lørdag den 10. oktober 2015

Nørrebro limited release - 5

Seven American Oak, 12 % russisk imperial stout, lagret i over et år på amerikanske egetræsfade, hvorpå der tidligere har været whisky og bourbon. Eg, whisky, kaffe og chokolade er fremtrædende i duften. De samme elementer findes i smagen, hvor der også tillægges lakrids, svesker og andre mørke stenfrugter. En udlovet vanillesmag er heldigvis så tilpas diskret, at jeg aldrig rigtig bemærker den! Spiritussen giver også en slags syrlighed, med mindre der har været nogle vilde bakterier ind over på et tidspunkt, men det tror jeg ikke. Så ville syrligheden nok have været mere fremtrædende. Det afsluttes med en udtørrende ristethed, men uden at det er brændt eller røgagtigt. Jeg har for mange år siden smagt udgangspunktet, nemlig Seven, og også en fadlagret version, der dog ikke havde været så længe på flaske. Denne har naturligt tabt al damp og minder i vinøsitet om både barley wine og sherry. Grundbrygget sikrer stadig at det er en god oplevelse, men, som skrevet tidligere i cyberspace, så er jeg som udgangspunkt ikke tilhænger af, at straffe gode mørke øl med indespærring i imprægnerede fade! Det giver samlet 4 skumfiduser til denne - og der er en til i samme boldgade!
#1250

Ingen kommentarer:

Send en kommentar