Øldysten #7

 Så tager vi en runde pilsner, som en del går og synes er den bedste øl, man kan få, og at de i det hele taget meget bedre viser en bryggers evner. En god pilsner er god, men opvokset med mastodonternes generiske kilometervarer, så har jeg veget i en stor bue uden om dem lige siden bloggens start og også før det.

Der er fire deltagere og lad os uden videre løfte på metallåget for den første.

Neu, 5 % tysk pilsner fra Bad Seed Brewing.

Udseende
Flot gul, en anelse tåget, og med fint hvidt skum.

Duft
Kiks, græs, grøn humle, og en svag sødme.

Smag
Let sødt brød, med grøn bitterhed fra de mellemeuropæiske humler Hallertau Mittelfrüh og Tettnang. Let melon som sødt islæt. Svag til let slutbitterhed. 

Karbonering
Godt karboneret, med en næsten cremet mundfylde.

Samlet indtryk
Den er god, den her. Hvis det var det, som blev produceret i mange år af de store, så ville vi måske ikke have fået den revolution, vi har oplevet. Godt for det, og tak til Bad Seed for at vise, hvad man kan med en pilsner. Fem store skumfiduser.

Bitterblumen, 4,8 % nordtysk pilsner fra Slowburn Brewing Co-op.

Udseende
Lys gul, let tåget, stabilt hvidt skum

Duft
Svagt lyst brød, svage noter af græs. Diskret.

Smag
Afdæmpet. Lyst og let sødlig brødsmag, en meget svag citrusnote. Let bitterhed til sidst.

Karbonering
Medium karboneret, blød mundfylde.

Samlet indtryk
Fin øl, men måske ikke så meget spræl i den. Sådan set lækker nok, og en god tørstslukker. Fire skumfiduser.

Organic pilsner, 4,8 % fra Gamma Brewing. Humlet med de nyere og i hvert fald ikke traditionelle sorter Smaragd og Mandarina Bavaria.

Udseende
Næsten citrongul, og næsten helt klar, med hvidt skum.

Duft
Svag duft af brød og græs, med en tydelig svag note af blød citrus.

Smag
Smagen er mere drevet af humle end hvad man normalt finder i pilsner, i hvert fald en anden slags humlesmag. Der er fine citrusnoter af den milde slags, og nedenunder dukker noget mere klassisk græs, brød og krydring frem. En lidt sjov smag, som først bemærkes sent, kunne være anis og tobak, som Smaragdhumlen angives at bidrage med. Ikke megen bitterhed.

Karbonering
Medium karboneret, og blød mundfylde.

Samlet indtryk
En puritaner vil muligvis slå korsets tegn foran sig, for selv om det ikke er vildt, er pilsneren som type nyfortolket, især med den nænsomt doserede Mandarina Bavaria. Som øldommer ville jeg have været nødt til at trække i bremsen, men her drikker jeg for sjov og nydelse, og så går det an. Igen en fin, og ikke for alkoholstærk sommerøl til varme dage i haven eller på altanen. Fire skumfiduser.

Octopils, 5,1 % italiensk pilsner fra Slowburn Brewing Co-op. Har muligvis indsnuset en enkelt af denne type før, uden rigtig at vide, hvad der definerer den understilart. Kort fortalt, er det en lys pilsner, tørhumlet med mellemeuropæiske humlesorter. En længere artikel har flere detaljer med: https://www.hopculture.com/what-is-an-italian-pilsner/ 

Udseende
Lys gul (billedet snyder), næsten klar øl, med prægtigt skum. 

Duft
Meget diskret i duften, fornemmer kun svage brødnoter, meget let grønt græs og en smule frugt. 

Smag
Næsten lige så diskret i smag som i duft. Vel egentlig en meget typisk pilsner, med en kende mere slutbitterhed end de andre. 

Karbonering
Mellem karbonering, dejlig blød mundfylde.

Samlet indtryk
Tja, jeg har jo lige skrevet, at jeg ikke har puttet dommergebisset i munden, men når nu jeg som glad blogger støder på noget nyt, så skuffer det mig lidt, at ikke kunne smage noget særligt. Øllet er ikke dårligt, det er godt brygget, men den samlede forventning står ikke mål med oplevelsen. Tre skumfiduser.

Vinderen blandt de fire konkurrenter, der alle bryggede en god øl, blev kåret uden VAR. Bad Seed Brewing har med deres Neu fuldt fortjent sejren.

#2245-2248

Caleidoskop Brewing

Der er åbenbart fortsat stor lyst til at starte eget mikrobryggeri her i Danmark. Jeg fik for nylig et Tipster tilbud fra Caleidoskope Brewing, der trods alt har et par år på bagen, men som har været hårdt ramt af Covid19 restriktionerne. Jeg cyklede derfor ud til deres tilholdssted i meget pittoreske omgivelser ud for Prøvestenen og var glad for, at de kun har åbent midt på dagen, så man ikke skal rode rundt derude efter mørkets frembrud. Jeg fik seks forskellige øl med hjem, som her får et par ord med på bagen.

Monocular, single humlet (mosaic) neipa på 5,2 %. Mosaic'en giver lige dele ananas og passionsfrugt i duft og smag, med bidrag fra noget mango. Duften er en snært mere rivende end vanligt for typen, mens smagen karakteristisk er blød og venlig. Dåsen var ret frisktappet og smagen har noget svagt frisk, grønt og krydret over sig. Glider ubesværet ned i folkedybets beredvilligt åbne mund. Gør således det, den er designet til. Tre-fire skumfiduser.

Reckless radians, 6,3 % neipa, i samarbejde med Reckless Brewing. Markant duft af appelsin. Smagen adskiller sig tydeligt fra det store hav af neipa-øl med en tydelig, næsten Fanta-agtig appelsinsmag. Der er også krydrede noter af peber, nellike og måske oregano (!). Væsken er cremet og næsten dobbelt ipa agtig og derved ikke lige så letflydende som normalt. Interessant, men måske ikke helt inden for stilarten, men det behøver bryggerier heldigvis ikke ligge under for. Fire skumfiduser.

Dank me up Scotty, 7,6 % moderne west coast ipa, i samarbejde med Hazy Bear Brewing fra Aarhus. Lige i den høje ende alkoholmæssigt, nærmer sig en dobbelt ipa og duften er da også præget af lidt tung malt, men også fyr-harpiks. Heldigvis ikke så tung at drikke, men humlen er gået hen og blevet klassisk bitter, uden noget rivende harpiks-gran-fyr. Ikke særlig meget smag fra den pæne håndfuld humlesorter, der har været med i gryden. Måske er det den lidt kraftige, marmeladeagtige malt, der sier humlesmagen væk, som det ofte sker i dobbelte ipa'er? Ikke dårlig, men foretrækker en helt klassisk west coast, som dem Green Flash Brewing og Port Brewing Company lavede i sin tid, og forhåbentlig stadig gør. Men hatten af for også at lave andet ipa end hazy ipa. 3-4 skumfiduser.

Varangian router, 5,9 % golden ale i samarbejde med ukrainske Varvara brew fra Kiev. Forventer mere en hvedeøl end golden ale, med både hvede og korianderfrø opremset på ingredienslisten. Duften er sødlig og krydret og går ikke på tværs af forventningerne. Væsken ruller ekstremt blødt ind i munden og behager med lyst brød, sødme, let banan, peber og gær. Mangler måske lidt kant fra noget bitterhed, men ellers lige så nuttet som en kattekilling. Og sympatisk med et samarbejde under den russiske invasion af Ukraine. Fire skumfiduser.

Peders pilsner, 4,6 % pilsner, brygget til værtshuset i Pisserenden. Fin strågul farve med hvidt skum. En anelse tåget. Klassisk duft af lyst brød og græs. Lige så klassisk, og ren pilsnersmag, med malt og humle, hvor sidstnævnte er let krydret med græs og peber. En meget svag anelse af citrus i humlen, men ellers forekommer den værende humlet med typiske, mellemeuropæiske humlesorter, der har fornøjet mangt en flaske pilsnerøl. De kan godt lave pilsner, Caleidoskope, og her en meget varm sommereftermiddag er det lige før jeg tænker, at jeg burde drikke den type en smule oftere (end det aldrig, som er tilfældet i dag). Det må være en ros til bryggerne. Fire skumfiduser.

 

 

Darko Forms, Pink Bourbon, 5,1 % kaffestout, brygget med netop Pink Bourbon kaffe fra Nordic Roasting. Pink Bourbon, en hybrid mellem en columbiansk og en etiopisk kaffebønne og så åbner der sig et helt nyt område. Måske opstår der en dag en DudeCoffing (!) blog ...
Nå til det pågældende bryg. Behagelig duft af chokolade, mælk, kaffe og let røg fra det meget mørkebrune bryg. Den silkebløde væske afgiver i dens glidende bevægelse henover over tungen smag af kaffe, bitter chokolade, røg, ristet brød og en smule astringens fra de hårdt ristede malte. En særdeles smagfuld og smagsrig stout, der er knastør og ikke lefler med sødme. Forbavsende så meget de kan putte i en så alkoholmæssigt let øl og der er nok ikke sparet på kaffetilsætningen. Det må vist udnævnes til det bedste indkøb af de seks fra Tipsterbeviset, og den høster fem skumfiduser.

Caleidoskope er et fint bekendtskab, der indtil videre primært satser på sikre vindere i form af letdrikkelige hazy ipa. Dog forekommer konkurrencen netop på det område at være enorm, bare blandt danske mikrobryggerier. Stouten viste tegn på et personligt præg og man kan håbe, at der kommer flere af den slags øl fra indgangsporten til det tidligere store olielager. Som sidste bemærkning kan det noteres, at alle dåser, med undtagelse af stouten, var tappet højst to uger tidligere - dejligt at varerne er frisk så tæt på produktionsstedet! 

#2230-2235

Løkken bryghus

Mit kendskab til Løkken bryghus og deres produkter er stort set ikke eksisterende. Jeg støder aldrig på deres produkter, der hvor jeg køber øl. Da bryggeriet rettede henvendelse til mig for at høre om jeg ville smage og skrive om deres øl som led i en slags relancering, i hvert fald af deres hjemmeside, var jeg interesseret. Efter lidt transportbøvl med Danske Fragtmænd, nåede 12 øl, plus to glas og en t-shirt frem til mit domicil og min kritiske gane. For jeg har naturligvis betinget mig at må skrive min ærlige mening om øllet. Nu ved læserne af bloggen i hvert fald baggrunden for dette store indlæg om et mindre bryggeri fra den nordlige del af Jylland.

De producerer flere serier og har også et andet brand, Bryggeriet Vestkysten. Der lægges ud med fem øl fra Løkken serien.

Løkken Badehus, 4,6 % witbier. Den belgiske type hvedeøl, gerne med appelsinsmag. Det har man så sørget for ved at komme appelsinskal i. Duften er tør, fornemmes let røget, med korn og gær, der nærmer sig noget brettanomyces. Smagen bærer mest præg af gæren, der ikke helt er brett, men som har fine krydrede noter af koriander og peber, med en lidt skarp afslutning. Appelsinen bemærkes kun lige akkurat. I bunden en fin kornsmag, og der er ikke megen restsødme. Witbier er et noget uudforsket område og normalt ikke en del af min ganes omgangskreds. Jeg har tidligere foretrukket tysk hvedeøl, hvis det skal være. Det her er nu en meget fin udgave som jeg godt kunne drikke mere af, og især på en dag med mere dagslys og solvarme. 4 skumfiduser.

Elsebeth Gyldenstjerne, 4,8 % steam beer. En øltype, der er endnu sjældnere i min mund og i bryggekarrene hos danske mikrobryggere. Først og fremmest er der en duft af karamel, der ved let omrystning frigiver en for øltypen karakteristisk, let svovlduft. Der er endnu en lidt sødlig-vammel note, som fra noget glemt frugt. Smagsmæssigt er det mere "ren" malt, med karamellen skruet ned, og ristet brød. Humle bemærkes ikke synderligt, og det er kun en meget let, men lidt underlig krydring som modspil til den sødlige malt. Let slutbitterhed. Øltypen fremkom vist mere af nød end af lyst den gang tyskerne drog til Californien med deres undergær, og den står ikke først på drikkekortet her. Men cadeau for at brygge den. 3 skumfiduser.

Rubjerg Fyr, 5,5 % brown ale (og ikke steam beer, som bagsideetiketten siger). Lidt klistret maltduft oveni det ristede og mørke, synes mælk er den bedste beskrivelse. Meget klassisk brown ale i smagen, af den engelske type, hvor det er malt, der næsten bliver syrlig og en ret stærk og ren bitterhed, sammen med noget kaffe. Intet at udsætte, men jeg er klart til den amerikanske udgave, med mere humlesmag. Her ender som oftest i noget næsten metallisk, uden at det skal forstås som en fejl. 3 små skumfiduser.

Løkkendarisk, 5 % pale ale, brygget med sukkertang og porse. Sødlig maltduft med rugbrød. Smagen er også i den søde ende, mon sukkertangen bidrager hertil? Porse ligger som en let bitter smag under sødsuppen. Fornemmer ikke megen humlesmag. Meget standardale - kan tydeligt huske, da Ale no 16 fra Refsvindinge var eneste danske ale og den dermed var speciel. Nu skal der lidt mere til synes jeg, og porse er ikke for mig en åbenbaring, hverken i øl eller snaps. Lunkne 2 skumfiduser.

Julefryd, 7 % jule ale, hvilket her betyder tilsætning af krydderier, sirup, appelsin og rosiner. Det er mest rosinerne fra det tilsatte, der gør sig bemærket i maltduften, samtidig bemærker jeg noget let stikkende, der dels associerer til lakrids, men også røg og brændende træ. Det lidt tyndtflydende bryg giver mørk malt, uden særlig megen sødme, koriander, nelliker, aske, bitterhed og med umage fanger jeg den letteste appelsin. Venligt kan man sige, at den ikke er som langt de fleste, lidt klistrede mørke ales i juletiden, men jeg synes måske heller ikke det fungerer helt perfekt. Måske er den pimpet op med for meget, som brygget ikke kan bære - det hele fornemmes lidt tyndt, på trods af de 7 %. Ender alligevel midt på skalaen med 3 skumfiduser - fint, ikke helt forløst potentiale.

Så følger fire øl fra deres Vendelboserie, hvor de enkelte øl har navn efter ord fra dialekten i Vendsyssel, vendelbomål. Således er jøwt et udtryk for at noget eller nogen er fedt, kavt betyder noget der er upraktisk, rajfog er en snestorm og narrevorn er en drilsk person.

Jøwt, 4,6 % pilsner/moderne lys lager. Foruden en klassisk pilsner duft med lyst brød og græs, fanger jeg noget let råddent lakrids/dild. Tænker på om der er noget Sorachi Ace humle indover? I munden går det op for mig, at der sandsynligvis er en del diacetyl til stede, som i stilen ikke bør forekomme i så udpræget en grad som tilfældet er. Det kan skyldes at gæren, som selv producerer diacetyl, ikke har  fået lov til at omsætte det igen i slutningen af fermenteringen. Øllet smager ikke direkte dårligt men den megen sødme gør den i længden lidt for meget. Brygtekniske fejl bør ikke forekomme, ej heller hos mikrobryggeriers, små som store. Til en ren bedømmelse i øldommerforeningen ville den dumpe, her kan jeg give 2 små skumfiduser, også selv om de rent faktisk muligvis har ønsket det opnåede resultat.

 

Kavt, 7 % belgisk blonde. Krydret duft af brød, peber, gær, og koriander. Ingen banan eller tyggegummi som man kan opleve det, men hvem savner det? I smagen meget som typen foreskriver og plejer at være, med sødlig brødsmag, krydret islæt meget som duft indtrykkene, og i tilgift får man her en del banan i en noget syntetisk udgave. Moderat bitterhed. Nok lige i den søde ende for at gøre mig helt veltilpas, men 3-4 skumfiduser tåler den. 

 

 

Rajfog, 6 % bock. En del karamelduft i malten, og der er også noter af tørret frugt. En meget svag, og uønsket svovlduft anes. Smagen er ret sødmefuld, med de føromtalte karamelnoter, og kun en meget let bitterhed til sidst for at lægge et vist modspil, der godt kunne have været mere vægtigt. Alkoholen er ret fraværende i smagsbilledet og øllet indeholder også en noget lav volumenprocent, i hvert fald hvis man skal følge den officielle danske ølstilartsliste, men det behøver bryggerierne naturligvis ikke. 3 skumfiduser.

Narrevorn, 6,9 % kaffe/whisky stout. Afstemt duft med chokolade, ristet brød, let kaffe og yoghurt. Ikke så meget leflen over smagen, der er ret tør, let astringent, bitter chokolade, et skvæt kaffe og homøopatisk mængde whisky. Det er let og let drikkelig og sådan set meget fint. 4 pæne skumfiduser.

Herefter følger tre øl fra deres brand Bryggeriet Vestkysten. Jeg tænker umiddelbart, at her vil de eksperimentere lidt mere, måske ikke helt så vildt som Nørrebro bryghus og deres BRAW, men alligevel. Der er nu ikke på forhånd noget særlig sprælsk over de tre øltyper, der var i flaskerne.

Brilleabe, 5,78 (!) ipa. Brød og græs i duften, med en snert af gær og humle. Der er også en basis af brød og let maltsødme i smagen. Humlen er mest til stede som bitterhumle, men en snas appelsin titter flygtigt frem. Der loves på etiketten en ikke-traditionel ipa; her mener de nok brug af lokalt, økologisk dyrket malt. Som øl ligger den meget tæt op af den klassiske engelske type, hvor humlen ikke smager men næsten udelukkende bitrer. Tre skumfiduser.

Bandit, 5,23 % pilsner. Godt nok en præcis angivelse af alkoholindhold. Især når man tænker på at det ikke behøver at være præcist. Jeg mener at det er tilladt med plus/minus 0,5 procentpoint i forhold til det angivne. Duften er som at stikke næsen ned i en nyåbnet pose labre larver. Det kan være behageligt nok under de rette omstændigheder, her er det et udtryk for, at diacetylen ikke er omsat godt nok. Niveauet er for højt også i smagen og der levnes ikke meget rum til andre indtryk, ej heller de amerikanske bitterhumle, der annonceres på etiketten. 1 skumfidus.

Skagen bunker, 6 % brown ale. Malt og ristet brød i duften, med en let chokolade og initielt noget skarpt, henad svovl. Smagsmæssigt balancerer den fint med let chokolade og tørt ristet brød. Er nok mest som den engelske, klassiske type, uden særlig humlesmag og her ingen gang særlig bitter. Min præference inden for stilarten er den oversøiske, men derfor kan denne nu godt få 3 skumfiduser.

Samlet vurdering

Er man fra Løkken eller kommer man til Løkken, skal man naturligvis støtte det lokale initiativ, der samlet set er meget mere spændende end hvad de store bryghuse formår at fremstille. Hatten af for at have en bock og en steam beer i sortimentet. Men, men, når begge de to pilsner typer i følge min opfattelse har alt for meget diacetyl, så bør man nok lige stramme lidt an i det brygtekniske.

Jeg kan godt lide deres små buttede, brune flasker, der bringer minder fra 1980'erne frem, hvor Faxe Fad stort set var eneste øl man kunne få under bryggeristrejken 1985. Min præference blev fra dengang og i en del år frem Faxes øl, omend de ikke var til at opdrive på værtshusene. Etiketterne falder ikke i min smag, uanset om de sidder på Løkken/Vestkyst flaskerne.

Og så forstår jeg nok ikke helt hvorfor man har et andet brand, når det er stort set de samme øltyper man markedsfører og som i min mund resulterer i stort set de samme oplevelser.

Tak til Løkken Bryghus og deres natur-og kulturformidlingspraktikant Gert for at sende mig smagsprøverne.

#2148-2159

NIDA Beer - endnu et nyt bekendtskab

Endnu et nyt bekendtskab på den danske ølscene. Meget lille bryggeri hjemmehørende i Hvidovre. Navnet kommer fra "need-a-beer" (selvfølgelig, men det måtte jeg have hjælp fra etiketten for at gennemskue). Her debuterer de på bloggen med tre øl.

Tjekkisk pilsner, 5 %. Det starter med en fin duft af lyst brød, græs og en snert let humle. Smagen fortsætter stilartsmæssigt med brød, peber, grønt græs, en sart humlesmag og en markant bitterhed til sidst. Brygget med blødt vand og klassiske ingredienser er den nærmest lige på sømmet, så hvis man er til den slags kan man trygt skænke op. Her på bloggen ligger også mine egne øl præferencer til grund for de tildelte antal skumfiduser og efter en spildt ungdom med hektolitervis af pilsner øl, vil jeg komme videre. Derfor må jeg nøjes med tre-fire skumfiduser, men med de mere venlige ledsagende ord.

 
Brown ale, 5,4 %. En tør, næsten støvet duft af malt og en anelse ristethed. Meget drevet af malt i smagen, men det er nu ikke særlig sødt, mere tørt, bittert, med nødder og en art astringens i ganen. Humlen smager ikke af meget, hvilket den plejer at gøre i den amerikanske variant, som denne siges at være brygget som. Jeg synes den lander lidt mellem den engelske og amerikanske, sådan cirka på Acorerne, hvis jeg skal bruge en geografisk metafor for min bedømmelse af stilarten. Smagsmæssigt er jeg mere til den rendyrkede amerikanske variant, mens den engelske for mig kan virke netop for støvet og for nøddebitter (som gamle harske nødder). Det ændrer ikke ved, at det er en fint brygget øl, som også nemt henter 3-4 skumfiduser hjem.

Pale ale, 5,2 %. Der udloves en lavbitter men kraftigt humlesmagende sommerøl. Duften er let humlet på en let maltet bund. Jeg får associationer til appelsin og gran. Smagsmæssigt fylder den lidt mere end en pale ale normalt gør og det er maltbunden med lys karamel, der er det ekstra. Det kan så holde lidt mere på humlens smag men der er ikke så meget af den. Passionsfrugt, gran og lidt lakrids. Der er som lovet ikke megen bitterhed i eftersmagen og det er da en let drikkelig øl, omend noget anonym i en klasse, hvor konkurrencen er hård. 3-4 skumfiduser.

NIDA Beer kan selvfølgelig godt finde ud af at brygge øl. De åbner dansen med mig med tre klassiske typer, som mangt et bryggeri brygger. Der er mange mikrobryggerier på scenen der slås om vores gunst. Her kunne man godt ønske sig et lidt mere sprælsk repertoire for at kunne huske dem fra mange af de andre. De kunne godt risikere at drukne i mængden. Pilsneren er eneste lidt skæve - undergæret øl er normalt ikke det første og største i porteføljen. Jeg vil godt tage en dans til, hvis der på et tidspunkt kommer noget lidt mere usædvanligt fra dem.


#1873-1875

To lidt anderledes øl fra Munkebo

Fynske Munkebo har fra starten i 2013 budt på fine oplevelser synes jeg og har isoleret egen gær, dyrker egen humle mm. Samtidig hænger der et måske lidt ufortjent billede af noget discount over dem, idet de får brygget noget af deres øl i Polen. Det har dog som regel ikke ødelagt noget for mine tidligere oplevelser. Her omtales to glutenfrie øl, hvoraf den ene siges at være en gin&tonic IPA!

Sindur, 6,5 % glutenfri gin&tonic ipa fra Munkebo. Jeg fanger ikke rigtig noget anderledes i duften, det er mest lidt lyst brød fra malten og noget tørt græs. Smagen starter som en lidt sødlig pale ale hvorefter enebær, humle og gin byder ind med en fin afstemt tre-enighed af frugt, bitre bær og let spiritus (gin). Jeg havde måske ikke så meget tiltro til glasset på forhånd men det endte ret vellykket ud, nok fordi der blev holdt lidt igen med enebær og gin. Fire-fem skumfiduser.

Revningekvindens bryg, 4,6 % glutenfri pilsner, brygget med havtorn. Ret livligt karboneret, en mindre skumsøjle tittede utålmodigt frem og vædede bordet. Ret klassisk pilsner duft, sådan en lidt hengemt, græs, lyst brød og også en lille syrlighed fra havtornen. Og sådan er det også i smagen, hvor havtornen er det, der giver bryggen et ekstra lille pift og friskhed. Grundsubstansen føles dog en smule mere fyldig end normalt for en pilsner, og der er da også hvedemalt i. Samlet en ok øl til fire skumfiduser.

#1550-1551

To Øl

Når man hedder To Øl, skal anmeldelserne komme i par, i hvert fald på denne blog.

My Pils,  4 % session pils. Ovenpå en pilsners typiske duft af lyst brød og græs fornemmer jeg både en let stikkende og frugtig tilføjelse af humle. Indenbords meget let og flygtig, med en tilsvarende smagsbund af pilsnerelementer, tilføjet lidt citrus og en let rivende slutbitterhed. Pilsnerens normale, lidt sure bitterhed er også til stede, i mindre grad end hos en typisk pilsner. Let drikkelig, og man kan sikkert godt nappe et par stykker, men kun hvis man virkelig overdriver vil man have et minde dagen efter. 3-4 skumfiduser.

 

Rødgrød med fløde, 6 % frugtøl. Med både jordbær, hindbær, solbær og ribs er der lagt op til en frisk juice. Det dufter også dejligt frisk og ikke særlig ølagtigt. Jeg bemærker også en let syrlighed. Samme syrlighed, der i smagen optræder sammen med en del fadpræg og måske lidt eddike sørger for, at det ikke bliver den rene børnefødselsdag. De enkelte frugter kan ikke adskilles/erkendes men det hele giver samlet en frisk og lidt snerpende drik. Ingen spor synes jeg af den anvendte vanille. Lav karbonering og måske den tilsatte havre gør den blød og lækker. Spøjs, men hvis frugtøl har en berettigelse, så er det i sådan en udgave. Fire-fem skumfiduser.

 

#1488-1489

 

 

Juleøl - sidste ombæring

Sidste ophældning i glasset inden det bliver juleaften. Og til sidst en kort opsummering af de fire gange juleølssmagninger.

Santa Paws, 4,5 % jule skotsk ale fra Brewdog. Har en svag, men typisk maltet duft som man oftest træffer i fine skotske ales. Sådan lidt bolcheagtig. Den for årstidsbryggene ret alkoholsvage øl præsenterer sig også let og ikke særlig fyldigt i munden, selv om der er anvendt både byg, havre og hvede. Smagen er den typiske, jeg vil næsten mene rene maltsmag, klassisk for stilarten skotsk ale, og så desværre ikke så meget mere. Det er en smule bitterhed men ikke meget og jeg erkender ikke noget humlearoma i smagen. Lidt internet research oplyste mig om, at denne øl også (oprindeligt) laves under navnet Baby Dogma, og således måske kun op til højtiden får en juleetiket på. Det er sgu om ikke fup og svindel, så regulær vildledning fra hundene - skuffet, mest over smagen, men også over kreativiteten, giver jeg den 2-3 skumfiduser.

Sokkeøl, 5,7 % pilsner fra Pladderballe Bryghus, brygget hos Svaneke. Fantombryghuset, som jeg egentlig troede var en slags engangsforeteelse, nægter at dø, så nu må jeg prøve deres øl lavet til julehøjtiden. Både i duft og mest i smag mærkes den tilsatte stjerneanis, der skønt den som sådan er tilsat i tilpas diskret mængde ender med at blive dominerende, fordi der ikke er ret meget andet duft og smag at komme efter. Lidt malt i duften og noget lyst brød i smagen og en klassisk pilsner slutbitterhed er, hvad det ender ud med. Så der er ikke lagt megen kreativitet i fremstillingen af dette øl, der består men heller ikke så meget mere. 2-3 skumfiduser.

Chapeau Winter Gueuze, 5,5 % lambic fra Brouwerij De Troch. En noget overraskende oplevelse. Duftindtrykkene er nogenlunde som jeg ville forvente det fra en gueuze/lambic, med træ, lidt skovbund, noget rødvin. Smagen derimod er meget sød, med frugt, honning og marcipan. Ingen bitterhed, syrlighed eller stald. Føles næsten mousserende i munden. Så stilarten virker lidt forvirrende. Duften er bedre end smagen, som er for sød uden modhager. Tre skumfiduser.

Dybbøl 1864 Jul, 6,5 % krydret belgisk ale fra Westindien Brauhaus, Flensborg. En øl fra grænselandet og således med både dansk og tysk etikettetekst. Her stiger der juleduft op ad glassets sider og julesmagen fra brygget er ikke til at tage fejl af hvor kardemomme, nellike og kanel fra den oplyste ingrediensliste bemærkes, mens peberen og ingefæren er lidt længere væk. I øvrigt til den søde side med lys karamelsmag. Der er ikke ret meget modspil, men da bryggen er relativt tyndt, bliver det ikke klistret. Kan man lide flydende julekager, så er det en dejlig øl; man kan sikkert også finde den alt for meget af det gode. Jeg lander sådan cirka midtvejs på tre skumfiduser.

#1434-1437

Det var i år en ret tynd omgang, med få højdepunkter og et gennemsnit på 3 skumfiduser, svarende til OK. Der blev gennemsmagt 23 øl, heraf 13 danske (Mikkellers to regnes her for danske) og de 10 udenlandske kom fra Belgien (4), Norge (2), England, Skotland, Tyskland og Spanien med 1 hver.

Den endelige rangorden ses nedenfor og Mikkeller kan vist udråbes som klar vinder med de to øl der var på programmet. Glædelig jul til alle ølafficinados!

Ris a la M'ale	Mikkeller
Red & White Christmas	Mikkeller
Ho Ho Ho	Edge Brewing (Barcelona)
Meri Kurisumasu	Randers Bryghus
Juleøl	Bie's bryglab
Bedstefars Juleøl	Grauballe Bryghus
Skt. Nikolaus	Thisted Bryghus
Hr. Hansen julebryg	Det Lille Bryggeri
Kringly Kris Brand Norwegian Juleporter	Lervig Aktiebryggeri
Smokes like Christmas	Lervig Aktiebryggeri
Winter Mess	Brasserie de la Senne
Delirium Christmas	Brouwerij Huyghe
Chapeau Winter Gueuze	Brouwerij De Troch
Dybbøl 1864 Jul	Westindien Brauhaus
Biere de Noël	Abbaye de Leffe
Capricorn Ale	Bøgeskov Bryg
Pokal julebryg	Braunstein
AZ ale No 24	Refsvindinge
Julemandens Trøst	Det Lille Bryggeri
Santa Paws	Brewdog
Sokkeøl	Pladderballe Bryghus
Grumpy Santa	Cottage Delight
Karlens julebryg	Royal Unibrew

Juleøl del 3

Tredje del af kavalkaden indeholder en håndfuld øl, der blev smagt i min lille smagegruppe, dannet i forbindelse med min uddannelse til øldommer. Først dog et par besmagt i privaten.

Red & White Christmas, 8,5 % ale (witbier kategoriseres den som på RateBeer) fra Mikkeller. Meget maltet og frugtig duft, hvor jeg kan navngive noget citrus - kunne være det tilsatte curacaoskal, samt noget lidt tungere og mere gæret. Fyldig, jammy og ret spruttet smag. Abrikos, pære, bitterskal og pæn slutbitterhed. Fylder en del i munden og jeg tror ikke, at man kan drikke mere end en. Mikkeller skriver selv at det er en hybrid mellem red ale og witbier og det giver umiddelbart meget mere mening end en ren witbier. Men hvorfor det lige er en juleøl ved jeg ikke, men den er fin. 4 skumfiduser.

Biere de Noël, 6,6 % ale fra Abbaye de Leffe - brygget for dem af InBev. Duften er umiskendelig belgisk, gær, estere (banan) og krydderier. Det samme indtryk kommer til udtryk i smagen, som er en smule mere pebret/stærk, måske er det noget muskatnød jeg fanger, end en klassisk belgisk. Har også en lettere metallisk bismag. Men basis er naturligvis en sødme, der næsten er uklistret og egentlig får noget modspil. De andre spillere på banen er dog ikke helt så venlige mod brygget, der ender med at være en typisk belgier, på godt og ondt, men i den lidt pauvre ende af skalaen. Her henter den lige akkurat tre små skumfiduser hjem.

Ris a la M'ale, 8 % fra Mikkeller. Frugtduft, og ikke blot frugtig, med spor af mælk (laktose). Tør smag, med en træ-fadpræget tone, der næsten er skarp. Kirsebærrene er til stede, men kun som antydning. Der er næsten en smag henad Brett, men det er nu nok ikke tilfældet/tilsigtet. Der er rigtig god balance mellem sødme og syrlighed. Dejlig alternativ juleøl - 5 skumfiduser.

Pokal julebryg, 6 % belgisk ale fra Braunstein. Brygget til/i forbindelse med COOPs 150 års jubilæum. Denne bryg præsenterer den tykkeste rugbrødsduft jeg nogensinde har indsnuset fra en øl. Og det bliver ved, det fordamper ikke rigtig. Den giver en ren, meget maltet sødme som første indtryk af smagen. Der kommer derefter noget nøddesmag og til sidst en meget let bitterhed. Noget tynd i kroppen, uden rigtig at kunne tilbyde noget. Ender derfor som en halvkedelig øl. 2-3 skumfiduser.

Juleøl, 7,2 % belgisk ale fra Bie's bryglab. Et ret lille bryggeri fra Farum - debut her på bloggen. Duften sender chokolade, kaffe og ristning til mine receptorer, og måske en antydning af noget røg(malt)? Væsken er overraskende tynd i forhold til duftindtrykkene, uden at det bliver dømt som bælleøl. Kaffe og ristet brød vinder over sødmen i smagen, mens den afsluttende bitterhed er moderat. Den rummer desuden noget alkohol af næsten fadlagret karakter. Således gode elementer, der ikke helt formår at spille sammen, men stritter en anelse. I øvrigt foregiver den at være mere stout end ale. 3-4 skumfiduser.

Grumpy Santa, 5 % golden premium bitter/ESB fra Cottage Delight. Præsenterer en noget underlig duft indeholdende majs, sødme, svovl og citrus. Tynd maltbase i brygget, der i øvrigt ikke har meget at byde på andet end lidt sødme og udefineret frugt. Kedelig - hvis jeg var julemand og blev budt på dette, ville jeg også være grumpy, tja egentlig også når blot jeg er en leverpostejsfarvet blogger. 2 skumfiduser.

Karlens julebryg, 5,6 % stærk pilsner, brygget af Royal Unibrew for Lidl, og så skal vi vist screw down the expectations. Jeg fornemmer svovl fra det første næsedyp, og nedenunder dette lidt citrus. Meget svag smag, på grænsen til det anonyme og intetsigende. Hvis jeg presses hårdt kan jeg identificere og navngive brød, nødder og en meget let bitterhed. Man får hvad man betaler for, og i dette tilfælde er det ren kedsomhed. 1-2 skumfiduser.

#1424-1430

Årets amar-ikanske samarbejdsbryg

Som sædvanligt har Amager lavet et sæt bryg med forskellige amerikanske bryggerier. Og som sædvanligt bliver de frigivet, mens jeg er til Roskildefestival. Så er det godt, at de er tilgængelige i en butik tæt på min bopæl. Det er nogle særdeles dygtige folk de har allieret sig med i år.

Den første er den, jeg var ude og se blive brygget, og som fik navnet The Lady of Cofitachequi, 7 % IPA, i samarbejde med Fonta Flora. Opkaldt efter en kvindelig høvding for en lokal stamme fra Appalacherne for 500 år siden. I opbygning som en af de mange gode IPAer Amager har beriget danske og udlandske ganer med. Meget blomstret, næsten frugtig i både næse og initiel smag. God maltbund, der bærer aromahumlingen fint. Den slutter pænt, men ikke overmåde bittert. Rigtig dejlig - men måske lidt synd, at Amager ikke fik lært noget om alternative ingredienser, som Fonta Flora mest er kendt for? 4-5 skumfiduser.

Den anden er et samarbejdsbryg som Amagerdrengene lavede med Three Floyds hos dem under navnet Swole Patrol. Her er den version, der er lavet i det gamle bibellager og som hedder Swole Mole, 7 % imperial dryhopped pilsner. Den lugter ganske fint af humle, men underneden er der en lidt svovlet duft. I smagen fornemmer jeg en lidt underlig sødme, der ikke helt spiller sammen med en god dosis humler, blandt hvilke der er anvendt Jarrylo, som jeg ikke er stødt på før. Pilsner, som jo det vi stakler er vokset op med før ølrevolutionen kom hertillands, er i masseproduceret udgave ikke spændende. Jeg er heller ikke helt sikker på, at en god spand humle er det rette til at vende den skude. Der må være noget som en overgær er bedre til i samspil med humler end en undergær. Her ender det med 3 skumfiduser.

Linda - the Axe Grinder, 9 % oaked imperial red IPA, i samarbejde med Linda Haug. Linda og Todd Haug er tæt forbundet med Surly Brewing company. For et par år siden blev Todd the Axeman brygget, i år var turen kommet til at hylde Linda. Der er en ret tyk, sødlig duft, men så er der også kommet hvidt sukker i. Brygget er også ret tyktflydende i munden, klæber til mundhule og gane, med karamel og vinøse indtryk. Der er også mørke frugter, og bitre noter fra humlen. Der er tilsat noget egetræ som nok også får givet sit aftryk. I styrke og smag tenderer det hen mod barley wine, omend den ikke er helt så flad. Det er en kompleks øl, måske lidt for sød til virkelig at blive elskelig, men ret fin alligevel. 4 skumfiduser.

Game of Arms, 8,2 % imperial lakrids porter, i samarbejde med Cigar City. Oprindelig brygget i Tampa under navnet Top Roll, som fandt vej til min gane under ølfestivalen. Her så i dansk udgave, samme opskrift formoder man og så med nyt navn. En noget spruttet-frugtig duft møder min næse, sammen med røg og kaffe. Smagen er mange-facetteret; jeg smager først samme let vinøse frugtsmag, måske blomme-i-madeira eller lignende? Så kommer en del mere klassiske træk som kaffe, brændt karamel, der giver antydning af sødme og så en snert af lakrids. Lidt mere af sidstnævnte end jeg syntes at kunne opfang i den amerikanske variant, men ikke så det stjæler al opmærksomhed. Det slutter med et skud røg og en pæn bitterhed. Mundfylden er medium og med en noget prikkende karbonering, så selv om øllet ser fladt ud ved ophæld, bliver der givet let massage til smagsløgene. Rigtig dejlig porter - 5 skumfiduser.

Darkest of Suns, 6,5 % sort sæson, i samarbejde med Brian Strumke fra Stillwater Artisanal. De er kendte for deres twist af belgiske øl. Sort saison har jeg vist kun prøvet en gang før. Her en bryg, hvori der er puttet enebær og hele peberkorn. Jeg synes ikke den dufter af vildt meget, med stor koncentration fanger jeg noget stillestående, varm luft og noget mælk - nok begge stammende fra den belgiske saison gær. Smagen begynder lidt som en sort ipa, med en citronsmag fra humlen, der er svag men ligger langt fremme i smagsbilledet. Med til at give det indtryk er også en let brændthed. Så kommer der noget mere diskret saisongær ind i billedet - gæren har sværere ved at sætte et aftryk i den mørke baggrund. En let til medium bitterhed afrunder. Enebær og peber fanger jeg ikke et selvstændigt udtryk af, men bærrene er nok med et eller andet sted, især i eftersmagen. Jeg tror nok, at jeg foretrækker mine saisons lyse, men denne er slet ikke nogen dårlig udgave. 4-5 skumfiduser.

Amager fik som sædvanligt lavet en omgang spændende øl, og de kom da ud i nogle afkroge, hvor de ikke færdes så tit selv - det må jo være en af årsagerne til, at man som brygger ønsker at lege sammen med andre. Hvis man ydermere er direktør i samme foretagende, er der sikkert også nogle økonomiske overvejelser med ... Men Amager beviser endnu en gang klasse.


#1361-1365

Græsk drama

Efter første omgang af græske øl blev anmeldt live fra Spetses, en bette græsk ø ud for Peleponnes, var en af mine medkursister rundt på øen på scooter, og fandt en lille håndfuld nye øl. Dem drak vi sammen og kom frem til følgende:

Zeos Pilsner, 5% fra Zeos Brewing Company. Typisk, klassisk pilsner duft, brød, malt og lidt græs. Smagen er en anelse sødlig, dåsemajset, uden humlesmag, og kun let bitterhed. Skiller sig ikke fra de øvrige lagers herfra, hverken positivt eller negativt. 2 skumfiduser.

Volkan Grey, 5 % hvedeøl (filtreret), brygget med honning og bergamotolie. Ikke helt klar, selv om også denne Volkan øl har været gennem lavastensfilteret. Let citrus duft. Øllet smager mere af de tilsatte ingredienser end af typiske hvedeølskarakterer. Således er der en grundsødme og en noget kraftig citrus, den seneste fra bergamotolien. Den er dog stadig blød som hvede. I en græsk ølverden, hvor der indtil videre har været meget langt mellem højdepunkterne, scorer den 3 skumfiduser.


Bryggeriet Septem havde jeg på forhånd læst skulle være det bedste græske mikrobryggeri. Godt at min ven kom forbi et sted, hvor de blev forhandlet, nu jeg ikke selv kunne finde dem.

Monday's, 5 % pilsner fra Septem. Igen klassisk pilsner, men den har i smagen en bitterhed som synes at stamme fra appelsinskræl. Det giver en friskhed og især en anderledeshed som måske lidt fortjent belønnes med 3 skumfiduser.

Friday's, 4,7 % pale ale fra Septem. God humleprofil, endelig! Men så er det også Nelson Sauvin der er kommet i. Den har en typisk let malt base men der er humlesmag i som er frisk og frugtig, og med en let gæret marmeladetone. Den ender på en for græske øl rekord-høje 3-4 skumfiduser.

Sidste fandt jeg selv, men fik ikke noget billede af:

Zeos Black, 5 % sort hvede fra Zeos Brewing Company. Lidt mørk, maltet duft, med en hint af kaffe og chokolade. Den er også på samme måde lidt porteragtig i smagen, omend i den meget tynde ende af skalaen. Udover kaffe og chokolade står det lidt ristethed på menuen og det ender med en smule bitterhed. Er lidt for karboneret synes jeg. Tilforladeligt, uskadeligt og klart til at komme uden om. 2 skumfiduser.

Nu er det så forhåbentlig slut med græske øl et stykke tid ...


#1259-1263

Udgårdsloke

Udgårdsloke, 5,2 % sort pilsner fra Munkebo. Brygget med bl.a. sort malt og tysk bock gær, så det er lidt af en sammenblanding. Har en brændt kaffeduft. Bryggen virker klart mere fyldig end en typisk pilsner, uden at man dog behøver at finde kniv og gaffel frem. En let kaffe og ristethed smages og nok en anelse chokolade. Men der er ingen florale humlearomaer, hvilket ville have gjort den henad en sort ipa. Humlebitterheden er også moderat. Således mere og bedre end en farvet pilsner, hvilket fortjent munder ud i 4 skumfiduser.

#1091

Økologisk classic

Classic, 4,6% pilsner fra Ølgaard, brygget hos Indslev. Økologiske ingredienser. Typisk pilsnerduft med græs og hø og måske en anelse karamel i bunden. Smagen er ret diskret, nok en anelse mere sødlig og maltet end en normal pilsner, men det er de meget små decimaler vi måler med. Ingen rigtig smag fra humlen og bitterheden er let. Et ganske typisk og stiltro eksempel på international lager, men det er gabende kedsommeligt. Eneste formildende omstændighed er de økologiske ingredienser. 2-3 skumfiduser.

#963

Noter fra smagningen - undergærede øl

Undergærede øl har normalt ikke så store armbevægelser som de overgærede. Men de blev modtaget rimelig OK:  

Celt Iron Age, 3,5 % bitter fra Celt Experience. Svært at fange noget duft. Bitter som sådan en vel skal være. Men ikke en øltype jeg finder særlig spændende, sorry. 2 skumfiduser.


Martha Krieger Spitzenpilsner, 4,7 % fra Riedenburger Brauhaus. Økologisk. Meget typisk pilsnerduft af græs og let syrlighed. Smager let men har noter af citrus og overraskende let krydring – koriander. Og røg! Alternativ og det får den lidt ekstra for – 3-4 skumfiduser

Dorothy’s New World Lager, 5,5 % fra Toppling Goliath. Meget diskret duft, fornemmer hvis noget kun klassisk pilsner. Den smager også ganske typisk men har en meget let friskhed, en snert af citrus, der gør den en kende mere interessant. Der er også en megen let krydret smag som vel ikke bør kunne komme fra en undergær? 3-4 skumfiduser.

Keeper, 5 % pilsner fra Mikkeller, brygget hos Sly Fox Brewing. Citrus og fyr i duften. Tør, citrus og fyr i smagen – ikke særlig typisk for pilsner men funker ok. 3-4 skumfiduser.

Unleashed  #3 - Über Bock, 10,1 % dobbeltbock fra Great Dane Pub & Brewery (Wisconsin). Überbock kaldet på flasken! Chokolade, kirsebær og dermed næsten lidt syrlighed i duften. Ret sød, med en let syrlighed i bunden og trods alt nogen tør eftersmag, uden at være overvældende bitter. 4 skumfiduser.

#905-909

Udenlandsk trio

Hopstitution XPL #4 Aussie Rules, 5,5 % amerikansk pale lager fra Jack Abby’s Brewing. En forventet meget tynd bund, men med rimelig humlesmag. Fyr, citrus men det fader hurtigt ud i den lette bund. 3 skumfiduser.

Kelt, 4,2 % pilsner fra Heineken Slovensko. Øl modtaget på bryggeriet fra en chauffør. Starter sådan set fint nok, med næsten lidt hvedeølsagtige noter. Men man skal være hurtig, for det fader hurtigt ud. 2 skumfiduser.

Blakkr, Black IPA fra Surly. Sød, med lakrids og rigtig god humle. Kan man mærke at vi på dette tidspunkt havde været i gang i tre timer? Ordene bliver færre... 5 skumfiduser.

#868-870

Blandet dansk

Der var mange danske øl på programmet - her en god håndfuld

Nectar Ale, 4,5 % ale fra Bøgeskov Bryg, brygget hos Nibe Bryghus. Brygget med honning og hyldeblomst. Begge ingredienser skal man arbejde hårdt for at nå at fange, før en sær krydring tager hurtigt overhånd. Måske innovativt, men her smager det forkert. 1 skumfidus.

1914, 5 % lager brygget af Kissmeyer og Ebeltoft Gårdbryggeri på sidstnævntes faciliteter. Der må være Brett i brygget, for det er stald, læder og græs. Er de normalt lavet på lagerøl? Anyways, det virker – 4-5 skumfiduser.

Nordic Blossom, 8 % æble(!)øl fra Grauballe bryghus. Brygget med æblesaft og æblehonning. Dufter da også af æble. I stil lidt henad blonde, med typens krydrede elementer, og en heldigvis meget underspillet æble, der fint falder ind i paletten. 3-4 skumfiduser

Viborg Fad Classic, 4,6 % lager fra Viborg bryghus, brygget hos Thisted bryghus. Metallisk, kedelig, dårlig generisk øl. 1-2 skumfiduser.

Viborg Hærvejsmarchen/ Ny Nordisk Hærvejs Lyng, 6 % fra Viborg bryghus, brygget hos Thisted bryghus. Sød ale, og der skulle ikke være brugt humle i øllet, men lyng i stedet for. OK, men overhovedet ikke spændende 2-3 skumfiduser.

Original Pilsner, 4,8 % fra Virklund bryghus. Generisk pilsner, der smager som den slags gør. Duft af græs, let syrlig i smagen. 2 skumfiduser.

#855-860

En håndfuld svenskere

Påsköl 2014, 5 % schwarzbier fra Dugges Ale & Porterbryggeri. God maltduft. Kaffe, malt og noget citrus men også en del røg. Mere henad god black ipa – den får 4-5 skumfiduser

Mariestads Dunkel, 5,8 % mørk lager fra Spendrups Bryggeri (stor kommerciel satan). Tja, en klassisk lager med karamelsmag som på en eller anden måde er lidt bedre end gennemsnit. Men mer’ end 2-3 skumfiduser får den nu ikke.

Röd APA 2014, 5,1 % amerikansk pale ale fra Nynäshamns Ångbryggeri. God maltet duft. Og en god maltet bund, med mørke frugter. Let syrlighed. 4 skumfiduser.

Tingsryd Pilsner, 3,5% fra Hellefors bryggeri (Spendrups). Øv bøv, kedelig og med en lidt underlig bismag. 1-2 skumfiduser.

Burning Witches Brew, 9,3 % double dark IPA fra South Plains. Sur eddikesmag – den må være fejlet. Har hørt at det sker ind imellem for dette bryggeri, og det er også sket den ene gang jeg tidligere prøvede en øl fra dem. Det er skidt.1 skumfidus.

#843-847

Øl fra Randers

Randers bryghus laver både øl i eget navn og under navnet Raasted bryghus. Der var øl fra begge labels med. Først Randers' egne:

Better Late Than Never, 10,1 % belgisk abbey ale. Noget mælket duft. Syrlig start som ikke rigtig fordufter men noget underliggende røg og tørhed anes. Ved ikke rigtig hvor den typiske belgiske klosterøl passer ind her? 2 skumfiduser.

Bullfrog, 8,1 % imperial stout. Kaffe i duft. Overraskende let i gane, man fanger ikke rigtig noget smag og så snerper den ret meget i munden lige inden nedslugning. Det er ikke den behagelige tørhed man oplever. 2 skumfiduser.

Gasolin 2, 11 % imperial stout, fra Randers Bryghus. Mørke frugter og kaffe i duften, meget fyldig og god imperial stout hvor de gærede frugter måske smager lidt for meget igennem i den ret sprittede smag. 4 skumfiduser.

Spin Doctor, 9,4 % stærk ale. (Rhode island red). God maltet duft, med en let humlet duft af fyr. God krydret karamelbund med kanel. Ikke så megen sødme, men en noget sprittet solbær bund. Tør men ikke vildt fyrret eftersmag. Fin øl – 4 skumfiduser.

The Artist, 6,8 % stout. Let mælkechokolade, men ikke så meget mere. Uskadelig, men hvorfor? 2 skumfiduser.

Og så et par fra Raasted:

Gylden Rav, 5,6 % pilsner. Igen en generisk pilsner - ja den lever op til typen, men det er jo ikke rigtig det mikrobryg handler om. 2 skumfiduser.

Smoked Porter, 6 %. Malt og karamel i duft, men ikke røg. Røgen er også ret diskret i smagen. Ikke så meget mere smag, men alt det underspillede virker godt sammen. 3-4 skumfiduser.


#836-842

Igen-igen-igen - to øl fra To Øl

Kunne jo godt have slået gårsdagens anmeldelse sammen med dagens, men ville så gå glip af min standardoverskrift ...

Raid Beer, 5,2 % pilsner fra To Øl. Stram fyrret duft som fra en god ipa. Ret let/tynd øl der ikke indeholder megen maltbund men til gengæld en sund dosis humle (Simcoe, Citra, Nelson Sauvin og Centennial). Det giver på forkant megen fyr der ikke er helt langtidsholdbar og man smager næsten noget klassisk pilsner græssmag. Så vender humlen tilbage i eftersmagen der er tør og fyrrebitter. Man kunne næsten godt have solgt denne som en overgæret øl til Dude Beering? Nuvel, som pilsner betragtet er den ganske langt væk hjemmefra men den finder en tryg og imødekommende favn og mund her. 4 skumfiduser.

Reparationsbajer, 5,8 % pale ale fra To Øl. Bajer lyder mere for mig som en pilsner/lager, men det er så ikke tilfældet her. Frisk fyrret duft med noget citrus og tørret frugt. Smager lidt lettere end den dufter, med noget let brødsødme på forkant indeholdende de letteste tropiske frugter, en noget diskret mellemstykke og en ren bitterhed til sidst. De anvendte humler (Amarillo, Centennial og Nelson Sauvin) plejer nok at kunne give smag og bitterhed, men her ender det lidt for enstrenget. Som en pale en bedre af slagsen men samlet en noget diskret og tilbageholdende øl. 3 skumfiduser.

#818-819