Siren

Jeg har haft engelske Siren under behandling nogle gange på bloggen og har fundet et par rigtig fine guldkorn blandt deres portefølje. Sidstnævnte er ret omfattende så jeg hægter mig lige på igen med et trekløver.

Forest for the Trees, 8,6 % winter west coast double ipa. Så har man da eneret på en ølstil tænker jeg ... Meget maltet duft med diacetyl og alkohol. Smagen er også noget af en maltbombe, med masser af stenfrugt i baggrunden, let alkohol og en stærk slutbitterhed. Den er ikke særlig sød, trods den megen malt og kan minde lidt om en stærk skotsk ale, også fordi jeg ikke rigtig fanger nogen humlesmag. Da sidste holdbarhedsdag kun ligger et par måneder frem, er brygget formentlig 10 måneder gammelt, hvis ikke ældre, og så vil meget af humlearomaen være dampet af. Jeg kan nu godt lide skotske ales, men havde da gerne prøvet et helt frisk eksemplar. Det ender på fire skumfiduser.

I love you Honey Bunny, 6,3 % honey smoothie IPA, i samarbejde med Other Half. Masser af honning og 50 % havre skulle give en tyktflydende masse. Hælder dog meget normalt op i glasset. Jeg fanger en ret ren citron-lime duft. Smagsmæssigt er det også disse citrus der er det første indtryk i en øl, der nok er en smule mere viskøs end det gennemsnitlige bryg. Citrusen har en ret bitter eftersmag, som var der også noget skal i. Jeg synes ikke rigtig jeg kan fange noget honning, der er hverken malt eller tilsat sødme, kun en fin friskhed. Det giver også en firer til øllet med Tarantino-reference.

Fred in London, 11 % strong blonde ale, i samarbejde med Hair of the Dog; RateBeer kalder den en barley wine. Er en britisk udgave af Hair of the Dogs Fred (som jeg ikke kender). En del sødme og sukker i duften, med anelse af gær, herunder banan og koriander. Ganske sød og næsten klæbrig i smagen, igen med noter/referencer til belgisk gær og blonde, hvilket nok gør bryggeriets egen stilartsbeskrivelse mere korrekt end RateBeers. Sødmen, iblandet også andre frugtsmage, der virker en anelse syntetiske, formår næsten helt at skjule alkoholen, der må nøjes med at varme lidt. Øllet minder faktisk en del om Amagers Marianna the Moody MILF, som jeg havde det ganske svært med. Jeg holder mig til samme karakter på 3 af de lidt mindre skumfiduser.

Siren er produktive og trods fraværet af det helt store antal skumfiduser i dette indlæg, værd at følge.

#1703-1705

Kaffe IPA

Siren craft brewing fra England eksperimenterer med kaffe i en serie de kalder Project Barista. Der er indtil videre fire øl i serien, spændende fra kettle sours over white til imperial stouts og så dagens, en dobbelt ipa.

Americano, 9,1 % dobbelt ipa. Den har en noget mærkelig duft denne øl, der er brygget som en dobbelt ipa og lige før tapning/pakning er blevet tilsat stærk etiopisk kaffe. Blandingen af humle og kaffe resulterer i noget animalsk svedlugt på en bund af kaffe, vanilje og næsten kakao. Smagen er heller ikke nem at dechifrere. Der er kakao, vanilje, tør chokolade, blomster og let syrlighed fra både kaffe og humle. Humlen kæmper her mod både malt og kaffe. Den tykke maltbund, typisk for stilen, bærer det hele frem til præsentation. Alkoholen mærkes, farligt nok, næsten ikke. Kaffe og ipa, ikke en kombination, der umiddelbart lyder som en vinder. Og det stritter men på en eller anden måde ender det positivt/spændende i stedet for kaotisk/mislykket. 4 skumfiduser.

#1583

Hvedeøl med humlesmag

Näcken, 6,4 % humlehvede fra Omnipollo og Siren Craft Brew og den svenske håndbrygsmester Rick Gordon Lindqvist. Tør fyrret duft. Humlet som i West Coast stil men den anvendte hvede og havre giver en lidt blødere malt som føles lidt mere viskøs/olieret end en standard ipa. Frugtsmagen er eksotisk og humlen (Amarillo, Citra og Simcoe) som sagt knastør og godt fyrrebitter i eftersmagen. Fire skumfiduser til samarbejdet.

#719

IPA med rug

Ryesing Tides, 7,4 % rug IPA fra Siren Craft Brewery. En sæson IPA fra Siren, med brug af rugmalt. En ultra stram duft af tørt nåletræ rammer det fremadstikkende organ. En noget cremet og mellemfyldig malt med masser af tung og spruttet smag af mørke stenfrugter får et kvalificeret modspil af humlen (Simcoe og Mosaic) der bidrager med frugtige og alligevel knastørre noter fyldt med nåletræ. Den meget tørre bitterhed hænger længe ved, mens den stakkels tunge omtumlet tænker over hvad der ramte den. Tungere end en almindelig IPA, men stadig med rigtig god balance mellem malt og humle. Den får en forholdsvis sjælden sekser ...

#619

To fra Siren Craft Brewing

Har kun prøvet øl fra Siren under Copenhagen Beer Celebration 2013. Dette er således de første flasker jeg ser. Meget fine etiketter - hvordan er indholdet?

Liquid mistress, 5,8 % red IPA. Brygget i west coast stil af det engelske bryggeri. Meget mørk, næsten brunt bryg. Dufter mest af malt men med en vis mængde fyrret humle mærkes. Næsten ren maltbolchesmag med rosin og andre mørke tørrede frugter i smagen. Svagt underneden anes noget humlesyrlighed a la grape og en bitterhed der ikke er fuld af power men som alligevel hænger ved. Noget anderledes øl, hvor maltsmagen næsten er for dominerende og humlen for svag (nu det er en west coast ipa); får lige akkurat 4 skumfiduser.

Undercurrent, 4,5 % pale ale, delvist lavet på havre. Næsten ingen duft. Smagen er tilsvarende mild og kroppen let. Ikke megen maltfylde og lette smagsnuancer af citrus, solbær og peber. Den på etiketten beskrevne frække, brødrige og nøddeagtige maltkrop kan jeg således ikke genfinde. Måske er der lidt nød i den også lette efterbitterhed. Pale ale er og bliver en meget let øltype og skal nu ikke sammenlignes med IPA, men de er nu noget fesne i deres udtryk; dette gælder også denne. Men slæber sig op på 3 skumfiduser.

 #506-507

Copenhagen Beer Celebration 2013

Den alternative festivals andet år, igen i år afholdt bekvemt i Spartahallen, Østerbro. Man havde gjort sig en hel del erfaringer første år, og publikumsforholdene var væsentligt forbedrede i år. Der var masser af siddepladser hvor man kunne sidde og nyde sin øl og gøre notater og spise eventuel indkøbt mad. Sidstnævnte var der flere boder der sørgede for var tilgængeligt. Der var også installeret skyllestationer så man kunne rense sit smageglas mellem prøverne.

Lækre ostehaps til en 20'er

Jeg ankom til hallen 15.15 og måtte vente næsten 15 minutter førend jeg kom ind. I løbet af de fire en halv time jeg var der indtil de lukkede, svandt menneskemængden ikke synderligt ind, og det var lige på grænsen til at der var for mange. Visse steder var det svært at komme til.

Nåede at smage 25 øl som her præsenteres i kronologisk rækkefølge. Notaterne er noget mere kortfattede end vanligt. Strategien var først at prøve så mange IPAer og lignende typer som muligt, især de amerikanske af slagsen. Har efterfølgende fundet ud af, at tre af øllen smagte jeg også sidste år ved samme lejlighed. Det var ikke med vilje ...

New Dogtown Pale, 6,1 % american pale ale, Lagunitas (USA). Tør, fyrret duft. Ret tør smag, med fyr. Ikke nogen maltsødme, kun en anelse brødsmag og lidt enstrenget humle. Men god og let drikkelig. 4 skumfiduser.

Hoppin’ to Heaven, 6,8 % IPA, fra Hoppin’ Frog (USA). Ikke megen duft. Næsten fylde som en dobbelt IPA. Noget bæragtig spritsmag og overraskende ikke megen humlesmag. 3 skumfiduser. Har tidligere smagt en flaske version af denne øl - til 5 skumfiduser ...

IPA, 6,2 %, fra Mountain Goat (Australien). Svag duft. Meget brød og gær i smagen. Også ret sprittet. Smager som en dobbelt IPA? Ikke helt harmonisk i min mund. 2-3 skumfiduser.

Fin tappehane fra Mountain Goat

Shart Pants, 9,1 % Double Belgian IPA fra Against the Grain (USA). Smags- og bryggekombi af belgisk ølgær og amerikansk IPA. Meget fyldig, med flest indtryk fra det belgiske: krydret smag med lakrids mm. Det bliver så holdt i skak af de amerikanske humler Columbus, Centennial, and Cascade, der giver en tør og citrus agtig eftersmag. Usædvanlig blanding og ikke helt harmonisk men dog 3-4 skumfiduser.

Hopwired, 7,3 % IPA fra 8wired (New Zealand). Lavet udelukkende med new zealandske ingredienser. Maltet duft, fyldig smag. God blanding af maltsødme og humlen, som er tør og lidt mindre spids end amerikanske. 4 skumfiduser.

Suruga Bay, 7,8 % Imperial IPA fra Baird Brewing (Japan). Noget diskret, både i duft, smag og mundfylde. Der er frugt i smagen, næsten ananas (!) og så en lettere tør eftersmag. 3-4 skumfiduser. Sidste år gav jeg den 5 skumfiduser.

Fin etikette fra Baird brewing. Desværre kunne man ikke købe deres t-shirts.

Hoxton IPA, 6,6 % fra Brodies (England). Lys & let, meget grapefrugt i næse og mund. Tør som den skal være, men lidt for enstrenget humle, måske. Men fin tørstslukker. 3-4 skumfiduser.

TKO (Technical Knock-Out), 6,3 % IPA, fra Boxing Cat Brewery (Kina). Let fyr-citrus duft, og samme nuancer i smagen. Let drikkelig og fin. En udefinerbar tand bedre end foregående og derfor 4 skumfiduser.

Fast Decay, 10,6 % dobbelt IPA fra De Molen (Holland). Meget sød og fyldig. Næsten noget træ og røg i smagen. Ret bitter eftersmag. Ikke så meget IPA eller humle over det, men 4 skumfiduser.

Spontandoubleblueberry, 7,7 % lambic, fra Mikkeller (Danmark). Måtte smages pga. udseendet, ikke for smagens skyld. Meget tynd. Sur som en ægte lambic, med en smag af de anvendte blåbær. Nogen elsker denne type øl, det gør jeg ikke. 1 skumfidus.

Blåbærs lambic. Kommer ikke i glasset igen, men flot er den!

Rye IPA, 8,5 % fra Lervig Aktiebryggeri (Norge). Klassisk duft af fyr & citrus. Let som en IPA, smager næsten som en dobbelt, med en god, blid fylde, der ikke er sød men som spiller godt med humlen. Bedre end de øl fra samme sted, der markedsføres i Irma! 4-5 skumfiduser.

Hunahpu’s (2011), 11 % Imperial stout fra Cigar City Brewing (USA). Måtte her midlertidigt gå mørkt, da flaskerne begyndte at svinde ind på standen. Træ, kaffe og lakrids i duften. Tyk, olieret væske. Vanille (let), kaffe, chokolade, mørke bær. Utrolig kompleks. Legendarisk øl, står til 100 på Ratebeer. 6 skumfiduser hos Dudebeering.

Drengene fra Cigar City, med de pludseligt få flasker og dåser der var tilbage

Legendarisk Hunahpu's

Union Jack, 7,5 % IPA (west coast) fra Firestone Walker (USA). Let duftende. Noget parfumeret smag, med melon. Ret tør og humlet eftersmag. Efter lidt tilvænning vinder den, men stadig lidt for sød og især parfumeret til det helt store. 4 skumfiduser.

Double Rice IPA, 9,5 % imperial IPA fra Kuhnhenn brewing (USA). Fyr + citrus i duft, som også går igen i denne forbavsende lette dobbelte/imperiale IPA. Fin tørstslukker, som også skulle være god til spicy mad. 4 skumfiduser.

No Rice and Curry, 5 % India Pale Lager (!) fra Amager bryghus (Danmark). Må så være brygget med undergær. God IPA duft af citrus og fyr. Første indkast i munden gav en let ubehagelig metalsmag men i øvrigt klassiske smagsindtryk for en IPA, inkl. fyr og citrus og ikke megen maltsødme. Øllet blev ligesom de fleste andre serveret for koldt og ved en let temperaturstigning blev det lidt bedre. Dog noget uharmonisk og for de danske IPA konger en noget skuffende bedømmelse på 3-4 skumfiduser.

IPA Colombus, 7,2 % fra Kernel brewery (England). Single hop IPA. Lidt stram duft, lettere stram smag. Er det udelukkende Colombus’ skyld? Har også noget sprittet bær i smagen. For skarp og uharmonisk i min mund. 1-2 skumfiduser.

Der blev gået seriøst til værks ...

...også min notesbog blev taget i anvendelse

Så gik jeg over til de mørke og tunge drenge …

Cinnamon, Chili, Vanilla, ? % Imperial Stout fra Siren (England). Helt nyt bryggeri. Meget fyldig, mørk, tung og olieret. Noget chokolade, mørke bær på forkanten, vanilje og chili i eftersmagen. Chilien er næsten for aggressiv, men Dudebeering tildeler alligevel 4 skumfiduser for den i øvrigt gode smag.

Romanov Empress (Port Barrel Aged), 12,1 % stout fra Brodies (England). Lidt frugtig (!) duft. Mørk øl med gode stout kvaliteter, men også sur frugt fra lagringen på portvinsfade. Eftersmagen forbliver i den sure ende. Derfor kun 2-3 skumfiduser. Den fik 5 skumfiduser sidste år, og noterne antyder ikke samme syrlige-sure smag.

Double Black Mash, 12 % imperial stout fra Amager bryghus (Danmark). Ekstremt fyldig, med kaffe, mørk chokolade, men også sprittede bær i smagen. Sådan en øl skal nydes i passende portioner, og så var det godt at man kun fik max 10 cl af gangen! 4-5 skumfiduser.

2nd Anniversary Cap’n Skoon’s Ballistic Stout, 10,5 % Imperial Baltic Stout fra Westbrook Brewing (USA). Først noget sprittede mørke bær, dernæst mørk chokolade og kaffe. Bitter-tør eftersmag. Den er også en 4-5 skumfiduser værd.

A Deal With The Devil, 17,3 % barley wine, lagret på cognacs fade fra Anchorage Brewing (USA). Helt flad. Sprittet duft af kirsebær og mandel. Som en klassisk barley wine, som vel er halvt øl og alligevel mest som en vin. Smager også af kirsebær. De mere end 17 % gør sig gældende i eftersmagen. Jeg skal nok habitueres til stilen, men denne fin til 3-4 skumfiduser.

George Barrel Aged (Bourbon Ed.), 12,12 % Imperial Stout fra Mikkeller (Danmark). Meget flad. Kraftig smag af vanilje – øv, det bryder jeg mig ikke om. Da alt øl var inkluderet i adgangstegnet, røg resten af denne smagsprøve efter første sip i den store bøtte. 1 skumfidus.

Existent Hoppy Black Saison, 7,4 % belgisk ale fra Stillwater Artisanal Ales (USA). Meget let røg i duften. Let i smag og fylde. Initielt lidt sur men det forsvandt hurtigt. Men det er en flygtig øl. 2 skumfiduser.

Barrel Aged Imperial Stout, 12 % fra Lagunitas (USA). Kaffe og mørk chokolade i duft; begge går igen i smagen, der også indeholder mørke, sprittede bær. Let syrlighed i eftersmagen. 4-5 skumfiduser.

Barrel-Aged BORIS The Crusher Oatmeal, 9,4 % stout fra Hoppin’ Frog (USA). Havrestouts kan være lidt tamme men det gælder ikke denne. Kaffe, chokolade, røg og tjære anes i smagen. Sprit i baggrunden. Vinøs pga. lagringen. Jeg ville nok bedre kunne lide den ikke-lagrede version, men 4 skumfiduser til denne.

Og så sluttede og lukkede festen. Ved ikke hvor mange øl der i alt var i hanerne/flaskerne men jeg smagte kun en mindre del. Der var en del øl med brettanomyces, en naturligt forekommende gær. Dem undgik jeg men det er åbenbart der, der eksperimenteres. Ellers satsede de fleste på at have de tunge, mørke stouts som flagskibe, hvilket er godt, men man kan ikke nå dem alle og stadig være ved bevidsthed! Jeg savnede nogle af de store amerikanske west coast IPA flagskibsbryggerier som Green Flash Brewing og Port Brewing. Fandt ikke nogle IPAer der matchede deres bedste produkter på nogen måde. Til gengæld en masse nye bekendtskaber. Desværre blev det meste øl serveret alt for koldt. Godt nok kunne glasset nemt omsluttes med hånden og dermed varme det op, men man går glip af duft og smag i for koldt øl. Nåede desværre kun en af Cigar City's øl. Havde planlagt at vente til sidst på dagen da de er meget mørke og tunge, men pludseligt så jeg at det var ved at være slut. Det er bare ikke godt nok, at de ikke serverer mere øl efter kl. 18.20. En sidste forbedring til næste år er at markere de enkelte bryggeriers stande/borde bedre. Der lå kun et lamineret A4 på hvert bord, så man skulle helt op foran for at se hvilket bryggeri der holdt til ved det pågældende bord.

Formentlig meget glade mennesker efter lukketid

#292-314