ikke ændres ved stigende temperatur. I smagen er den ganske tilbageholdende. I forhold til Svanekes bud på en julebelgier, er den lige en tand sødere og har lige lidt mere appelsinskal i smagen, men det foregår på en endnu tyndere baggrund/maltbund. Der er heller ikke megen bitterhed at hente på bagkanten af tungen, højst en let antydning. Så samlet bliver den en noget tyndbenet og lidt for ensidig sødlig oplevelse, især i sammenligning med Svanekes udgave. Den får halvkarakteren 3-4 skumfiduser, som betyder bedre end ok, uden at kunne bære prædikatet god fra Dude Beering. Men pæn ond etikette - er der andre, der tænker på Stephen Kings It?

#1285-1286

Fynsk fiasko

Var på arbejdsrelateret mission på Fyn for nylig. Tiden var desværre knap, så jeg nåede kun ind hos en enkelt lokalbutik. Der fandt jeg noget fra Undercover Brewing Company - som ved opslag viste sig at være et brand fra Coisbo. Det bryggeri har jeg normalt ikke megen fidus til, men valgte i min ensomme landsflygtighed alligevel forsøge at finde trøst.

Pale ale, 5,3 % engelsk pale ale. Maltet duft med let karamel. Let karamelsødlig smag, blød (måske pga. delvist anvendt hvedemalt) og så slet ikke mere. Ingen bitterhed, ingen humlearomaer. Sådan laver Coisbo øl i forvejen, så hvorfor han nu skal til at lave det samme igen under et andet brand forstår jeg ikke (jo, der kan vel sælges lidt mere til ikke ondt-anende tørstige sjæle). Ikke dårlig, men kedeligheden står i kø langt rundt om hjørnet. To meget små skumfiduser.

Brown ale, 5,4 %. Typisk brown ale duft af ren malt, gær og karamel. Den intra-ganøse oplevelse fuser dog ud, da brygget er usædvanligt tyndt og slet ikke formår at rumme eller bevare de indtryk, der blev gengivet fra duften. Jo da, jeg kan smage meget let karamel; jeg kan smage den lidt kedelige nøddebitterhed, der ikke er fremmed i øltypen.  Men mest af alt smager jeg for at smage efter noget - der skal kæmpes hårdt i det næsten vandige bryg. 1-2 skumfiduser, og ikke flere ord til Coisbo - end ikke Undercovers etiketter er særligt elegante, hvilket man dog må medgive, at Coisbos normale øl/mærke er prydet med.

#1283-1284

Norsk mikro

Ægir er et mikrobryggeri ved flækken Flåmsbrygga ved Aurlandsfjorden i Norge, sådan lidt mellem Bergen og Oslo. Fandt en IPA og et samarbejdsbryg fra dem hos Høkeren.

Ægir IPA, 6,5 %. Der er passionsfrugt og grankogle i duften. Meget frugtig smag, abrikos og bitter appelsin. Rimelig meget varmende alkohol - så stærk er den ellers ikke. Malten er karamel under frugten, som næsten er marmelade. Der er humlebitterhed, i pæn mængde. Men ikke særlig meget aroma. Minder i udtryk næsten mere om dIPA. Men 4 skumfiduser til den.

Bæver double white IPA, 8 % witbier/ipa samarbejdsbryg mellem Ægir og Beaverton Brewery, London. Der mærkes både esteriske og humlede frugtnoter i duften; banan og passionsfrugt og tør fyr. Smagen er en fin kombination af de to øltyper. Kraftig frugtet-spruttet malt, som har smag af abrikos og appelsin. En ret krydret smag fra gæren (gærresterne fra flasken skal drikkes med anbefaler de) med bitre noter. Humlen er lidt i baggrunden, men det er også dobbelt styrke. Der er dog en fin fyrret tør afslutning. På papiret måske svært, men i glasset velfungerende. Fire skumfiduser.

#1281-1282

Allersorteste fredag

Denne triplet er resultatet af en samarbejdsopskrift mellem Mikkeller, Brewdog og Nøgne Ø, baseret på hvert bryggeris tungeste stout. Fortolket/udført af hver især. Opskriften lavet da Nøgne Ø og Mikkeller besøgte BrewDog en mørk og stormfuld nat i november 2010.

Black Tokyo Horizon, 16 % imperial stout fra Mikkeller. Brygget hos Lervig. Chokolade (mørk), svedsker, vanille (svag) i duften. Ekstremt fyldig og olieret øl, med stærk kaffe, brændte noter, maltsødme, og ikke overraskende noget alkohol, der trods procentsatsen kun er netop varmende og ikke påtrængende. I eftersmagen mærkes procenterne dog sammen med en god mørk bitterhed. Alkoholen er alligevel lidt for fremtrædende i eftersmagen. Næsten som havde øllet været en tur i tønden. "Kun" 5-6 skumfiduser.

Horizon Tokyo Black, Nøgne Øs take på opskriften. Denne er brygget i slutningen af 2012, så den har nogle år i flasken på bagen.  Malt, kaffe og rosiner i duften. En fyldig, næsten dejligt klæbrig øl cremer tungen ind. Der er mørk chokoladesødme, kaffe, tobak men ikke decideret ristethed eller røg, svesker, varmende alkohol, der synes at være mindre fremtrædende end i Mikkeller udgaven. Den slutter således en tand mindre skarpt uden dog at Mikkellers var specielt aggressiv. Denne har slagside tiltet en anelse mod sødmen, uden at bitterheden er kastet ud med gyde-vandet. Her synes jeg at det føles som en ren sekser - 6 skumfiduser.

Black Tokyo Horizon, BrewDogs udgave, der kun er på sølle 15,2 %! Puttet på flaske i maj 2013, så det er 2½ år siden. Smagt noget tidsmæssigt forskudt i forhold til de to første. Igen en tungtduftende øl, med rosiner, kirsebær, svesker, lakrids, ristethed og alkohol. Mørk chokolade, der får en sødere eftersmag, rosiner, alkohol, kaffe, tørt og let brændt træsmag, let portvinssyrlighed og kirsebær er blandt de smagsindtryk, jeg formår at adskille i en kompleks øl. Bitterheden bliver i den fyldige øl følt mere som noget tørt og blandet op med en meget fint doseret sprut. Øllet er naturligvis lige så klistret fyldigt som de to øvrige. Formentlig i udtryk en mellemting mellem Mikkeller og Nøgne Ø - med lidt mindre sprut og lidt mindre sødme, henholdsvis. Det må også her give 6 skumfiduser.

Samlet set er det et voldsomt projekt - som i voldsomt godt. Og trods fælles opskrift, så bilder jeg mig selv ind, at jeg kunne erkende små nuanceforskelle, der selvfølgelig også kunne være forårsaget af forskellige brygdatoer og dermed lagringstider. Øllene burde naturligvis have været smagt samtidig, men 15-16 % øl skal man omgås med respekt!


#1278-1280

Eel River IPA

IPA, 7,2 % fra Eel River brewing company. 100 % økologisk. Klar karamel duften, mens humlen ikke gør sig bemærket. Samme sødlige karamelsmag mærkes fra malten og der er lidt frugt som fra mørkere melonsorter. Let blomstret-krydret humlesmag og der er en vis bitterhed med over i eftersmagen. Et vis alkoholpræg over en bryg, der er nærmere en dobbelt end en single IPA. Dualiteten giver et fint samspil mellem maltsødme og humlebitterhed. 4 skumfiduser.

#1277

Kabinet revisited

Havde for nylig to øl fra serbiske Kabinet under besmagning. Det faldt rimelig heldigt ud, så jeg købte de to andre slags, Høkeren har på hylderne.

Citra pale ale, 4,5 %. Let rivende duft af fyr. Let maltkrop uden de store udtryk. Humlen (single) giver et ret tørt aftryk i munden sammen med en let mandarin-citrus smag. Medium slutbitterhed. En solbærsmag dukker op da øllet fik lidt mere end køleskabstemperatur. Noget kraftigt karbonering - ses i skumdannelsen og mærkes som en prikken. En medium-ok pale ale får de ambivalente 3-4 skumfiduser.

Melisa, 5,4 % amerikansk pale ale. Diskret duft, en anelse frugt. Let maltet men alligevel mere karamel end kiks. En lidt spøjs frugtsmag med melon og let krydring inden en pæn bitterhed afslutter. Ret perlende oplevelse. Skønt "amerikansk", er humlerne europæiske: Styrian Golding og Hallertauer Mittelfrüh. Det går sådan set fint - fire skumfiduser.

Kabinet kan fortsat være deres øl bekendt.

#1275-1276

Coffee Mint Stout

Coffee Mint Stout årgang 2014, 7,5 % stout fra Jacobsen. Meget brændt duft, blandet op med en ikke sjælden for øltypen duftet klassisk mælkeagtig chokolade. Smagen starter som mørk chokolade, men det er som om al sødmen er tilbageholdt. I stedet får man en kraftig brændt smag, som dog på ingen måde er ubehagelig. Både kaffen og minten, som lægger navn til øllet, er mere tilbageholdende - minten kommer lige før nedsvælg. Den er heldigvis så tilpas diskret, at den ikke ødelægger noget - man kunne fristes til at sige, at den tilfører noget godt - det er i hvert fald anderledes! Der er også mørk frugt og varmende alkohol i smagen. Mange elementer i en ikke overvældende fyldig øl. Efter de første par slurke begynder der dog at indfinde sig en lettere kedelig metalsmag, der efterlades i munden. Dette trækker lidt fra i den samlede bedømmelse, således at den ender på 4 skumfiduser.

#1274

Pannepot

Pannepot, 10 % ale fra de Struise Brouwers. En kraftig maltduft med karamel, sveske, og let sprut. Det samme går igen i smagen og suppleres af lakrids, medicinskab samt frugter som har et gæret præg. Det er rådden appelsin og ananas! Bryggen er fyldig, men ikke så meget som på forventet ud fra alkoholprocenten. Det slutter tørt og ret bittert på en nøddeagtig måde. Der anes under det hele en let alkohol, som har sherry præg. Den står til maximale 100 points på Ratebeer. Her modtager den fem store skumfiduser.

#1273

Blandingsmisbrug

Yin, 10 % imperial Taiji stout fra Evil Twin. Brygget til at blive blandet sammen med søsterbrygget Yang, men kan også nydes hver for sig. Og imperial stouts er noget Evil Twin kan, så det vil jeg næsten hellere. Der er chokolade, kirsebær, ristede noter og lidt kaffe i duften. Forbløffende, næsten underligt let fylde i øllet. Hvor den nyligt anmeldte I love you with my stout var næsten cremet, er denne ikke langt fra Guiness, men det er måske at presse forskellen for langt. Meget afdæmpet sødme, der er kaffe, ristede og brændte noter i smagen. Den er tør og bitter. Til sidst mærkes flygtigt noget mørk chokolade, af den meget lidt søde slags. Denne er lidt grimmere, lidt mere ru i betrækket end førnævnte -  det gør den nu ikke på nogen måder dårligere bare fordi. Jeg savner dog en smule dybde for at den kommer helt op og ringe, men kvitterer for den gode mangel på sødme. 5 skumfiduser, og så skulle jeg måske få købt mig et sæt og blande sammen?

#1272

I love you with my stout

I love you with my stout, 12 % imperial stout fra Evil Twin. Den dufter af lakrids, svedsker, og lidt spøjst mælket. Kanonfyldig øl, man mærker næsten det fløjlsbløde vattæppe blive lagt i munden fra glasset. Der er meget mørk chokolade, som hverken er bitter eller sød, lakrids, en anelse kaffe, lidt ristethed, men langt fra røg, og så mørk frugtmos. En varmende alkohol, der luner i novembernatten, og der er en slutbitterhed, men den skjules pænt af chokoladesmagen. Den er dælme dejlig - puritanere vil måske mene at den pleaser lidt for meget og godt kunne have lidt røg, tjære og bolværk som let modspil. Jeg synes det er rigtig godt - seks skumfiduser.

#1271

Tredje og foreløbig sidste indlæg omhandlende Winther og Bargholz

Jule Bob, 6,5 % dark ale. Med en sidste holdbarhedsdato lydende på december 2014 må flaskens indhold være brygget for cirka to år siden. Den lange periode på flaske har nok gjort noget ved øllet, men jeg har ikke noget sammenligningsgrundlag, så den bliver smagt uden forbehold. Duften er lidt særpræget, lidt æble og lidt sur karklud. Smagen er heldigvis ikke et opvred. Let karamelliseret malt, med nødder, peber, røg, svag lakrids og en bette anelse syrlighed. Tør og let bitter slutning. Synes ikke øllet har tabt pusten; der er stadig pæn skumdannelse og karboneringen og intet alkoholpræg. Fire skumfiduser.

#1270

To mere fra Winther & Bargholz

For et par uger siden startede jeg en lille serie med øl fra et nyt bekendtskab for mig, Winther & Bargholz. Del to i serien kommer så langt om længe her!

Max, 5,5 % brown ale. Let maltet duft. Malt, karamel, begge på en diskret måde i smagen. Lidt frugt, nødder og næsten en anelse sherry i eftersmagen. Kun let bittert. Jeg fornemmer også en smule røg. En typisk letfyldig brown ale, men heldigvis med mere og bedre smagselementer end traditionelt. 3-4 skumfiduser.

Nello, 5,4 % ipa fra w&b. Noget underlig duft rådden duft, med mindelse af brett, men det er der vel ikke i? Men smagen har også et klart aftryk af denne gær, som må være endt i flasken/brygget ved en fejl? Der er noget let frugtig humle indover og medium bitterhed. Hvis den var blevet præsenteret som saison ville den have været fin. Som ipa er den nok mest af engelsk type, men her formentlig fejlbehæftet. Lidt svært at give karakter, for slutresultatet er såmænd fint nok. Det ender på fire skumfiduser, men burde måske kun få en med den formodede forurening.

#1268-1269

Glædelig for-jul

Hr. Hansen julebryg, 6,2 % ale fra Det Lille Bryggeri. Har en spøjs "grøn" duft, som græs eller blade. Meget maltet smag, med karamel og sødme, sikkert stammende fra den anvendte hasselnøddesirup. En lidt skæv undertone af frisk syrlighed, let humlearoma, og en let bitterhed, blandet op med lakrids. OK ale, men kunne sikkert brygges og drikkes året rundt, uden at den skal hægtes op på julen. 3 skumfiduser.

#1267

Serbiske øl

Serbiske øl har jeg ikke prøvet før. Med tanke på mine nylige græske oplevelser, var jeg lidt nervøs ved de to øl fra Kabinet ...

BrrKaaa, 5 % amerikansk pale ale. Som sagt nyt ølland her på bloggen. Frisk frugtig duft. Let i kroppen og ikke megen malt smag - her er det humlen der styrer. Den er frisk-frugtig, dvs megen aroma, mest grape og tør fyr. Etiketten angiver kun 31 IBU, men jeg synes da, at der også er en pæn bitterhed. Fin pale ale, og at den skulle komme fra Serbien, er ikke at smage. Måske noget fordumsfuldt at skrive. 4 skumfiduser.

Super Nova, 6,8 % IPA. Stram tør duft. Mere fylde end apa'en og lidt karamel i smagen. Mandarin og passionsfrugt i humlearomaen og en pæn bitterhed (51 IBU). Ret fint kombineret ipa. 4-5 skumfiduser.

Konklusivt kan det siges, at disse to øltyper kan de godt finde ud af at brygge, de gode folk hos Kabinet.


#1265-1266

Anu

Anu, 10 % imperial stout fra Kongebryg. Led i en ny serie, Imperator. Der stiger røg (duft) op af glasset. Fordi det er angivet, at der er brugt Brett, kan jeg lige akkurat erkende dens duft. Chokolade er også blandt indtrykkene. Smagen er mindre tilbageholdende med chokolade, kaffe, lakrids, røg og brændte noter. En syrlig tone som kan stamme fra havtornen. Der er nok et Brett aftryk, men det har det svært i den tunge og fyldige øl (9 malttyper er anvendt). Fin bitter afslutning. Der er nok et samspil med havtornen som gør, at øllet skiller sig ud fra andre imperial stout, men jeg synes ikke helt det ender i harmoni. Er en nydeøl som stilen forlanger, men forløser ikke helt forbrugeren. "The root of all evil is the heart of a black soul" står der øverst på etiketten, men så farlig er den nu ikke. 3-4 skumfiduser.

#1264

Græsk drama

Efter første omgang af græske øl blev anmeldt live fra Spetses, en bette græsk ø ud for Peleponnes, var en af mine medkursister rundt på øen på scooter, og fandt en lille håndfuld nye øl. Dem drak vi sammen og kom frem til følgende:

Zeos Pilsner, 5% fra Zeos Brewing Company. Typisk, klassisk pilsner duft, brød, malt og lidt græs. Smagen er en anelse sødlig, dåsemajset, uden humlesmag, og kun let bitterhed. Skiller sig ikke fra de øvrige lagers herfra, hverken positivt eller negativt. 2 skumfiduser.

Volkan Grey, 5 % hvedeøl (filtreret), brygget med honning og bergamotolie. Ikke helt klar, selv om også denne Volkan øl har været gennem lavastensfilteret. Let citrus duft. Øllet smager mere af de tilsatte ingredienser end af typiske hvedeølskarakterer. Således er der en grundsødme og en noget kraftig citrus, den seneste fra bergamotolien. Den er dog stadig blød som hvede. I en græsk ølverden, hvor der indtil videre har været meget langt mellem højdepunkterne, scorer den 3 skumfiduser.


Bryggeriet Septem havde jeg på forhånd læst skulle være det bedste græske mikrobryggeri. Godt at min ven kom forbi et sted, hvor de blev forhandlet, nu jeg ikke selv kunne finde dem.

Monday's, 5 % pilsner fra Septem. Igen klassisk pilsner, men den har i smagen en bitterhed som synes at stamme fra appelsinskræl. Det giver en friskhed og især en anderledeshed som måske lidt fortjent belønnes med 3 skumfiduser.

Friday's, 4,7 % pale ale fra Septem. God humleprofil, endelig! Men så er det også Nelson Sauvin der er kommet i. Den har en typisk let malt base men der er humlesmag i som er frisk og frugtig, og med en let gæret marmeladetone. Den ender på en for græske øl rekord-høje 3-4 skumfiduser.

Sidste fandt jeg selv, men fik ikke noget billede af:

Zeos Black, 5 % sort hvede fra Zeos Brewing Company. Lidt mørk, maltet duft, med en hint af kaffe og chokolade. Den er også på samme måde lidt porteragtig i smagen, omend i den meget tynde ende af skalaen. Udover kaffe og chokolade står det lidt ristethed på menuen og det ender med en smule bitterhed. Er lidt for karboneret synes jeg. Tilforladeligt, uskadeligt og klart til at komme uden om. 2 skumfiduser.

Nu er det så forhåbentlig slut med græske øl et stykke tid ...


#1259-1263

Ny humlebombe fra Amager

Lubricated Labrador, 8,5 % imperial (hunde!) IPA fra Amager bryghus. Jeg ser altid frem til nye øl fra Amager og selv om denne tidligere har debuteret på/fra fad, er den først for nylig blevet proppet i flaske. Efter etikettens udsagn en hyldest til de ipa-elskende labrador retrievere, men skal jo nok ikke tage alt for pålydende. Duften er skarp med grape og gran fra den meget generøst tilsatte humle. I munden er brygget tykt olieret med harpikssmag. Der er en fyldig maltbund, der som stilen byder det har en gæret, skarp alkoholisk karakter. I modsætning til hovedparten af de tungere ipa'er er her nok humle i til at overdøve maltbunden. Det er som nævnt tør fyr, ja harpiks i smagen og det giver også en særdeles markant bitterhed. En rimelig voldsom øl, hvor smagsløgene ikke skånes. Den megen alkohol og megen humle giver ikke synergi men repræsenterer hver deres synspunkt. Det ender med 4 skumfiduser til en glammende øl, som nok ikke skambider, men heller ikke tungeslikker en øltørstig sjæl ihjel.

#1258

Primo

Primo, 6,8 % dubbel fra Winther & Bargholz. Nyeste skud på stammen fra et relativt nyt dansk mikrobryggeri, med en ret begrænset forhandlerliste. Jeg fandt denne (og de efterfølgende) da jeg før efterårsferien mostede æbler på Østervang Gaard. Ret maltet duft, med lidt tung frugt iblandet - etiketten skriver abrikos og det er nok ikke skudt ved siden af. Øllet er ret fladt og egentlig ikke særlig fyldigt. Smagen er der nu ikke noget i vejen med. Malten åbner, og der er frugt (abrikos igen), lakrids, nellike, bitre nødder og gær i smagen. Bitterheden er moderat. Med tydelig belgisk inspiration, men udført forførende letdrikkeligt (for-farligt) med den i konsistens lette øl. Det giver fire pæne skumfiduser.

#1257

Pimpet klassisker

Limfjordsporter lakrids, 7,9 % double brown stout som de kalder den på Thisted bryghus. Originalen, som vist ikke er anmeldt på disse sider (det vil den blive!), er bryggeriets klart største bidrag til den danske ølkultur og en øl, hvor man virkelig får noget for pengene. Spørgsmålet er så, om der er nogen grund til at ændre på sådan en succes? Duften er ganske diskret, jeg fornemmer lidt røg. Smagen er til gengæld markant anderledes end den almindelige. Her lægger sig sig et næsten sirupstykt lag af flydende sød lakrids henover tungen fra start af, og kvæler ret effektivt andre smagsindtryks adgang til mine smagsløg. Sødmen er så påtrængende, at jeg heller ikke mærker nogen bitterhed i øllet. Jeg fanger kun den samme anelse røg som i duften langt henne i smagsforløbet. Denne variant er således markant anderledes og hverken kan eller bør sammenlignes med originalen. Men selv bedømt som en uafhængig oplevelse, forbliver det for sødt for mig. Men det kan sikkert skaffe flere kunder i butikken og måske vil det kunne gøre sig til en dessert. Jeg gør ikke mere ud af det, end tildeler 2-3 skumfiduser.

#1256

Deerhunter

Deerhunter, 9,4 % spicy brown dobbelt ipa (!) fra Kongebryg. Første øl derfra der finder vej til min mund. Udover den noget skizofrene stilart er der kommet alskens ting og sager i alen: roe, rønnebær, slåen og gran. Duften fra det næsten helt flade bryg er som en brown ale; let metallisk, med lys chokolade og nødder. Sødmen er det, der først slår an i smagen, men der er også anvendt sirup og melasse fra roer og sukkerrør. Det er meget som karamel. Der ligger også en nøddesmag og lurer. Heldigvis afbalanceres sødmen af humlen, der giver noget fyrretørt i smagen og en ganske pæn bitterhed, omend de på etiketten udlovede 120 IBU ikke mærkes i fuldt omfang. Jeg synes, også at jeg med en koncentreret indsats kan fange rønnebærrene. Den har også noget røg og mørke frugter i smagen. Kan minde lidt om mummeøl eller Nøgne Øs Underlig jul med den megen krydring. Den holder trods de mange og meget utraditionelle ingredienser, men det er nok en smagssag. Det giver meget hæderlige og fine 4-5 skumfiduser.

#1255

Saison Station 55

Saison Station 55, 7 % saison fra Hopfenstark (Canada). Intentionen er en mellemting/hybrid mellem belgisk terroir og amerikansk IPA. Duft`af hvedebrød, gær, nellike og generel lidt farmhouse. En del lys brødsmag fra starten, med den svageste frugtige undertone. Dernæst overtager saisongæren og dens produkter billedet, og frembringer en ret krydret øl, med peber, nellike og muskat blandt indtrykkene. Det er tørt og det ender bittert, både fra gæren men sikkert også lidt fra humlen. Sidstnævnte afgiver overhovedet ingen aroma, så intentionen om en hybrid forbliver med denne flaske (og dens lange vej til Danmark) kun ved hensigten. Men det er nu også fint nok, selv om bare den blideste og mildeste humlearoma kunne have givet det et lidt mere frisk pift. Det bliver til 4 skumfiduser.

#1254

Sur IPA

Nelson Survin, 9 % sour mash dobbelt IPA fra To Øl. Selv om Danske Øldommere netop er kommet med en ny stilartsliste tvivler jeg på, at denne er optaget deriblandt! En stærk, næsten voldsom duft af grape inviterer til en sammenligning med en grapesodavand! Underneden er der også noget harpiks og tungt maltethed som typisk for DIPA. Det er også en mashup af samme smagsindtryk: grape og DIPA, hvor det er lidt mere i harmoni i munden end i næsen, men hvor der alligevel bliver kradset lystigt fra hvert ringhjørne, på hver sin måde: det meget bitre contra det tørre, fyrrede og harpiksede. Sammensætningen er godt set, og hvis grapesmagen havde været en anelse mere tilbageholdende, havde det været fremragende. Nu ender det med fire skumfiduser herfra.

#1253

Nørrebro limited release - 7

Little Korkny Ale Niepoort Barrel, 12 % barley wine. Denne har været 24 måneder i portvinsfade. En original brygget i 2008, men uden fadophold, blev anmeldt tilbage i 2013 og bedømt fint. Her har vi en meget maltet duft, med karamel, sirup, rosin, sveske og andet mørkt frugtværk. Smagen har en fin sødme, næsten sirupsblød, der er sveskesmag, kardemomme, og det balanceres af en let slutsyrlighed, som er noget svagere end jeg husker den i originalen. Det hele er vinøst, men kun på en varmende, behagelig måde, og ikke skarpt og hårdt. I syrligheden anes fadpræget med træsmag som på en eller anden måde giver en fin slutbitterhed. Den er samlet sød, men på en yderst behagelig måde, og her er et eksempel på en øl, der har haft godt af en tur i tønden - selv om den på ingen måde var dårlig inden. 5-6 skumfiduser og den bedste øl i denne serie.

#1252

Har serien så været pengene værd? Nja, selv hvis alle de syv øl var blevet bedømt lige så positivt som denne den sidste, må det siges, at den samlede pris (mere end 1500 kr. for serien) mere afspejler det begrænsede udbud end produktets kvaliteter. Det har været spændende at smage og skrive om, ingen har været dårlige, men så dyre behøver de ikke at være. Efterspørgslen er formentlig heller ikke så stor som håbet - i den butik, hvortil jeg hastede for at købe serien ved frigivelsen før sommerferien, står der stadig flere hele sæt og venter på den rette køber. Jeg er glad for at have smagt dem, men kunne have købt lige så fine oplevelser for en tredje-fjerdedel af prisen.

Nørrebro limited release - 6

Seven Islay, 12 % imperial stout. Som foregående, blot har denne ligget på et Islay whiskyfad i over et år. Den har en behagelig duft som mest er præget af figen (som der også er tilsat i form af pure) og gærede noter. Kaffe og lakrids er også blandt de volatile elementer, der først nusser de stive næsehår. Smagen er først mest stoutet med sød fylde, lakrids og brændte noter. Hurtigt kommer whiskylagringens effekt buldrende og giver meget whiskysmag, inkl. god røg og kraftig egesmag. Der er en fin bitterhed til sidst. Bryggen er som de øvrige helt flad, det er ikke til at banke en skumboble ud af flasken. Jeg kan godt lide imperial stouts og jeg kan godt lide whisky. Hvis man vil blande de to, bør whiskyen være mand nok til at holde sig diskret i baggrunden. Her bliver det til en syrlig-sød alkoholisk røgsmag, der kommer ud af stævnemødet og som jeg ikke finder behagelig. Den redder sig lige akkurat op på tre skumfiduser pga. den fine start-/grundbryg.

#1251

Nørrebro limited release - 5

Seven American Oak, 12 % russisk imperial stout, lagret i over et år på amerikanske egetræsfade, hvorpå der tidligere har været whisky og bourbon. Eg, whisky, kaffe og chokolade er fremtrædende i duften. De samme elementer findes i smagen, hvor der også tillægges lakrids, svesker og andre mørke stenfrugter. En udlovet vanillesmag er heldigvis så tilpas diskret, at jeg aldrig rigtig bemærker den! Spiritussen giver også en slags syrlighed, med mindre der har været nogle vilde bakterier ind over på et tidspunkt, men det tror jeg ikke. Så ville syrligheden nok have været mere fremtrædende. Det afsluttes med en udtørrende ristethed, men uden at det er brændt eller røgagtigt. Jeg har for mange år siden smagt udgangspunktet, nemlig Seven, og også en fadlagret version, der dog ikke havde været så længe på flaske. Denne har naturligt tabt al damp og minder i vinøsitet om både barley wine og sherry. Grundbrygget sikrer stadig at det er en god oplevelse, men, som skrevet tidligere i cyberspace, så er jeg som udgangspunkt ikke tilhænger af, at straffe gode mørke øl med indespærring i imprægnerede fade! Det giver samlet 4 skumfiduser til denne - og der er en til i samme boldgade!

#1250

Nørrebro limited release - 4

Groseille Rouge, 7,2 % sour. Oprindeligt en belgisk blonde ale med honning, der har fået en tur i franske Pinot Noir fade med indhold af vildgær og bakterier og tilsat mængder af ribs. Lige da jeg duftede til øllet første gang, trak jeg næsen instinktivt tilbage, for det er da acetone der dufter af? Nå, ikke helt så skarp som ren acetone, men noget der ligner. Ved flere (dumdristige) snif erkendte jeg træ og noget mælkesyre. Jeg frygtede derfor lidt smagen af bryggen. Og den er da også overvældende til den sure side, den meget sure side, hvor tilsætningen af ribs bestemt heller ikke hjælper. De smages nu ikke (tror jeg). I en hård kamp for at skrælle syren fra de eventuelle andre smagsindtryk, kan jeg også fange samme egetræs smag som i duften og vinøse noter. Efter lidt tilvænning fornemmes overraskende nok lidt sødme. Men det er et flygtigt bekendtskab. Det giver ikke rigtig mening at lede efter humlesmag eller -bitterhed. Kan heller ikke i denne finde nogle funky elementer fra de vilde gærstammer. For affecionados er dette nok en ypperlig sour ale. For os andre dødelige en spændende og nok også særpræget oplevelse, hvor Stevns CCC i sammenligning nærmest ligner en bolchevand. Jeg vil godt indrømme, at jeg synes det er en OK oplevelse/øl, og derfor kan den ikke få mindre end 3 skumfiduser. Når jeg en gang bliver ølvoksen, vil sådan en type måske kunne opnå en mere retfærdig karakter her.

Kapslen så lidt gusten ud indvendig ...

#1249

Greek tragedy

For the benefit of my new international subscribers, this post will be in English. As I am currently in Greece, I have sampled four lagers/pilsners readily available in the supermarket. My expectations were not high but here we go:

Mythos, 5% lager from Mythos Breweries (owned by Carlsberg, so we do have a Danish responsibility). Very pale appearance, clear liquid with a nice white foam. The smell contains bread notes and some maize (dimethylsulfide). The taste is of bread with some corn sweetness and a very slight citrusy note. The bitterness is quite low. A standard generic lager which only rates with 2 skumfiduser.

Fix Hellas, 5% lager from Olympic Brewery. Also quite pale colour of the clear (filtered) beer with white foam. Breadish fragrance with a hint of some hop aroma. A little bit more malty than Mythos and a more pronounced corn flavour. The bitterness is a little higher in this second beer. Overall, it is a good representative of lagers, and if you do not want to challenge your taste buds this would do fine. For the humble blogger it is quite boring - 2 skumfiduser.

Alfa, 5% lager from Athenian Brewery (owned by Heineken, so now we can blame/praise the Dutch). The colour of Alfa does not differ from the two previous servings. The aroma is somewhat more indistinct with only some bread notes to be noted. The bread can also be detected in the taste which have a little more spicy and bitter ending than for the first two and is without any sweetness. To my surprise I will have to rate this a little better, so the verdict ends at 2-3 skumfiduser.

Santorini Blonde, 5% pilsner from Volkan. This sounds a little more interesting judging from the label; lava rock filtered water and addition of honey and citrus medica leaf. The appearance in the glass is not different from the other contestants. I do recognise a little more pronounced aroma of citrus. The mouth feel seems more fullbodied but that is just relative to the previous three. It contains some more complex notes with a mixture of bread, honey, corn and some spicyness. Only a very slight hint of citrus and the bitterness is less than Alfa. It differs from the others, but overall I do not find it very interesting. It can also be noted, that it costs three times more than the other three. 2 skumfiduser.

So among a very weak competition I liked the Alfa best - it was the least bad beer!

#1245-1248

Nørrebro limited release - 3

Honey Oakwine blend, 10,5 % braggot. Som halvbroderen, dog lagret på rødvinsfade; en halvdel på spansk Tempranillo, den anden halvdel på fransk Pinot Noir. Ligesom den foregående udloves der Brett - og også, at det er en "weird" øl! Stilen er dermed lagt. Den dufter endnu mere af træ og naturligt nok mere af rødvin - bilder mig ind, at det mest er den spanske/egetræet/den svage vanilje jeg kan fange. En mikroskopisk antydning af noget tørt læder kunne indikere, at Bretten ikke er helt død. Der er den samme søde indledning som i den "rene", måske knap så voldsom. Vinøsiteten er dybere og mere "rød" og den tilstedeværende syrlighed er af en mere afdæmpet karakter, mens jeg heller ikke her evner at fange Bretten i smagen. Dør dens smag i tungere alkoholiske øl? Samlet virker den lidt mere rund og letdrikkelig end halvbroderen, omend man jo nok skal vare sig for at anbefale den til Tuborg/Carlsberg segmentet af den danske øldrikkerstand. Men meget barley wine over den, og stadig af en sød en af slagsen. Den får samme karakter 4-5 skumfiduser.

#1244

Nørrebro limited release - 2

Honey Oakwine, 10,5 % braggot. Denne øl er oprindeligt brygget som barley wine blandet med mjød i 2009. Derefter har den været i Chardonnay fade i to år og efter sigende inokuleret med Brett. Der er duft af vin, honning og syrlige æbler. Den helt flade bryg er rimelig tyndt og at der skulle være tocifret sprut i er forbavsende. Der er en initiel honningsødme, der følges af syrlige æbler. Der er dog sprutsmag i og masser af træ. Det slutter næsten lidt eddikeagtigt af, men honningsødmen forhindrer det i at blive andet end en let antydning. Bretten smager jeg overhovedet ikke.Det ville måske også have været for meget at få dens smag blandet med i denne mix. En øl, der udfordrer hvad øl er; næsten som en sherry med honning. 4-5 skumfiduser.

#1243

Nørrebro limited release - 1

Nørrebro bryghus frigav her i sommer syv øl, der alle har en hel del år på bagen og været diverse ture i forskellige fade. Dudebeering erklærede over for sig selv, at jeg var frisk på en tester, selv om prisen på hver enkelt var eksorbiant høj. I de næste par uger præsenteres de efter tur om onsdagene og lørdagene. I det sidste indlæg afrunder jeg og bedømmer, om det så har været prisen værd.

Stevns CCC vintage 2009, 8,5 % sour ale. Fermenteret med Stevnsbær (dansk sort af surkirsebær) og aldret med Brettanomyces på Pinot Noir fade. Jeg smagte nok en prøve af den på Ølfestivalen tidligere på året, og der dømte jeg den en kende for sur til min mund. Må se hvordan det går med en hel flaske. Der er i duften stærke og syrlige toner af kirsebær, med antydning af vinøse elementer og også lidt mandel. Det ret flade bryg byder med det samme ind med kirsebærrene, der styrer smagsshowet. De er koncentrerede i smag, men ikke i fylde; således ingen sirupskonsistens, men en ganske letflydende øl. Der er kraftigt præg af lagringen på fade; vinøsiteten nærmer sig en barley wine. Lige som første gang er Bretten ret svær at fange, men efter nogle slurke begynder den at træde lidt mere frem og giver en let tørhed. Lige som i duften aner jeg også noget mandel i smagen (etiketten angiver marcipan, men det er det samme vi mener). Jeg fornemmer egentlig ikke noget humlebitterhed; den syrlige kirsebærsmag er det, der varer ved længst og som også antager en let bitter karakter i mundhulen efter at slurken er slugt. Dette er som stilart betragtet en fornem sour ale, med måske en anelse for kraftig frugtsmag, men hvad ved jeg. Jeg kan godt begynde at forlige mig med den efter knap en halv flaske, men så er smagsløgene nok også bedre kalibrerede end ved første tår. Jeg giver den en halvkarakter bedre end ved Ølfestivalen, således at vi kommer op på 3-4 skumfiduser. Dette afspejler naturligvis mine egne smagspræferencer i mindst lige så høj grad som bryggens kvaliteter udi genren.

Etiketten ser sørme også noget "vintage" ud!

#ingen opdatering af tæller, da det er en gensmagning

Emerald triangle

Emerald triangle, 6,7 ipa fra Eel river brewing. Let duft af tropiske frugter. Smagen har også fine frugt smage af passion, mango og grape og en let snerrende bitterhed der varer fint ved. Let og fin og god sammensætning. Fire skumfiduser.

#1242

Bål øl

Ipa, 6,5 % fra Rubicon brewing. Der er måske lidt overraskende for en ipa noget maltet brød i både duft og smag. En næsten gæret marmeladeduft går også igen i smagen, ligesom noget harpiks kan smages. Bitterheden er ren. En samlet lidt mere maltet ipa end normalt. Den får nemt fire-fem skumfiduser.

#1241

Sort og orange

Orange & Black Congrats ale, 6% black ale fra Moylan's. Der dufter frisk af appelsinskræller. Indenbords først lidt mørke smage som kaffe, chokolade og let brændthed. Så kommer noget som først minder om god humle, men som viser sig at være appelsin. Den bliver bitter, så bitter, at det er lige før jeg overvejer om der er gået infektion i bryggen. Det er der nok ikke, men det antyder, at jeg ikke er helt vild med resultatet. Det er vel en anden måde at lave black ipa på, og selv om ideen er fin, må det kaldes lidt af en ommer. Får dog alligevel 2-3 skumfiduser.

#1240

Ny nordisk saison

Nordisk Saison, 6 % fra Kissmeyer, i serien Ny Nordisk øl, brygget hos Ebeltoft Gårdbryggeri. Der er kommet alskens danske/nordiske ingredienser i: lyngblomster, hyben, røllike, havtorn og rabarber. Der en en fin, tør og typisk saisonduft, med anelser af noget peber. Den uklare øl har et flot, tæt hvidt skumlag. Der er ikke megen sødme tilbage i øllet, som derfor fremstår ret tør. Efter et kort stykke tid mærkes en syrlighed, som er "anderledes" - det kan sagtens være rabarberne, der smages, men rønnebærrene kan jeg også fange. Gæren giver også fine krydrede noter med og det afsluttes med en let bitterhed. Syrligheden vil gøre, at den vil være perfekt en sen og varm sommereftermiddag, hvor man lige skal friskes op på en god måde. Dog er den så tilpas stærk, at man ikke kan kalde den en bælleøl (eller sessionsøl, som vi hellere siger). 4 store skumfiduser.

#1239

Nye Svaneke

Svaneke har udviklet en ny Handfood serie af øl til kæden Meny.

Dream girl, 4,8 % lys ale. Fin etikette! Noget diskret duft men brød og lidt frisk citrus er erkendbare. Megen lys brødsmag fra den bløde bryg, hvori der også er hvedemalt. Den underliggende friskhed og let syrlige smag bryder frem til sidst. Tror mere det er humlen end de tilsatte hyldeblomster, jeg kan mærke. Bitterheden er i den milde ende og det ender samlet med en let drikkelig sommerøl som det er svært ikke at holde af, men nok endnu sværere at indlede et langtidsforhold med. Fire skumfiduser.

Bad boy, 4,8 % black ale. En sødlig, næsten vammel flødekaramel duft bliver udsendt fra brygget, Svaneke kalder en for mig ukendt type, black ale. På RateBeer er man vist også i tvivl, og kalder den for black ipa. Men det er det bestemt ikke. Brown ale, så er man på rette spor. Medium fyldig maltsmag med karamel, diacetyl, med noget let brændt/ristet og en passende bitterhed, der modspiller den initielle sødme. Selv om den nok er en kende for sød, er den god indenfor en genre, som normalt har det svært ved at aktivere mundvandskirtlerne hos blogbestyreren. Fire skumfiduser ligesom foregående drømme pige.

#1237-1238

Nye Nøgne Ø

Norske Nøgne Ø, der vel har været landets fremmeste mikrobryggeri i en del år, blev startet i 2002 af de to hjemmebryggere Kjetil Jikiun og Tore Nybø. Det er gået så godt, at Norges største bryggeri, Hansa Borg Bryggerier, for knap to år siden købte aktiemajoriteten i Nøgne Ø. Man kan altid frygte, at det lille selskabs identitet og særkendetegn forsvinder, når en mastodont træder ind i ejerkredsen. Alle pressemeddelelser i forbindelse med salget forsikrer dog om Nøgne Øs beståen som brand. Fandt en lille tilbudshylde i Meny, og prøvede to, jeg ikke kendte:

Global Pale Ale, 4,5 %. De evnede ikke at vælge hvilken humle, der skulle i, så de proppede hele 13 forskellige i flasken. Det resulterer i en aroma og smag, der er fyldt med tropiske frugter som mango, grape, passionsfrugt og en fyrret og tør afslutning, mens bitterheden er let. Samlet en fantastisk pale ale/sessions øl. Fem skumfiduser.

Asian Pale Ale, 4,5 %. Udover humler er der tilsat citrongræs, bitter appelsinskal og bergamotolie for at give en frisk smag. Jeg fanger ikke megen duft. Det relativt tynde bryg indeholder ikke megen smag fra malten og tilsætningerne bidrager heller ikke med meget. For diskret til blive spændende; 2-3 skumfiduser.

#1235-1236

Pæn grim ælling

Imperial Vanilla Coffee Porter, 10 % fra Ugly Duck. En del af deres faste sortiment, men ordet vanilje har nok skræmt mig lidt fra at teste denne. I min verden er det en misforståelse at komme det i øl. Nå, men har da smagt knap så skræmmende mørke øl med krydderiet, så nu må jeg krybe til kruset. Fin duft af kaffe og chokolade og lidt tørv. Og det er heldigvis kaffeandelen fra ølnavnet, der er fremmeste medlem af smagspaletten. Under det ligger mørk chokolade - en anelse sødlig, lidt let brændte noter, en antydning af nogen stenfrugter og stort set ingen vanilje. Mundfylden er middel, men det burde den også være med de tocifrede alkoholprocenter. Karboneringen er næsten lidt for kraftig - der er en masse småtperlende, der stikker lidt i ganen. Ret fin porter, til fire-fem skumfiduser.

#1234

Twisted Thistle

Twisted Thistle IPA, 5,6 % fra Belhaven brewery. Skotland. Lidt klæbrig duft med fyrrenoter. Rimelig fyldig og maltet for at være så alkohol-let en øl. Megen sød frugt, mango og grapefrugt, og kun en snert af bitterhed. Flasken angiver udløb februar 2016, og det må så være rimelig at antage, at den er brygget et år før. Dvs. et halvt år for nydelsestidspunktet. Det må så ligeledes antages, at der ville have mere smæk for skillingen kort efter tappetidspunktet. Der er stadig en god samlet profil i bryggen -  ikke af engelsk IPA stil men som reklameret American-style. Fire skumfiduser.

#1233