Schoppe Brau

Under ferien i Tyskland stødte jeg tungen mod lokale Schoppe Brau fra Berlin, mens jeg var i byen. Til trods for at de har eksisteret i over 20 år, har jeg ikke smagt noget fra dem før under mine tidligere besøg i byen. Det måtte jeg jo se at gøre noget ved. Tre flasker røg med hjem i ferielejligheden.

Holy shit ale, 10 % dobbelt IPA. Den dufter tungt og klæbrigt af melon, mango og malt. Er mindst lige så sød i munden, hvor den uden modstand glider igennem og efterlader sødme, milde tropiske frugter og langt henne i eftersmagen en klædelig bitterhed, der giver det et fint modspil. Jeg synes, de dobbelte IPAer er marmeladeagtige og for søde, og det er denne også, men slutbitterheden redder den hjem med en fire skumfiduser.

Black Flag, 9 % imperial stout. Kun en svag duft af kaffe og røg. Smagen er også ret diskret, med kaffe, røg og lakrids og en smule tørret frugt. Ligger fløjlsblødt i munden. Imperial stouts kan være (for) søde eller kraftigt smagende; denne er hverken eller. Bestemt ikke dårlig men lidt for kønsløs udi genren. Tre skumfiduser.

Flower Power, 4,7 % session ipa. Duften af sød malt er lidt stærkere end forventet for øltypen. Der er også noget lidt gammel humle iblandet. Med en angivet holdbarhedsdato november 2023, kan den da snildt være 8 måneder fra tappedato. Malten er også den mest fremtrædende i smagen, hvor humlen er skuffende fraværende, bortset fra en gammel grøn og forkert bitter smag. Formentlig bedre frisk, men i denne udgave kun 2 skumfiduser.

En OK smagssession og lidt overraskende, at det var den dobbelte ipa, der bekom mig bedst.

#2256-2258

Mission Session #7

Syv er manges lykketal, så serien om de lette ipa-typer slutter med denne lille stribe øl.

Phase Curve, 4,6 % session ipa fra Dry & Bitter. Pæn aroma der siger både blød citrus som appelsin og lidt mere skarp passionsfrugt. Smagen er ret frugtig men også noget flygtig, med en fin blanding af melon, appelsin, ananas og lidt passionsfrugt. Brygget er tørt og slutter næsten overraskende bittert. Den tørre, bitre ende er dens styrke mens de lidt for kortvarigt erkendbare frugter er akilleshælen. Samlet synes jeg den er god og tildeler fire skumfiduser.

City, 4,5 % session ipa fra To Øl. Ret frugtig duft, der sammen med udseendet hurtigt leder tankerne hen på en session New England ipa = SNEIPA! Der er ananas, passionsfrugt og harpiks i aromaen, og smagen støtter op om disse indtryk og føjer ikke mere til end en let bitterhed. Smagen og teksturen er ikke helt så blød som en NEIPA normalt er, der slibes let henover smagsløgene. Det samlede indtryk varer længere end normalt for disse lette øltyper, så alt taget i betragtning, er det en ganske vellykket deltager i konkurrencen. 4 skumfiduser.

Yenmeer, 4,7 % session ipa fra Gamma. Sidste deltager i spøgen og den præsenterer sig yderst diskret i duften. Meget svage frugter og lyst brød, til gengæld noget let svovlagtigt, som ikke bør være der. Smagen er decideret tynd og vanding, her er ikke megen bund eller topping, kun en meget let citrus. Der bydes heller ikke på megen bitterhed. Den her er seriens ringeste, og det giver kun 2 skumfiduser.

Serien kom til at omfatte 14 øl - og de fleste var da rimelig gode og til at drikke. Men der mangler naturligt nok det sidste lille stykke til at ramme de "rigtige" ipa og den nye normale alkoholstyrke på 6+ %.

#2226-2229

 

 

Mission Session #6

Slowburn byder ind med hele tre session ipa til min mission, der nok snart fuldføres, her inden sommeren for alvor starter.

In dog we trust, 4, 6 % session ipa. Brygget i anledning af 10 års jubilæet for The Barking Dog (cocktailbar på Nørrebro). Kun en svag aroma og en tilsvarende diskret smag fra brygget, mest bestående af let citrus og meget let fyrrekogle. De på dåsen beskrevne smagsnoter af mango fanger jeg ikke. Jeg er glad for, at det er en klar øl, og ikke en sovset neipa-type, men der mangler lige lidt mere smag, også under hensyntagen til, at det er en session. Det smager godt, men for lidt. Tre skumfiduser.

Kintsugi, 4,7 % session ipa. Kintsugi er en traditionel japansk teknik, hvor ødelagte keramikskår samles igen med lim i guld. Grundlæggende handler filosofien om at se skønheden i det uperfekte. Så er vi over i det lidt mere uklare øl. Og tro mod neipa stilen er der mere smag end bitterhed. Og med den meget diskrete, for ikke at sige forsvindende smag, så må IBUen være nede på etcifret måling. Det ellers bløde bryg har noget tropisk islæt og måske en lidt gammel humle. Til forskel fra foregående, der var tappet en måned før konsum, har denne resideret fem måneder i dåsen. Men tak til Slowburn for at skrive tappedato, og for kun at give 6 måneders bedst før dato. For at vende tilbage til navnet, så burde jeg jo nok se skønheden i det uperfekte, men det bliver heller ikke til mere end tre skumfiduser til en for anonym øl, der som sådan intet er noget i vejen med.

Solid ground, 4,8 % session ipa. Endnu en 0,1 % stigning i alkoholprocent. Fin klar øl, der skiller sig ud fra de to andre med en snas mere citrus i smagen og en bitterhed svarende til den første. Men ellers er vi i den introverte afdeling, hvor man ikke har behov for at gøre så meget opmærksom på sig selv. Synd, for den har et uforløst potentiale. Tre skumfiduser. 

 

Slowburn scorer langt fra hattrick med denne triplet, desværre. De lagde ellers godt ud i seriens andet indlæg med deres Helios. Og hatten af for, at tre af deres fire øl, der er med i denne serie, ikke er mudrede neipa-typer.

#2220-2222

Mission session #5

Det femte indlæg i serien er en københavnsk udtænkt og polsk brygget øl. Jeg er lidt usikker på bryggets navn, men kalder det her 50.

50, 4,9 % dobbelt tørhumlet NEIPA, med hamp og gæret med kveik gær. Brygget i anledning af fristadens 50 års jubilæum, hos polske Browar Profesja. Let, ikke særlig syrlig citrusduft. Udover den megen frugtsmag, med ananas fremmest i smagsbilledet, der er typisk for typen, er der også noget mere klægt harpiks i smagen. I bunden lyst brød. Øllet er formentlig 8 måneder gammelt hvilket måske kan have fremmet harpikssmagen, der giver en smule kant. Men det hele damper hurtigt af. 3-4 skumfiduser. 

 #2218

Mission session #4

Missionen fortsætter ...

Christian Bale ale, 4,6 % session india pale ale fra Dry&Bitter. Fin, kraftig duft af ananas, grapefrugt og med lidt harpiks. Smagen indleder tørt, med let lyst brød i bunden, hvorpå er smurt rivende og bitre frugtstykker. Det minder således mere om klassisk West Coast end nymodens NEIPA, på trods af det lidt mudrede udtryk i glasset. Det let klistrede, fyrre-harpiks varer ved, på trods af den lidt tynde bund, og gør den særdeles behagelig. Her er et ret godt bud på en session ipa; 5 skumfiduser

Lost in moss, 4,3 % hybrid pale ale fra Dry&Bitter. Hybrid, fordi der er anvendt både engelsk og tysk gær. Duften er mest ananas, på et noget diskret niveau. Ret tør i smagen, med ananas forrest, men når den er dampet af, fornemmer jeg både lidt banan og nellike, og så er det jo nok en hvedeølsgær, der er den tyske halvpart i fermenteringslauget. Slutter vedvarende ipa bittert. Lidt spøjs øl, der kombinerer to øl stile, uden at nogen af dem kommer til korte eller forsvinder, selv om ipa'en dominerer, men som ret beset heller ikke tilfører hinanden noget ekstra. 3-4 skumfiduser.

 #2214-2215

Mission session #3

Tredje afsnit i serien om at finde en god ipa under 5 % alkohol.

Net neutral, 4,5 % session ipa fra Gamma brewing. Tydelig duft af ananas og fersken på en lys brødbund. Frugterne genfindes i smagen, som er blød og sød, det må være tripletten af kornsorter (byg, havre og hvede) der bidrager hertil. Godt plumret og så er vi nok over i New England session stilen, hvilket en næsten fraværende humlebitterhed underbygger. New England er hvad folket vil have og det folket får, og stilarten har fejet stort set alle andre ipa-varianter af banen. Den gør det sådan set fint, frugtsmagen damper ikke vildt hurtigt væk, så hvis man er til den slags, er det en klar anbefaling. Man fornemmer måske fra de foregående ord, og måske enkelte tidligere indlæg, at jeg er blevet lidt træt af stilarten, så derfor hoster jeg kun op med 3-4 skumfiduser.

Xenotype, 4,7 % dobbelt tørhumlet session ipa fra Dry & Bitter. Duften er lidt skarpere frugt, og passionsfrugt er en af de første associationer der melder sig. Der er også noget mere klassisk harpiks i noten. Bryggen, som af udseende stort er en klon af den første, er lige så blød, men smagen er lidt mere karakterfuld, både pga. den lidt skarpere passionsfrugt men også jordbær, mango og noget lidt mere grønt kan smages. Bitterheden er også en smule mere tilstede end den foregående, og var dette et indlæg i Øldyst-serien, ville Xenotype klart vinde. Nu får den 4 store skumfiduser.

#2212-2213

Mission session #2

Andet afsnit i serien om at finde en god øl under 5 % alkohol.

Snublejuice, 4,5 % session ipa fra To Øl. Fin og langvarig skumkrone. Dejlig tropisk duft indeholdende ananas og passionsfrugt. Samme frugtindtryk går igen i smagen, der er tilføjet noget harpikset bitterhed. Selvfølgelig ikke en dyb og bestandig smag, men ganske fin for typen. 4 skumfiduser.

Tropical rumble, 4,3 % session ipa, også fra To Øl, med mango, fersken og passionsfrugt. Man kan så altid hjælpe smagen lidt på vej med diverse tilsætninger. Mere bløde frugtaromaer end foregående og passionsfrugt bemærkes ikke. Smagen er rent frugtdomineret, med især fersken og mango. Øl og øltype er svær at fange og der er ingen egentlig bitterhed. For meget frugtsaft, alt for lidt session ipa. Det hjælper ikke på det, at fersken ikke er førstevalg i frugtskålen for blogbestyreren . 2 skumfiduser.

 

#2208-2209

Mission session #1

Kan du huske gamle dage? Øl var ikke noget man smagte på, man lukkede bare flaske og mund op og hældte i. Virkningen var det man søgte, og selv om man kunne rumme meget, levede man ofte op til sloganet fra studenterbaren: kold før tolv …

Nutildags er situationen en helt anden. Men jeg savner nogle lette øl, der smager af noget, selv om de ikke rummer en næsten standard 6-7 % alkohol eller det, der er værre. Derfor vil jeg i den kommende tid/måneder fokusere på øl, hvor alkoholprocenten er under 5 %. Første kategori er måske den sværeste, nemlig ale af forskellig slags, men nok primært de humlede. De dejlige humlearomaer og -smage gør sig bedre i de lidt tungere øl, men det må være muligt at finde noget, hvor det hele ikke fordufter med det samme. Har været heldig tidligere ved enkelte lejligheder, men nu går jeg systematisk og målrettet til værks. Der vil her udelukkende blive smagt på danske øl.

Flåneur, 5,3 % hazy session ipa, i serien Sorcerer's Lab fra Amager bryghus. Allerede ved første ophæld går det galt, da jeg har læst forkert på dåsen og den indeholder øl, der er stærkere end forudsætningen. Duften er let og frisk ananas og passionsfrugt, og ved let omryst dukker lidt spøjst noget solbær frem. Det er lige så fint og frugtrigt i munden, med samme smagsindtryk og også i den anden afdeling af det olfaktoriske system finder jeg solbær. Det hazy giver en vis mundfylde af den bløde slags som formår at holde på de fine smage, uden at det ender som det rene frugtsaft. Dertil er slutbitterheden for stor. Meget fin øl til 4-5 skumfiduser, men den falder desværre udenfor serien og dens eventuelle slutkåring af noget man vil kunne kalde vinder. Dette indlæg må derfor ses som et første nedtrapningsskridt, førend det går løs for alvor. 

Helios, 4,4 % session IPA fra Slowburn Brewing. Helios er i græsk mytologi og religion solens gud og personificering. Derfor passende med en fin solsikke på dåsen. Ikke voldsom megen duft fra den klare øl, lidt grapefrugt og samme, lidt spøjse, skarpe solbær som foregående. I smag en mere klassisk tilgang til IPA, med en tydelig, tør bitterhed, "grøn" humlesmag (de skriver selv floral på dåsen), og lyst brød. Fint med en øl, der skiller sig ud fra det store uklare, hazy IPA-hav, uanset hvilken styrke farvandet måtte rumme. Men som session mangler den naturligt nok lidt rygrad, som en voksen west coast IPA ville kunne tilbyde. Men 4 pæne skumfiduser til den.

#2206-2207

Tre nye ipa-ish fra Amager

The talented Flying Couch, 4 % tørhumlet hazy session ipa, i Amager bryghus' serie Talents & Legends. Det er pudsigt som tingene udvikler sig. I dag kan en øl i ipa-spektret ikke blive plumret nok, men selv med det in mente er dagens ophæld i en klasse for sig. Men, man har jo vænnet sig til det. Lækker, let drikkelig øl, med massiv frugtsmag, der indeholder passionsfrugt, ananas og appelsin, mens næsen også har kogle og skovbund. Der er brugt en humle, jeg ikke har hørt om før, Sabro. Det er en tidligere eksperimenthumle, HBC 438, der for et par år siden kom rigtig på markedet. Når jeg læser om den, skal den angiveligt indeholde noter af kokosnød, cedar og mynte. Det kan jeg nu ikke genfinde her, men så er det heller ikke en single hop øl. Fin og dejlig fra to bryggerier, der mestrer ipa-genren. 4 skumfiduser.

Lambert van Haven, 5,7 % baroque power ipa (=dobbelt tørhumlet ipa). Navngivet efter en dansk arkitekt og maler. Brygget til Amager Bryghus taproom Nørreports 1 års fødselsdag, og som sådan vist tænkt udkomme som fadøl, men det er der ikke meget salg i under disse COVID-19 tider. Der er smæk på skillingen både hvad angår frugtig aroma og smag, med stærk tropik, og en ret betydelig slutbitterhed (IBU hele 160), der lige stryger hårene den anden vej. Men der er også et sammenrend af ikke mindre end 10 humler i brygget. Er det her en stil Amager er hjemme i? Har vi set det før? Gør det noget? Ja, ja og nej - 4 skumfiduser.

Walther, the baby bat, 8,5 % tørhumlet tåget dobbelt-ipa. Så er vi ude i den dobbelte stil, som normalt betyder udfordringer for DudeBeering. Vi har da også her at gøre med en tung, maltet, syltetøjsagtig drik, med masser af heldigvis frisk frugt, der får løsnet lidt for det tunge indtryk, den potente øl først giver udtryk for. Appelsin, citron, let ananas er nogle af frugterne, som er endestation i de synaptiske signaler drikken giver fra rejsen fra i min mund til min hjerne. Lidt mere letdrikkelig end en typisk dobbelt-ipa, men stadig en lidt tung masse, der ikke skal/kan tylles en sommervarm dag. 3-4 skumfiduser.

#2118-2120

Norsk folkeøl

Var for nylig 4 dage i Trondhjem. Formålet var arbejde, men der blev også tid til at undersøge øludbudet i butikkerne. I Norge er der to muligheder : Vinmonopolet, der må sælge øl i alle styrker og så andre. Jeg valgte at besøge den specialiserede ølbutik(skæde) Gulatin. Udenfor Vinmonopolet må man nøjes med alkoholstyrke på op til 4,7 %. Det er noget højere end i nabolandet Sverige men langt fra de nye normale styrker fra mikrobryggerierne på 6 % og opefter.

Svartisen, 4,7 % stout fra Bådin, Bodø. En udfordrende øltype med den gældende ABV grænse, men Guiness gør det jo. Let duft af kaffe og mælk samt en let ristet note. Smagen er ristet, tør og næsten astringent, med ikke megen sødme, alt sammen på en noget tynd og vandig baggrund. Bunden kan ikke bære de kraftige smage der ender med at løbe ud som sort vand mellem fingrene, uden at efterlade meget til gane og smagsløg at fornøje sig med. Tre skumfiduser.

Plankebærer, 4,7 % porter fra Ego brygghus, Frederikstad. Endnu en øl type, der dels ligger tæt op af foregående og ligesom denne typisk indeholder mere alkohol. Dufter af kaffe og vanilje. Vandig, men med smag af bitter kaffe, nødder og træ. Ristet, næsten brændt og med et strejf af lakrids. Astringent og bitter eftersmag. Generelt samme oplevelse Svartisen; der mangler lidt bund til at holde sammen. Den totale udeladelse af sødme er ok, men det havde man måske fået med ved en højere alkoholstyrke. Tre skumfiduser.

Apricot sour, 4,7 % kettle-soured gose med abrikos fra Monkey Brew, Trondheim. Så er der rørt godt rundt i stilartsgryden. Duften er spøjs, med både frugt, salt og noget yoghurt. Smagen fyres af som en tre-trins raket, hvor løftemotoren er en let syrlighed, bæreraketten er en fin abrikossmags, mens landingsmodulet giver et diskret spark salt. Hvor de amerikanske Saturnraketter hverken mistede last eller menneskeliv, så lander Monkey Brew med denne sikkert og resulterer i en fin oplevelse. Den første oplevelse af saltet bliver i de efterfølgende slurke dæmpet lidt af den indledende syre. 4 skumfiduser af den lidt større slags.

Fruit Sour, 4,7 % kettle-soured gose med hindbær, mango og passionsfrugt fra Monkey Brew. Altså samme boldgade som foregående. Det røde bryg har en tydelig hindbærduft. Smagsmæssigt er det også hindbær på hindbær og det i en grad så jeg hverken får de lidt syrligere eller salte toner med. Mangoen er nok med sin sødme medskyldig men kan knap anes som selvstændig smagselement. Det er som sådan friskt og flot men bliver lidt for meget hindbærbrus og slet ikke noget sour eller gose. 3 skumfiduser. 

Calcutta, 4,5 % session ipa, fra Hognabrygg, Singsås. # 014 i en stadigt vekslende serie hvor hulerne varierer, her er der brygget med Cashmere og Motueka. Indleder med en fin og frisk citrusduft. Smagen er let, med citrus, græs, en anelse anis og en del slutbitterhed. Sidstnævnte formår også at holde lidt ved humlesmagen, så det ikke fordufter lige så hurtigt som ellers er det gængse. Fin session til 3-4 skumfiduser.

Bærliner Weisse, 4,5 % fra St. Hallvards bryggeri (Oslo). Med hindbær og også sikkert mere utilsigtet en kraftig karbonering der ivrede øllet op over dåsens kant. En typisk syrlig, yoghurt duft med antydning af lidt bær. Frisk, frugtig og let syrlig smag, hvor det nemt smages at det er hindbær men ikke på en overdreven måde. Årstiden er måske ikke til øltypen , men det skal den ikke straffes for. 4 skumfiduser.

 #2064-2069
 

Øldysten #2

Der dystes denne gang i kategorien session ipa. En stilart, hvor det lavere malt- og alkoholindhold ofte gør, at humlesmagen er flygtig. Nu må vi se hvordan dagens deltagere klarer sig og især på den parameter.

Innocent instigator, 4,8 % fra BRAW.


Udseende: uklar, mælket gul, med fint skum.
Duft: Duften er fin, som den ofte er indenfor stilarten. Ananas, appelsin og en let marmelade.
Smag: Smagsmæssigt lægger den ud med noget fyrret humle i spidsen, der forsøger at kradse. Derefter grape og en frisk tørhed. Let i bunden, uden at virke vandigt. Derved forsvinder den frugtige del af øllet/humlen, og det blivende er en frisk tørhed med en afsluttende medium bitterhed.
Karbonering: medium
Samlet indtryk: Ikke den værste, heller ikke den bedste, men et ok bud på en øl i en alkoholklasse, der i "gamle" dage var normalen. 3-4 skumfiduser.

Hoptopia, 4,7 % fra norske Monkey Brew.


Udseende:let uklar, lysere gul end modstanderen
Duft: En kraftig duft af ananas, grape og passionsfrugt umiddelbart ved åbning.
Smag: De samme smage træder også ind i min mund og bliver faktisk hængende et godt stykke tid. Brygget fornemmes fyldigere end det bør være og humlen ender med at være klæbrig og bitter ind i eftersmagen.
Karbonering: medium
Samlet indtryk: Man ved godt, at det ikke er en almindelig ipa, men det er godt skruet sammen at holde på smagsindtrykkene så længe. Rigtig fin session ipa der scorer 4 skumfiduser.

Vinder i den skandinaviske dyst blev norske Monkey Brew. Måske har de en fordel idet de bliver nødt til at holde sig på de i mikrobryg sammenhænge lave procenter for at kunne sælges i daglig handel i hjemlandet. Uanset hvad, så vinder de måske knebent, men alligevel sikkert Øldysten nummer 2.

#2060-2061