torsdag den 7. juni 2018

Grundig opsamling af vestjysk bryggeri

Dude Beering udgav i det tidlige forår en quickguide til de danske bryggerier og om de var værd at drikke/følge. Hot/not listen er selvfølgelig dybt useriøs og ikke mindst fordi mange af vurderingerne bygger på en enkelt eller få oplevelser. Men da jeg i april var i det sydvestjyske fik jeg mulighed for grundigt at følge op på Warwik bryghus, som indtil dagens opslag står noteret som hot. Lad os se om de fortsat fortjener det efter denne gennemgang af otte af deres øl.

Flindt, 6,1 % røgbock. Meget maltet duft der er stort set ren. Det samme i smagen hvor de mørke malte giver en fyldig øl. Malten ristethed smages mere bittert og let astringent og røgen må være yderst sparsommeligt afmålt. Kun en snert af det jeg plejer at kalde en våd røgsmag. Men ok bock til 4 skumfiduser.


Fuldmægtig Skafte, 6,5 % porter. Kraftig duft af chokolade. Velbalanceret smag med sødme fra malt og chokolade, bitterhed fra ristede malte og humle samt en slags tørhed fra lakridsen der ikke dominerer smagsmæssigt. Min største anke er etiketteteksten: hvorfor er porter mandeøl , og hvorfor opstår der lummer mandehørm når mænd er forsamlet? Undskyld Warwik, vi skriver anno 2018. Øllet er stadig fint og jeg formår at adskille indhold fra -pakning. Fire skumfiduser.



Røde Vagn, 5 % münchener. En fyldig, meget ren maltduft, iblandet en mindre portion sødme. Fornemmer noget frisk og grønt - i Danske Øldommeres stilbeskrivelse er angivet, at der skal være ugæret urt i duften - måske er det det. Det er, som man kan fornemme, ikke en stilart der hidtil har stået i kø foran blogbestyrerens ellers ikke knibske læber. Blød og ganske fyldig maltsmag, der primært er sød med karamelsmag men også noget mørkt brød. Humlen smager kun lidt, hvis overhovedet noget, men afgiver en let slutbitterhed. Synes den er godt brygget og kan være en passende drik når lejlighed byder sig. 4 skumfiduser.


Blåvand, 6,2 % bock. Duften forekommer ret pilsneragtig, med brød, græs og kun allernederst lidt malt og maltsødme, som ellers er definerende for bock øllene. Sødmen har overtaget i smagen, men det er på et lavere niveau. Der er en nogenlunde bitterhed til modspil og lidt krydrede noter. Jeg bemærker egentlig ikke alkoholen. De har givet den tre års holdbarhed og denne flaske er over et år gammel. Det kan have influeret på smagen, der ikke er helt efter bock-bogen og heller ikke formår at skabe den store nydelse hos mig. Den sniger sig lige op på de tre mindste skumfiduser man kan forestille sig.


Lause, 6,1 % schwarzbier. Malt, chokolade og røg, alle i den lette ende af duftskalaen. Maltfyldig, sød, med chokolade og noget let ristet korn og måske en anelse rålakrids. Meget blid dosering af humlen, der udelukkende giver en smule bitterhed til sidst. For at være mørk og guldølsstærk er den forbløffende drikkevenlig. Den er vist som den skal være, omend alkoholen er mere end hvad stilarten foreskriver. 4 skumfiduser.


575, 5,75 % biere de garde. Brygget til Vardes 575 års jubilæum. Er en lightudgave af deres Hjertensfryd, som jeg kunne svinge mig op til at tildele fire skumfiduser i sin tid. Dufter ret meget af sød malt og karamel, med en anelse gærnote. Smagen er også meget malt, toffee og karamel, med en svag lakrids. Rammer vel nok stilarten ganske fint, men som enkeltstående oplevelse finder jeg den overvældende sød, uden meget andet at byde ind med. Det kunne måske have været en bedre oplevelse hvis ikke den var drukket en varm sommeraften, men derimod en regnvåd blæsende efterårsdag. 2-3 skumfiduser ender det på.


Skibsøl, 8 % lakridsporter. Ret svagt duftende, mest let sødlig malt, hvor de mørkt ristede andele giver et let syrligt præg. Fornemmer også noget mælk/laktose. Er primært en ganske sød porter, men hvor sødmen bliver holdt lidt stangen af tør lakrids, ristede malte, der både giver en anelse røg og en endnu mindre anelse syrlighed. På trods af de 8 % virker den lidt tyndbundet og samler ikke smagen i et afsluttende og vedvarende hele. 3-4 skumfiduser, til hvad der ender som en ganske hæderlig porter.


Mimer, 6,8 % dobbeltbock. Brygget som støtte til Jels Vikingespil. Dyb, mørk maltduft som har en streg vinøst indover. Den smager meget af malt, med en mærkbar varmende alkohol. En let syrlighed gør sig også gældende og den ender ret bittert og let astringent. Den relativt høje bitterhed er ikke helt efter stilartsbeskrivelsen men fungerer fint og er med til at udjævne sødmen. Det ender med at blive bedst-i-test i dette opslag, til 4-5 skumfiduser.


Samlet bliver det en oplevelse på det jævne med pil opad. Alligevel lader jeg Warwik bryghus beholde deres hot, da de producerer nogle øltyper, som man sjældent finder hos danske mikrobryggerier.

#1772-1779

tirsdag den 5. juni 2018

Sommerøl

Farmhouse ipa, 6 % fra Kees. Ikke særlig kraftigt duftende. I smagen er der noget der minder om let Brett, og det giver et tørt, krydret og funky indslag. Samtidig er der nogen sødme/frugt og syrlighed. Ikke så bitter, så mere farmhouse end ipa. Frisk og god på terrassen før middagen. 4 skumfiduser.


#1771

tirsdag den 29. maj 2018

Flying Couch Tap-Takeover

I midten af februar var Flying Couch forbi Kompasset Ølbar - og det var jeg også. Fik en hyggelig snak med Peter Sonne og fik smagt en stribe øl, der fik nedenstående, kortfattede smagsnoter med på vejen.

Frontal Lobotomy, 7 % dobbelt dry-hopped IPA. Brygget med laktose og vanilje, påstås det. Det kan jeg ikke smage. Her er fuld smæk for humleskillingen og jeg får lagt en hinde af humleolie ud over tænder og tunge. Der er masser af tropik i duft og smag, og det slutter med en pæn bitterhed. 5 skumfiduser.

Yuzu Berliner Weisse, 4 %. Mælk, syre og lidt hindbær i dfuten. Hindbærrene genfinder jeg, lidt overraskende, også i smagen som en frugtsødme. Herudover er der let syre. Fint afstemt og drikkevenlig, 4-5 skumfiduser.

Barrtender, 4,2 % session IPA, i samarbejde med restaurant Barr. Jeg fanger ananas, passionsfrugt og fyr i både duft og smag. Brygget er forventeligt i den lidt tynde endem men holder fantastisk på smagsindtrykkene. Lækker og super bæl-bar (men Dude Beering anbefaler nu altid at drikke med passende ærbødighed). 4-5 skumfiduser.

E=mc2, 6,2 % IPA. Jeg fandt duften todelt: Først let, med snert af vanilje, senere blev den lidt fyldigere og jeg anede kokos. Spøjst. Smagen var blød og med en del frugt (mango-style) og ikke specielt bitter; det bitre kom først sent i eftersmagen. Velkomponeret og lækker. 4 skumfiduser.

Lyssky, 6,2 % porter. Jeg fanger mælk, lys chokolade og røg i duften. Smagen er tør, men dog sødmefuld, med træ og bitterhed. Det er samlet en fin porter, 4-5 skumfiduser.

København er altid kokos!, 6,5 % IPA, brygget med Braw. Det er mest en ipa af den aggressive slags, med fyr, grape og appelsin i duft og smag. Kokosen kan lige akkurat anes i duft og er lidt mere til stede i smagen, hvor den ligger og skvulper rundt i humlen. 4 skumfiduser.

Flying Couch er fine nok og i denne stribe var der lutter gode øl. 

#1765-1770

torsdag den 24. maj 2018

Guld fra Göteborg

Var primo maj i mit civile embeds medfør nogle dage i Göteborg. Rejste hjem med tog, så der var plads til at have noget fra Systembolaget indhøstet med i tasken. Købte øl fra lokale bryggerier og de er jo ikke så ringe, dem af dem jeg kendte på forhånd!

That's not how anagrams work, mate, 4,7 % gose med surkirsebær, rødbede og peber fra Beerbibliotek. Jeg vil undlade at sige noget om navnet på øllet og i stedet fortælle, at jeg dufter syrlighed både fra gæring og fra frugttilsætningen samt noget yoghurt. Smagen er mangefacetteret med syre, gær, salt og en anelse rødbede; beden måtte godt i min mund være lidt mere til stede. Let og luftigt som noget sodavand og meget forfriskende på fjerde sal i den sydvestvendte stue, der suger lys og varme til sig sådan en sommerdag i maj. 4-5 skumfiduser.


A passion for gingers #143, 3,8 % Berliner Weisse fra Beerbibliotek. Brygget med passionsfrugt og ingefær. En stram syrlig duft er de første indtryk opsamlet af næsen. Bagved fornemmer jeg lidt vildskab og lidt træ, begge dele sandsynligvis stammende fra gæringen. Smagen er frisk og jeg tænker umiddelbart mest på barndommens grape tonic når jeg skal sætte de første ord på. Det er en svagt røget træsmag og  mindre vildskab her end i duften. Ingefæren kan kun lige akkurat anes og den skal heller ikke være mere fremtrædende. Samlet mere frugt end BW men det gør den ikke mindre letdrikkelig. Fire skumfiduser.


Still not found what you're looking for?, 8 % havre stout fra Beerbibliotek. Kaffe, chokolade og mælk mærker jeg i næsen. Smagsmæssigt kan den karakteriseres som værende tilhørende den søde type med karamel, mørk chokolade og blød mundfølelse. Men der er også kaffe, askebæger og en svag syrlighed og medium bitterhed, der sørger for at det ikke bliver lutter sødsuppe. Det er samlet en rigtig god stout som fortjener fem skumfiduser.


Västkust pale ale, 5,8 % fra Oceanbryggeriet. I duft og smag er malten, stilarten til trods, den mest dominerende med karamel. Jeg fanger en lille slat lakrids og noget parfumeret i smagen der ender medium bittert. Virker måske lidt afdanket og et kig på bedst-før datoen antyder en øl over 4 måneder gammel. Lidt forbløffende at det kan findes på hylderne i deres hjemby. Som oplevelse her og nu rækker det kun til 2-3 skumfiduser.


Stallbacken ipa, 5,9 % fra Oceanbryggeriet. Mest maltede indtryk fra duften. Balancen mellem malt- og humlesmag er næsten som i en dobbelt ipa, men det er ikke så malttungt som i en sådan. Der er noget abrikosmarmelade i smagen som i øvrigt er tør og det slutter fint bittert. Fire skumfiduser.


Arbetarporter, 9 % imperial porter fra Oceanbryggeriet. Det mørke øl byder øjeblikkeligt ind med kaffe, lakrids og chokolade i duften. Jeg fornemmer næsten noget laktose. I smagen støder noget røg og nogle frugtsyrlige elementer til på et lidt svagere niveau. Øllet forekommer slet ikke så fyldigt eller alkoholstærkt som tilfældet er. Men det er nu ikke det rene vand. Jeg fanger ikke nogen bitterhed fra humlen; det der er stammer formentlig fra de ristede malte. Men en dejlig nydeøl er det. 4-5 skumfiduser.


Göteborgsporter, 5 % fra Oceanbryggeriet. På etiketten omtales det, at der har været brygget porter i Göteborg i 200 år og derfor denne hyldestøl og fortsættelse af traditionen. Jeg fornemmer mest mørk chokolade i duften. Smagsmæssigt er der chokolade og let røg i en noget tynd bryg, men så er den også kun halvt så stærk som den foregående. Allernederst lidt syrlighed og ikke nogen udtalt humlebitterhed. Faktisk er det mest røgsmagen der er vedvarende, og det redder den en halvkarakter højere op til 3-4 skumfiduser.


Sublimo, 6,5 % pale ale fra Stigberget. Vel det bryggeri i Skandinavien der først bryggede New England IPAer og fik stor succes med det. Her en pale ale der også er godt grumset. Duften er en blanding af harpiks og opvaskevand med parfumeret sæbe. Smagen er frisk og frugtig på en pale ale'sk baggrund, dvs. lidt tynd i bunden. Passionsfrugt og grape samt også noget let rivende harpiks finder jeg i smagen og der er en smule bitterhed til sidst. Fin tørstslukker der efter en lang togtur hjem fra brygnings- og indkøbsbyen Göteborg, gjorde det godt. 4-5 skumfiduser til denne NEIPA.




Ever, 6,0 % ipa fra O/O brewing. Frisk duft, af den slags som jeg får associationer til opvaskevand til. Og ganske vist er det en plumret øl men så stopper de negative associationer og jeg kan nyde den friske ipa med citrus og fyr som de bærende smagselementer. Der er en let slutbitterhed og det er alt i alt en dejlig øl. Fem skumfiduser.


Narangi, 6,8 % ipa fra O/O brewing. Fin duft af grape, appelsin og fyr. Ret meget de samme indtryk genfindes i smagen. Der er nogen sødmefuld malt der peger i den anden retning. Det er som de kalder det en fin humlejuice. 4-5 skumfiduser.



Baltic, 7,5 % porter fra O/O brewing. Duften er som den skal være, chokolade, røg, lakrids. Mild i smagen, holder sig mere til antydningens kunst end den lige uppercut. Chokolade, vanilje og lakrids, mens røgen ikke rigtig gør sig gældende. Også noget mælk/laktose. Bitterheden er også moderat. Absolut dejlig, men jeg kan godt lide det med lidt mere kant. 3-4 skumfiduser.



Muscles, 8,2 % imperial ipa fra O/O brewing. Lidt tung og tyk duft som jeg plejer at beskrive som marmelade hænger lavt over glassets kant. Der er noget ikke nærmere bestemt tropefrugt blandet med noget alkohol. Smagen er lidt på samme måde; sød, tungt frugtig og bitter, som at tygge på appelsinskrællen i mormors hjemmelavede appelsinmarmelade i 1970'erne. Stilarten er sjældent bællevenlig og denne er da også en pæn mundfuld, med tydelig alkohol i smagen. Så den skal tilgås med tålmodighed og måske en smule overbærenhed. 3-4 skumfiduser.



Lushious, 6,3 % New England ipa fra Mohawk. En helt igennem gennemført og stiltro NEIPA med tropisk frugter (passion, ananas og mango), grumset udseende, blød mundfulde og lav bitterhed. Og når man så er fan af stilen, så skal det score godt. 5 skumfiduser.


Ølmæssigt er Göteborg en dejlig by. Jeg har ved flere lejligheder spist og drukket på Ölrepubliken, hvilket også, lidt udenfor nummer, får en anbefaling med.

#1752-1764

onsdag den 23. maj 2018

Collab - Modern Times og Amager Bryghus

Vanen tro bliver der brygget en hel del samarbejdsbryg her i landet i dagene omkring Mikkeller Beer Celebration Copenhagen. Amager Bryghus har i mange år lagt for og etableret en stor releasefest af samarbejderne omkring den amerikanske nationaldag 4. juli. Jeg var i år inviteret til at kigge ud i, de for mig, nye lokaler en af dagene.

I år var Modern Times blandt samarbejdsbryggerne. De er et 5 år gammelt bryggeri fra San Diego. De erklærer sig at være 100 % medarbejderejede, og har snart 6 brewpub/barer/mm på den amerikanske vestkyst. De er opkaldt efter et halvandet hundrede år gammelt utopisk samfund, der eksperimenterede ved at prøve at skabe et mindre udnyttende samfund, med deraf følgende større livsglæde. Et eksperiment, der naturligvis mislykkedes.

Det planlagte samarbejdsbryg, en dobbeltmæsket imperial stout med havtorn, mislykkedes også delvis. I hvert fald blev opskriften lavet om i løbet af dagen, da noget frisk havtornpure blev blandet med en Double Black Mash fra køleskabet. Det var åbenbart ikke en vellykket blanding. Så der kom kaffe i brygget i stedet for.

Modern Times tester havtorn og DBM

Transatlantisk samarbejde ved mæsketanken


Farven ser god ud!

På dagen var der, vanen tro, fuldt gang i den. Da jeg ankom tidligt på formiddagen var der allerede rundvisning for en større gruppe nordmænd og som dagen skred frem kom der flere og flere gæster på mere eller mindre uanmeldte besøg. Amager bød, også som sædvanligt, både på frokost og på høflig selvbetjening ved fadølsanlægget.

ØlEntusiasten og Højt Skummende positionerer sig strategisk før det store rykind2

Gang i grillen ved Sidekick Brewing

Det var første gang jeg var ude i de nye omgivelser på Kirstinehøj. Udvidelsen har givet plads til 6 ekstra meget store gæringstanke, mens lageret er ret tætpakket. Repræsentations- og mødelokalerne er større her ude tæt på lufthavnen.

Den norske delegation vises rundt i produktionen

Tætpakket lagerlokale

Forskellige tønder med øl undervejs
Som det ses ovenfor, er der et lille hjørne af lageret, der er reserveret til ægte fadlagring. Der var en del rødvinsfade, der lige efter de var blevet tømt af den danske importør var blevet fyldt med imperial stout. Til releasen vil man kunne smage både på øllet samt den vin, der tidligere var i tønden. Det lyder som en fin ide. Der var også mezcalfade og fire forskellige skotske whiskyfade. Der bliver noget at se frem til senere på året - eller hvornår nu de bliver dømt færdige.

Til fadølsanlægget var der blevet tilsluttet syv af de otte øl Amager havde med til MBCC. Det var ganske belejligt for en ølblogger, der gerne vil smage nyt, men som ikke havde billet til begivenheden. Nedenfor følger, uden fotografisk dokumentation af væskerne, en kort bedømmelse af de syv øl.

Babelsberger Babyboom, 4 % lemongrass berliner weisse. Syrlig-sur duft. Der er citrussmag fra både gæring og citrongræs. Det er frisk, mere frisk end det plejer at være, men er fin i varmen. Dog lidt for snerpende til at bælle i store mængder. Fire skumfiduser.

General Ludd, 4,5 % hazy hoppy lager. Kraftig, tør og humlet duft og smag på en lagerbasis, hvor brød og græs anes inden fyr og let passionsfrugt overtager. Hvis lager/pilsnerøl havde været som denne før ølrevolutionen, havde vi ikke haft brug for den! Fire skumfiduser.

It's medicinal, I swear, 5 % kaffir lime pale ale. I duften mærker jeg ikke noget til bladtilsætningen. I smagen træder de frem mellem en tør og raspende humleprofil. Bladene giver en lidt underlig smag, som fungerer i kokosmælk men som ikke er helt i top her. 3-4 skumfiduser.

Coatlicue, 5,5 % farmhouse i samarbejde med Mikkeller Baghaven. Tør og let rådden staldduft. Smagen er dejlig typisk, hvor der ingen restsødme er til stede og gæren afleverer de tørre og krydrede elementer og også ren gærsmag. Lækkert til 4-5 skumfiduser.

Zounderkite!, 6 % double dry-hopped hazy IPA. De tilstedeværende amerikanere vidste heller ikke hvad zounderkite står for, men med et billede af en præsident Trump med trutmund og pegefinger i tindingen på taphanen, skal man nok ikke regne med at det er en positiv betegnelse for en person. Ikke en vildt aggressiv duft, men smagen slår igen. Tør, og med en let appelsinsmag og en let harpikset humle, der fører over i en markant bitterhed. 4-5 skumfiduser.


Double Red Rye, 8,5 % imperial red ale. Der burde være klar malt i duften, men det er jo fra Amager, så en både tør og klæbrig (hvordan det nu er muligt, men sådan siger noterne) humle dominerer. Smagsmæssigt er der balance mellem en sød karamel og en fyrret og harpikset humle, og det slutter ret bittert. Den er fin, men noget tung på grund af en alkohol, der mere end antydes. Fem skumfiduser.

Exploding White Mice, 12 % triple mash, triple IPA. En noget tung sødlig duft. Skovlet indenbords er den noget af en sødmefuld bitterbombe, hvor malten er tung, sødmen er ren og næsten klæbrig, og humlesmagen har det svært, men med noget tropefrugt. Samlet virker det mere som en (for sød) barley wine end som en ipa. Ikke lige min kop te, virker mere brygget som et eksperiment. 2-3 skumfiduser.

Pga. andre aftaler måtte jeg gå allerførst om eftermiddagen. Jeg kan nemt forestille mig at MBCC havde en præ-start med afsæt i det beskrevne arrangement. Tak til Amager og Henrik Papsø for invitationen og beværtningen.


#1745-1751

tirsdag den 22. maj 2018

Byg sprut

DKML, 14,2 % imperial malt liquor fra Founders. Lagret på bourbon fade. Ikke en stilart jeg har hørt om - tænker på forhånd at det må minde om barley wine. Ved ophæld er der dog et flot og stabilt skum, så lidt noget andet må det være. Jeg kan dufte karamel, appelsin og spiritus, hvor sidstnævnte har en lidt våd røgkarakter. Det er en spøjs oplevelse i munden. Det starter sødt og næsten klæbrigt med noget let appelsin og måske også abrikossmag. Anden halvdel, især efter at slurken er drukket, er meget som spiritus og ja bourbon er nok det tætteste, uden at det er helt som den drik. Det giver en varm, næsten brændende fornemmelse i mund og hals, som havde jeg drukket spiritus med væsentlig højere alkoholprocent. Det er overraskende, trods den oplyste stilart. Det er også overraskende at jeg faktisk finder det behageligt og at det giver en vis mening. Det er dog en meget svært drikkelig øl hvis man ønsker at overstå den i normalt tempo. Her skal der virkelig drikkes langsomt, ikke kun for nydelsen, men også pga. den spirituøse karakter. Fire skumfiduser.


#1744

mandag den 21. maj 2018

To fra kabinettet

Serbiske Kabinet har været repræsenteret på bloggen to gange tidligere. Begge gange kunne de være deres indsats bekendt, omend de ikke har været vildt nyskabende. Igen har jeg fået kløerne i en duo.


Janis Hoplin, 6,5 % ipa. Faktisk fra Visibaba Pivo i Kroatien, men kontraktbrygget hos Kabinet. Malt og klæbrig fyrrenåle i duften. Smagen er mere maltdrevet end af humlen. Den er marmeladesød og har smag af mango og melon. Ikke megen bitterhed. Kunne næsten minde om en klassisk engelsk udgave af ipa. Samlet lidt småkedelig - 3 skumfiduser. Lidt utroligt at kun en anden øl har dette navn - synes at være oplagt.


To the moon and back, 7,6 % imperial ipa fra Kabinet. Malt og marmelade i næsen. Sød og maltet, med megen frugt (abrikoser appelsin) som næsten virker let sprittede. Rimelig bitter finish. Har næsten lidt guldølskarakter med en noget påtrængende spiritus og ender ikke helt i balance mellem smag og procenter. 3-4 skumfiduser.


 På samme niveau som tidligere - hvilket er OK.

#1742-1743

søndag den 29. april 2018

Magi i Madrid

Jeg var for nylig en lille uges tid i Madrid på en kombineret ferie- og arbejdstur. Der blev således tid til at udforske hvad byen og landet kan udskænknings- og indkøbsmæssigt. Spanske øl har heller ikke her på disse sider været dyrket særlig meget, så der var god grund til at åbne øjne og mund op.

Jeg besøgte tre barer/brewpubs. Første stop var Fábrica Maravillas. Et lille ydmygt sted på Calle de Valverde 29. Lokalet har vel en 25 siddepladser og 8 haner hjemmeproduceret øl. Gæringstankene står meget tæt pakket i baglokalet. Bartender den aften var en tidligere irsk stamkunde, der åbenbart fandt det bedst at rykke om på den anden side af disken.

Jeg bestilte to øl og en tapasret. Ved hver ølservering får man enten gode grønne oliven eller blandede nødder - et generelt billede i Madrid og en udmærket service. Tak til Ulkløbben for at anbefale stedet.



FLIPA, 6,2 % IPA. En forkortelse for Florida IPA, som vist endnu ikke er fuldt defineret, men skulle have meget appelsin og varme i smagen. Her serveredes der en let uklar, mørkt gylden øl med et fint og stabilt skum. En let frugtig duft og der var ligeledes fin melon og mango i smagen. Er noget til den søde side og er ikke frygtelig bitter. Den får 4 skumfiduser.


Golden Ale, 5 %. Som øltype er den ganske fredsommelig og let drikkelig og denne klarer sig fint i forhold til præmisserne. Let, lyst brød i duften, sammen med noget let appelsin fra humlen. I munden glider den let forbi smagsløgene uden at efterlade nogen væsentlige indtryk; dog er der nogen humlesmag og -bitterhed. Den skal være sådan, så det er godkendt og 3 skumfiduser.


Næste pitstop var nærliggende Irreale på Calle de Manuela Malasaña 20. En bar, der også serverer høj musik til kunderne. De medfølgende oliven var her knap så gode. Til gengæld kunne man købe en sampler med 4 øl til 9 Euro, så det gjorde jeg. Der var en lille overvægt af spansk øl på tavlen, jeg lavede dog en fejl i min bestilling og fik en polsk øl med i sættet! Det var ikke lige hensigten.



Criptojuice, 6 % sour fra Sesma Brewing (fra Sesma i det nordlige Spanien) og Flying Inn fra Valladolid. Duftede mere af syrlig frugt end syre/surhed og den smagte også bittert, mest af grape, yuzu og andre af de mest bitre citrusfrugter, næsten som citronfrugtskræl. Er samtidig blød i mundfylden. Så ja, den smagte surt men det skyldes nok humle/frugttilsætningen snarere end fermenteringen. Tre skumfiduser.

Califia, 7 % IPA var polske Trzech Kumpli. Jeg ville have bestilt nr. 4, 5 og 6 men fik fremstammet 3, 4 og 5 (og det var ikke en gang et forsøg på at lufte mit ikke-eksisterende spanske ordforråd). Så den ønskede schwarzbier udgik desværre. Helt klar og gylden - jeg har set det før i polske øl - bruger de oftere klaringsmidler? En IPA i den marmeladeagtige, næsten DIPA stil, men stadig med noget frisk fyr, grape og passionsfrugt. Blød i eftermælet og til allersidst en let udtørrende effekt. 3-4 skumfiduser.



El Gran Lupowski, 11 % triple IPA fra Cervesa Guineu. Mørk gylden og også denne helt klar. Meget jammy duft, jeg fangede også popcorn, men det kan simpelthen ikke passe?! Meget sød og klæbrig i smagen og der er fortsat en let friture over oplevelsen. Smagsindtrykkene var banan (!), mango og ren sukker. For vammel - 2 skumfiduser.

Creek, 6,5 % New England IPA fra Cervezas Speranto og Cervezas 69. Gylden og grumset. Nok den mest blide NEIPA jeg har fået uden for USA, dejlig blød og sød, med blide frugter som melon, mango og abrikos. Jeg smager ingen bitterhed overhovedet, men den er deklareret til 69 IBU, så jeg ved ikke hvor den er blevet af. Jeg tænker at det er sådan en klassisk NEIPA skal brygges, og det er godt. Fem skumfiduser.

Jeg tog også lidt ud fra centrum en dag og besøgte Mad Brewing og deres brewpub/restaurant. Beliggende i halvt industrielt område er omgivelserne næsten lige så pittoreske som hos Amager bryghus' gamle lokalitet. Stedet ligger trukket tilbage ca. 50 meter fra vejen og er ikke helt nemt at se blandt de øvrige virksomheder på adressen. Udenfor er der 4 træborde mens der inde vel kan være en 75 siddende gæster i et lokale med råt betongulv og særdeles rungende akustik. Maden så god ud, men jeg var mæt, så jeg koncentrerede mig om det vigtigste, deres øl. Her var det ledsagende mundgodt almindelige chips.




San Blas, 3,8 % Kölsch. En meget sjælden set og drukket ølstil for penneføreren, så den måtte jeg prøve. Stilen er en overgæret øl, der lagres koldt og kommer fra Køln. I stilartsbeskrivelsen er alle aromatiske karakterer beskrevet som højst værende svage og det passer fint her. Svagt, lyst brød og lidt dåsemajs (DMS) opfangede jeg. Har lidt smag som klassisk pilsner, men knap så krads (græsagtig), lidt blødere i munden og med svage estere. Let slutbitterhed. Forfriskende, men diskret. Tre skumfiduser.



Chocomint, 4,2 % mørk lager, i et samarbejde med Cervesa Guineu og Harvest. Flot lysebrunt og cremet skum. En lidt tynd øl der dog har så meget smag af chokolade, ristet brød svag mynte og kakao, at det næsten kunne være en porter. Det afslutningsvis bitre kan lige så godt være efterveerne af den ristede malt som resultatet af en humleanvendelse i kogningen. God øl, godt den ikke smagte mere af mynte, men det er en fræk detalje. Fire skumfiduser.



Galactic Nuts, 9 % imperial stout med hasselnødder, kakao og laktose. Også denne brygget i samarbejde med Cervesa Guineu. En tyk, cremet øl, med en overvældende sødme og kraftig smag af kakao, der næsten kammer over i noget der minder om vanilje. Der er en smule frugt gemt neden under sødmen og kakaoen, minder mest om kirsebær, men det er ikke noget, der giver modspil. Det er heller ingen bitre elementer overhovedet, hvorfor det ender som en temmelig enstrenget og for sød imperial stout. 2-3 skumfiduser.



Jeg var også med gode kolleger forbi The Stuyck, en slags kombineret ølbar og restaurant, hvor jeg fik pork belly at spise samt nogle øl, som jeg i anledning af det gode selskab jeg var i, ikke fik taget noter om. Det var nu ellers ikke et ringe ølkort de kunne fremvise, med To Øls Julemælk i to slags fadlagrede udgaver (rom og cognac) og en Bommen & Granaten fra De Molen i en rioja fadlagret udgave med brettanomyces. Ikke dårligt ...


Pork belly med rigtig meget fedtkant.
Et mørkt triptykon

Jeg fandt også frem til flaskebutikken Be HoppyCalle de Almadén 18. En mindre butik i en af Madrids utallige små og ofte charmerende sidegader. Man får fremvist dagens menukort når man træder ind ad døren = hvilke to øl der er på hanerne. Det er ikke gratis smagsprøve, men en mulighed for at købe en tår, mens man studerer butikkens hylder og deres indhold. Jeg bestilte en milk stout som i hvert fald Cigar City havde været med til at brygge, men fik aldrig noteret mig navnet på brygget eller en evt. samarbejdspartner. Den gled også indenbords, uledsaget af smagsnoter.

Meget pænt udvalg af øl - dog var spanske bryggerier i klart mindretal, desværre kun en enkelt reolsektion ud af de 10-12 sektioner i alt. Jeg koncentrerede mig om de spanske, men blev nødt til at tage et par andre med - se gennemgangen af indkøbene nedenfor.



Den enkelte spanske sektion
Det blev til et par gode håndfulde øl, der her får deres velfortjente ord og skumfiduser med på vejen.

Batard Chardonnay, 8,7 % fadlagret belgisk ale, fra La Calavera, Microcervecería del Ripollés. Den skummede kraftigt over ved opknapsling, men virkede ikke inficeret mere end hvad der formentlig er tilført fra fadet. den dufter primært af dens ophold deri, syrligt med vinøsitet og træpræg. Smagen er kompleks, med kraftigt indtryk fra fadet; træ og krydring. Øllet alene har en fin og frisk bund af frugt, æble og appelsin fanger jeg. Den afslutter med det vilde og syrlige, som har Brett karakter og også nogen røgsmag. Det er vel aldrig tilsigtet, at en øl skal skumme så kraftigt, men som tidligere skrevet, er det nok flaskekarboneringen, der er gået galt. Den smager trods alt fint. 4-5 skumfiduser.



Hazy Delight, 4 % dobbelt dry hopped New England session IPA, et samarbejdsbryg mellem estiske Pühaste og spanske Jakobsland Brewers. Rivende duft af grape og fyrrenåle. Blød og cremet øl, der formår at give en illusion af mere tyngde og krop end hvad tilfældet er. Let, lyst brød og en fin tropisk frugtsmag med grape, ananas og passionsfrugt. Den rivende fyrresmag fører over i en tør afslutning, der aldrig bliver rigtig bitter. Rigtig dejlig tylle-bælle øl med stor nydelse indbygget. 5 skumfiduser.


Fuzzy, 5,8 % NEIPA fra Naparbier. Et af de få spanske bryggerier, jeg kendte på forhånd. Næsten helt klar øl, højst lidt let tåget. Sådan skal det vist ikke være hvis man skal gøre som de andre. Duften virker tungere, marmeladeagtig og den er også ganske malttung i smagen, med tyk humleolie til at bakke op med. Men det virker ikke specielt frisk. Der er ananas, grape og harpiks. Og en slutbitterhed, der er lidt mere end hvad de bedste NEIPAer tilbyder. Andet ophæld giver en mere grumset øl i glasset, men samlet synes jeg ikke de rammer hverken stilen eller min smag helt. 3-4 skumfiduser, dog.



Klompen & Txapela, 13,6 % saltet bourbon infused smoked imperial saison-wine-ish, et samarbejdsbryg mellem Laugar Rebel Beers og hollandske De Molen. Jeg tror ikke at nogen tidligere har bogført den stilart, heller ikke amerikanerne i BJCP. Der er røg og karamel i duften fra det flade, røde bryg. Tyk væske, der både har en basis maltsødme som lægger en solid bund under røgsmagen og de heldigvis diskrete bourbonnoter. Det salte er svært at fange, kommer nok til sidst lige før en slutsyrlighed. Der er stærk vinøsitet med noter af kirsebær. Det er samlet meget mere barley wine over den end en saison og det er absolut en øl, der skal imødegås med forsigtig mund og lavfrekvente synkebevægelser. Kompleksiteten er voldsom, men nydt stilfærdigt, gør den det godt. 4 skumfiduser.



Soul Style IPA, 6,5 % fra Green Flash. Bryggeriet, der åbnede mine øjne og mund for amerikanske west coast IPA. Så da den stod på en hylde i butikken, måtte den med i indkøbskurven -  det er år og dag siden jeg har set noget fra GF i Danmark. Som forventet en klassisk WCIPA med masser af troper i næse og først og fremmest mund., selv om jeg fornemmer, at humlen ikke er helt frisk. Men den river og skraber sig henover tungen og ned i svælget og efterlader mig mere tørstig end før slurkens indtagelse. Green Flash var ikoniske for mig - nu er de mere menneskelige. Deres øl er heldigvis stadig godt. 4 skumfiduser.



Panoptic, 6,8 % New England IPA fra Cervesas La Pirata. Lidt mørkere, end hvad typisk ses. Duften er også småkrads, med passionsfrugt og harpiks. Smagsmæssigt er den blidheden selv, en Bambi på en forårsgrøn blomstereng. Dog er det mere tropiske smage end hvor førnævnte rålam trådte sine barnehove; grape, passionsfrugt, appelsin og ananas finder jeg i denne øljuice, og ordet skal ikke opfattes negativt. En lille afsluttende bitterhed runder af, men den er meget svag, som behørigt. Dejlig øl til 4-5 skumfiduser.


Pumpkin Tzar, 11,6 % pumpkin imperial stout fra Naparbier. Udover græskar er der også puttet Habanero-chili i urten. Der er malt, karamel, lidt chokolade og muligvis et strejf af chili i duften. I smagen tager Habaneroen lidt revanche. Først er der mørk chokolade og frugtige noter, som måske skyldes græskarret. Lige før væsken lempes fra mund til mave træder chilien til og det bliver varmt og pirrende men lige nøjagtig ikke for meget, selv om det er lige på grænsen. Jeg kan også erkende en fin bitterhed gennem chilien i eftersmagen. Det havde været helt godt, hvis chilien var lidt sparsommere doseret; nu ender det på 4-5 skumfiduser til en fin og lidt anderledes imperial stout.




Black Barley, 14 % american barley wine, fadlagret på Oloroso sherry fade, et samarbejde mellem Cervesa Guineu og La Quince, sammen kalder de sig Rapacher Night Hunters Brewing Company. De har flere mørke samarbejder på samvittigheden. Denne øl skænker helt fladt op, hvilket der også anføres på etiketten. Den har en kraftig fadduft, som nok minder mere om vin end sherry, men det er heller ikke den store olfaktoriske afstand. Desuden mørke, gærede frugter og tung malt. Sød og tung fornemmes øllet også ved indhæld i munden. De søde chokoladenoter, der er blandet op med kirsebær, lægger sig tungt og blødt og omsvøber tungen. Fadnoterne er mindre fremtrædende i smagen, men træ, syre og let vanilje sørger for, at det hele ikke ender vildt klæbrigt. Her et godt, ekstremt godt eksempel på, at fadlagrede øl ikke altid stejler i min mund og vækker væmmelse. 5-6 skumfiduser.


Svartekungen, 8 % porter-IPA fra Närke Kulturbryggeri. Første bryg til mig fra et bryggeri, der har lavet en sagnomspunden og småt legendarisk øl, Stormaktsporter. I følge den spanske butiksejer, er der et nyt batch på vej af den, efter mange års pause. Bryggeren var vist længe træt af hypen. Nå, men det skal handle om den indkøbte øl. Der er kraftig malt, kaffe og lakrids i duften. Den har en tør smagsprofil med den samme lakrids og kaffe som i duften. Der er et ikke stærkt indslag af noget jeg lige først syntes var noget fad/sprut, men det må jo være den humle der er tilsat for at retfærdiggøre typebeskrivelsen. Hvorfor den ikke markedsføres som en black IPA vides ikke; men måske for at skille sig lidt ud? Jeg ville nok også have brokket mig lidt mere over den for tynde humle, havde den været markedsført som BIPA. Nu ender jeg med at synes, at det er en porter med en fuldfed smag, der er piftet lidt op med humle og jeg tildeler ganske tilfreds 5 skumfiduser.


Combo ipa, 6 % fra Soma Beer. Købt og drukket helt frisk. Kraftig humle duft af den kradse slags med grapefrugt, passionsfrugt og fyr. Har også en dejlig smag med samme elementer plus noget lidt sødt appelsin. Fin og markant bitterhed. Den slags god ipa bliver man kun glad for. 5 skumfiduser.

 
Soup ipa, 6 % fra Cerveceros Garage. Noget mere diskret i udtryk, både i duft og smag. Datotrykket på kanden er noget udtværet men den er nok ikke lige så frisk som foregående. Bitre appelsin noter som fornemmes stammer mere fra aromahumlingen end bitterhumlingen. Plumret og med en anvendt gær fra Vermont er den tæt på at være en klassisk NEIPA. Dog ikke helt i samme klasse som Creek. 4-5 skumfiduser.


Jeg fik nogle fine dage i Madrid med gode øloplevelser, herunder også lidt flere, der ikke fandt vej til notesbogen.

#1722-1741