Øldysten #8, light: West Coast IPA

Det er som om, at den gode gamle West Coast IPA er ved at få et comeback. Jeg finder flere og flere eksempler blandt de anderledes hyppigere forekommende New England IPA. Det er en rigtig positiv udvikling. Men kan de det, som de kunne for 10 år siden? Jeg har smagt fem, og endskønt ordene er lidt færre end normalt for en øldyst, er smagsindsatsen den samme, og derfor kåres også en vinder!

Night of the Hop Creeps, 6,5 % fra To Øl. Let tåget og lidt lysere gul, end det billedet antyder. Ikke så tung malt men alligevel en let sødlig undertone, en frisk citrus smag og en slutbitterhed, der nok slår de fleste neipa, men som ligger et stykke fra hvad jeg husker de bedste wcipa kunne præstere. God øl, men med plads til forbedring. 4 skumfiduser.

Snake Belly, 6,5 % fra Gamma Brewing i samarbejde med tyske Schwarze Rose craft beer fra Mainz. Klart bryg med en flot, varm gul farve. Også her en let maltbund, med en noget mindre citrussmag end foregående og til gengæld endnu mindre slutbitterhed. For mig er bitterheden det vigtigste i denne øltype, så derfor får de kun 3-4 skumfiduser til en øl, jeg trods alt til enhver tid vil foretrække fremfor en standard neipa. 

Lidt usædvanligt blandes en barophældt øl ind i de ellers normalt hjemmekonsumerede øl.

Ude af øje, ude af sind, 6,3 % fra Ølsnedkeren. Klar øl med lys gul farve. Duften bliver ikke så koncentreret i det helt ophældte glas uden indsnævring i toppen. Smagen er mest fokuseret på det bitre, og så er vi pejlet ind i den rigtige retning. Den er ren bitterhed med kogle og harpiks og der er sådan set næsten ikke nogle frugtsmage, end ikke citrus. Meget langt nede fanger jeg lidt solbær og appelsin. Det er renskuret riv på tungen og 5 skumfiduser lige ned i foret til Ølsnedkeren.

Cloudless, 7,1 % fra Åben. Lys gul, men ikke helt skyfri. Let tropisk duft. Smag af appelsin og ananas på en maltet bund før en kraftig rivende bitterhed afslutter en dejlig afrundet West Coast ipa. Måske lige en snært henad dobbelt IPA som alkoholprocenten også tilsnærper. Men dejlig øl der høster 4-5 skumfiduser.

 

 

Syreregn, 6,5 % fra Flying Couch. Den har jeg konsumeret nogle stykker af, uden at bedrevide om det her på bloggen. Helt klar og lys gul. Let citrus i duften. Mere afdæmpet smag, med lette frugter henad melon, grape og måske solbær. Desværre også en ret afdæmpet slutbitterhed og det kommer lige som for Snake Belly til at få indflydelse på det samlede antal skumfiduser, at den ikke kan præstere mere på den parameter når nu vi er i genren. Men selvfølgelig, stadig en god øl, 3-4 skumfiduser. Billedet er desværre forlist undervejs.

Glædeligt at det var så nemt at finde et stort og stærkt felt, og en klar vinder i Ude af øje, ude af sind fra Ølsnedkeren.

#2259-2263

 

 

Øldysten #5

Øldysten #5 er mellem to berliner weisse typer, der har hver sin frugttilsætning og hver sin lille ekstra ingrediens.

Blåt blod til alle, 4,6 % Berliner Weisse med blåbær og mynte fra Ølsnedkeren.

Udseende

Kirsebærrød, uklar og stort set intet skum.

Duft

Syrlig duft med både bær- og gærindhold. Dertil noget jeg vil kalde støvet værelse, og meget svag peber og koriander.

Smag

Intens frugtsmag; blåbær er i sig selv syrlige og sammen med fermenteringsprodukterne bliver det svært at sige blåbær om frugtsmagen, hvis jeg blindt skulle gætte. Mynten er diskret tilstede og gør sig først bemærket til sidst. Eftersmagen er tørt træ.

Karbonering

Let prikkende, men ikke voldsomt. Ikke overraskende meget lidt mundfylde.

Samlet indtryk

Gedigen god for stilarten. Jeg tror godt, der kunne have kommet en snas mere mynte i for at komme med det modspil, som nok var tiltænkt. Fire skumfiduser.

Rendered, 4 % Berliner Weisse med brombær og rosa peber fra Strange Weather Brew Co, brygget på Amager bryghus' anlæg.

Udseende

Plumret rød, mere henad som tomat sammenlignet med foregående, uden rigtig at have dens varme i farven. Ved ophæld lykkedes det at tvinge en halv centimeters skum ud af øllet, men det var yderst flygtigt.

Duft

Foruden den klassiske Berliner syrlighed, forstærket med brombærrene, så fanger jeg uden problemer peberen, der både stikker lidt, men som også har en spøjs sødme.

Smag

Smagsmæssigt er det grundbryggets iboende karakteristika, der præsenterer sig. Frugten er igen gemt i syrligheden og skønt modne brombær er søde, fornemmes det næsten ikke her, undtagen lige til allersidst. Også sidst i smagsindtrykkene træder peberkornene lidt i karakter og formår at give lidt spids styrke gennem syren.

Karbonering

Et bryg i den tynde ende, men meget passende for øltypen, sammen med en let prikken på tungen.

Samlet indtryk

Igen en flot øl, og som har lige en smule mere at byde ind med, selv om jeg også her kunne have tænkt mig lidt mere. Rosa peberen er mest tydelig i duften. Det ender også her med fire skumfiduser.

Tæt opløb, svært at finde en vinder. Røde, syrlige øl er dejlige, og her var der to forsøg på at give det lidt ekstra. Det lykkedes lidt bedre for peberkornene end for mynten, så når nu der skal kåres en vinder, bliver det Rendered. Men begge gode og anbefalelsesværdige. Strange Weather Brew var et nyt bekendtskab, men nok værd at følge.

#2165-2166

Fødselsdagsøl

Ølsnedkeren i Griffenfeldsgade fejrer 5 år og udsender en flaske i dagens anledning.

5 med snedkeren, 8 % dobbelt ipa, tørhumlet fem gange, hvordan man nu lige bærer sig ad med at tørhumle flere gange. Den har en intens humlet duft med masser af frugter af tropisk karakter. Men det er i smagen den slår mig baglæns. På en og samme tid en ret tør, men alligevel olieret indtryk, hvor det er humlen der giver de viskøse elementer. Der er ananas, passionsfrugt, mango, og sørme også lidt lakridsnoter, hvor de så måtte stamme fra. Med al den tørhumling har der nok ikke været brugt meget til bitterheden og den fremstår ret NE agtig i smagen, med en smule riv fra fyrrenoter. Den dejligt meget humle gør det svært at genkende at det er en dobbelt ipa, hvor ellers maltbunden plejer at være dominerende. Jeg er så heldig at smage den fire dage efter formodet tappedato (gættet ud fra en holdbarhedsdato, som jeg tror de har sat til et år) og sikken en oplevelse. Hvis Høkeren har nogle tilbage næste gang jeg kommer forbi, hvilket tidligst bliver om et par uger, vil jeg købe endnu et eksemplar og se, om jeg kan smage et eventuelt humlehenfald. Indtil da, og det vil ikke blive korrigeret, må topkarakteren seks skumfiduser hives frem. Stort tillykke med årsdagen.

#1585

Trippel fra Ølsnedkeren

Fik fingrene i endnu en lille omgang fra Ølsnedkeren - brewpubben der nu også sælger øl på flaske.

Jyske dollars, 6 % vestkyst ipa. Der er fine tropiske frugter i duften, grape og mango kan pilles ud. Bryggen er lidt lettere end jeg ville forvente af en seks-procenter. Malten og de frugtige humler (Citra, Mosaic og Sorachi Ace) giver en fin sødme der balanceres af en let tør og fyrret smag. Samlet er den dog lidt for vag til at kunne spille op mod de amerikanske vestkyst forbilleder - minder næsten mere om en pale ale. Det munder ud i fire skumfiduser.

Skovmand, 6 % IPA. De laver mange IPAer hos Ølsnedkeren og denne er brygget med henblik på at opnå en fyrret smag. Duften er da også fyrrig og indeholder samtidig noget grape. Simcoe, Chinook, Cascade og Amarillo humlerne giver også et knastørt smagsbillede, hvor man kun yderst kortvarigt får lidt frugtet-maltet smag på tungen, inden afslibningen fra de forenede humler rulles ud. Det er nu kun med det fine sandpapir der slibes, for underligt hurtigt efterlades munden lidt blød og med kun nogen let bitterhed tilbage, der har fin karakter af fyr. Det er lidt synd, at en øl der produceres mindre end 40 km fra København, er op til tre måneder om at nå min mund. Især, fordi vi her har at gøre med humle, som jeg dels selv har erfaret ved egne smagninger, men også hørt og læst om, er en ret følsom ferskvare. Man kan så indvende at jeg bare kunne have besøgt dem i deres hyggelige udskænkningssted i Griffenfeldtsgade ... Der er større intentioner i bryggen end hvad den på drikketidspunktet orker at give udtryk for, men den formår snildt at få halvkarakteren 3-4 skumfiduser.

Stillehavssæson, 5 % globaliseret sæson. Der udloves en klassisk kompleks sæson, godt spicet op med humler. Duften er god med fine saison noter og samtidig noget næsten hvedeølsagtige noter af banan og koriander. Smagen er dels knastør og sæsonbitter på den fine måde og oveni er der syrlig frugt fra humlen, der givet også har andel i en betragtelig slutbitterhed. Ved første mundfuld synes jeg slet ikke humlen spillede sammen med resten og selv om det efterfølgende ikke var tale om et ølkultur-clash, så ender det ikke i harmoni. Karboneringen føles også ret prikkende, gad vide om det også gør, at det ikke forløses fuldt ud? Det ender på 3 store skumfiduser til denne opskænkning.

#1134-1136

Ølsnedkeren

Ølsnedkeren lavede oprindeligt kun øl, der blev serveret på deres ølbar i Griffenfeldtsgade. Med udvidet bryggerikapacitet, hælder de noget af produktionen på flaske. Det kan man kun være glad for.

Gensyn, 7,2 % ale. En del lagret på egetræ, en anden del tørhumlet og til sidst blandet sammen. Duft lidt af humle (tør) og noget andet træagtigt-let mælket. Har noget smag henad dobbelt ipa med noget spruttet frugt. Samtidig er den knastør af utilgivende humle. Men det er mere end blot en god ipa. Egelagringen giver træsmag og noget jeg synes minder om rødvin. Afslutningen er set mere bitter, men det er bestemt ikke en børneøl. Jeg synes, at egen bidrager med noget ganske fint til en god ipa. Fem skumfiduser.

Rustik, 5 % funky og frisk pale ale. Ret fint skummende og med en ganske let duft af Brett og måske noget citrus og fyr. En let bryg, der dog giver en let cremet fornemmelse. Ingen maltsmag/-sødme; her er det den tæmmede vildgær, Brett, og den tørre humle, der angiver smagstonerne. Begge forholdsvis afdæmpede, med det fyrrede fra humlen som vinder over stalden fra gæren. Pænt bitter til sidst. Fin øl, hvor både humle og gær hver for sig giver kant; 4-5 skumfiduser.

Still entangled, 7,5 % imperial ipa. Klassisk tung ipa duft a la spruttet marmelade møder næsen. Ganske cremet og fyldig, med mørke og let gærede frugter i smagen, fin varmende alkohol og en humle, der som vanligt for typen, er afdæmpet af malten, men giver en fin bitterhed til sidst. Klart indenfor stilarten, men ikke revolutionerende på nogen måde. 4 skumfiduser.

#1092-1094