mandag den 25. juni 2018

Danske Ølentusiasters Festival 2018

For tredje år i træk frekventerede jeg og kæresten Lokomotivværkstedet torsdag eftermiddag/aften på førstedagen af festivalen. Som noget nyt vendte jeg alene tilbage dagen efter og smagte mig videre gennem det store udvalg.

Nærværende skriv er mine tanker om festivalen, dens indhold og afvikling, afsluttende med en stor stribe yderst kortfattede smagsnoter, der alle er ledsaget af et antal skumfiduser. Jeg havde en god oplevelse generelt; først følger her nogle punkter hvor jeg synes det kan blive bedre, og det vil jo altid fremstå negativt. Jeg håber at det vil blive læst som konstruktiv kritik.

Elektronisk program

I år forsøgte festivalen sig at komme med på beatet og havde lavet udstillerguiden elektronisk, ikke som app, men via en hjemmeside. God ide, men designet var ret klodset, med flere underligheder og ulogiske spring, og desuden var ølkategorierne, som udstillerne skulle placere deres øl i, noget begrænset i omfang. Men som sagt, god ide, få nogle professionelle til at hjælpe til med at finpudse programmeringen, og lav det som en app.


Udstillere - igen i år var der mangler.

Man kan naturligvis ikke få alle med; det koster givet noget både i kroner og ører men også personel at deltage. Amager bryghus brillerede med igen i år at være fraværende. Jeg mødte Morten Lundsbak som adspurgt først prøvede at undskylde med at de var flyttet - den undskyldning brugte de også sidste år. Morten sagde også, at det ikke var et bevidst fravalg, men at de havde været hårdt spændt op bl.a. med andre festivaller. Han kunne godt se Amager vende tilbage. Min personlige mening er, at Amager sikkert godt kan undvære denne eksponering, dertil er de allerede for godt kendte både nationalt og internationalt, men den almindelige forbruger har da så sandelig brug for at møde Amager til denne folkefest.

Syndikatet var ikke til stede i år, og på Facebook har de selv givet en forklaring på hvorfor. Den debat vil jeg ikke kommentere nærmere. Jeg savnede også flere andre bryggerier, som jeg plejer at have gode erfaringer med, herunder Ghost brewing.

Lokalet

Lokomotivværkstedet er pladsmæssigt fint dimensioneret, især torsdag og forholdsvis tidligt fredag. Men jeg må igen i år brokke mig over de akustiske forhold, der dræber enhver samtale der foregår med mere end 50 centimeters afstand. Det kan Danske Ølentusiaster selvfølgelig ikke gøre for, men det burde da nævnes for dem der ejer/udlejer Lokomotivværkstedet.

Restaurant Højt Skum

Var for andet år i træk og spise den faste tre-retters menu på restaurant Højt Skum. Havde efter sidste års positive oplevelse lokket nogle kolleger med. Jeg må dog sige, at jeg samlet var mindre tilfreds end sidste år og oplevelsen nærmede sig let skuffelse. Menuen var vel ok fin, men der var ikke anvendt øl i overdrevent omfang i opskrifterne. Først var gravad laks med humle og farin, tunsauce med øl og kapers og nye kartofler og asparges fra Lammefjorden. At laksen skulle have omgåedes noget øl var ikke til at smage. Dertil serverede øltjeneren Little Sumpkin' Ale fra Lagunistas, der i min mund var alt for kraftig til den sarte asparges og laks. Var tænkt at skulle stå imod tunen, men da den var mindste spiller på tallerkenen, forekom det et underligt valg at målrette opskænkningen til den.


Anden ret var andeconfit og spidskål med ragout af andepølse og 3 slags bønner og granulata. Hertil serveredes et supermarkedstilbud i form af Skovlyst Nældebryg. Den faldt vel ikke igennem, men jeg forstår ikke hvorfor der blev valgt sådan et massekonsumpræget øl? Men det passer nok meget godt med foreningens rummelige holdning til hvad godt øl er, og at det skal ud til masserne. Andeconfit skal, hvis veltillavet, falde fra benet blot man kigger på det - her skulle der bruges det sædvanlige værktøj der hører til ethvert måltid.



Desserten var den mest spændende ret, rødgrød med fløde, hvor fløden havde trukket med humlekogler. Det var interessant, godt set og velsmagende. Den ledsagende øl var igen fra en af de store supermarkedsleverandører, Juellingekvindens bryg fra Skands.


Samlet ret lidt øl indtænkt i retterne, fejlslagne og kedelige øl valgt som ledsagende drikke - jeg springer nok over næste år. Det er også spøjst, at når jeg genlæser menuen på festivalens hjemmeside angiver de, at Skands skulle have været serveret til forretten, mens Lagunitas var til desserten ... det ville måske have passet bedre?

Øllet

Nå, men det vigtigste er jo øllet og her kommer så de 55 meget kortfattede noter af hvad jeg nåede at smage mig igennem i løbet af mine to besøg.

Blueberry Sour, 4 % berliner weisse med blåbær fra Ugly Duck/Tribeca. Kraftig mælkesyre og let frugt i duft. Fin balance mellem det syrlige, frugten og fermenteringens sideprodukter. 4-5 skumfiduser.

Flanders Red, 6,5 % sour fra Ugly Duck. Frugt, syre og træsmag af den let raspende slags. Det kan jeg lide. 4-5 skumfiduser.

Øcto, 8,2 % double New England IPA fra Ugly Duck i samarbejde med tyske Yankee & Kraut. Frugtig maltbund med nogen humlesmag, der lige skaber balance, men hvis man vil have superbitterhed, er det nok ikke sagen. Men jeg synes den gør det godt, 4 skumfiduser.

50 g/L, 9 % double New England ipa fra Ugly Duck i samarbejde med Mikkeller. Super hazy og juicy, der er så meget humle at selv om den er tilsat sent og afgiver dejlige tropefrugter (passionsfrugt, grape, citron, fyr harpiks - det river), så følger der også en art bitterhed med. Ikke at det gør den dårlig, snarere tværtimod. 5 skumfiduser.

Heard it through the wheat wine, 10,4 % hvede (og ikke barley) vin fra Ugly Duck. Ret voldsom lagringseffekt. Der er masser af tørt træ, sprut og fadsmag, bitter harpiks og sure noter. Jeg er glad for, at jeg er blevet voksen nok til at kunne lide det! 5 skumfiduser.

Mother IPA, 7,1 % fra Åben. Kraftig duft af honning. Sødlig malt, mindre smag fra humlen, mere bitterhed. Dejligt hazy og moset. 4 skumfiduser.

La Petite Morte, 30 % frysedestilleret IPA fra Munkebo. Har en let brett duft. Koncentreret smag af frugt, sødme, mens bitterhed og alkohol ikke på tilsvarende vis er opkoncentreret i smagen. Sjovt eksperiment, 4 skumfiduser.

Tesla in space, 36 % (cirka) frysedestilleret sort IPA fra Munkebo. Meget fin sort ipa, der nok er noget fyldigere end normalt og har kraftig humlebitterhed, men at ABV skulle være over 30 % forekommer ikke til at tro på, når man drikker den. Nok er den stærk, men ... Som ekstremoplevelse er den ligesom foregående fin, 4 skumfiduser.

Make America juicy again, 6,5 % New England ipa fra Heretic brewing company (Californien). Ret klar i glasset, spøjst når den markedsføres som hazy. Humlen er ret undertrykt i brygget og malten ender med at være i front. Ikke dårlig, men lidt kedelig. 3 skumfiduser.

Jumping the shark, 7 % tørhumlet ipa, lavet af Spybrew sammen med Lervig. Sødlig ipa med nogen humlesmag og næsten ingen bitterhed. 3-4 skumfiduser.

Ale no 13, ipa fra Bad Luck brewing company. Superfrisk med grape og fyr i både duft og smag. Ægte west coast stil, 4-5 skumfiduser.

Sour IPA, 6,5 % fra Lost+Found (Brighton, England). Sød og blød, ikke særlig sour men underlig på en eller anden måde. Ikke så spændende, 3 skumfiduser.

Mangalore, 5,5 % mango sour fra Dry & Bitter. Masser af mango som dæmper/undertrykker sourkarakteren, som kun lige anes. Fin, 4-5 skumfiduser.

Profound Exhaustion, 5,5 % american pale ale fra Dry & Bitter i samarbejde med Modern Times. Fyr, citrus og frisktappet bitterhed i en lettere tynd øl, der for stilarten dog passer fint med fyldigheden. Fik oplyst at den er brygget med Citra, Mosaic og Nelson humler. Dejlig apa til 4-5 skumfiduser.

Raspvery, 5,5 hindbær sour fra Dry & Bitter. Basisøllet må næsten være det samme som Mangalore, men da hindbærrene "fylder" lidt mindre i smagsbilledet, træder sour-delen mere i karakter. Fin øl, også denne variant. 4-5 skumfiduser.

Fat and Fruity, 6 % ipa fra Dry & Bitter. Klassisk tør og crisp west coast stil IPA med fyr, grape og lækker drinkability. 4-5 skumfiduser.

Porter of Call, 5,5 % porter fra Brewify, opskrift af håndbrygger Rasmus Bro. Meget fyldig og fin porter med kaffe, røg og lakrids. Fem skumfiduser.

Steam beer, 4,8 % fra Brygselv. Et koncept hvor man kommer ud på bryghuset og brygger sin "egen" øl. Var der et lille antydning af svovl i det første snif eller var jeg forudindtaget? Meget frugtig maltsmag med banansmag som mest fremtrædende. Virker måske en anelse kit-agtig - tænker at det er sådan man brygger øl på bare to timer. 2-3 skumfiduser.
Humlejuice, 5,2 % New England ipa fra Viborg bryghus. Helt i skabet juicet humleøl, med meget lav bitterhed og høj tropefrugtsmag (mango, passionsfrugt, appelsin, grape). Lækker, 5 skumfiduser. Fik ikke tilsigtet smagt den begge dage, og var ret enig med mig selv i de to bedømmelser!

The Sound of Mosaic, 6,2 % IPA fra Viborg bryghus. Frisk og let, grape og fyr men samlet i den milde ende. Medium bitter. 3-4 skumfiduser.

Vintage 2017, 15 % dessertøl fra Viborg bryghus. Dessertøl er jo ikke rigtig defineret men den fremstod som en mørk stærk belgisk (ABT/quadrupel). Jeg fangede en duft af rosiner fra maltsuppen. Meget sød, med smag af chokolade, frugt men med noget modspil fra alkoholen. Den var ikke specielt let drikkelig, kun cremet lækker. 4 skumfiduser.

Roadkill (smashed amardillo with amarillo), 3,2 % session IPA fra Viborg bryghus. En øl med svenske supermarkedsprocenter. Det gør den naturligt let og flygtig, men man når at få et lille strejf af humlen inden den er væk. Tre skumfiduser.

Stor portefølje fra Viborg bryghus, som jeg kun fik smagt en del af

Koyt, 8,5 % gruitbeer fra Jopen. Bad manden i One Pint standen om den underligste/sjældneste øl og fik denne. Gruit er en urteblanding fra middelalderen, hvori mosepors er en vigtig bestanddel. Legenden siger, at moseporsen skulle plukkes ved fuldmåne af nøgne hekse for at undgå hallucinogene effekter! Meget maltet i duften. Er krydret og med megen maltfrugt i smagen. Jeg smager kanel, nellike og rosiner men egentlig ikke nogen pors. Lidt voldsom øl i sommervarmen. 3-4 skumfiduser.

K is for Kriek, 10,1 % fra Brooklyn. Fin balance mellem kirsebær, syre og træsmag i en meget let karboneret øl. Har smagt den under samme begivenhed tidligere år men har ikke tildelt den skumfiduser - det får den her: 5 skumfiduser.

Black Ops, 10,5 % imperial stout, fra Brooklyn. Lagret på bourbon fade og gen-fermenteret med champagnegær. Hovsa, sikke en overraskelse. Der er mørke elementer, chokolade, røg; fadlagringen på bourbon anes men overdrives ikke og så er der fint krydrede noter, måske fra champagnegæringen. 5-6 skumfiduser. Desværre havde de ikke flere sjove ting med i standen, der plejer nogle gange at være flere rariteter i køleskabet.

Ko'tryne, 5,5 % mørk lager med porse og enebær fra Løkken bryghus. Opleves næsten mere som en ale end som en lager, men det er nok porsen og enebærrene der giver esteragtige smagsindtryk. I øvrigt sød og uden modhager - porsen er ikke overvældende, men stadig mærkbar og det bliver for parfumeret for mig. 2-3 skumfiduser.

Elsebeth G,  4,8 % steambeer fra Løkken bryghus. Pænt med estere i duften - banan og jordbær iblandt. Noget ensidigt sødlig i smagen med de samme frugtsmage. Efter denne som blev den tredje smagte steambeer må det være nok - men der var nok ikke mange flere at opdrive. 3 skumfiduser.

Schwarzwälder Kirsch Stout, 11,7 % imperial stout fra Two Face brewing, en legeplads for bryggerne hos Søgaards bryghus. Ret sød stout, med blød mundfylde. Den eneste modhage er kirsebærrene, der kun lige stikker stilken frem. De er ikke af den sure slags, så derfor ender det noget sødt. 3-4 skumfiduser.

Primo, 5 % ipa fra Musicon mikrobryggeri. Ret kedelig ipa, uden hverken ret meget smag eller bitterhed fra hvad de måtte have komme i af humle. "Frisk" reklamerede de med et ekstra opklæbet skilt. Godt jeg ikke smagte den ældre. 2 skumfiduser.

Tlaloc, 5 % saison fra Hoppe.beer. Jeg fanger mest banan og koriander i duften. Lidt underlig syrlig smag som jeg ikke ville forvente i typen. Bananen og korianderen genfindes i smagen og bringer mindelser om en hvedeøl men undertrykkes af syrligheden. Det bliver lidt for mash'et up til mig. 2-3 skumfiduser.

Grand cru, 6 % sour fra Hornbeer. Dejlig tør og sur, med træsmag og lidt æblesmag i bunden. River pænt i kæben, og det er positivt ment. Bliver trist at undvære Jørgens sure hjørne når/hvis nu de får solgt bryggeriet. 4-5 skumfiduser.

Mosaic Orange Xplosion, 8,1 % dobbelt IPA med appelsin fra Hornbeer. Den dobbelte ipa har en masse appelsinsmag, der udligner at malten som normalt har overtaget over humlesmagen i stilarten, men det er ikke det samme. Jeg tænker for stærk, forkert om den, til at den er rigtig god. 3 skumfiduser.

Lemondrop saison, 5,6 % fra Brewers Inc, opskriften af håndbryggerne Henrik Texel og Jørgen Finneman. Dejlig krydret duft fra gæren, der nærmer sig farmhouse karakter. Lemondrop humlen giver citrus, mynte og lidt astringens a la te. Frisk og fin, jeg var med som øldommer til at kåre den som månedens bryg på Brewers Inc i starten af februar. 4-5 skumfiduser.

Soldug, 4,8 % kölsch fra Brewers Inc, opskrift af Jesper Larsen. Meget aromatisk, næsten lidt skæv duft af svovl. Melon, abrikos og en medium bitterhed. 3-4 skumfiduser.

Mr. Columbus, 5,1 % cream ale fra Brewers Inc, opskrift af Michael Tidemand. Jeg dufter brød og græs fra malten, let fyr fra humlen. Pilsneragtig i smagen, men med et betydeligt humleislæt, især bitterhed. 4 skumfiduser.

Go ahead, make my day, 5,5 % american pale ale fra Brewers Inc, gæstebryg/opskrift af Nida Beer, som er et mindre bryggeri fra Hvidovre. Her er der god humleduft og -smag; grape, passionsfrugt og fyr. Lidt i den lette ende, det forsvinder i hvert fald hurtigt og efterlader medium bitterhed. Fin, så længe det varede - 4 skumfiduser.

Flight 42, 4,5 % session IPA fra Røde Port. Dejlig let øl, der præsenterer med en fin bitterhed men knap så meget aroma. Det der er smager af grape og fyr. Fin sommerøl, 4-5 skumfiduser.


Mark kirsebær, 6 % fadlagret, årgang 2016 fra Herslev bryghus. Meget fin smagsblanding af kirsebær, mandler, syre og en let karbonering. Syrligheden er i den lette ende. Super dejlig, 5 skumfiduser.

Mark blend, 6-7 %, en blandet bunke øl fra Mark serien hældt på fad i 2016 fra Herslev bryghus. Duft af æble og mirabelle, med let ædelråd. Det ædelrådne plus syre blandes fint i smagen med træfad og frugter. Ikke så sur endda - lækker. 5 skumfiduser.

Rug, 7 % fadlagret i 2016 fra Herslev bryghus. Mørk malt, kaffe, rugbrød blander sig med en anelse syrlighed, men klart den mindst syrlige af de tre. Men den er også kun en fadlagret version af den normale rugøl, der jo ikke er sur som udgangspunkt. 4 skumfiduser.



Festbier, 5,7 % märzen fra svenske Sibbarps husbryggeri. Let frugtig duft. Har en lidt underlig smag af asparges, lakrids og med medium bitterhed. Det lyder mærkeligere end det smager - mit kendskab til ølstilen er noget begrænset, så jeg ved ikke rigtig om det er sådan det skal være. 3-4 skumfiduser.



Crazy Apache, 6,9 % amerikansk IPA fra Grauballe bryghus. Dufter af citrus. Ret maltet bund, der er sødlig. Humlen giver mandarin og tør citrus og pæn bitterhed (angivet til 90 IBU). Fire skumfiduser.


Noget af en grafisk makeover
Redankulous, 9,5 % imperial red ale fra Founders brewing. Ekstrem malttung og -dreven øl, hvor de mange humler ikke rigtig formår at give smag, kun bitterhed, der til gengæld er fint høj. 4-5 skumfiduser.

Sumatra Mountain, 9 % imperial brown ale. Et blend af brown ale og Sumatrakaffe, hvor sidstnævnte er den dominerende part i forholdet. Men det bliver ikke ekstremt og ender på en underlig måde integreret. Fire store skumfiduser.

High road to Hell, 8 % peated imperial stout fra Amager bryghus. Den sidste fra Amager som de bryggede til Mikkeller Beer Celebration Copenhagen og som jeg ikke fik smagt under mit nylige besøg. Blød røg i duften, som jeg også genfinder i smagen. Sidstnævnte er dog primært drevet af en kraftig sødme med chokolade og karamel. En meget let kirsebær-syrlighed fornemmer jeg også. 4-5 skumfiduser.

The day Amager Rednecks kicked some serious Mikkeller frat boy ass, 9,2 % imperial IPA fra Amager bryghus i samarbejde med Mikkeller. En meget tung og ikke let-drikkelig IIPA, hvor humlen lige akkurat formår at give en smule smag gennem fylde og alkohol. Tre skumfiduser.

Wiener walzer, 5,6 % vienna lager fra Hjort Craft Beer. Malten er enerådende spiller men det er i den lette ende med karamel, brød og generel sødme, der får en anelse modspil af bitterhumlerne. Stilartstro, og den har vundet guld ved DM i håndbryg, men som oplevelse mere på det jævne. 3 skumfiduser.

Brown Bella, 6,6 % dubbel fra Hjort Craft Beer. Vandt sølv til DM i klassen sidste år - den var jeg med til at udse! Fin klassisk dubbel, måske i den lette ende. Men smagselementerne er fint sammensat. 4 skumfiduser.

Kirsebærkriek, 6,5 % fra Elverhøj surølsbryggeri. Drives af øldommerkollega Jan Schmidt. Dejlig øl, med en fin blanding af frugt, syre og træ/fad smag. Helt flad, men sådan er det jo. 4-5 skumfiduser.

Whiskystout, mellem 10-16 %, fra Elverhøj surølsbryggeri. En blendet/blandet øl fra var det hele 7 hjemmebryggere? Lang tid på fad, med ekstra bourbon oveni. Jeg synes der var alt for meget bourbon og øllet helt forsvandt. Jeg er med på at nogle synes det er en god ide at lagre på bourbonfade, men der må gerne være noget grundøl at smage. Samtidig virkede den utrolig let, det var svært at tro, den holder de ikke helt præcist angivne procenter. 2-3 skumfiduser.

Projekt 012, 8,5 % imperial saison med ribs og solbær fra Poppels (Jonsered, Sverige). Frugttilsætningen med de sure/syrlige bær transformerer brygget fra den angivne saison til en fin sour-lignende øl, selv om man godt kan mærke at den er en smule anderledes end hvis den var blevet brygget som en sådan. Frugten virker en smule mere tilsat end integreret og der mangler lidt typisk fermentering. Det gør den måske nok lidt mere drikkelig hvis man endnu ikke har set sour-lyset. 4 skumfiduser.


Humlemord 15, 4 hops craziness, 8 % IPA fra Det Lille Bryggeri. Ret mørk IPA, og for at være navngivet som hop craziness forekommer den noget underspillet. Jeg smager mest bitterhed og ikke megen aromahumle. 3-4 skumfiduser.

Imperial Brown Popcorn ale, 9,5 % fra Det Lille Bryggeri. Formentlig sjov/interessant på tegnebrættet; jeg smager ikke noget popcorn/råfrugt, men mere opholdet på bourbonfad. Grundbrygget i sig selv virker overraskende lidt tyndt. 2-3 skumfiduser.

Ginger Juniper Amber ale, 5,3 % fra Andrik, brygget hos Skovlyst (Værløse). Domineres af markant ingefær og enebær. Her behøver forbrugeren ikke aktivere smagsløg og efterfølgende nervesynapser for at forstå budskabet. Ikke lige min kop øl. 2 skumfiduser.

Black Jack, 10 % baltisk porter fra Bryghuset No 5/Holbæk bryghus. Ret sød, hvor chokolade er det primære smagsindtryk med svage noter af kaffe og lakrids. Lidt meget af en crowd-pleaser - og i den grøft finder man sjældent Dude Beering! 3-4 skumfiduser.

Alt i alt mange fine oplevelser og jeg får da lejlighed til at opdatere min hot or not liste efter denne omgang.

#1780-1834




torsdag den 7. juni 2018

Grundig opsamling af vestjysk bryggeri

Dude Beering udgav i det tidlige forår en quickguide til de danske bryggerier og om de var værd at drikke/følge. Hot/not listen er selvfølgelig dybt useriøs og ikke mindst fordi mange af vurderingerne bygger på en enkelt eller få oplevelser. Men da jeg i april var i det sydvestjyske fik jeg mulighed for grundigt at følge op på Warwik bryghus, som indtil dagens opslag står noteret som hot. Lad os se om de fortsat fortjener det efter denne gennemgang af otte af deres øl.

Flindt, 6,1 % røgbock. Meget maltet duft der er stort set ren. Det samme i smagen hvor de mørke malte giver en fyldig øl. Malten ristethed smages mere bittert og let astringent og røgen må være yderst sparsommeligt afmålt. Kun en snert af det jeg plejer at kalde en våd røgsmag. Men ok bock til 4 skumfiduser.


Fuldmægtig Skafte, 6,5 % porter. Kraftig duft af chokolade. Velbalanceret smag med sødme fra malt og chokolade, bitterhed fra ristede malte og humle samt en slags tørhed fra lakridsen der ikke dominerer smagsmæssigt. Min største anke er etiketteteksten: hvorfor er porter mandeøl , og hvorfor opstår der lummer mandehørm når mænd er forsamlet? Undskyld Warwik, vi skriver anno 2018. Øllet er stadig fint og jeg formår at adskille indhold fra -pakning. Fire skumfiduser.



Røde Vagn, 5 % münchener. En fyldig, meget ren maltduft, iblandet en mindre portion sødme. Fornemmer noget frisk og grønt - i Danske Øldommeres stilbeskrivelse er angivet, at der skal være ugæret urt i duften - måske er det det. Det er, som man kan fornemme, ikke en stilart der hidtil har stået i kø foran blogbestyrerens ellers ikke knibske læber. Blød og ganske fyldig maltsmag, der primært er sød med karamelsmag men også noget mørkt brød. Humlen smager kun lidt, hvis overhovedet noget, men afgiver en let slutbitterhed. Synes den er godt brygget og kan være en passende drik når lejlighed byder sig. 4 skumfiduser.


Blåvand, 6,2 % bock. Duften forekommer ret pilsneragtig, med brød, græs og kun allernederst lidt malt og maltsødme, som ellers er definerende for bock øllene. Sødmen har overtaget i smagen, men det er på et lavere niveau. Der er en nogenlunde bitterhed til modspil og lidt krydrede noter. Jeg bemærker egentlig ikke alkoholen. De har givet den tre års holdbarhed og denne flaske er over et år gammel. Det kan have influeret på smagen, der ikke er helt efter bock-bogen og heller ikke formår at skabe den store nydelse hos mig. Den sniger sig lige op på de tre mindste skumfiduser man kan forestille sig.


Lause, 6,1 % schwarzbier. Malt, chokolade og røg, alle i den lette ende af duftskalaen. Maltfyldig, sød, med chokolade og noget let ristet korn og måske en anelse rålakrids. Meget blid dosering af humlen, der udelukkende giver en smule bitterhed til sidst. For at være mørk og guldølsstærk er den forbløffende drikkevenlig. Den er vist som den skal være, omend alkoholen er mere end hvad stilarten foreskriver. 4 skumfiduser.


575, 5,75 % biere de garde. Brygget til Vardes 575 års jubilæum. Er en lightudgave af deres Hjertensfryd, som jeg kunne svinge mig op til at tildele fire skumfiduser i sin tid. Dufter ret meget af sød malt og karamel, med en anelse gærnote. Smagen er også meget malt, toffee og karamel, med en svag lakrids. Rammer vel nok stilarten ganske fint, men som enkeltstående oplevelse finder jeg den overvældende sød, uden meget andet at byde ind med. Det kunne måske have været en bedre oplevelse hvis ikke den var drukket en varm sommeraften, men derimod en regnvåd blæsende efterårsdag. 2-3 skumfiduser ender det på.


Skibsøl, 8 % lakridsporter. Ret svagt duftende, mest let sødlig malt, hvor de mørkt ristede andele giver et let syrligt præg. Fornemmer også noget mælk/laktose. Er primært en ganske sød porter, men hvor sødmen bliver holdt lidt stangen af tør lakrids, ristede malte, der både giver en anelse røg og en endnu mindre anelse syrlighed. På trods af de 8 % virker den lidt tyndbundet og samler ikke smagen i et afsluttende og vedvarende hele. 3-4 skumfiduser, til hvad der ender som en ganske hæderlig porter.


Mimer, 6,8 % dobbeltbock. Brygget som støtte til Jels Vikingespil. Dyb, mørk maltduft som har en streg vinøst indover. Den smager meget af malt, med en mærkbar varmende alkohol. En let syrlighed gør sig også gældende og den ender ret bittert og let astringent. Den relativt høje bitterhed er ikke helt efter stilartsbeskrivelsen men fungerer fint og er med til at udjævne sødmen. Det ender med at blive bedst-i-test i dette opslag, til 4-5 skumfiduser.


Samlet bliver det en oplevelse på det jævne med pil opad. Alligevel lader jeg Warwik bryghus beholde deres hot, da de producerer nogle øltyper, som man sjældent finder hos danske mikrobryggerier.

#1772-1779

tirsdag den 5. juni 2018

Sommerøl

Farmhouse ipa, 6 % fra Kees. Ikke særlig kraftigt duftende. I smagen er der noget der minder om let Brett, og det giver et tørt, krydret og funky indslag. Samtidig er der nogen sødme/frugt og syrlighed. Ikke så bitter, så mere farmhouse end ipa. Frisk og god på terrassen før middagen. 4 skumfiduser.


#1771