fredag den 23. oktober 2015

Primo

Primo, 6,8 % dubbel fra Winther & Bargholz. Nyeste skud på stammen fra et relativt nyt dansk mikrobryggeri, med en ret begrænset forhandlerliste. Jeg fandt denne (og de efterfølgende) da jeg før efterårsferien mostede æbler på Østervang Gaard. Ret maltet duft, med lidt tung frugt iblandet - etiketten skriver abrikos og det er nok ikke skudt ved siden af. Øllet er ret fladt og egentlig ikke særlig fyldigt. Smagen er der nu ikke noget i vejen med. Malten åbner, og der er frugt (abrikos igen), lakrids, nellike, bitre nødder og gær i smagen. Bitterheden er moderat. Med tydelig belgisk inspiration, men udført forførende letdrikkeligt (for-farligt) med den i konsistens lette øl. Det giver fire pæne skumfiduser.

#1257

Ingen kommentarer:

Send en kommentar