Røg og dump

Bloggen er i dag lidt som det sixtinske kapel; her stiger der dog både sort og hvid røg op af glasset ...

Black smoke, 9,6 % imperial stout med røgmalt, fra Det Lille Bryggeri. Der er tydelig røgduft i aromaen, delvist iblandet spirituosa, hvilket må skyldes den tørverøgede whiskymalt. Den anden røgmalt i brygget stammer fra tyske Bamberg, og så bliver det ikke meget bedre eller mere autentisk. I munden er der en noget rodet slåskamp om min opmærksomhed. Stoutens tyngde og chokoladesødme kæmper med den ligeledes lidt søde og røgede whiskymalt om min opmærksomhed. Jeg synes røgen ender med at blive af den mere fugtige slags og ikke en tør, frisk røgsmag. Spiritussen føles som spiritus og ikke som en varmende og supplerende ingrediens. Røgen vinder, men ikke på en elegant måde og måske er det sværere at samkoge røgmalt med øvrige ingredienser i de mørkere og tungere øl stilarter. Der afsluttes ret bittert, som ikke virker som om det stammer fra humle, men mere har en træagtig karakter. Ikke helt behagelig oplevelse. Jeg kan snige mig op på to skumfiduser, og sende sort røg op.

 

Smoking Rye, 6,2 % røgøl fra Det Lille Bryggeri. Igen er der både tysk røgmalt og whisky malt i flasken, og som noget andet, rugmalt. Håber det ender bedre end forgængeren.

Duften antyder en noget lettere og luftig omgang røg, som fra tørt brænde. Samtidig så kraftig, så malt- og humleaftryk i aromaen skjules. Røgen er også det første og kraftigste i smagen, men optræder på en meget mere behagelig og trods alt mere diskret måde, end i Black Smoke. Malten understøtter og den store andel rugmalt giver en lidt mere rå profil. Whiskymalten er heldigvis næsten fraværende i smagsbilledet. En lille anelse humlesmag bemærkes til sidst. Røgen er stadig ikke subtilt udtrykt, og kan sikkert virke skræmmende. Jeg kan godt klare mosten og hoster op med fire skumfiduser til en noget mere harmonisk øl. Så en pave/vinder er kåret, og hvid røg stiger sagte op ...

 

 

 #2301-2302

Gensyn

The immortal soldier, 11 % dobbelt mæsket imperial stout fra Ghost Brewing. Spøgelserne dukkede pludselig op i den lokale Østerbro vin og spiritus, med fire dåser, hvoraf jeg har smagt de tre før, da de var flaskebårne. Det forhindrede mig dog ikke i at gensmage dem. Men indlægget skal kun handle om den, jeg ikke har smagt før.

Duften skræmmer en smule, for der er et umiskendeligt aftryk af vanilje, selv om det ikke er opført på ingredienslisten. Ellers er der mørk chokolade, kaffe og tobak i rigt mål. Smagsmæssigt holder vaniljen sig heldigvis længere tilbage, selv om den lige er ved at blive for meget for den næsten vanilla-fobe blogbestyrer. Som i aromaen, er der også mørk, bitter chokolade, mørkristet kaffe, let røg, og varmende alkohol i smagen.

Ghost Brewing laver fortsat nogle særdeles potente mørke øl, også baseret på gensmagningen af de kendte, men hvor jeg dengang syntes, at flere af dem havde et fint humlebid, så er det nu forsvundet og der er dukket mere vanilje op. Ikke just den retning, jeg helst havde set udviklingen gå. Denne øl tildeles fortjent fire solide skumfiduser. 

 #2300

Vildt fra Norge

Ambience, 6 % wild ale fra Lemvig og deres Rackhouse serie. Lagret i 24 måneder i amerikansk Zinfandel tønde. Rackhouse serien indeholder så vidt jeg kan se både en del, de kalder Norwegian cultures, som denne hører til, samt en Dark series. Sidstnævnte er der flest af på deres hjemmeside.

Aromaen indleder ret skarpt med en frisk syrlighed henover æble og hindbær. Syren giver association til yoghurt. Smagsmæssigt starter den overraskende blidt med en del syrligt æble og melon, men så kommer vildskaben fræsende med intens syrlighed, noter af træ, mens bagkanten igen bringer lidt blidere oplevelser i form af meget let karamel. Jeg synes ikke rigtig, at jeg opfanger noget rødvin, det er kun træsmagen fra tønden, jeg smager. Samlet er der ingen tvivl om, at dette er en vildgæret øl, og man skal nok ikke begynde vandringen af den sure ølsti her, for så risikerer man, at turen bliver kort. Jeg er heldigvis kommet mig over de første skridt på den vej, så derfor kan jeg med sindsro give fem skumfiduser. 

Det er lang tid siden jeg har haft noget i glasset fra Lervig, men de fortsætter med at præstere og udvikle sig. 

 #2299