Barley wines, tilføjelse

I løbet af selve november fik jeg smagt yderligere en barley wine, der lige får et par ord med på vejen. Så har jeg smagt 4 i år, i løbet af "kort" tid. Måske ny rekord ...

Orkanens øje, 12 % barley wine, et samarbejdsbryg mellem To Øl og 3 Sons Brewing Company fra Florida. Intens maltet og sød duft, tænker uvilkårligt på Kongen af Danmark bolsjer. Det helt flade bryg er næsten en stor klistret masse af maltsødme. Der er træ og sherry noter underneden og noget humlebitterhed, men sødmen er alt for voldsom. Tror ikke, at jeg har fået så tyktflydende en øl før, og nok godt det samme. Hvis det er det, man har været igennem i barleyvember måned, så ønsker jeg blot god bedring. Man kan så kun se frem til december måneds perlerække af lette øl! 1-2 skumfiduser.

 #2270

Øldysten #8, light: West Coast IPA

Det er som om, at den gode gamle West Coast IPA er ved at få et comeback. Jeg finder flere og flere eksempler blandt de anderledes hyppigere forekommende New England IPA. Det er en rigtig positiv udvikling. Men kan de det, som de kunne for 10 år siden? Jeg har smagt fem, og endskønt ordene er lidt færre end normalt for en øldyst, er smagsindsatsen den samme, og derfor kåres også en vinder!

Night of the Hop Creeps, 6,5 % fra To Øl. Let tåget og lidt lysere gul, end det billedet antyder. Ikke så tung malt men alligevel en let sødlig undertone, en frisk citrus smag og en slutbitterhed, der nok slår de fleste neipa, men som ligger et stykke fra hvad jeg husker de bedste wcipa kunne præstere. God øl, men med plads til forbedring. 4 skumfiduser.

Snake Belly, 6,5 % fra Gamma Brewing i samarbejde med tyske Schwarze Rose craft beer fra Mainz. Klart bryg med en flot, varm gul farve. Også her en let maltbund, med en noget mindre citrussmag end foregående og til gengæld endnu mindre slutbitterhed. For mig er bitterheden det vigtigste i denne øltype, så derfor får de kun 3-4 skumfiduser til en øl, jeg trods alt til enhver tid vil foretrække fremfor en standard neipa. 

Lidt usædvanligt blandes en barophældt øl ind i de ellers normalt hjemmekonsumerede øl.

Ude af øje, ude af sind, 6,3 % fra Ølsnedkeren. Klar øl med lys gul farve. Duften bliver ikke så koncentreret i det helt ophældte glas uden indsnævring i toppen. Smagen er mest fokuseret på det bitre, og så er vi pejlet ind i den rigtige retning. Den er ren bitterhed med kogle og harpiks og der er sådan set næsten ikke nogle frugtsmage, end ikke citrus. Meget langt nede fanger jeg lidt solbær og appelsin. Det er renskuret riv på tungen og 5 skumfiduser lige ned i foret til Ølsnedkeren.

Cloudless, 7,1 % fra Åben. Lys gul, men ikke helt skyfri. Let tropisk duft. Smag af appelsin og ananas på en maltet bund før en kraftig rivende bitterhed afslutter en dejlig afrundet West Coast ipa. Måske lige en snært henad dobbelt IPA som alkoholprocenten også tilsnærper. Men dejlig øl der høster 4-5 skumfiduser.

 

 

Syreregn, 6,5 % fra Flying Couch. Den har jeg konsumeret nogle stykker af, uden at bedrevide om det her på bloggen. Helt klar og lys gul. Let citrus i duften. Mere afdæmpet smag, med lette frugter henad melon, grape og måske solbær. Desværre også en ret afdæmpet slutbitterhed og det kommer lige som for Snake Belly til at få indflydelse på det samlede antal skumfiduser, at den ikke kan præstere mere på den parameter når nu vi er i genren. Men selvfølgelig, stadig en god øl, 3-4 skumfiduser. Billedet er desværre forlist undervejs.

Glædeligt at det var så nemt at finde et stort og stærkt felt, og en klar vinder i Ude af øje, ude af sind fra Ølsnedkeren.

#2259-2263

 

 

Mission Session #7

Syv er manges lykketal, så serien om de lette ipa-typer slutter med denne lille stribe øl.

Phase Curve, 4,6 % session ipa fra Dry & Bitter. Pæn aroma der siger både blød citrus som appelsin og lidt mere skarp passionsfrugt. Smagen er ret frugtig men også noget flygtig, med en fin blanding af melon, appelsin, ananas og lidt passionsfrugt. Brygget er tørt og slutter næsten overraskende bittert. Den tørre, bitre ende er dens styrke mens de lidt for kortvarigt erkendbare frugter er akilleshælen. Samlet synes jeg den er god og tildeler fire skumfiduser.

City, 4,5 % session ipa fra To Øl. Ret frugtig duft, der sammen med udseendet hurtigt leder tankerne hen på en session New England ipa = SNEIPA! Der er ananas, passionsfrugt og harpiks i aromaen, og smagen støtter op om disse indtryk og føjer ikke mere til end en let bitterhed. Smagen og teksturen er ikke helt så blød som en NEIPA normalt er, der slibes let henover smagsløgene. Det samlede indtryk varer længere end normalt for disse lette øltyper, så alt taget i betragtning, er det en ganske vellykket deltager i konkurrencen. 4 skumfiduser.

Yenmeer, 4,7 % session ipa fra Gamma. Sidste deltager i spøgen og den præsenterer sig yderst diskret i duften. Meget svage frugter og lyst brød, til gengæld noget let svovlagtigt, som ikke bør være der. Smagen er decideret tynd og vanding, her er ikke megen bund eller topping, kun en meget let citrus. Der bydes heller ikke på megen bitterhed. Den her er seriens ringeste, og det giver kun 2 skumfiduser.

Serien kom til at omfatte 14 øl - og de fleste var da rimelig gode og til at drikke. Men der mangler naturligt nok det sidste lille stykke til at ramme de "rigtige" ipa og den nye normale alkoholstyrke på 6+ %.

#2226-2229

 

 

Mission session #2

Andet afsnit i serien om at finde en god øl under 5 % alkohol.

Snublejuice, 4,5 % session ipa fra To Øl. Fin og langvarig skumkrone. Dejlig tropisk duft indeholdende ananas og passionsfrugt. Samme frugtindtryk går igen i smagen, der er tilføjet noget harpikset bitterhed. Selvfølgelig ikke en dyb og bestandig smag, men ganske fin for typen. 4 skumfiduser.

Tropical rumble, 4,3 % session ipa, også fra To Øl, med mango, fersken og passionsfrugt. Man kan så altid hjælpe smagen lidt på vej med diverse tilsætninger. Mere bløde frugtaromaer end foregående og passionsfrugt bemærkes ikke. Smagen er rent frugtdomineret, med især fersken og mango. Øl og øltype er svær at fange og der er ingen egentlig bitterhed. For meget frugtsaft, alt for lidt session ipa. Det hjælper ikke på det, at fersken ikke er førstevalg i frugtskålen for blogbestyreren . 2 skumfiduser.

 

#2208-2209

Mærkelige øl #6

Chugwork orange, 3,4 % creamsicle med appelsin og vanilje. En creamsicle er en vaniljeis, overtrukket med frossen appelsinjuice. Sådan lidt henad en københavnerstang tænker jeg. Og det er nu meget godt ramt, at få lavet en flydende udgave af den type ispind. Der er den meget søde frugt (appelsin)smag og isen repræsenteres på fin vis af et pænt skud vanilje + laktose. Lav karbonering og slet ingen bitterhed (ingen humle i øllet) fuldender kompositionen. Tilbage står så, om det er noget jeg kan lide at drikke. Ideen er nok mere spøjs end frugtbar, men til serien mærkelige øl passer den perfekt. Og så er der endelig en øl, hvor vanilje faktisk passer og ikke bliver overparfumeret, som jeg ofte oplever det krydderi i mørke og tunge stouts. Der er endda rigeligt af den i øllet. Det ender på 4 skumfiduser.

#2177

Mr. Series 2018 fra To Øl

To Øl har med inspiration fra Tarantinos Reservoir Dogs brygget en serie Mr. øl, der tager navn og farve efter rollerne i filmen. Jeg har ikke mødt tidligere versioner, men for nylig var der en verdensomspændende premiere på årgang 2018, som var så godt promoveret af To Øl og deres Facebook side, at jeg så mig nødsaget til at smage på sekstetten på Taphouse. De præsenteres i den rækkefølge, hvori jeg dykkede ned i glassene.

Mr. White, 5 % New England grisette med grapefrugt. Der er en kraftig duft af Brett i glasset. Kun let uklar øl og den lyseste af de 6. Det meste af smagen stammer fra Bretten og kun med en forhåndsviden om grapefrugt kan jeg erkende den. Men dejlig frisk start på serien/oplevelsen, 4-5 skumfiduser.

Mr. Blonde, 4,5 % Gose med vanilje, fersken og hindbær. Jeg fanger kun svage dufte af fersken. Af udseende er den faktisk mere orange end Mr. Orange! Der er initielt en frugtig-syrlig smag, primært fra hindbærrene. En let salt smag giver modspil. Jeg fanger også en næsten træ/fadagtig eftersmag. (Heldigvis) ikke meget spor af vaniljen. 4-5 skumfiduser.

Mr. Pink, 6% IPA med rødbede. En lidt dæmpet humleduft fra en meget flot rødbede-pink farvet øl. Smagen er en kombi af en meget heftig og bitter humle og den søde smag fra rødbeden, med humlen i overvægt. Jeg synes Beerbibliotek klarede at blande det lidt bedre i deres Alternative Fact #1984 Beetroot is the new hops. Her er rødbeden lidt underspillet - den kan mere. Fire skumfiduser.

Mr. Blue, 9 % Imperial Berliner Weisse brygget med bær. Jeg mærker sødme fra malt & bær samt syrlighed når jeg dufter til øllet. Den er tyktflydende og er sødmefuld. Det stammer vel fra bærrene (jeg synes jeg smager kirsebær og jordbær men kan sagtens være galt afmarcheret på gæt om hvad der er kommet i karret). Der er kun en anelse syrlighed initielt. Har ikke smagt så tyk en BW før, men så plejer de heller ikke at holde så høje procentsatser. 4-5 skumfiduser.

Mr. Orange, 9 % sur IPA med frugt. En frisk humle og oveni ekstra syrlig duft. Ret klar øl, der er mere blonde end Mr. Blonde! I smagen er der en heftig syrlig- og bitterhed. Fornemmer, at der er brugt både skal og safter fra diverse citrusfrugter for at opnå syrligheden, udover det der stammer fra gæringen. Samlet er den mere sour end en IPA, men det er også fint. Fire skumfiduser.

Mr. Brown, 10 % Imperial Coffee Stout. En næsten pågående kaffeduft er den primære olfaktoriske oplevelse. Smagen bidrager med chokolade, røg, ristet brød og igen masser af kaffe. Jeg bemærker en fin varmende alkohol i en velkomponeret stout. 5-6 skumfiduser.

De seks håndlangere i smagsrækkefølge fra venstre mod højre

Det var samlet en meget god oplevelse at bruge en god times tid i selskab med disse øl.

#1696-1701

Årets jule- og vinterølsindlæg

Dude Beering blev i sin tid fisket op af en juleølstønde, og man kan ikke udelukke at jeg ligefrem blev undfanget deri. Men modsat Obelix har det ikke afholdt mig fra at hvert år, i større eller mindre systematisk omfang, at genbesøge den ædle drik. Stilarten juleøl er ikke klart defineret og i de seneste år er spændvidden og fortolkningen øget dramatisk, så eneste fællesnævner efterhånden kun er tre bogstaver. Bloggens læsere skal heller ikke i år forskånes for min uforblommede meninger, der egenmundigt er hevet op fra flaskernes bundfald. Der er også røget enkelte øl med, der lidt mere bredt er brygget til/opkaldt efter den mørke årstid.

Black Ice,  9,5 % imperial stout fra Flying Couch. Dejlig mørk frugtig duft af rosin og figen, med let røg og bitter chokolade. Ret sødlig smag, uden at være klistret eller kvalm, og det ender på en måde ret tørt alligevel. I mellemtiden er der røg, træ, og en pæn bitterhed, men mindre af den frugt, der var at bemærke duftmæssigt. Den tilsatte kaffe giver lige et lille diskret pift nu og da. Der er desuden smagsnoter fra lakrids, kakao og måske lige det allermest diskrete vanilje. Samlet set er den komponeret ret fint - den er ikke vulgært sød (langt fra), har en masse fine indtryk men holder det hele pænt samlet. 5-6 skumfiduser.

Pime ÖÖ, 13,6 % imperial stout fra Põhjala. En øl fra Estland, brygget til den mørke vinter og de depressioner, der følger deraf. Også i denne imperial stout en gæret duft af rosiner, figner men også chokolade og alkohol. Super fløjlsblød i munden og tyk olieret substans. Chokolade, frugter, både de tidligere nævnte men også noget syrligere, der dog hurtigt forsvinder. Kaffe og tobak i eftersmagen og det ender bittert. Har en varmende, men ikke spruttet alkohol. Her er vi over i en sødere variant af imperial stout og det er indsmigrende og svært ikke at holde af. Når det så ydermere serveres i 33 cl, bliver det aldrig for meget førend bunden er nået. 5 skumfiduser.

Hop Sneeze, 7 % vinter IPA fra Flying Couch. Der stiger en tør, stram duft af citrusfrugter op fra glasset. Der er også kommet både appelsin, lime og desuden abrikos i brygget. Det er måske dem bryggerne har associeret til jul, da de kreerede opskriften? Smagsmæssigt er det en ganske fin IPA, med nogen frugtsmag som så må stamme fra tilsætningen og en ganske tør humleafslutning, der tørrer ud og giver fin bitterhed. Fin øl, ja, jul - ikke udover salgstidspunktet. Men OK, de kalder den også for en vinterøl. 4 skumfiduser.

Hoppy X-mas, 6 % ipa fra Det Lille Bryggeri. Opskriften/brygningen/alkoholindholdet varierer tilsyneladende fra år til år. I år er den endt på 6 % (men der mangler brygge- og tappedato på etiketten, noget som de ellers er flinke til at oplyse). Duften er sådan generisk ale, uden nogle specielle træk. Det samme kan desværre siges om smagen. Selv med bedste vilje er det svært at erkende, at der er anvendt flere slags karamelmalte, mere humle (jo, den er bitter, men ikke på nogen måde ekstremt) mens den tilsatte abrikossirup godt kan pilles ud og nikkes genkendende til. Men det resulterer samlet ikke i en mindeværdig øl - snarere ligegyldig, og lettere uharmonisk. Sådanne øl som denne, og der er mange i landskabet, bekræfter mig i, at julen bringer kræmmermentaliteten frem i selv den ædleste mikrobrygger, der lige flikker en opskrift sammen, designer en julet etiket og sender den på markedet i måneden op til jul. Folket elsker jo juleøl! Dude Beering er mere kritisk og stanger to lunkne skumfiduser ud til den.

Frosted Frog, 8,6 % jule ale fra Hoppin' Frog. Markant duft af ingefær. Og samme knold dominerer den stærkt krydrede drik, der er et sammensurium af indtryk. Ingefær, appelsin, kanel og muskat, med en syrlig-besk tone, der slet ikke er behagelig. De har puttet alt for meget ingefær i og det bliver næsten udrikkeligt. En skumfidus, der ellers kun stanges ud til fejlbehæftede øl, men jeg tror desværre nok, at de mener det.

Myrraskær, 7 % belgisk ale fra Røde Port. En ganske typisk duft fra belgiske ales; rugbrød, karamel og noget let krydret. Smagen er sød, sukker og karamel, nellike, lakrids og afsluttes med en let bitterhed. Krydderierne er i den lette ende af skalaen, og en anvendt sød appelsinskal synes jeg ikke sætter noget aftryk i det samlede produkt. Den er i den boldgade, hvor jeg synes øllet spiller bedst i tiden op til jul, men det er lidt for anonymt. Jeg er glad for at have stiftet bekendtskab med Røde Port men denne er i min mund det svageste led i deres portefølje, uden at den dog på nogen måde er dårlig. 3-4 skumfiduser.

Christmas Pudding, 4,7 % toffee milk stout fra Amundsen bryggeri. Dem kender jeg kun fra et besøg på deres brewpub i Oslo for fem år siden, hvor jeg måtte nøjes med at lade mig vederkvæge med et af deres egne produkter. Her er der en øjeblikkelig duft af vanilje, labre larver og mælk og smagen følger ganske godt de første olfaktoriske indtryk. Det er blødt op i en ikke særlig voldsom væske, der er på kanten til at føles vandig. Det gør så også at de fleste smage damper hurtigt af, herunder vaniljen, som notorisk er på min most wanted bag-tremmer liste og her desuden virker syntetisk. Der er også angivet "aroma" i indholdsfortegnelsen og så kan man frygte at det ikke en gang er ægte vanilje, der er kommet i. Det er samlet for sødt på en for tyndvæsket baggrund så med vaniljesmagen stadig i frisk erindring ender den på 2 skumfiduser.

Super Santa, 4,7 % christmas coffee stout fra Amundsen. Det er åbenbart et juletema hos dem, alkohol"svage" stouts. Her er duften mørk chokolade, kakaonibs, kaffe og vel også noget vanilje, men lettere end i den foregående. Brygget forekommer lige så vandigt-tyndt som julebuddingen, og det afslutter efter nogle smage, der efterligner duften, med noget let syrligt-metallisk, der ikke virker helt harmonisk. Selv om jeg ikke kan lide alle smagsindtryk er jeg sikker på, at de ville have haft det bedre pakket ind i noget mere fylde og alkohol. Nu bliver det alt for flygtigt. To beskedne skumfiduser også til denne dåses indhold.

Hoppy Lovin Christmas, 7,8 % ipa med ingefær og fyrrenåle. Fin duft med humle og ingefær. Dejlig smag med fin blanding af let sødme, tør humlet smag, antydning af ingefær og fin bitterhed med slutantydning af fyrrenålene. Dejlig øl, året rundt. 4-5 skumfiduser.

Stjerne Bryg, 10 %, fra Herslev bryghus. Denne version er en speciel fadlagret jubilæumsudgave. Brygget i 2011 og en tur i whiskyfade for at markere bryggeriets ti års jubilæum. Så gør det lidt mindre ondt, at jeg ikke nåede forbi en seriel smagning af samme bryg fra fem forskellige år forleden på Taphouse. Stærk fadpræget duft med træ, rødvin, karamel men ikke ret megen sprut. Smagen starter med malt og karamel der er præget af fadlagringen, der tilfører noter af træ, og igen vil jeg hellere sige rødvin end whisky, mens de krydrede islæt af den tilsatte koriander og stjerneanis er dampet lidt af og/eller sikkert overdøvet efter turen i tønden. Alderen og fadlagringen giver øllet en perfekt kant og nye dimensioner, så det ender med at jeg kommer til at holde ret meget af den. Ikke at jeg ikke brød mig om den originale, der i sin tid fik fem skumfiduser, men denne kravler øverst op på skamlen til fortjente seks skumfiduser.

Skt. Peter, 7 % belgisk dubbel fra Thisted Bryghus. Let belgisk gærduft iblandet kanel. Også ret klassisk belgisk dubbelsmag, med lakrids/anis og kanel som ekstraelementer der sikkert begge er med til at legitimere brygget som juleøl. Det er forbavsende, at den ikke føles mere fyldig end den gør, med tanke på de 7 % der er i, men sådan er det jo med klassiske belgiske ales. Jeg ender med at synes den er ganske udmærket og tildeler derfor fire skumfiduser.



Norsk Jul, traditional Christmas ale, 4,5 % fra Nøgne Ø. Brygget med enebærkvist, porse og honning, og porsen træder duftmæssigt frem sammen med kiks og let malt. I sagens natur fremtræder den ikke voldsomt i munden og porsen, enebærrene og honningen er der flygtigt, men forsvinder hurtigt igen. Der er en lidt underlig slutsmag, hvis jeg skal beskrive det bliver som tørt og metallisk og det giver sikkert ikke en gang mening for mig om et par dage, men det er lige det, jeg kan få associationer til. Ikke uinteressant krydring men det bliver lidt parfumeret. Ydermere er brygget for tyndt til at kunne favne det. Tre skumfiduser får den lige sneget sig op på. Der var en to-tre andre varianter af juleøl fra Nøgne Ø i den kælder jeg besøgte, hvor de fleste indkøb til dette opslag blev gjort. Jeg kender God Jul og Underlig Jul men skulle nok have valgt en af de andre i stedet for denne.

Yolomælk, 14 % imperial stout fra To Øl. Den er såmænd lavet med både kaviar og champagnegær, og selv kalder de den for imperial salty milk stout. Duften er rimelig normal, med medium kaffe, røg og chokolade. Den er også krasbørstig og kraftig som typen og alkoholprocenten forlanger, med en del alkohol, der næsten virker sprittet, sammen med mørk chokolade, kaffe, mørke frugter og kun en anelse salte noter, som hvis ikke jeg var blevet præsenteret for ingredienslisten måske ikke ville have bemærket. Jeg synes alkoholen er lidt for dominerende i ellers fint balanceret øl, der ikke har overdreven sødme, men tværtimod er ret slutbitter. 4 skumfiduser kan det blive til her.

Black Bauble, 8 % sort ale med kardemomme og appelsinskal fra To Øl. Appelsinen både dufter og smager godt igennem i dette bryg, som vel er noget porter, i en pæn fyldig udgave - lækker og cremet. I smagen fanger jeg lidt røg, bitter chokolade og en tør eftersmag, hvor kardemommen til sidst røber dens tilstedeværelse på en behagelig tilbagelænet måde. Der er også lidt parfumeret henad porse men det fremgår ikke, at denne urt skulle være kogt med. Lidt anderledes mørk øl, uanset hvilken kategori man vil putte den i. Kardemommen og den øvrige krydrede smag skulle ikke være meget mere tilstede førend det kammede over, men her synes jeg at man får en god, eksperimenterende og anderledes øl. Fire skumfiduser.

Julesæsonen, 11 % saison fra Humleland. Det er vist en noget højere procentsats end hvad stilarten ellers foreskriver. Duften er stilren brød, sødme og gær med en let parfumeret note. Særdeles fyldigt og blødt bryg, med sød brødsmag, krydret islæt af i hvert fald peber og koriander. Granskuddene som er julens specifikke bidrag, smager parfumeret igennem til sidst. Humlen giver let citrus og medium bitterhed, der blander sig med gærens krydring, men koglerne har det svært i den malttunge bryg, hvor også alkoholen har en varmende virkning, på kanten til sprittet aftryk. Jeg blev lidt taget på sengen idet jeg regnede med en normalstyrke saison. Her får man på en måde mere af det hele og så lidt ekstra. Granskuddenes parfumerede aftryk er nok med til at være udslagsgivende hvorvidt denne øl behager forbrugeren. Jeg er lidt midt imellem det positive og halvvejs opgivende og ender sammenlagt med at give denne lyse nydeøl tre-fire skumfiduser.

#1643-1657

To Øl

Når man hedder To Øl, skal anmeldelserne komme i par, i hvert fald på denne blog.

My Pils,  4 % session pils. Ovenpå en pilsners typiske duft af lyst brød og græs fornemmer jeg både en let stikkende og frugtig tilføjelse af humle. Indenbords meget let og flygtig, med en tilsvarende smagsbund af pilsnerelementer, tilføjet lidt citrus og en let rivende slutbitterhed. Pilsnerens normale, lidt sure bitterhed er også til stede, i mindre grad end hos en typisk pilsner. Let drikkelig, og man kan sikkert godt nappe et par stykker, men kun hvis man virkelig overdriver vil man have et minde dagen efter. 3-4 skumfiduser.

 

Rødgrød med fløde, 6 % frugtøl. Med både jordbær, hindbær, solbær og ribs er der lagt op til en frisk juice. Det dufter også dejligt frisk og ikke særlig ølagtigt. Jeg bemærker også en let syrlighed. Samme syrlighed, der i smagen optræder sammen med en del fadpræg og måske lidt eddike sørger for, at det ikke bliver den rene børnefødselsdag. De enkelte frugter kan ikke adskilles/erkendes men det hele giver samlet en frisk og lidt snerpende drik. Ingen spor synes jeg af den anvendte vanille. Lav karbonering og måske den tilsatte havre gør den blød og lækker. Spøjs, men hvis frugtøl har en berettigelse, så er det i sådan en udgave. Fire-fem skumfiduser.

 

#1488-1489

 

 

Copenhagen Beer & Whisky Festival

For nogle måneder siden fik jeg en invitation fra Henrik Papsø, Amager Bryghus til at deltage i den helt nye øl- og whiskyfestival i København. Den invitation omsatte jeg til en indgangsbillet. Følgende er dels lidt refleksioner over festivalen samt en stribe hastige smagsnoter på øl, jeg fandt interessante.

Det første der slog mig da jeg ankom lørdag ved 16.30 tiden var pladsen. Der var gevaldigt meget plads i det ganske vist store Forum, men selv det taget i betragtning, så kunne de få fremmødte ikke på nogen måde fremkalde myldretidstilstande.

Indgangspartiet lørdag kl. 17.25

Det gjorde det naturligvis dejligt let at komme rundt og få snakket med udstillerne: Jeg besluttede at spørge lidt om deres motivation for at deltage.

Ugly Duck/Indslev var her fordi! Hvorfor ikke?! Men de var meget skuffede over fremmødet, 200 udskænkede prøver torsdag, 500 fredag og og ikke meget bedre lørdag. To Øl var mødt op primært for at reklamere for deres nye restaurant Brus. Frederiksberg Bryghus er ret nye, så for dem drejer det sig om at ses og nå ud, da de er nye i klassen. Øbryg fra Fyn brugte bl.a. anledningen til at søge efter forhandlere øst for Storebælt! Jeg fik ikke snakket med den største spiller på det danske mikro-marked, Amager Bryghus. Der var ikke nogle af de store drenge i deres stand (de havde prioriteret at være mere synligt til stede på andre festivaller samme weekend). Husbryggeriet Jacobsen og Lottrup/Schiøtz var med som repræsentanter for de stores spæde forsøg at være med blandt bølgen. Af en eller anden grund fornemmede jeg, at festivalens målgruppe var sammenfaldende med disse tos.

København har allerede to store, deciderede festivaller tilegnet øl, Copenhagen Beer Celebration og Danske Ølentusiasters Festival. Denne nye ligner mest en lidt skrabet udgave af DØF, hvorpå man har tilføjet lidt whisky. Det skal retfærdigvis siges, at jeg slet ikke smagte nogle whisky og ikke ser mig i stand til at bedømme det udstillede udvalg. Jeg er blot en ydmyg ølnyder. Bedømt på antallet af fremmødte, ser det hårdt ud for denne nye festival, men al begyndelse er svær og festivallen lå lige i de tre varmeste dage af sommeren. Profilen bør måske skærpes, de rigtige kendere ved måske godt, at man få mere valuta for indgangsbilletten på mere specifikke festivaller?

Så til det, som var festivallens (del)formål: Øl! Det lykkedes mig at finde frem til nogle øl, jeg ikke havde smagt før men der var også mange gamle kendinge med. Der var vist kun få udstillere, der specifikt havde brygget noget at tage med til festivalen. Jeg smagte (i fuldstændig tilfældig og ukronologisk rækkefølge):

Red Ale (dryhopped), 8,2 % fra Ugly Duck. Fin balance mellem malt og humle. Humlen har lige en ekstra friskhed som måske stammer fra tørhumlingen variant. Fem skumfiduser - burde også have smagt den ikke-tørhumlede udgave.

Dansk Fyr, 5,9 % ale fra Fur. Brygget uden humle men med fyr som primært aromagiver. Det er meget hyld og let syre. Derved let sødligt og ingen udpræget bitterhed. 4 skumfiduser.

Baobab, 5,5 % brown ale fra Jacobsen.  Kogt med saft fra baobabtræet. Økologiske ingredienser udover det. Let ale med svag syrlighed fra Baobaben. For diskret. Tre skumfiduser.

Hvede Stout, 4,2% fra Frederiksberg bryghus. Nystartede, med lille brygkapacitet (cirka 200 liter per batch).  Forventeligt let krop, der alligevel formår at rumme de klassiske røgede og kaffesmage. Fin øl debut i min gane, fire skumfiduser. Tak for skænken til Claus fra Frederiksberg.

Daddy Cool, 5 % session ipa fra Amager. Dobbelt tørhumlet med Chinook, Citra og Mosaic. September måneds kun-på-fad. Upfront masser af supertør humlesmage, der formår at blive hængende i munden på trods af normalstyrkeprocenter. Dejlig slutbitterhed. Fire store skumfiduser.

Brett pilsner, 5,0 % hybrid fra Svaneke i samarbejde med svenske Brekeriet. Fås normalt kun fra tanken i restauranten i Svaneke. I sandhed en hybrid med grundsmagen fra pilsner over en let saisontone fra Brettanomyces gæren. Man får her lidt mere græs og ren bitterhed (sagde han ukrainsk humle?) end normalt i farmhouse/saison. Fire skumfiduser.

Sejlskibsøl, 4,8 % red ale fra Ø-bryg/Thurø bryghus. Noget diskret, men der er en karamelliseret maltbund med stenfrugt. Der annonceres tørverøget malt men det er kun fordi jeg ved det, at det opfanges. Så er der brugt havvand og blæretang, men uden at jeg evner at fange det. Tre skumfiduser.

La Sacre, 6,8 % rustic saison fra Ebeltoft. Brygget med brett og honning. Dejlig brett i duft og skumsmag, mens brygvæsken tilføjer svag syrlighed. Ret fin kombi, hvor Brettanomyces virkelig smager igennem. 4-5 skumfiduser. Nok bedste øl jeg har fået fra dem. Denne skænk var gratis, da der var rigtig meget skum i fustagen - tak Ebeltoft.

Vintage Cristian, 8 % brown ale fra Gran de Select (dansk/spansk). Øllet gennemgår en sekundær fermentering på flaske med champagnegær. Det forekommer som en smule mere gimmick end gevinst; det er en ok brown ale med afdæmpet sødme og let syrlighed, men at der er mere end det, fangede jeg desværre ikke. Tre skumfiduser.

Black Baal, 14 % imperial IPA fra To Øl (Brus' stand). Voldsom øl, med cremet, næsten tygbar krop, der rummer sødme, sødme og chokolade og en del alkohol som eneste modbalance. Der er ikke nogen noterbar humle i denne udskænkning. Nogle gange er jeg i humør til den slags og derfor får den fire pæne skumfiduser.

Berliner Weisse, 4,0 % fra Ugly Duck. Har fin, overraskende duft af farmhouse, banan og syrlighed. Syrligheden er dominerende, men der er plads til det funky. Fin øl, 4 skumfiduser

Sverd i fjell, 10,3 % trippel ipa fra Lervig aktiebryggeri. Den venlige mand fra importøren fortalte mig, at der er brugt for 36.000 kr. aromahumle. Taget ud af sammenhæng siger det ikke helt så meget, men der er godt nok smæk for skillingen i humleprofilen. Fyr, passionsfrugt, mango, grapefrugt er noget af det jeg opsnapper. Alkoholen mærkes ikke så meget og fyldigheden er medium. Det giver en dejlig, humle-slikket øl, som dog ikke kan eller bør bælles. 5 skumfiduser.

Green Mountain ipa, 6,3 % fra Svaneke i samarbejde med Shaun Hill. Opskriften stammer tilbage fra 2008. Vovet ipa fra en spiller, der er tæt på at være stor. Ikke megen sødme eller aroma, lidt let lakrids og tør fyr, der leder over i en pæn bitterhed. Fire skumfiduser.

Jeg kunne sikkert godt have fundet dobbelt så mange jeg ikke havde smagt før og gerne ville prøve, men dagsformen tillod ikke mere. Dermed et nogenlunde fornuftigt udvalg, og en rimelig samlet kvalitet af det smagte (næsten 4 skumfiduser i gennemsnit).

#1372-1384

Grisette

Fuck art - the heathens are coming, 5,4 % grisette fra To Øl. Typen er en saison-lignende øltype, brygget med Brettanomyces. Oprindelig blev den brygget til minearbejderne i det sydlige Belgien og skulle være en forfriskende øl efter en hård arbejdsdag. Både i duft og smag er der dog meget saison og Brett over den, med stald og hest som stiltro karakteristika. Dog er der efter etiketteteksten at dømme brugt mere humle end normalt og jeg erkender da også en syrlighed som stammer fra aromahumlingen. Jeg har dog smagt mere velhumlede saisontyper, der fint kombinerer gær og humle. Dog havde den foregående grisette fra Wicked Weed/Jester King for meget pågående citrus. Denne tørrer mundhulen godt ud og er nok mere tørstskabende end forfriskende, men den er fin og god. 4 skumfiduser.

#1355

Ølfronten

De danske fantombryggere To Øl har lavet en del øl i deres Frontier serie. De har vist alle smagt mig noget så godt. Nu er tørsten nået til fronten.

Thirsty Frontier, 4,5 % session IPA. Humlerne Simcoe, Citra og Mosaic oser fra glasset med fyr, passionsfrugt og blød mandarin. Som den sessionøl den er, fylder malten og alkoholen ikke helt så meget i glasset men der er en bund af lyst brød der holder lidt for let fast i de flygtige humlesmage som har samme karakterer som aromaen. Fyrresmagen river i bagkanten og der er mere bitterhed end i en almindelig pale ale. Det er og skal være letdrikkeligt og derfor er smagsindtrykkene på ingen måde voldsomme, men sommerbehageligt afdæmpede, og i balance. Må man godt sige tørstslukker? 4 skumfiduser.

#1326

Dobbelt Brett

Lidt tilfældigt stødte jeg ind i to øl fra To Øl, der udover ikke at have været testet før på bloggen, også begge var Brettanomyces-fermenterede. Så for jeg ved ikke hvilken gang præsenteres to øl fra To Øl:

Fuck art - the heathens are coming, 5,4 % saison. En dejlig frisk landlig idyl blandet op med en kraftig humlet fyr - allerede i næsen aner jeg en god kombination af en godt humlet øl gæret med Brettanomyces. Smagsindtrykket domineres også af gæren og humlen, med malten som en noget undertrykt partner. Sidstnævnte er let brødlig i karakter; mens humle-gær dysten udkæmpes af en klassisk Brett på den tørre, krydrede og let landlige måde på den ene side, og noget spids mandarin, passionsfrugt og let tør fyr. Jeg fornemmer ingen egentlig bitterhed. En dejlig øl med en noget påtrængende Brett, men det kan jeg godt li'! 4-5 skumfiduser.

Snowball, 8 % saison. Denne er mere diskret i duften, fanger kun lidt halvtung maltet. Den så også mere fyldig og cremet ud allerede ved ophæld. Det mærkes også som en blid måtte der lægges på tungen. Der er lyst brød, en blid appelsinsmag med en anelse bitterhed som fra skaller, en del varmende alkohol, noget let krydret og en kende mere bitterhed end den foregående. Bretten er meget mere afdæmpet - den er også først kommet i til flaskefermenteringen, om det så er det, der gør den mindre udpræget i karakter skal jeg ikke kunne sige. Noget mere pleasende men samtidig også delikat skruet sammen, hvor malt-, alkohol-, gær- og humleindtrykkene er i harmoni. 4-5 skumfiduser.

#1306-1307

Kold kakao

Chokodrøn, 6,5 % chokolade ale fra To Øl. En intens chokoladeduft af den mørke slags møder den forsigtige næsetip. Også en form for mørke frugter kan jeg ane i bryggen. Som sådan ikke specielt fyldig, faktisk nærmest lidt tyndbenet. Også smagen bærer præg af den anvendte kakao der giver en mørk, men ikke specielt sød smag. Og så ikke så meget mere. Der nævnes ikke noget om humle på etiketten under ingredienser og der er heller ikke nogen bitterhed at spore - andet end lidt kakaobitterhed. Lidt spøjs øl - er glad for at der f.eks. ikke er proppet vanilje i. Kunnet måske godt have været en smule mere fyldig, men jeg kan godt stå inde for 4 skumfiduser til den.

#1298

Frost bite

Frost Bite, 6 % pale ale fra To Øl. En slags jule- eller højtidsøl, brygget med orangeskaller og fyrrenåle. En let opvaskemiddelcitrus og noget tør fyr fanges af næsen. En blød og mellemfyldig pale ale ruller ind i munden med let brødsmag, tydelig bitter appelsin og en noget mere grøn eller frisk fyrresmag end hvad jeg ellers bilder mig ind som kommer fra veldoserede amerikanske humler, og som følgelig må stamme fra fyrrenålene. Der er også mere eksotiske frugter i smagen, jeg tænker minimum passionsfrugt. Det slutter tørt og frisk. En yderst dejlig pale ale, som sikkert også kan nydes hvis højtiden holdes under fjernere og varmere himmelstrøg end hvad der sædvanligvis bydes på hertillands. 5 skumfiduser.

Endnu en gang har blogbestyreren haft snablen nede i en øl, som han ikke husker at han har anmeldt før. Eneste trøst er, at bedømmelserne stort set er enslydende - men lidt pinligt er det alligevel

#genanmeldelse

Sur IPA

Nelson Survin, 9 % sour mash dobbelt IPA fra To Øl. Selv om Danske Øldommere netop er kommet med en ny stilartsliste tvivler jeg på, at denne er optaget deriblandt! En stærk, næsten voldsom duft af grape inviterer til en sammenligning med en grapesodavand! Underneden er der også noget harpiks og tungt maltethed som typisk for DIPA. Det er også en mashup af samme smagsindtryk: grape og DIPA, hvor det er lidt mere i harmoni i munden end i næsen, men hvor der alligevel bliver kradset lystigt fra hvert ringhjørne, på hver sin måde: det meget bitre contra det tørre, fyrrede og harpiksede. Sammensætningen er godt set, og hvis grapesmagen havde været en anelse mere tilbageholdende, havde det været fremragende. Nu ender det med fire skumfiduser herfra.

#1253

Igen-igen-igen: To øl fra To Øl

Selv om overskriften er genbrug, er det et godt stykke tid siden sidst, jeg fik nedsvælget lidt fra To Øl. Men så tages der lidt revanche.


LikeWeisse, 3,8 % berliner Weisse fra To Øl. En let syrlig duft med en undertone af fyr. En meget let øl, som alkoholprocenten lader antyder. Ikke megen smagsfylde; man kan lige fange hvedeindholdet som en blødhed. Der er en markant syrlighed, som næsten bliver snerpende. Humlerne ligger noget skjult under syrligheden, men formår at give en smule krydring til den friske smag. Det kræver nok en varm sommerdag for at det skal gå op i en højere enhed. Men bims af den bliver man ikke! Tre skumfiduser.

Fuck art, this is architecture, 5% belgisk farmhouse ale fra To Øl. Dejlig krydret, funky duft med fine Brett-noter. Øllet er da også gæret helt i bund, der fornemmes ingen restsødme. Der er peber, koriander som krydderi og Brettens hestestald smag afsluttende med en let syrlighed, men ingen humlebitterhed af betydning. Samlet en fin og let pale ale, proppet med lækker landlig idyl; 4-5 skumfiduser.

#1185-1186

Opdateret samarbejds IPA

Carnage, 7,4 % ipa fra To Øl og Buxton Brewery. 2014 udgaven er åbenbart en anden øl end den fra 2013, selv om stilen og alkoholprocenten er den samme. Den får derfor en ny tur gennem barderne. Tung maltet duft med let gæret og spruttet undertone, som mere er typisk for en dobbelt ipa. Også i smagen tenderer den henad mod den tungere variant, med kraftig malt, som har en noget spruttet smag af abrikos. Humlerne smages dog i nogen større grad end i dIPA, mens bitterheden er til stede men ikke overdøvende. En fin og god ipa, med god blanding af malt og humle - 4-5 skumfiduser.

#1088

På det jævne fra To Øl

Cloud 9 wit,  4,6 % fra To Øl. De anvendte appelsinskaller kan duftes og smages. Grundsubstansen er let, men ikke helt tynd. Der er også nogen krydring og hveden mærkes en smule. Noget mere bitter end typisk for stilen. Samlet en let og frisk wit, der vil være bedst til lysere og varmere stunder. 3-4 skumfiduser.

#1082

Endnu en vinterøl

Frost Bite, 6,0 % winter pale ale fra To Øl. Brygget med appelsinskaller og grannåle. Dufter let stramt af nål og let gærede bær. Let mere fyldig malt end normalt for en pale ale. Let alkohol,  bitter appelsin der samtidig er lidt sød og så noget bitter nål der må/kan stamme fra granen. Let ren slutbitterhed. Samlet en rigtig god øl og så for typen. 4-5 skumfiduser.

#893

Igen-igen-igen - to øl fra To Øl

Kunne jo godt have slået gårsdagens anmeldelse sammen med dagens, men ville så gå glip af min standardoverskrift ...

Raid Beer, 5,2 % pilsner fra To Øl. Stram fyrret duft som fra en god ipa. Ret let/tynd øl der ikke indeholder megen maltbund men til gengæld en sund dosis humle (Simcoe, Citra, Nelson Sauvin og Centennial). Det giver på forkant megen fyr der ikke er helt langtidsholdbar og man smager næsten noget klassisk pilsner græssmag. Så vender humlen tilbage i eftersmagen der er tør og fyrrebitter. Man kunne næsten godt have solgt denne som en overgæret øl til Dude Beering? Nuvel, som pilsner betragtet er den ganske langt væk hjemmefra men den finder en tryg og imødekommende favn og mund her. 4 skumfiduser.

Reparationsbajer, 5,8 % pale ale fra To Øl. Bajer lyder mere for mig som en pilsner/lager, men det er så ikke tilfældet her. Frisk fyrret duft med noget citrus og tørret frugt. Smager lidt lettere end den dufter, med noget let brødsødme på forkant indeholdende de letteste tropiske frugter, en noget diskret mellemstykke og en ren bitterhed til sidst. De anvendte humler (Amarillo, Centennial og Nelson Sauvin) plejer nok at kunne give smag og bitterhed, men her ender det lidt for enstrenget. Som en pale en bedre af slagsen men samlet en noget diskret og tilbageholdende øl. 3 skumfiduser.

#818-819