torsdag den 13. december 2018

Danish Beer Blog Awards (4): Årets Ølnyhed 2018

Årets (danske) ølnyhed er en øl i en stilart, der længe har kærtegnet min tunge, mund og andre indre organer, nemlig IPA. Hvem om nogle kan brygge en god IPA herhjemme hvis ikke Amager Bryghus? Det skulle da lige være Alefarm, der også har glædet mig i årets løb. Men bedste ølnyhed bliver:

Viking Tango Time

fra Amager Bryghus i samarbejde med Kings County Brewers Collective. En dejlig dobbelt tørhumlet rug IPA på 7 %. Læs mine smagsnoter her

Årets vinderøl

onsdag den 12. december 2018

Danish Beer Blog Awards (3): Årets Ølbar 2018

Størst er ikke altid bedst, men selv om Taphouse har 61 haner at fylde ud/på hver eneste dag, så er der altid masser af spændende øl at vælge imellem. Der er hurtig og kyndig betjening, ofte forskellige events som tap takeovers og generelt en god stemning, på trods af størrelsen. Der er måske nogen gange lidt meget fredagsbar over det, og akustikken i lokalet er forfærdelig, men som et af mine mest besøgte steder beviser det vel, at der må være noget om sagen.

Tillykke til
Taphouse

med titlen Årets ølbar fra Dude Beering.

Fra et arrangement på Taphouse, lanceringen af To Øls Mr. Series 2018

tirsdag den 11. december 2018

Danish Beer Blog Awards (2): Årets Øloplevelse 2018

Det er svært at være familieramt ølblogger og samtidig være oppe på tæerne på den danske ølscene, hvor der næsten hver uge sker et eller andet stort eller småt i Københavnsområdet. Der er tid til at nyde øl hjemme i privaten, men det store udfarende korstog har tabt dampen gevaldigt de senere år. Derfor kan jeg kun pege på

Danske Ølentusiasters Festival 

som højdepunkt, vel vidende at der har været rigtig mange andre mindst lige så gode og sikkert også bedre arrangementer ud over det ganske land. Men når det skal være, så fik jeg muligheden for at smage på og skrive om en masse (nyt) øl, og opdagede eksempelvis, at Viborg bryghus ikke var så tovligt endda.

Stemningsbillede fra festivalen

mandag den 10. december 2018

Danish Beer Blog Awards (1): Årets Udenlandske Bryggeri 2018

Det udenlandske bryggeri jeg har haft størst fornøjelse med i år, er uden tvivl svenske

Brekeriet 

De er kompromisløse og brygger kun sure/syrlige/vilde øl. De fermenterer således kun med vildgær og bakterier, og putter ofte bær, frugter og andet i under den sekundære fermentering. Når det så næsten altid ender med nogle rigtige gode produkter, kan jeg kun give mine varmeste anbefalinger videre.

Læs her om hvad jeg tidligere har smagt og skrevet om dem. Læs også på deres egen hjemmeside


To af de gode øl fra Brekeriet som jeg fik smagt i år.

Jeg har også denne lækre kvartet stående og vente på mig fra Brekeriet. Det bliver en god jul i år!

søndag den 9. december 2018

2. advent 2018

Linnea, 6 % ale fra Penyllan. Noget kraftig karbonering men den blev heldigvis i flasken indtil jeg bestemte det anderledes. Der er både en stram komponent i duften i form af let eddike-træfad samt en blødere del med vanilje. I smagen er det søde-bløde lidt mere fremtrædende med igen vanilje, jordbær, lakrids og som afslutning let vineddike med rødvin og træsmag (aka balsamico). En dejligt brygget og blendet øl, som balancerer indtrykkene rigtig fint og hvis man har brug for en indgang til det syrlige øl, som ikke er for skræmmende, så er det her et rigtig fint sted at starte hvor man "udsættes" for stilartens karakteristika på et mildt niveau. Jeg synes også at de mere ekstreme kan være fine, men svære at drikke i større mængder. Linneas 75 cl var en nydelse hele vejen igennem. 5-6 skumfiduser.

#1917

torsdag den 6. december 2018

Viewpoint

Amager bryghus bryggede i starten af året to samarbejdsbryg med brasilianske Cervejaria Dádiva nede i São Paulo. De blev senere genskabt herhjemme. Her de to danske udgaver.

Viewpoint, 11 % dobbeltmæsket imperial stout med guava. Jeg mærker kaffe og røg i næsen. Også noget chokolade og nogle tørrede frugter. Smagen starter forventeligt tungt, med tør, bitter chokolade, kaffe, lakrids men kun let brændte noter. Nedenunder fornemmer man noget boblende, der efter lang tids kamp trænger op gennem det træge fluidum og afgiver en både sødlig og syrlig frugtsmag. Det må være guavaen, der med sin tilstedeværelse giver brygget et lille tiltrængt pift, og faktisk hænger godt med i eftersmagen. Utraditionel måde at pimpe en imperial stout, men det virker. 4-5 skumfiduser.



Viewpoint coco, samme 11 % øltype som foregående, her tillige anvendt kokosflager. Det må så være den ekstra ingrediens jeg vurderer op mod det rene Viewpoint. Jeg kan godt mærke kokosen let, når indholdet i glasset slynges og næsen stikkes tæt på kanten. Men jeg synes næsten ikke at den tilfører smagen noget, kun med den alleryderste velvilje aner jeg det søde fra det hvide kokosnød. Og det er måske godt det samme, for jeg har fortsat et lidt anstrengt forhold til kokos i øl. Her overdøver guavaen og resten af det dobbeltmæskede bryg den. Så jeg kan ikke argumentere for andet end at den skal have det samme som søster-brygget; 4-5 skumfiduser.


#1915-1916

søndag den 2. december 2018

1. advent 2018

Årets adventsgave fra mig til mig er de fire første flaskede kommercielt tilgængelige øl fra Penyllan. De har været længe undervejs, de er alle fire mærket "vintage 2015". Jeg blev rigtig glad for gaven og her åbnes og smages den første.

Genevieve, 5 % golden ale. Modnet på champagnefade i 18 måneder, tørhumlet med Citra og Simcoe. Hvad der skulle have været en god start på min adventskalender fik en dårlig begyndelse, da der var heftig overskumningen og et halvt glas øl endte på bord og gulv. Burde jo nok lade glasset stå og køle mig selv lidt ned inden jeg bedømmer, men øl skal jo smages og duftes frisk ophældt, så jeg prøver at være professionel og dæmpe min næsten arrigskab.

Det umiddelbare duftindtryk er vildgær men noget sødere end ren Brettanomyces. Let vanilje og let lys eddike. I munden er det ret let, næsten tyndt, med noget lyst brød fra malten. Der er en del træ og syre, hvor sidstnævnte nok både stammer fra fermenteringen og humlingen. Det er som om, der både er hvidvinseddike og sød grape i det smagsindtryk. Der er også smags af noget vinøst, men ikke tungt. Jeg skal ikke påstå at jeg synes det smager præcist som champagne, men derhenaf. Bitterhed er der ikke rigtig noget af og det afslutter frugtigt og næsten blomstret, grønne æbler og jordbær. Det er en dejlig øl. Godt gået at den fortsat smager frisk, selv om det er årgang 2015, der er i flasken. Fire skumfiduser og her trækker den uannoncerede voldsomme skumning ned.


Næste søndag kommer den næste på bloggen. Den vil blive åbnet ude i køkkenet under behørig opsigt og forsigtighed.

#1914

søndag den 25. november 2018

Lord Chambray

Lord Chambray er Maltas ældste mikrobryggeri og startede i 2014. Jeg fik en håndfuld da jeg for nylig var på konference i San Julian's.


Winter ale, 8 %. Brygget med lokal honning og krydderier. Sidste vinters batch, men den bør nok have bevaret noget af det planlagte. Kraftig duft, der er sød, med mørke og tørrede frugter og let alkohol. Der er umiddelbart megen sødme i smagen, men det bliver komplimenteret af rosin og dadelsmag, kanel, kardemomme, lidt lakrids og let alkohol. Det er faktisk en dejlig øl, men nok godt at den sælges i 33 cl størrelse. I større mængder ville det måske blive lidt for meget. Det maltesiske vejr i november skriger heller ikke ligefrem efter en hyggestund foran pejsen, som etiketteteksten foreslår. 4-5 skumfiduser.

Blue Lagoon, 5,1 % belgisk wit. Svag duft af brød, korn og appelsin. Fin stiltro øl, der smager af brød, græs, bitter appelsin og koriander. Der er antydningen af noget stald over det, men det skal ikke opfattes som en fejl. Medium bitter eftersmag. Solidt brygget, 3-4 skumfiduser.

San Blas, 5,9 % engelsk ipa. Så forventer jeg mere bitterhed end humlesmag. Duften afgiver ikke meget andet end maltafledte indtryk som brød og fudge. Smagsmæssigt er det også en diskret ale, som har en vis mængde anis/lakrids som næsten eneste smagskarakter. Bitterheden er heller ikke overvældende. Den lever nok fint op til stilarten, men det er noget anonymt per definition. 3 skumfiduser.

Flinders Rose, 4,2 % gose. Typen er normalt ikke en duftbombe og indtrykkene er da også svage, med en let syrlighed og brød. Smagsmæssigt rammer den fint balancen mellem det salte, det syrlige og det gærede og i dette bryg tilføres det noget krydring fra kapersblomst og koriander. Gose er groft underbrygget - mere af det til folket! Fire skumfiduser.

Fungus Rock, 5,6 % dry stout. Denne øl var ikke med, da klassebilledet blev taget. Let røg og ristet malt i næsen. Smagsmæssigt er det en meget tør og let stout, uden sødme af nogen som helst art og med røg og kaffe. En udlovet humlesmag udebliver men det ændrer ikke på, at det er en dejlig øl. Fire skumfiduser.



Godt udført og med en ekstra joker i form af gosen, synes jeg godt at de kan anbefales. Hvis man kommer derned, er der vist ikke mange alternativer, omend der skulle være flere andre bryggerier.

#1909-1913

tirsdag den 20. november 2018

Valmiermuižas Alus

Bloggen går all in og fejrer igen i dag lidt på bagkant den lettiske uafhængighedsdag forleden. Min søde søster og svoger var i Riga og hjembragte tre øl fra Valmiermuižas Alus. Bryggeriet har eksisteret siden 2008/09 og beskæftiger i dag over 100 personer, så helt lille kan det ikke være.

Amber lager, 5,2 %. Typisk pilsnerduft med lyst brød, og noter af græs, peber og svovl. Fin smag med en anelse frugtige noter og let bitterhed. Selv om den skummer pænt er karboneringen blød ved munden. Slutter let sødligt. 3 skumfiduser.


Dark lager, 5,8 %. Dufter af karamel og lidt tørret frugt, næsten lidt som en friskkogt urt. Karamelsødlig i smagen der dog spøjst nok ender tørt, let astringent og let nøddebittert. Faktisk et helt fint mix - 4 skumfiduser.


Wheat ale, 5,5 % hefeweizen. Jeg fanger banan, røget flæsk og korn i duften. Den smager sødt, med ester-smag af banan og tyggegummi. Næsten ingen bitterhed og heller ikke megen fenolisk krydring. Kunne måske savne en anelse kant? Men helt fin og stilren, 3-4 skumfiduser.


Den samlede portefølje rummer primært klassiske, europæiske, undergærede øltyper og ikke en samling voldhumlede ales, som vi ser det så mange andre steder. Men de gør det nu godt.

#1906-1908


torsdag den 15. november 2018

Malduguns tap takeover

Malduguns er et 5 år gammelt lettisk bryggeri, der ligger i en lille landsby 100 km fra hovedstaden Riga. Der er tre ejere og fire ansatte og de har kapacitet til at brygge 12000 liter øl om måneden. 90 % bliver afsat på hjemmemarkedet. De brygger cirka 20 faste øl. Den ene brygger/ejer Andres var forbi Kompasset torsdag 15. november og fortalte om 5 af deres øl. Dude Beering var på pletten - for en gangs skyld.


Kramplauzis, 5,1 % red ale. Lidt tynd, men har godkendt maltsmag som ligner det, den skal. Der er anvendt amerikansk humle og udover malten fanger jeg lakrids, timian og fyr. Medium bitter og ret karboneret. Første oplevelse bedømmes til tre skumfiduser.

Vilkme, 5,4 % session ipa. Humlet med Ella, Eukanot og Hallertauer. Frisk tropisk duft og smag på en let baggrund, selv om der både er hvedemalt og havre i til at bakke op. Humlesmagen forsvinder nogenlunde hurtigt, og selv om det meste er som tørhumling, er der nogen bitterhed. 3-4 skumfiduser.

Senca, 5,9 % amerikansk pale ale, brygget med grøn te. Tilsætningen af den kinesiske grønne te giver noget græsagtig smag og noget krydring til en let pale ale, der også har et pænt tilskud af humle. Tebladene er med i fermenteringen en uge. Det er endt som en fin blanding af blomster, krydring og humle, med en let astringens, men det giver te jo også. Fire skumfiduser.

Zala Bise, 6,3 % amerikansk ipa, enkelthumlet med Loral. En nyere variant jeg ikke havde hørt om før. Malduguns har en hel række af enkelthumlede ipa'er med samme maltprofil, en produktidé jeg prøvede for snart mange år siden med Mikkellers Single Hops Series. Humlen er en blanding af en europæisk ædelhumle og en amerikansk og den er ikke så pågående, men giver blomster, citrus, lidt sødme og øllet ender tørt, bittert og lækkert. Tre-fire skumfiduser.

Pelecis, 6,8 % brown ale, med Earl Grey te (og dermed bergamotolie). Ikke at teen giver megen smag - brygget er let astringent, men det er brown ales ikke sjældent. Denne er mest af engelsk type, dog lidt mindre rent bitter og dermed plads til lidt mere sødme. Det gør den lidt mere elskelig i min mund. 3-4 skumfiduser.

Bryggeriet gør sikkert en stor forskel derhjemme - de var et af de første mikrobryggerier. Herhjemme har vi heldigvis været med i over 20 år, så der skal måske lidt mere til at imponere. Ikke at øllet på nogen måde var dårligt. Hvis man mangler nogle lettiske krydser kan man sikkert nå det i de næste par dage - der plejer at være rester tilbage på hanerne efter tap takeover, men der var nu pænt besøgt, også landets ambassadør var forbi!

#1901-1905

onsdag den 14. november 2018

Barley wine fra Brygbrygbryg

Jeg skal beklage over for bloggens trofaste læsere, at Brygbrygbryg optræder så hyppigt. Dels skal jeg samle op på deres hidtidige øl og så producerer de heldigvis jævnligt en ny øl eller to. Da jeg så samtidig har nemt ved at elske deres produkter, er resultatet en noget ensidig nyhedsdækning. I dag således en barley wine.

Sailors otium, 12 % dobbeltmæsket barley wine. Den dufter sødt (honning), let syrligt (appelsin) og en smule alkohol (12 %). Der er så også anvendt sukker, honning, koriander og appelsinskal i fremstillingen. Smagen er sød, ganske sød, med det bitre fra appelsinskallen og en let sprittet alkohol til at give modspil. Den flyder tykt i munden og vil næsten ikke ned. Jeg synes sødmen er lidt for overvældende, den skjuler eventuel mere komplekse maltsmage og selv korianderkrydringen forsvinder. Den kan dog sagtens nydes i stille og roligt tempo, i små bidder. 3 skumfiduser.

#1900

fredag den 9. november 2018

Two heads behind

Et nyt bryggeri stiftet i erhvervsmæssig forstand i februar i år og her med deres to første øl. Bag facaden står René Hansen som er kendt som Det Lille Bryggeri samt Patrick Bendtsen, som jeg ikke ved hvem er, men min berøringsflade i branchen er ganske lille. René har tidligere også brygget under etiketten Shadow Brew. Hvis jeg kommer forbi Bringstrup en dag, må jeg spørge ind til hvad hensigten er med det nye projekt. Indtil da må jeg nøjes med at knappe op.

Først bryggede batch er klart indenfor brygger Renés kernekompetence, Imperial Stout 2018 #1, 11,8 %. Meget diskret pift ved oplukning og ikke megen skumdannelse eller karbonering. Dyb og kompleks duft af lakrids, kaffe, rosiner, dadler, andre mørke stenfrugter, alkohol, let chokolade, men ikke så meget ristet eller røget. Mange af disse indtryk fanger jeg igen i smagen, hvor jeg også kan mærke noget brændt. Bitterheden er bestående både af humle og de mørkt ristede malte og det ender ret tørt og aldrig rigtig sødt. Der er en initiel chokolade, men den forsvinder hurtigt. Brygget fornemmes tungt, men den er nu ikke svær at drikke, ej heller at holde af. 5 skumfiduser til en øl, der passer perfekt til den mørke årstid.



India Pale Ale #2, 6,3 %. Brygget med humlerne Colombus, Citra og Mosaic. Jeg fanger noget citrus og let anis i duften. Smagen er relativt maltet med korn og brød, men ikke så sød. Humlerne prikker lidt let, mest med bitterhed men også lidt smag af citron, fyr og lakrids. En IPA mest af engelsk tilsnit og som sådan ikke så vild eller spændende - 3 skumfiduser.



THB arter sig ganske som DLB - rigtige gode til tunge, mørke stouts, og halvtamme til ipa.

#1898-1899

onsdag den 7. november 2018

En håndfuld fra Brewski

Hvis man en dag sætter sig for at drikke sig igennem de svenske mikrobryggerier i alfabetisk rækkefølge, behøver man ikke nå meget længere end til B, førend klokkerne ringer. Jeg er ret vild med Brekeriet, men Brewski, som tidligere har optrådt på bloggen, er også rigtig gode. Her smager jeg en håndfuld.

Mango Hallon Feber, 5,5 % amerikansk pale ale, brygget med mango og hindbær. Jeg fanger en frisk appelsinduft men ikke meget andet. Brygget er ganske let, næsten tyndt, med kun ganske let frugtsmag og en medium afsluttende bitterhed, der er let rivende. Det må være ganske lidt frugt de er kommet i, hindbær plejer jo nok at kunne afgive noget farve, og jeg fanger ingen af de to med et markant bidrag i smagen; det meste der er, kommer fra mangoen. Så en lidt fesen start på kvintetten, og den høster kun 3 skumfiduser.


Reserved Engineering, 6 % dobbelt tørhumlet New England IPA i samarbejde med 2nd Shift Brewing, Missouri, USA. Den havde lige ved kapselløft en meget påtrængende, frugtig aroma. Efter ophæld og fra glasset en noget mere blomsteragtig duft (fra hibiscus'en?) sammen med fyr og skovbund. Er uklar, men slet ikke plumret som flertallet indenfor genren. Har en noget sammensat/kompleks smag, hvor der både er tropiske frugter som passionsfrugt, grape og den lidt mere bløde ananas og mango, men oveni også noget blomst, næsten græs. Hvor en typisk NEIPA kan nærme sig næsten noget juice i sit udtryk, med lutter søde smage, har denne et mere klæbrigt udtryk hvor de forskellige humle- og hibiscusnuancer har lidt svært ved at finde sammen. Jeg giver 3-4 skumfiduser til den.


Dolph, 6 % dobbelt tørhumlet ipa. Etiketten lover mig en tur udover grænsen mht humle indhold og - smag. Det taget i betragtning er øllet en klar skuffelse. Der er fine tropiske aromaer men i den meget tynde ende og smagsmæssigt er der ikke megen kraft bag det, der er. Samtidig virker den af mindre fylde og minder om en pale ale på lidt færre procenter. Det er da ikke en øl jeg vil hælde i vasken, men forskræppet havde lovet mig mere. Med en påtrykt bedst før dato på 241119 sætter de mindst et år og mere på. Det tvivler jeg stærkt på at det er en god ide. Den får desværre en lidt lav karakter på 2-3 skumfiduser.




Red Robot, 7,5 % dobbelt ipa brygget med ananas og passionsfrugt. Lidt tung frugtduft, næsten gæret. Appelsin, melon og passionsfrugt. Også tung/fyldigt bryg, hvor frugtsmagen (appelsin, grapefrugt, ananas og fersken) er tyk og klæbrig som marmelade og med en bitter-alkoholisk eftersmag. Ganske som det plejer at være i en dobbelt ipa. Det er ikke den undertype af ipa der står min mund nærmest og den adskiller sig som nævnt ikke fra så mange andre. Den rene tilsatte frugt giver ikke så meget i smagen, som næsten lige så godt kunne være fremkommet ved passende humling. Måske er det alkoholen der skjuler frugtsmagen? 3 skumfiduser.



Do I have a contact in Moscow, 8,5 % New England dobbelt ipa. Denne er også tung og endskønt med en masse frugtsmage og - dufte så er den svær at konsumere. I forhold til robotten, er der ingen bitterhed og den er mere lækker blød. Men som typisk for malttunge ipa'er er sødmen med en bagkant, der virker stram og lettere uvenlig. Som noget metal og træ i uskøn forening. Den er dog lige et halvtrin højere på rangeringen:  3-4 skumfiduser.



Så samlet ikke helt så godt som tidligere smagninger havde bygget mine forventninger op til.

#1893-1897

onsdag den 31. oktober 2018

Brygbrygbrygs eksperimentarium

Jeg var så heldig at få foræret nogle af Brygbrygbrygs eksperimenter, som ikke er udkommet kommercielt. En fin lejlighed til at smage, hvad de går og pønser på. Det kan måske forekomme lidt irrelevant at offentliggøre mine bedømmelser, da de som nævnt ikke er til at købe, men jeg synes det kan give et fingerpeg om en mulig kommende udvikling. Så derfor kommer her fire obskure øl fra mit lige pt. nye danske favoritbryggeri.

Kirsten sure juice, 6,3 % kriek. I næsen virker den ikke sur, men fuld af kirsebær. Det er næsten også ren kirsebærsaft i munden, med nogen yoghurt og hvor der er en mandelbitter og tør eftersmag. Trods et initielt kraftigt skum er det flygtigt og der er ikke megen karbonering i glasset. Saftindtrykket forstærkes af, at alkoholen slet ikke bemærkes. Sur, nej; juice, ja. 3 skumfiduser.



Bee,10,6 % Imperial tør-humlet Saison med honning. Ret mørk for at være en saison. Jeg fornemmer honningen og en let citrus fra humlen. Smagen er både maltet og honningsød, med et markant islæt af belgisk ale gær og en snert humle. Den fremstår således langt fra en saison og tættere på en belgisk ale, dog en hel del mere alkohol end normalt. Fire skumfiduser.




Batch 66, 3,2 % Berliner weisse med appelsinskal. Den dufter let små-syrligt. Smagen er absolut i den milde ende af stilarten, med kun en let syre og noget mælket-gæret bund. Det er frisk citron og måske kan jeg svagt mærke noget let skal-bittert men det er nok min forudgående viden om ingrediensen. Vil nok gøre sig bedre en varme sommerdag end første aften med vintertid, men 3-4 skumfiduser skal den have.


Roger Rabies, 4,3 % ale med Lacto og gulerod. Den forekommer mig mere som en Berliner Weisse i duft og smag end en ordinær ale. Svag syrlig duft med lidt lacto-sur karklud. Smagen er let syrlig på en perlende baggrund. Den tilsatte gulerod synes jeg er svær at smage, måske som noget meget let sødligt. Jeg får lige pludselig også en let lakrids smag i munden. Det er en dejlig øl og skønt i den syrlige ende, ikke værre end de fleste kan være med. 4 skumfiduser.



Disse 4 øl har været med til at forme det Brygbrygbryg, som vi øldrikkere nyder godt af i dag, og hvem ved, måske danner de ligefrem basis for en opskrift på en kommende, kommercielt tilgængelig bryg? Jeg siger pænt tak for at have fået lov til at smage.

#1889-1892


fredag den 26. oktober 2018

Tasty juice fra Lervig

Mit nuværende norske favoritbryggeri er Lervig. Jeg skal blankt erkende, at mit kendskab til det samlede billede af mikroølscenen i Norge er yderst begrænset, men hvis der er flere bryggerier i samme høje klasse som Lervig, behøver de ikke surmule over mere end måske prisen på øl. Her smager jeg en enkelt dåse.

Tasty juice, 6 % ipa dobbelt tørhumlet med Citra. Duften er markant citron og grape samt generel humleolie. Der er grape, citron, harpiks og ananas i en ikke særlig sød bryg, der så også ender tørt og bittert. Klassisk West Coast stil hvis man spørger mig og selv om det måske er lidt altmodisch, så fungerer det stadig særdeles fint, når den er så vellavet. 4-5 skumfiduser.



#1888

onsdag den 24. oktober 2018

Trio fra Alefarm

Sidst jeg havde Alefarm i glasset, gik det ret godt. Det var samtidig første seriøse omgang smagning med dem. Nu fik jeg lejlighed til at fiske endnu tre dåser med hjem fra indkøbsturen til Wika Meny i Køge, der bl.a. holder alle Alefarms humlede øl på køl, så friskheden bevares.

Aviate, 5,2 % pale ale. I denne har de kommet Amarillo og Mosaic humler i. Det resulterer i passionsfrugt, ananas, grapefrugt og mandarinsmag. Der er en let olieret humlebund og det ender tørt og medium bittert. Lækker øl, 4-5 skumfiduser.


Elevate, 6,1 % ipa, med Simcoe og Enigma. Ananas er den primære humlesmag men der er også grapefrugt og passionsfrugt. Mere fyldig bund og sødere afslutning end Aviate. Ret tæt på en klassisk West Coast stil ipa. 4-5 skumfiduser.



Signwriter, 6,7 % ipa, humlet med Cascade, Mosaic og Enigma. Tydelig duft af citron, græs og harpiks. Igen en tand fyldigere end foregående, med en let sødlig maltsmag med note af korn og lyst brød. Der er meget fyr, harpiks og skovbund i smagen fra humlen. Citron og appelsinskal er de frugtige elementer. Bitter, men ikke på en rivende måde. Dejlig og behagelig øl til 4 skumfiduser.



Alefarm har et meget højt bundniveau og man går ikke galt i byen ved at vælge en af deres pale ales. Drukket med dage og ugers mellemrum kan det være svært at rangere dem. De fleste jeg har smagt fremstår rimeligt friske og måske sætter de holdbarheden til kun 6 måneder? I så fald prisværdig. Man kan måske indvende, at de ikke spænder så vidt. Cirka halvdelen af de øl der er listet på RateBeer er (india) pale ales og cirka en tredjedel saisons. Men så kan man jo perfektionere det, man er god til. Det forlyder, at der skulle komme flere stouts og syrlige øl i produktporteføljen og det vil jeg givet holde øje med.

#1885-1887

søndag den 21. oktober 2018

Amager julebryg 2018

Amager bryghus' normale juleøl har samme etikette hvert år, mens indholdet og den fjollede historie om Kurt udvikles. Så vidt jeg ved er der først officiel release af den næste weekend på bryggeriet, men jeg kom i weekendens løb forbi en butik, som havde den på hylderne sammen med rigtig mange andre fra danske bryggerier. Så nu ryger den ned i halsen og ud på bloggen.

Amager julebryg 2018, 6,5 % engelsk dark ale. Den dufter meget maltet, med friske og frugtige undertoner henad blomme og generelt noget gæret. Den er i første mundskyl ret sød, med malt, karamel og mørkt brød. Det er den samme, let gærede frugtige undertone som i aromaen. Jeg kan skrive blomme og pære, men det er ikke helt korrekt, uden dog at være en total skæv association. Der udover noget let krydret med peber og gær. Der er også nogen alkoholisk smag og varme. Der er ikke megen humlesmag og bitterheden er lav, men lige akkurat mærkbar. En fin vintervarmer med sødme og let kant. 4 skumfiduser.





#1884

tirsdag den 16. oktober 2018

Julebrygbrygbryg

Da jeg var forbi Mikkel fra Brygbrygbryg forleden, fik jeg også deres to juleøl med hjem. Så det bliver en tidlig premiere på årets højtidsøl.

Cinnamon Kiss, 8 % belgisk stærk ale. Hele julekrydderipaletten er kommet i kogekarret og i hvert fald kanel og nellike kan duftes sammen med den mørke malt og gæren. Smagen er endnu mere domineret af krydring som er mindst halvdelen af smagen. Det er julekage, men slet ikke sødt. Der er også noget appelsin samt en typisk belgisk præget gær. Jeg fornemmer ikke noget alkohol. Jeg synes nok, at krydringen er lidt for pågående og savner lidt mere maltsmag og sødme. Men den er jo nok tiltænkt udtrykket, når nu den er navngivet som den er, men kanelen giver i sig selv en næsten bitter smag. I skrivende stund har jeg ikke smagt den fadlagrede version, men håber at turen i tønden tager toppen af kanelen. Denne må nøjes med 3 skumfiduser.




Cinnamon Kiss barrel aged, 8 % belgisk stærk ale. Er angivet lagret på egetræstønde, men ikke om tønden har været udsat for andet fluidum tidligere. Duften antyder ikke nogen slags forudgående brug. Både i duft og smag er der mere sødme og dermed dybde og mindre upfront kanelkrydring, selv om den ikke gemmer sig helt. Ved ikke hvorfor denne er mere sød; måske er gæringen forløbet anderledes og mindre i bund i denne version. Det samlede resultat er for mig bedre, uden at den helt mister sit kanelsærpræg. Men en noget anderledes øl og oplevelse. Derfor anbefales denne version af de to, som får 4 skumfiduser.



Sjovt at smage andet end sour-ishe øl fra BBB. Men de gør sig bedst i den genre synes jeg.Og så vil jeg se frem til de yderligere 4 øl jeg fik af Mikkel, som stammer fra nogle af deres tidlige eksperimenter.

Det er også en eksklusiv detalje, at de håndnummererer deres flasker.


Har efterfølgende fået oplyst, at egetræstønden havde indeholdt rødvin før kanel-kysset kom på. Hvis jeg havde smagt dem blindt ville jeg måske have gættet på, at den første, tørre havde været en tur på tønde, og ikke omvendt, men det er nok bare mig.

#1882-1883

søndag den 14. oktober 2018

Brygbrygbryg igen

Det gode, lille bryggeri Brygbrygbryg er kommet med to nye lettere sure øl. Jeg fik dette sæt af den ene af de to bagmænd, Mikkel Wind-Pedersen.

Nanna, 4 % sour med rabarber og hibiscus. Duften er syrlig på flere niveauer, både fra fermentering og fra rabarberen og der er cirka lige meget af hver. Smagen er som en sour skal være med syrlighed og noget næsten rivende træ. Rabarberen giver næsten et sødlig modspil og jeg kan fornemme noget yoghurt lignende. Der er også kommet vanilje i, men den smag fanger jeg ikke. Igen en dejlig sour fra Brygbrygbryg. Det er fræk, men fint set, at den røde stængel kan give sødme - 4 nemme skumfiduser i karakterbogen.


Edna, 4,5 % sour med vilde blåbær. Jeg bliver glad når jeg ser øllets smukke farve. Duften er svagere end hos Nanna, men mere skarp og stammende fra gæringen. En smule frugt kan hives op fra den røde væske. Smagen er lige som duften mere skarp og mere domineret af stilart end af tilsætning. Jeg synes ikke, at jeg kan fange blåbærrene. De giver den flotte farve men så er det næsten også det. Jeg havde nok håbet på bare en smule mere aftryk fra skovens blå juveler. Nu bliver det til en fin standardsour i en særdeles fin indpakning. 3-4 skumfiduser.





Tak for skænken.

#1880-1881


mandag den 8. oktober 2018

Uiltje Brewing Company

Uiltje fra Haarlem startede i 2012. Måske er det hele lidt større i Holland, men nu figurer 16 personer på deres hjemmeside som del af teamet, heraf hele to event managers. Høkeren i Ravnsborggade havde fire øl fra dem på hylderne, som drikkes her.

Bird of Prey, 5,8 % ipa. En renskuret, opvaskemiddelagtig duft med masser af citron. Frisk, med andre ord. Let malt med nogen sødme, henover ligger humlens elementer af mango, grape, gran, og passionsfrugt. Det river lidt, og trækker med over i eftersmagen, der kun er let bitter - i hvert fald for en typisk ipa at være. Fin øl, der hverken gør mere eller mindre end forventet. 4 skumfiduser.


Mosaic Mammoth, 8 % New England imperial ipa. Noget sødlig duft fra malt og alkohol, med en smule ananas og passionsfrugt. Den lægger sig også med nogen vægt i munden og klæbrer lidt fast på indersiden af kinderne. Den lidt sødligt-klæbrige smag trækker med over i humlen, der er grape, passionsfrugt, banan og gran, på den tunge og ej den friske måde. Som stilen vel foreskriver næsten ingen slutbitterhed. Det er næsten synd at bruge så megen humle i en dobbelt/imperial ipa, hvor malten nemt overdøver de aromatiske stoffer. Den ender ret tungt og kunne vel næsten lige så godt være en almindelig imperial - den er heller ikke særlig grumset. 3 skumfiduser.


Dr. Raptor, 9,2 % imperial ipa. Fra flaskens åbning fangede jeg en overraskende frisk duft af primært ananas. Da øllet så kom i glasset, var det den traditionel tunge malt, der var den primære duft. Lidt humle var der dog tilbage, med ananas og passionsfrugt. Meget fyldig smag, med stor maltsødme og en ikke ringe grad af alkohol. Det er let slibrigt, tungt og humlesmagene formår ikke rigtig at friske det hele op. Der er de samme frugter som i duften, men på en marmeladeagtig måde, sådan som jeg ofte finder det i en iipa. Jeg fanger også en tone af lakrids. Der er en markant slutbitterhed, der lukker ned for sødmen. Alt i alt en noget tung og bombastisk øl, som ikke helt finder sig til rette i min mund. 3 skumfiduser.


Mind Your Step, 14 % imperial stout, brygget med enebær og tranebær, lagret med ahorn træflager, kaffe og ahorn sirup. Lidt af et sammenrend. Jeg fanger ikke så meget forskelligt fra duften, næsten udelukkende noget mælkechokolade/laktose og kaffe. Smagen starter ret sødt, med malt, karamel og chokolade. Der er kaffe i mellemstykket og så kommer der en slutbitterhed, der både er fra humle, træ, enebær og de ristede malte. Naturligt er der hele vejen en varmende, men ikke sprittet alkohol. Det er godt at de fik styr på den indledende sødme, der kunne få en producent af tyrkisk slik til at blive misundelig. Den bliver således vurderet til at være et ganske fint bekendtskab til 4-5 skumfiduser.


Jeg bryder mig ikke så meget om deres tegneserie etiketter med små historier på. Til gengæld synes jeg kapslen og deres bomærke er fint - se nedenfor.

#1876-1879

onsdag den 3. oktober 2018

NIDA Beer - endnu et nyt bekendtskab

Endnu et nyt bekendtskab på den danske ølscene. Meget lille bryggeri hjemmehørende i Hvidovre. Navnet kommer fra "need-a-beer" (selvfølgelig, men det måtte jeg have hjælp fra etiketten for at gennemskue). Her debuterer de på bloggen med tre øl.

Tjekkisk pilsner, 5 %. Det starter med en fin duft af lyst brød, græs og en snert let humle. Smagen fortsætter stilartsmæssigt med brød, peber, grønt græs, en sart humlesmag og en markant bitterhed til sidst. Brygget med blødt vand og klassiske ingredienser er den nærmest lige på sømmet, så hvis man er til den slags kan man trygt skænke op. Her på bloggen ligger også mine egne øl præferencer til grund for de tildelte antal skumfiduser og efter en spildt ungdom med hektolitervis af pilsner øl, vil jeg komme videre. Derfor må jeg nøjes med tre-fire skumfiduser, men med de mere venlige ledsagende ord.

 
Brown ale, 5,4 %. En tør, næsten støvet duft af malt og en anelse ristethed. Meget drevet af malt i smagen, men det er nu ikke særlig sødt, mere tørt, bittert, med nødder og en art astringens i ganen. Humlen smager ikke af meget, hvilket den plejer at gøre i den amerikanske variant, som denne siges at være brygget som. Jeg synes den lander lidt mellem den engelske og amerikanske, sådan cirka på Acorerne, hvis jeg skal bruge en geografisk metafor for min bedømmelse af stilarten. Smagsmæssigt er jeg mere til den rendyrkede amerikanske variant, mens den engelske for mig kan virke netop for støvet og for nøddebitter (som gamle harske nødder). Det ændrer ikke ved, at det er en fint brygget øl, som også nemt henter 3-4 skumfiduser hjem.


Pale ale, 5,2 %. Der udloves en lavbitter men kraftigt humlesmagende sommerøl. Duften er let humlet på en let maltet bund. Jeg får associationer til appelsin og gran. Smagsmæssigt fylder den lidt mere end en pale ale normalt gør og det er maltbunden med lys karamel, der er det ekstra. Det kan så holde lidt mere på humlens smag men der er ikke så meget af den. Passionsfrugt, gran og lidt lakrids. Der er som lovet ikke megen bitterhed i eftersmagen og det er da en let drikkelig øl, omend noget anonym i en klasse, hvor konkurrencen er hård. 3-4 skumfiduser.



NIDA Beer kan selvfølgelig godt finde ud af at brygge øl. De åbner dansen med mig med tre klassiske typer, som mangt et bryggeri brygger. Der er mange mikrobryggerier på scenen der slås om vores gunst. Her kunne man godt ønske sig et lidt mere sprælsk repertoire for at kunne huske dem fra mange af de andre. De kunne godt risikere at drukne i mængden. Pilsneren er eneste lidt skæve - undergæret øl er normalt ikke det første og største i porteføljen. Jeg vil godt tage en dans til, hvis der på et tidspunkt kommer noget lidt mere usædvanligt fra dem.


#1873-1875




fredag den 28. september 2018

Eisbock

Aventinus eisbock, 12 %, fra Schneider Weisse G. Schneider & Sohn GmbH. Eisbock er vist svær at opdrive i butikker og barer herhjemme, så da jeg var en smuttur i Berlin og så denne i Brewdogs bar, måtte jeg prøve den. Den dufter helt enormt fyldigt af malt, rosiner og tobak. Duften er så tung, at den næsten virker flydende. De tolv procent tynger også væsken, der ruller som indholdet i en 80er lavalampe ind i min mund. Det hårde skvulp kaster mørk, ristet og sød malt mod gane og tunge. Det er også ret bittert takket være de mørke malte. Alkoholen gemmer sig ikke, men er varmende og slet ikke sprittet. Dette er i høj grad en stille nydeøl. Synd at Brewdog synes, der skal spilles høj rockmusik i deres bar, hvilket er en unødvendig distraktion. Det skal dog ikke skade øllet og min bedømmelse, der ender på 5 skumfiduser.


#1872

onsdag den 26. september 2018

Phenomenale

Jeg får sandelig i denne tid smagsbesøgt danske bryggerier, jeg ikke havde mødt før. Her er det en enkelt fra Phenomenale, der debuterer på bloggen. Et tilsyneladende ret lille bryggeri, der startede som så mange andre hjemme på køkkenbordet.

Imperial black alchemist, 10,3 % fadlagret imperial stout. Tyk sirupsød duft med rosiner, svesker, chokolade og let røget sprut. Den smager initielt mest af turen på fadet som ikke specificeres på flaske eller vedhæng, men som Ratebeer angives at være bourbon. Det er en ret kraftig påvirkning, der følges af grundbrygget som hvis det eksisterer, jeg ikke har smagt. Men jeg aner chokolade, mørke frugter og sprut. Samlet synes jeg fadet har fået for stor indflydelse, ligesom DF i dansk politik. Det er dog mest de røgede noter der slår igennem, så ulig den politiske sammenligning, er det ikke lutter dårlige oplevelser, men stadig lidt for påtrængende. 4 skumfiduser.




#1871

søndag den 23. september 2018

Fanø Bryghus

Da min hot-not liste blev publiceret vakte det størst undren blandt de tusindtallige læsere, at Fanø Bryghus var en not'er. Der var flere kompetente røster i det kor, så jeg må se om min bedømmelse holder stik. Det gøres i første omgang med disse to.

Knit-wit, 5,8 % wit med forskellige vilde bær. Brygget i anledning af 2018 års internationale strikkefestival på øen. Fra duften fanger jeg lyst brød, og frugt der både er let syrlig og sødmefuld på samme tid. Det første jeg bemærker ved smagen er hvor blød og tør den er, hvor nogle mørke bær giver den smule sødme der er at finde. Der er let gær smag og ikke megen bitterhed. Grundbryggen er tydelig den belgiske wit, der her er pimpet op på en meget velbalanceret og lækker måde. 4-5 skumfiduser.


Mmm-peached, 9,7 % sour ale der er fermenteret på fad og trukket på ferskner i 6 måneder. I duften er det mest fadet og den vilde fermentering der kommer til udtryk. Der er en svag, næsten småkvalm frugt nedenunder som må være fersken. Smagen er også tydelig sour af den krasbørstige slags, med eddike, træ, men også klare indslag af fersken. Nu er fersken ikke min yndlingsfrugt men her i samspil med noget surt, tørt og rivende dulmer den ellers lidt kvalme frugtsmag og glatter en anelse ud. Alkoholen mærker jeg næsten ikke. En rigtig fin øl og et indspark i den politiske debat i USA. 4-5 skumfiduser også her.


Jeg må vist revurdere mit indtryk af Fanø og flytte dem over i den varme kategori. Med disse to øl viser de, at jeg klart har fejlvurderet dem. Godt at man kan blive klogere og at det går den vej.

#1869-1870