tirsdag den 16. oktober 2018

Julebrygbrygbryg

Da jeg var forbi Mikkel fra Brygbrygbryg forleden, fik jeg også deres to juleøl med hjem. Så det bliver en tidlig premiere på årets højtidsøl.

Cinnamon Kiss, 8 % belgisk stærk ale. Hele julekrydderipaletten er kommet i kogekarret og i hvert fald kanel og nellike kan duftes sammen med den mørke malt og gæren. Smagen er endnu mere domineret af krydring som er mindst halvdelen af smagen. Det er julekage, men slet ikke sødt. Der er også noget appelsin samt en typisk belgisk præget gær. Jeg fornemmer ikke noget alkohol. Jeg synes nok, at krydringen er lidt for pågående og savner lidt mere maltsmag og sødme. Men den er jo nok tiltænkt udtrykket, når nu den er navngivet som den er, men kanelen giver i sig selv en næsten bitter smag. I skrivende stund har jeg ikke smagt den fadlagrede version, men håber at turen i tønden tager toppen af kanelen. Denne må nøjes med 3 skumfiduser.




Cinnamon Kiss barrel aged, 8 % belgisk stærk ale. Er angivet lagret på egetræstønde, men ikke om tønden har været udsat for andet fluidum tidligere. Duften antyder ikke nogen slags forudgående brug. Både i duft og smag er der mere sødme og dermed dybde og mindre upfront kanelkrydring, selv om den ikke gemmer sig helt. Ved ikke hvorfor denne er mere sød; måske er gæringen forløbet anderledes og mindre i bund i denne version. Det samlede resultat er for mig bedre, uden at den helt mister sit kanelsærpræg. Men en noget anderledes øl og oplevelse. Derfor anbefales denne version af de to, som får 4 skumfiduser.



Sjovt at smage andet end sour-ishe øl fra BBB. Men de gør sig bedst i den genre synes jeg.Og så vil jeg se frem til de yderligere 4 øl jeg fik af Mikkel, som stammer fra nogle af deres tidlige eksperimenter.

Det er også en eksklusiv detalje, at de håndnummerer deres flasker.



#1882-1883

søndag den 14. oktober 2018

Brygbrygbryg igen

Det gode, lille bryggeri Brygbrygbryg er kommet med to nye lettere sure øl. Jeg fik dette sæt af den ene af de to bagmænd, Mikkel Wind-Pedersen.

Nanna, 4 % sour med rabarber og hibiscus. Duften er syrlig på flere niveauer, både fra fermentering og fra rabarberen og der er cirka lige meget af hver. Smagen er som en sour skal være med syrlighed og noget næsten rivende træ. Rabarberen giver næsten et sødlig modspil og jeg kan fornemme noget yoghurt lignende. Der er også kommet vanilje i, men den smag fanger jeg ikke. Igen en dejlig sour fra Brygbrygbryg. Det er fræk, men fint set, at den røde stængel kan give sødme - 4 nemme skumfiduser i karakterbogen.


Edna, 4,5 % sour med vilde blåbær. Jeg bliver glad når jeg ser øllets smukke farve. Duften er svagere end hos Nanna, men mere skarp og stammende fra gæringen. En smule frugt kan hives op fra den røde væske. Smagen er lige som duften mere skarp og mere domineret af stilart end af tilsætning. Jeg synes ikke, at jeg kan fange blåbærrene. De giver den flotte farve men så er det næsten også det. Jeg havde nok håbet på bare en smule mere aftryk fra skovens blå juveler. Nu bliver det til en fin standardsour i en særdeles fin indpakning. 3-4 skumfiduser.





Tak for skænken.

#1880-1881


mandag den 8. oktober 2018

Uiltje Brewing Company

Uiltje fra Haarlem startede i 2012. Måske er det hele lidt større i Holland, men nu figurer 16 personer på deres hjemmeside som del af teamet, heraf hele to event managers. Høkeren i Ravnsborggade havde fire øl fra dem på hylderne, som drikkes her.

Bird of Prey, 5,8 % ipa. En renskuret, opvaskemiddelagtig duft med masser af citron. Frisk, med andre ord. Let malt med nogen sødme, henover ligger humlens elementer af mango, grape, gran, og passionsfrugt. Det river lidt, og trækker med over i eftersmagen, der kun er let bitter - i hvert fald for en typisk ipa at være. Fin øl, der hverken gør mere eller mindre end forventet. 4 skumfiduser.


Mosaic Mammoth, 8 % New England imperial ipa. Noget sødlig duft fra malt og alkohol, med en smule ananas og passionsfrugt. Den lægger sig også med nogen vægt i munden og klæbrer lidt fast på indersiden af kinderne. Den lidt sødligt-klæbrige smag trækker med over i humlen, der er grape, passionsfrugt, banan og gran, på den tunge og ej den friske måde. Som stilen vel foreskriver næsten ingen slutbitterhed. Det er næsten synd at bruge så megen humle i en dobbelt/imperial ipa, hvor malten nemt overdøver de aromatiske stoffer. Den ender ret tungt og kunne vel næsten lige så godt være en almindelig imperial - den er heller ikke særlig grumset. 3 skumfiduser.


Dr. Raptor, 9,2 % imperial ipa. Fra flaskens åbning fangede jeg en overraskende frisk duft af primært ananas. Da øllet så kom i glasset, var det den traditionel tunge malt, der var den primære duft. Lidt humle var der dog tilbage, med ananas og passionsfrugt. Meget fyldig smag, med stor maltsødme og en ikke ringe grad af alkohol. Det er let slibrigt, tungt og humlesmagene formår ikke rigtig at friske det hele op. Der er de samme frugter som i duften, men på en marmeladeagtig måde, sådan som jeg ofte finder det i en iipa. Jeg fanger også en tone af lakrids. Der er en markant slutbitterhed, der lukker ned for sødmen. Alt i alt en noget tung og bombastisk øl, som ikke helt finder sig til rette i min mund. 3 skumfiduser.


Mind Your Step, 14 % imperial stout, brygget med enebær og tranebær, lagret med ahorn træflager, kaffe og ahorn sirup. Lidt af et sammenrend. Jeg fanger ikke så meget forskelligt fra duften, næsten udelukkende noget mælkechokolade/laktose og kaffe. Smagen starter ret sødt, med malt, karamel og chokolade. Der er kaffe i mellemstykket og så kommer der en slutbitterhed, der både er fra humle, træ, enebær og de ristede malte. Naturligt er der hele vejen en varmende, men ikke sprittet alkohol. Det er godt at de fik styr på den indledende sødme, der kunne få en producent af tyrkisk slik til at blive misundelig. Den bliver således vurderet til at være et ganske fint bekendtskab til 4-5 skumfiduser.


Jeg bryder mig ikke så meget om deres tegneserie etiketter med små historier på. Til gengæld synes jeg kapslen og deres bomærke er fint - se nedenfor.

#1876-1879

onsdag den 3. oktober 2018

NIDA Beer - endnu et nyt bekendtskab

Endnu et nyt bekendtskab på den danske ølscene. Meget lille bryggeri hjemmehørende i Hvidovre. Navnet kommer fra "need-a-beer" (selvfølgelig, men det måtte jeg have hjælp fra etiketten for at gennemskue). Her debuterer de på bloggen med tre øl.

Tjekkisk pilsner, 5 %. Det starter med en fin duft af lyst brød, græs og en snert let humle. Smagen fortsætter stilartsmæssigt med brød, peber, grønt græs, en sart humlesmag og en markant bitterhed til sidst. Brygget med blødt vand og klassiske ingredienser er den nærmest lige på sømmet, så hvis man er til den slags kan man trygt skænke op. Her på bloggen ligger også mine egne øl præferencer til grund for de tildelte antal skumfiduser og efter en spildt ungdom med hektolitervis af pilsner øl, vil jeg komme videre. Derfor må jeg nøjes med tre-fire skumfiduser, men med de mere venlige ledsagende ord.

 
Brown ale, 5,4 %. En tør, næsten støvet duft af malt og en anelse ristethed. Meget drevet af malt i smagen, men det er nu ikke særlig sødt, mere tørt, bittert, med nødder og en art astringens i ganen. Humlen smager ikke af meget, hvilket den plejer at gøre i den amerikanske variant, som denne siges at være brygget som. Jeg synes den lander lidt mellem den engelske og amerikanske, sådan cirka på Acorerne, hvis jeg skal bruge en geografisk metafor for min bedømmelse af stilarten. Smagsmæssigt er jeg mere til den rendyrkede amerikanske variant, mens den engelske for mig kan virke netop for støvet og for nøddebitter (som gamle harske nødder). Det ændrer ikke ved, at det er en fint brygget øl, som også nemt henter 3-4 skumfiduser hjem.


Pale ale, 5,2 %. Der udloves en lavbitter men kraftigt humlesmagende sommerøl. Duften er let humlet på en let maltet bund. Jeg får associationer til appelsin og gran. Smagsmæssigt fylder den lidt mere end en pale ale normalt gør og det er maltbunden med lys karamel, der er det ekstra. Det kan så holde lidt mere på humlens smag men der er ikke så meget af den. Passionsfrugt, gran og lidt lakrids. Der er som lovet ikke megen bitterhed i eftersmagen og det er da en let drikkelig øl, omend noget anonym i en klasse, hvor konkurrencen er hård. 3-4 skumfiduser.



NIDA Beer kan selvfølgelig godt finde ud af at brygge øl. De åbner dansen med mig med tre klassiske typer, som mangt et bryggeri brygger. Der er mange mikrobryggerier på scenen der slås om vores gunst. Her kunne man godt ønske sig et lidt mere sprælsk repertoire for at kunne huske dem fra mange af de andre. De kunne godt risikere at drukne i mængden. Pilsneren er eneste lidt skæve - undergæret øl er normalt ikke det første og største i porteføljen. Jeg vil godt tage en dans til, hvis der på et tidspunkt kommer noget lidt mere usædvanligt fra dem.


#1873-1875




fredag den 28. september 2018

Eisbock

Aventinus eisbock, 12 %, fra Schneider Weisse G. Schneider & Sohn GmbH. Eisbock er vist svær at opdrive i butikker og barer herhjemme, så da jeg var en smuttur i Berlin og så denne i Brewdogs bar, måtte jeg prøve den. Den dufter helt enormt fyldigt af malt, rosiner og tobak. Duften er så tung, at den næsten virker flydende. De tolv procent tynger også væsken, der ruller som indholdet i en 80er lavalampe ind i min mund. Det hårde skvulp kaster mørk, ristet og sød malt mod gane og tunge. Det er også ret bittert takket være de mørke malte. Alkoholen gemmer sig ikke, men er varmende og slet ikke sprittet. Dette er i høj grad en stille nydeøl. Synd at Brewdog synes, der skal spilles høj rockmusik i deres bar, hvilket er en unødvendig distraktion. Det skal dog ikke skade øllet og min bedømmelse, der ender på 5 skumfiduser.


#1872

onsdag den 26. september 2018

Phenomenale

Jeg får sandelig i denne tid smagsbesøgt danske bryggerier, jeg ikke havde mødt før. Her er det en enkelt fra Phenomenale, der debuterer på bloggen. Et tilsyneladende ret lille bryggeri, der startede som så mange andre hjemme på køkkenbordet.

Imperial black alchemist, 10,3 % fadlagret imperial stout. Tyk sirupsød duft med rosiner, svesker, chokolade og let røget sprut. Den smager initielt mest af turen på fadet som ikke specificeres på flaske eller vedhæng, men som Ratebeer angives at være bourbon. Det er en ret kraftig påvirkning, der følges af grundbrygget som hvis det eksisterer, jeg ikke har smagt. Men jeg aner chokolade, mørke frugter og sprut. Samlet synes jeg fadet har fået for stor indflydelse, ligesom DF i dansk politik. Det er dog mest de røgede noter der slår igennem, så ulig den politiske sammenligning, er det ikke lutter dårlige oplevelser, men stadig lidt for påtrængende. 4 skumfiduser.




#1871

søndag den 23. september 2018

Fanø Bryghus

Da min hot-not liste blev publiceret vakte det størst undren blandt de tusindtallige læsere, at Fanø Bryghus var en not'er. Der var flere kompetente røster i det kor, så jeg må se om min bedømmelse holder stik. Det gøres i første omgang med disse to.

Knit-wit, 5,8 % wit med forskellige vilde bær. Brygget i anledning af 2018 års internationale strikkefestival på øen. Fra duften fanger jeg lyst brød, og frugt der både er let syrlig og sødmefuld på samme tid. Det første jeg bemærker ved smagen er hvor blød og tør den er, hvor nogle mørke bær giver den smule sødme der er at finde. Der er let gær smag og ikke megen bitterhed. Grundbryggen er tydelig den belgiske wit, der her er pimpet op på en meget velbalanceret og lækker måde. 4-5 skumfiduser.


Mmm-peached, 9,7 % sour ale der er fermenteret på fad og trukket på ferskner i 6 måneder. I duften er det mest fadet og den vilde fermentering der kommer til udtryk. Der er en svag, næsten småkvalm frugt nedenunder som må være fersken. Smagen er også tydelig sour af den krasbørstige slags, med eddike, træ, men også klare indslag af fersken. Nu er fersken ikke min yndlingsfrugt men her i samspil med noget surt, tørt og rivende dulmer den ellers lidt kvalme frugtsmag og glatter en anelse ud. Alkoholen mærker jeg næsten ikke. En rigtig fin øl og et indspark i den politiske debat i USA. 4-5 skumfiduser også her.


Jeg må vist revurdere mit indtryk af Fanø og flytte dem over i den varme kategori. Med disse to øl viser de, at jeg klart har fejlvurderet dem. Godt at man kan blive klogere og at det går den vej.

#1869-1870

fredag den 21. september 2018

Alefarm

Danske Alefarm er groft underrepræsenterede på bloggen, indtil i dag, hvor jeg åbner 8 af deres produkter.

Surfaced, 5,5 % enkelthumlet (Mosaic) pale ale. Duften er noget tykkere end normalt for typen, med frisk harpiks og passionsfrugt. Smagen er også domineret af humlen, som river med sin passions- og grapefrugt, appelsin og fyrrenåle og harpiks. Det er tørt og slutter bittert og er næsten som en ipa, selv om den kun er pale uden præfix. Rigtig god, 5-6 skumfiduser.



Transitions, 6 % ipa, humle med Citra, Ekuanot og Enigma. Duften er mere sød og mindre rivende i sammenligning med Surfaced, men elementerne er delvist de samme, passionsfrugt, fyr og appelsin. Der er naturligt lidt mere bund i denne med en lys brødbasis. Der er de samme frugter som i næsen og noget som minder om lakrids og eukalyptus. Det ender tørt og medium bittert, og det er en klassisk dejlig, bitter ipa af amerikansk type. 4-5 skumfiduser.


Kindred Spirits, 6,4 % ipa, brygget med laktose og humlet med Simcoe. Jeg mærker mest noget frisk citrus og initielt noget fyr fra duften. Smagsmæssigt er den lidt tilbageholdende synes jeg. Den virker næsten som en pale ale i malt bunden der er lidt svag og tynd. Humlesmagen er forbavsende diskret; kun let frugtig af passionsfrugt og ananas. Gad vide hvor laktosen er blevet af? Bitterheden forekommer ret ren og fremstående, når humlesmagen er forduftet. Det er ingenlunde en dårlig øl, men den virker bare lidt som en undskyldning for sig selv. Den skal da alligevel have 4 skumfiduser for den er klart bedre end ok.


Open Doors, 6,5 % ipa med Citra og Mosaic humle. Lækker duft med passionsfrugt, ananas og fyr. Blød mundfylde men så er også der både hvede og havre i. Fin maltbund understøtter den fine frugtige humlesmag, der slutter ret bittert. Kæresten angiver der er smag af bellis. Her er vi over i en klassisk West Coast stil og øj hvor er det lækkert. 5-6 skumfiduser.



Saturated, 7 % ipa med angivet varierende humle i. Så må jeg jo hellere oplyse at denne dåse/batch har best before 261018. I forhold til foregående er den mere diskret og tilbageholdende i duft og smag. Mere melon end passionsfrugt men det ridser stadig lidt i munden. Bitterheden er knap så markant. Som sådan en fin øl, men sammenlignet med den øvrige portefølje lidt bleg. 4 skumfiduser.



Monstera, 7,5 % ipa humlet med Simcoe og Ekuanot. Duften er frisk, tydelig og næsten påtrængende med grapefrugt, melon og appelsin. Blid mundfylde også i denne og humlerne giver frisk frugt men også en rimelig bitterhed. Den virker en anelse mere juicy og fyldig end ren West Coast stil, men det er ikke helt New England, selv om der er godt med grums i. 4-5 skumfiduser.



Farmscape, 6 % hvede saison. Jeg mærker næsten noget Brettagtigt i duften og en snert citrus. Efter den blev inviteret indenfor i min mund byttede den om på de to kasketter og den syrlige del pegede fremad med næsten mere frugtsyre end fermenteringsditto, mens gæren næsten forgæves prøvede at sige, at den ikke måtte skræmme kunderne væk. Der var dog en fin farmhouset eftersmag. Og da smagen og duften altid ender med begge at spille en rolle for den samlede oplevelse, bliver resultatet fint og godt afstemt. Fire-fem skumfiduser



Celeste, 7 % saison, som er fermenteret på fad med blandet kulturer. Det lyder som om det kan blive en sur omgang. Duften er også ret kompleks med syre henad grønne æbler, lidt træ, råddenskab som noget lidt gammel yoghurt og en lidt strammere eddike hvis man slynger indholdet lidt rundt. Smagen er mindst lige så sammensat med en let lys brød som basis, æblesyre, en del sødme selv om den nok er gæret mere ned end en normal saison, og igen en let syrlig-stram afslutning med træ men uden at det på nogen måde kammer over. Den er faktisk rigtig dejlig og velkomponeret og er tæt på absolut højeste score: 5-6 skumfiduser.


Det var et særdeles velvalgt træk at undersøge Alefarm nærmere. Måske var det også sidste chance, idet der har været lidt uro da en af grundlæggerne forlod bryggeriet for nylig uden nærmere forklaring. Man må da håbe at de overlever og bevarer deres høje kvalitet.

#1861-1868

onsdag den 19. september 2018

Sjette runde med Hoppe.Beer

Hoppe.Beer har næsten udelukkende fokus på det belgiske øl og gør det generelt godt. De er pænt repræsenterede på bloggen, men man kan vel altid snige en ekstra eller to ned i løgnhalsen.

Wika Meny Festival Saison, 5 %, brygget til Meny i Køge og deres ølfestival. Brygget var lige ivrigt nok at forlade flasken, lidt lige som når køerne kommer på græs for første gang i foråret, men vel ude i det fri lagde skummet hurtigt en dæmper på sig selv. Der var duft af peber, brød og gær. Smagen typisk blød og let sødlig saison, med lette krydrede noter af peber, nellike, appelsin og gær. Jeg fornemmer næsten en mælkeagtig smag liggende underneden, men det er nok gæren/gæringen. Ikke synderlig bitter og tørhumlingen mærker man nok mest som føromtalte appelsin. Dejlig, ligetil og lige i skabet for en saison, 4 skumfiduser. Gad vide om det er Gydas Giraf i en anden indpakning? Og ja, det kunne Frederik Hoppe bekræfte at det er (og i øvrigt er hans Tlatoc også samme øl). Godt at min bedømmelse endte helt på samme måde for de to af dem jeg har smagt. Tælleren i bunden af indlægget bliver derfor ikke opjusteret på grund af denne øl.


Broom, 5 % syrlig øl med brombær. Øllet afgiver både en lidt spids, syrlig duft samt en mere sød nuance fra brombærrene. Jeg bemærker også noget let gæret, yoghurt/mælk. Smagen indeholder også de samme tre delelementer, hvor jeg først mærker gæren/yoghurten, dernæst bærrenes sødme og til sidst syrligheden, der absolut er i den lette ende, hvor alle kan være med. Den er rigtig fint lavet og kunne for så vidt også være lavet af svenske Brekeriet, og det er absolut en stor ros. 4-5 skumfiduser.



Jeg synes Frederik gør det bedst med de syrlige og fadlagrede øl - mere af den slags tak!

#1860



tirsdag den 18. september 2018

To mere fra nye Brygbrygbryg

Første gang jeg mødte Brygbrygbryg blev vi ret gode venner. Jeg fik dog kun fat i et par enkelte af deres øl. I dette indlæg åbner jeg to mere.

Annika, 4,5 % kettle sour. Lavet med hindbær og hibiscus. Hindbærrene er kraftigt til stede i duften, hvor de er den søde halvdel af en sur-sød aroma. Det er nærmest også ren hindbærsaft i munden, hvor syrligheden er den svage, men dog tilstedeværende modpart. Det gør øllet superlet-drikkelig, hvilket var lækkert i den fortsat meget varme sommer hvorunder øllet indtoges. Jeg er fortsat ikke helt sikker på, hvad jeg skal forvente af hibiscus og finder ikke noget ukendt i de søde hindbær. 4-5 skumfiduser.


Rouge Hibiscus, 5,5 % rød wit. En noget blandet duft møder min forventningsfulde næsebor. Der er gæret mælkeprodukt, appelsin og nogen sødme. Smagen er let syrlig og dog med nogen sukker-sødme. Det syrlige er både appelsin og måske noget fra blomsten. Jeg læser på etiketten, at der også er koriander i, og det bilder jeg mig selv ind at jeg kan fange. Den er lidt mere fyldig end foregående og drikkes derfor knap så let. Til gengæld er der vedvarende smagsindtryk. Men også her følges de tildelte skumfiduser (4) med en sommeranbefaling.



Det er i øvrigt noget rod med to forskellige øl med næsten ens navne. I foregående indlæg om bryggeriet præsenteredes en Hibiscus Rouge. Med mindre der er en subtil pointe, der er røget henover mit hoved, og det vil ikke være første gang i verdenshistorien at det er sket, synes jeg det forvirrer. Men det ændrer ikke på mit indtryk af Brygbrygbryg som et særdeles behageligt bekendtskab.

#1858-1859

torsdag den 6. september 2018

Dåseøl fra Stillwater Artisanal

Indpakning i dåser vinder mere og mere frem. Her en fra Stillwater Artisanal som i følge brugerne på RateBeer hører til blandt de 100 fremmeste i verden.

Action Bronson's 7000, 5,0 % tørhumlet sur ale med muscatdruer. Øllet har en dobbeltsyrlig duft fra den sure gæring og den anvendte humle. Det er mest ren citrus, med en svag underliggende tone af noget gæret-mælket. Den smager også ret meget som frugtsaft, med en stærk citronsyrlighed, lidt vildskab og træ, og ikke nogen egentlig slutbitterhed. Jeg skal ikke påstå at jeg smager nogle druer, men de er nok til stede. Den føles lidt tynd, men der skal ikke megen krop til at holde på syren, så det hæmmer ikke dens udtryk. Den bruser fint ved ophæld, men kort efter er den næsten helt flad. Fin tørstslukker og ikke for sur, selv om børnene nok vil foretrække en ordinær citronsodavand. 4 skumfiduser.

#1857

tirsdag den 4. september 2018

Årets Amarikanske samarbejdsbryg

Traditioner er godt, de knytter mennesker sammen i kulturelle og spirituelle sammenhold. I hvert fald føles det trygt og godt, når vi nærmer os den amerikanske uafhængighedsdag, uanset den tåbe de har siddende ved magten lige nu. For så bliver Amager bryghus's årlige samarbejdsbryg med forskellige amerikanske bryggerier frigivet.

Kiss of the Coppertail, 6,5 % IPA i Florida-stil, brygget med Coppertail Brewing. Der dufter kraftigt af grapefrugt, ananas og lime, mens smagen tilfører yderligt med trope i form af passionsfrugt. Maltbunden forsvinder i al humlen men fornemmes lige akkurat at være let sødlig. Det bliver ikke rivende som i en west coast som den kan minde om, men der er en pæn slutbitterhed. Her, drukket ret frisk, gør den hvad de bedste fra Amager gør, og det er jo et kvalitetsstempel. 5-6 skumfiduser.


Viking tango time, 7 % dobbelt tørhumlet rug IPA, i samarbejde med Kings County Brewers Collective. Den har en pænt voldsom tropisk duft med passionsfrugt, grapefrugt og ananas og noget mere rivende fyr. Den har en supertør smag, hvor den kraftige humlecoctail er med til at suge mundvand. Ingen restsødme overhovedet og en ret bitter finish gør dette til en ekstrem, men også ekstrem dejlig nydelse. Den er lige snerten bedre på dagen end foregående og må derfor finde sig i at få 6 skumfiduser.


The Ceremonial grain-out, 6 % farmhouse ale med kvæde, brygget med TRVE brewing. Øllet afgiver en duft med lyst brød, banan, gær og krydrede noter, inklusive en let spids syrlighed. Smagen er meget hen af det beskrevne for duftindtrykkene og det smager mere som en saison (hvilket også er den gærtype der er brugt) end som det jeg forbinder med farmhouse, som er lidt vildere og nærmende sig noget brett-karakter. Når det er sagt, så virker denne saison noget mere drikkelig end de i udtryk lidt tungere klassiske belgiske; det er i hvert fald kvæden, der med sin let syrlige smag er med til at friske det hele lidt op. Det giver 4 pæne skumfiduser til en øltype, der ikke høre til de mest tappede fra Amager, så på den måde giver samarbejdet mening. Som bonus er der på etiketten en fuldstændig ærlig beskrivelse af hvad der egentlig sker på dagen, når to bryggerier arbejder sammen!


All shook up, 7 % dobbelt tørhumlet vanilje milkshake ipa, et samarbejde med Mikerphone Brewing. Det er mest en kraftig, fyrret og tør humleduft jeg opfanger og ikke noget af de tilsatte alternative ingredienser som vanilje og laktose. I smagen fremkommer der dog en anelse af vaniljen, men det er minimalt. Den kraftige tørhumling overdøver det meste andet men der er en anden form for tekstur og underliggende sødme end de to første mere klassiske ipa'er i opslaget. Fyr, harpiks, passionsfrugt og ananas er med i den brede smagspalette og det er meget frugtigt. Det fungerer lidt overraskende fint med den diskrete vanilje og der må igen gives en pæn karakter: 5 skumfiduser.


Black Nordic Skies, 10 % imperial coffee stout, brygget med Modern Times Beer. En bryg hvor det var planlagt at komme havtorn i den mørke stout men det blev ændret på dagen, da en testsammenblanding ikke faldt tilfredsstillende ud. Den dufter kraftigt af kaffe, ristet malt og lidt mælkeagtig chokolade. Min åbne mund modtager en sød og fløjlsblød og tyk olieret væske, der selv med tyngdekraftens hjælp har svært ved at forlade glasset og glide videre indenbords. Den mørke chokoladesmag får kraftigt, næsten for kraftigt, modspil fra kaffen, der næsten for sig selv fremstår bitter. Der kommer naturligvis også bitre noter fra den mørke malt og humlen og det hele bakkes op af en pænt varmende alkohol. Helt friskaftappet forestiller jeg mig at denne øl endnu ikke helt har fået afrundet de skarpe kanter og at nogle måneders/halvårs flaskelagring ville afrunde og harmonisere øllet noget. Så 3-4 skumfiduser til en øl med lagringspotentiale - synd at den slags aldrig lykkes i min hule.


Electric Rattlesnæke, 9 % mørk barley wine, lavet sammen med Pipeworks Brewing. Brygget er "oaked" og har dermed formentlig ligget på egespåner. Som det ses på billedet, er der umiddelbart mere skum end hvad jeg normalt forbinder ved en barley wine, men de amerikanske varianter er som regel mere skummende. Jeg fanger malt, træ, vanilje og let syrlig alkohol i duften. Smagen er også en smule atypisk for stilarten, for nok er grundtonen af den søde slags, men det er begrænset og der er en tør, og lidt skarp træsmag, en anelse lakrids og en tydelig og næsten sprittet alkohol. Alkoholen til trods virker den umiddelbart farligt letdrikkelig og jeg synes det er en fin afstemt komposition som måske endda kan udvikle sig yderligere positivt hen af vejen. 4-5 skumfiduser. Brygget var mere rødbrunt end hvordan det fremstår på billeder.


Heavy Mental, 9,4 % dobbelt tør-humlet imperial ipa. Sidste flaske er årsagen til, at det samlede indlæg kommer to måneder efter 4. juli, idet den var længere tid om at gære færdig end planlagt. Desuden var jeg lidt langt væk fra fornuftige indkøbssteder da den endelig kom på markedet, så først nu fuldender denne øl årets portefølje. Denne øl blev første gang brygget hos Other Half Brewing, da Amagerdrengenes var på besøg i efteråret; her er det den danske udgave. Det er et særdeles fyldigt og tykt bryg, der er hældt i flasken. Der er en tydelig underliggende sødme, der i mangen en iipa får dræbt humlesmagen. Men ikke her. Ananas og mango, på en marmeladeagtig måde, og næsten indsvøbt i olierede humlekogler, men det bliver ikke klassisk humlebittert. Humlen får nok suget så meget sødme ud, at den på en underlig måde efterlader en udtørret i ganen. Læg dertil dens lækre blødhed og så er det lige før man tænker tung New England ipa, selv om der gøres lidt grin med det på etiketten. Men gæren er fra området (Vermont) så mon ikke det er meningen. Det er i hvert fald en rigtig dejlig og velhumlet øl og mere let at drikke end hvad procenterne ellers burde tillade. 5 store skumfiduser.


Fire IPAer i delvist nye klæder og 2 af de mørke samt endelig en lidt vildere vildøl: Den samlede konklusion må som sædvanlig blive bestået, med stor pil op!

#1850-1856

mandag den 20. august 2018

Kaffe IPA

Cold brew ipa, 7,5 % fra Rogue. Ipa blandet med koldbrygget kaffe. Spøjs hybrid som jeg har stødt på et par gange før. Kaffen har nærmest noget chokolade duft der blandes med let humle, der har noget dild i sig. Smagsmæssigt er det kaffen der dominerer, men det bliver balanceret af en let humlesmag, selv over et år efter aftapning og så må der have været drøn på helt frisk. Humlen er let citrus og dild. Kun en let bitter eftersmag. Det fungerer underligt nok og henter her 4 skumfiduser. Jeg tør kun drømme om hvordan en frisk ville smage.

#1849

lørdag den 18. august 2018

Atlantisk samarbejde

Rynkedyr, 10,4 % imperial stenporter, brygget af færøske Okkara i samarbejde med Beer Here. Den er kontinuerligt humle under kogningen og yderligere tørhumlet. Denne flaske er tappet for snart halvandet år siden, så jeg forventer ikke at der er meget humlesmag tilbage. Jeg finder chokolade, lakrids og let røg i duften. I munden er den et særdeles dejligt bekendtskab. Der er mørk, bitter chokolade, ristede noter, pænt med tør lakrids og en pæn bitterhed afslutningsvis. Under det hele ligger en diskret alkohol og binder indtrykkene sammen, uden på nogen måde at forstyrre, hvilket er godt gjort, de mange procenter taget i betragtning. Den er dejlig - 5 skumfiduser

#1848

torsdag den 16. august 2018

Ladager bryghus

Nogle øl der får en tur på bloggen, har købt billetten lidt tilfældigt. Kæresten og jeg havde siddet og snakket om ginger beer (som i dette tilfælde var en alkoholfri sodavand) og ginger ale, uden at nogen af os rigtig vidste historien bag. Samme eftermiddag kom jeg forbi Spar købmandens opstilling med Ladager øl og minsandten om ikke der var en ginger ale blandt. Ladager bryghus har ikke nogen høj stjerne fra tidligere optrædender her og på Ratebeer, men de skulle have en chance til. Det blev også til en almindelig hvedeøl udover ginger alen.

Hvedeøl, 5,6 %. Både duft og smag er ret sødlig med noter af honning. Der er også en tydelig gærsmag sammen med noget blomstret krydring. Det virker ikke helt færdiglavet/udgæret tænker jeg og har svært ved at se om den burde være efter tysk eller belgisk opskrift. 2 skumfiduser til et i min mund mislykket bryg.





Ginger ale, 5,6 %. Der er ingen tvivl om, at der er ingefær i øllen. Duften er frisk men samtidig med en lidt kvalm undertone, sådan lidt sur mælk. Smagsmæssigt er den en uhyre frisk oplevelse. Den lave karbonering, den lette syrlighed fra ingefæren og det i øvrigt lette udtryk giver mindelser om Berliner Weisse og andet let syrligt. Etiketten lover en rigdom af humle men det har jeg noget svært ved at fange. Jeg ender dog alligevel positivt overrasket her i sommervarmen og giver 4 skumfiduser.





Ladager kandiderer endnu ikke til en opgradering, på trods af den lidt sprælske ginger ale.

#1846-1847

tirsdag den 14. august 2018

Virklund bryghus

Endnu et bryghus hvor mit kendskab er begrænset. Det gøres der lidt mere ved disse to øl.

Saison, 7 %. En sødlig indeholdende banan og lidt nellike og en krydret note. Blød og let sød i munden, med banan, peber, gær og krydring herfra. En meget let syrlighed fra humlen. Slutter let og tørt bitter, og næsten med en smule røg fornemmelse men det må være de krydrede noter. Ganske fin saison. Fire skumfiduser og Virklund kandiderer til en opgradering på hot/not listen. Jeg havde oprindelig kun indkøbt denne, men måtte efter denne lige forbi Høkeren og samle endnu en øl fra dem op.

Stout, 6,8 %. Det blev til handling inden udgivelse af første anmeldelse. Jeg fik en kraftig ristet duft med kaffe i næsen fra det meget skummende bryg. Det var meget det samme i smagen, med en svag chokolade sødme, lakrids og noget let røg til at supplere. En noget tynd bund at hænge det op på, også alkoholprocenten taget i betragtning men smagen hænger alligevel ved. Det er såmænd en fin og let drikkelig stout til 4 skumfiduser.

Jeg tror at jeg vil forfremme Virklund på hot/not listen og håbe at de også har lidt mere sprælsk at byde på. 

 #1844-1845

torsdag den 2. august 2018

Nyt fra Brekeriet

Jeg har smagt noget nyt fra Brekeriet; er ikke sikker på om de begge er deciderede ølnyheder, men de var nye for mig. Jeg forventer som altid en god oplevelse.

Mon Chéri, 5,2 % vild ale fermenteret med kirsebær og lime. Der er ret meget kirsebær i duften som lægger en smule dæmper på det syrligt vilde. Det ligger der dog nedenunder og har lidt af en frisk træagtig duft, udover eddike. Smagen er initielt kirsebær, der efterfølges af en dobbelt syrlighed fra lime (først) og derefter vildgæring. Jeg fornemmer noget yoghurt men ellers ikke ret meget fra den anvendte Brettanomycesgær, hvis aftryk ikke kan hamle op med mælkesyrebakterierne. Men det bliver aldrig eddikesurt at drikke, kun en smule mere forfriskende. 4-5 skumfiduser.


Hallon (hindbær på svensk), 5,3 % sour ale. Lagret i lang tid på egefade med blandede huskulturer. Allerede det første snif på halvdistancen afslører, at der er sur vildskab i glasset. En markant syrlighed og træ med en let antydning af hindbær. I smagen er hindbærrene stort set væk, kun en meget hurtig antydning i begyndelsen. Derefter følger syre og vildskab der næsten udarter og giver en brændende fornemmelse i eftersmagen. Det er rimelig krasbørstigt og selv om jeg godt kan tåle og endda lide det nu, efter mange års tilløb, er den ikke letdrikkelig. Men gode øl skal nydes og gerne i roligt tempo. Her ender den på 4 lidt mindre skumfiduser.

#1842-1843




onsdag den 1. august 2018

IPA fra Klosterbryggeriet

Klosterbryggeriet gør det nogenlunde synes jeg og har en hot på min anbefalingsliste. Her en som jeg ikke har smagt før.

Årsøl ipa, 6,2 %. Næsten ren maltduft i form af brød og korn. Smagen er sødmefuld, hvor der ikke er meget humle indover. Den gør sig mest bemærket i bitterheden, der er ret ren og stærk. Derfor minder øllet mest om klassisk engelsk ipa stil, som den vel egentlig rammer fint. Dudebeering er sikkert ikke ene om at foretrække de nyere amerikanske typer. 3-4 skumfiduser.


#1841

tirsdag den 17. juli 2018

Brygbrygbryg

Østerbro vin og spiritus havde et par flasker fra et for mig ukendt bryggeri, Brygbrygbryg, stående. Det var for fristende til at lade være med at teste. De erklærer sig for at være inspireret af belgiske øl og bryggere.

Le Renard Aigre, 8,5 % syrlig kirsebærstout. Må vel oversættes til Den Sure Ræv. Fra flaskens munding fangede jeg en syrlig duft direkte efter åbning, mens der efter ophæld mere var en chokolade-mælke duft fra glasset. Den starter umiddelbart som en sødlig stout men næsten med det samme kommer der et syrligt twist fra kirsebærrene, der dels får skjult maltsødmen og også frisket brygget op, således at det slet ikke fornemmes at den holder pæne 8,5 %. Bitterheden er angivet til 76 IBU men de er også forsvundet. Spændende eksperiment, men jeg synes nok, at kirsebærrene stjæler lidt for meget fra grundbrygget og samlet kun giver et syrligt indtryk, næsten uden nogen decideret frugtsmag. Jeg aner svagt kirsebær og mandel. Efter den havde stået et kvarters tid begyndte det sure at give et mindre præg på brygget, og lidt flere nuancer fra stouten trådte frem. Det hæver den op på 4 store skumfiduser.


Hibiscus Rouge, 6 % belgisk wit med hibiscus. Udover hibiscus te er der kommet bitter og sød appelsinskal i, samt koriander. Ikke synderlige duftafgivelser, men lidt frisk appelsin mærker jeg jo nok og en let brødduft. Smagen er let men fint afstemt i en komposition med let sødlig malt, aftryk af appelsin og koriander og nogle let krydrede noter i øvrigt. Jeg har ikke helt styr på hvordan hibiscus smager, men der er noget nyt/ukendt i smagen som bør være det. Det virker fint sammensat og resulterer samlet i en let drikkelig øl til sommervarmen og den bør derfor være et hit i disse uger. Fire skumfiduser.


Begge øl i øvrigt brygget hos Hoppe.Beer som deler deres passion for det belgiske. Batchstørrelsen er lille, således 2 stk. 30 L kegs, 261stk. 33 cl og 28 stk. 75 cl for Ræven, samt 348 stk. 33 cl. og 40 stk. 75 cl for Blomsten. Eksklusive øl.

#1839-1840

fredag den 13. juli 2018

BRAW med venner

BRAW er dejligt produktive og har her leget sammen med et par andre bryggerier. 

There's always grain in the brawnana stand, 6 % west coast IPA, brygget med Against the Grain. Der udloves en old school west coast ipa og det får man sådan set også med lækre tropiske frugter og let riv i svælget fra tørre fyrrenoter. Det hele serveret på en medium maltbund, der ikke helt overdøves af humle. Den forekommer lidt mere diskret end som jeg husker de allerbedste hvilket måske kan skyldes at flasken er drukket et lille halvt års tid efter tapning eller at min hukommelse bliver mere og mere sløret. Hvorom alting er, så er det en fin og letdrikkelig nydeøl til 4-5 skumfiduser.


It is what it is, 5,9 % dobbelt tørhumlet New England IPA, brygget med Wylam brewery. Meget frugtig og lavbitter, super tåget IPA, så også her leveres der i forhold til etikettebeskrivelse. Det er melon, mango, lime og samlet sødt og blødt, uden at det ender som den helt rene frugtjuice. Rigtig dejlig øl - og det forventer jeg per automatik fra BRAW. 5 skumfiduser.





#1837-1838