Øl fra Sydafrika

Jeg har aldrig set eller smagt sydafrikanske øl. Landet ligger også ret langt væk, men vi importerer en del vin derfra. I følge South Africa Craft Breweries findes der 109 craft breweries i landet, hvilket er under halvdelen af det antal, vi har, i et land med cirka en 10 gange så stor befolkning, så det er endnu i en spæd start.

Jeg var på et 10 dages ophold i landet, der overhovedet ikke handlede om drikkevarer og fandt stort set kun internationale kendte lagers og pilsner i butikkerne. En dag fik jeg sneget mig ind i en liquor store og der fandt jeg tre øl fra Sabie Brewing Company. Bryggeriet blev dannet i 2012, og man kan finde 21 øl på Untappd (og kun 15 på Ratebeer). Hermed serveres tre lidt kortfattede omtaler.

Wheelbarrow Weiss, 4,7 % belgisk hvedeøl fra Sabie brewing company. Masser af appelsin der ender næsten syrligt. Krydret med peber men mangler lidt fuldfedme fra hvedemalten til at kunne balancere syre og krydring. Den belgiske hvedeølstype er normalt ikke favoritten og det laver denne ikke om på. 2-3 skumfiduser.

Long Tom Lager, 5 % dunkel. God maltet smag, med rosiner og let brændte kaffenoter. Let humlebitter. Den holder nok meget godt hvad sådan en øltype skal kunne. 3 skumfiduser.

 

Shangaan stout, 4,7 %. En let duft af lys mælkechokolade og kaffe. Smagen byder ind med kaffe, brændte noter og let chokoladesødme på en noget tynd bund. Kaffen og det brændte dominerer nok en smule for meget og mangler lidt modspil. En klassisk stout i Guiness-styrke som i dag forekommer lidt for let. Men sådan set en god smag og så kan man sagtens drikke to i træk, skulle man få den slags lyster. Tre skumfiduser.

#2239-2241

Vild med Wien

Var i embeds medfør igen i udlandet, denne gang Wien. Tæt på hotellet lå en kæmpestor ølbutik, Beerlovers, der reklamerer med 800 forskellige øl på lager, og det tror jeg på. Jeg plukkede en stor håndfuld østrigske ned fra hylderne.

Dry stout, 5,8 % fra Forstner Handbrauerei. Dufter af læder, tobak og en smule chokolade. Den tørre, og ganske lette bryg smager meget let af chokolade og der er noget læder, bark og røg i smagen. Der er en ultralet syrlighed og en pæn nøddebitterhed i eftersmagen. Ganske fint med den næsten fraværende sødme - 4 skumfiduser.

Vintage imperial stout, 9,2 % fra Biermanufaktur Loncium. En bryg der har lagret 12 måneder på single malt- og bourbonfade. Duften er da også tydelig fadpræget, med træ, vanilje, syrlighed og rosiner. Smagen er vammel, og det er ikke på en god måde; bryggen er forbavsende tynd. Der mærkes ikke megen smag fra udgangsproduktet. En lidt skærende syrlighed som jeg gætter er fra bourbon deler opmærksomhed med røg og underliggende træ og læder. Altsammen resulterende i det jeg ikke helt forstår ved fadlagring. Jeg synes at opholdet har fjernet for meget af øllet og tilført for meget af whiskyen/bourbonen/fadene. Det ender følgelig ud med en karakter, der afspejler min begrænsede glæde og respekt for den behandling af mørkt øl - 2 skumfiduser.

Weizenbock 6,8 %, også denne fra Biermanufaktur Loncium. Svag duft af brød og banan. Smagen er meget henad hvede med lysr brød og en rimelig frugtig banan smag, med nellike og koriander. Den er også dejlig blød i munden. Bocken giver højere alkohol der mærkes og en kende mere bitterhed i bagkanten af smagen. Der er også en lidt mørk tone og en let syrlig afslutning. Ok men jeg kan nok ikke bælle den i litervis. 3-4 skumfiduser.

Shower beer, 8,3 % double IPA fra Brauhaus Bevog, en øl i en Who Cares editions. En halvtung maltet duft fra den dobbelte IPA. Den har også en pæn fylde i munden, hvortil flere elementer bidrager. Malten er der selvfølgelig, men meget af den er omdannet til alkohol, som mærkes en del - lang tid siden jeg har fået så meget alkoholfornemmelse med i smagen fra en dIPA. Dernæst er der humlen, som smager markant mere end normalt i en dIPA og som giver en næsten olieret, klistret følelse, samtidig med at den er sprængfyldt med ananas, passionsfrugt og grape, samtidig med at det slutter knastørt og bittert. I følge anmeldere på Ratebeer, er Bevog det bedste bryggeri i Østrig og udover denne anmeldte, fik jeg smagt tre andre på forskellige barer. Jeg synes også de gør det rigtig godt, og denne dIPA kan ikke slippe af sted med færre end de maksimale 6 skumfiduser.

Dunkle Materie, 6,9 % black IPA fra BrewAge. Sort som natten, skriver de på etiketten. Dufter lidt af chokolade, lakrids og røg. Meget porteragtig i smagen, med ret kraftig brændte noter, kaffe og lakrids. Spædt, til sidst, kommer noget syrligt indspark fra humlen (Amarillo, Cascade og Columbus). Tør og kaffe bitter afslutning. Hælder mere over mod porter end IPA og savner lidt en midterposition som findes i de bedste af slagsen. Som porter er den rigtig fin og den ville ha fået en rigtig pæn samlet karakter, havde humlesmagen været bare en smule mere fremtrædende. Nu ender det på 4 skumfiduser. 

Dark, 6,9 % dunkel fra Brauerei Frastanz. Maltet og let brændt duft. Den er også meget maltet i smagen, men ikke af den særlig søde slags, mere en dybere og især brændt tone. Der er lidt let sveskefrugt og noget let syrligt i bagkanten, men især mærkes en masse bitterhed (harsk nøddesmag), der giver en snerpende afslutning. Let mundfylde og de halvpæne procenter mærkes ikke. Dette er ikke en genre, der har optrådt særlig ofte på bloggen, og det er måske lidt af en skam. Det er let drikkelig undergæret øl, men som smager af mere, og derfor fortjener lidt større opmærksomhed fremover. Her og nu tildeler jeg fire skumfiduser.

Baja, 5,8 % hvedemels stout fra Bevog. Let røget duft, og noget chokoladesød malt. Den har en let mælkechokolade bund, hvorpå der er bygget let røg, brændt træ, kaffe og en ret udtalt tør bitterhed. Fylden lader noget tilbage at ønske, men det er ikke værre end så mange indenfor stilen. Jeg synes jo nok, at de beskrevne smagselementer fortjener en lidt mere fyldig bund til at bakke op bag de ellers interessante indtryk. Det fader ligesom for hurtigt ud her og jeg efterlades kun med en tør snerpende bitterhed. Kritikken går nok mere på stilen end på den aktuelle bryg. Men den er ikke helt så god som den første i indlægget. Så den ender på 3 små skumfiduser.

#1313-1319

Øl downunder

Dude Beering var på familiesommerferie i Australien i år. Forventningerne til, hvad der kunne opstøves af øl var ganske små, og i starten sås der intet. Men midt ude på bøhlandet mellem Sydney og Melbourne kørte vi igennem Bruthen, der med sine 624 indbyggere (2006 tal) ikke just kan kaldes en metropol. Her lå der sørme et mikrobryggeri (Bullant brewery), og derefter vendte lykken og det måtte erkendes, at også Australien oplever en mindre ølrevolution. Der blev i alt smagt på 17 øl, og på trods af nogle tekniske kommunikationsproblemer, lykkedes det at få i det mindste nogle enkelte ord med om dem, der kan berettige en tildeling af skumfiduser.

Første øl var alle dem jeg kunne opstøve fra Bullant. Da vi ankom til campingpladsen lige uden for byen om tirsdagen, var bryggeriet/restauranten lukket, men den nærliggende convenience store havde en lille håndfuld på lager. Og dagen efter da vi forlod byen, var jeg lige inde og kigge og snakke, samt købe yderligere forsyninger.

De første fire anmeldelser forsvandt et sted i cyberspace (formentlig forårsaget af tastaturinkompetence fra den drikkende anmelder), og smagsnoterne blev derfor yderst kortfattet rekonstrueret, lige så snart misæren var opdaget.

Bark Sheds, 5 % hvedeøl. Der er en del banan og meget nellike i smagen. Tysk stil. 4 skumfiduser.

Mossiface, 4,8 % pale ale. Der var en fin humlesmag og fylde i denne pale ale, der derfor blev tildelt 4-5 skumfiduser.

Double bridges, 5,8 % ipa. Der udlovedes på etiketten fin humlearoma og -smag samt en fin bitterhed, men jeg fandt at humlen var rimelig afdampet, og kunne derfor kun tildele 3skumfiduser til indholdet i denne flaske.

Pig & Whistle, 4,7 % brown ale, engelsk stil. Det jeg kunne huske var, at den egentlig var ret behagelig (behagesyg) med en del sødme og ikke det mindste metallisk i smagen, som jeg (ofte) oplever typiske engelske BA være. Det resulterede i 4 skumfiduser.

Hells gate, 6,8 % ipa. Efter dette tidspunkt er smagsnoterne fuldt bevarede. Til gengæld var en forkølelse brudt kraftigt ud, så det var begrænset, hvor meget jeg kunne opfange af dufte. Denne ipa er brygget efter engelsk forbillede, og er således rimelig humlearoma fattig, men dog med krydring og let citrus. Der er en mere udpræget bitterhed, der varer ved. Den har en pæn blød fin mundfylde med let prikkende karbonering. De engelske ipa'er plejer generelt at være for rent bitre til mig, men her er der lige det mere af humlesmag end typisk. Det resulterer i fire af de mindre skumfiduser.

Bruthen special bitter, 4 %. De kalder det selv en forfriskende sommerøl og der  er ganske rigtig stor drinkability over den med let humlecitrus og let bitterhed. Når det så er sagt, så byder sådan en engelsk bitter ikke ind med meget. Men nu ikke en dårlig en af slagsen. Tre skumfiduser.

Munich Dunkel, 4,7 %. Der er en del karamel i smagen og den er af en lidt spruttet-gæret karakter. Det bliver aldrig vildt sødmefuldt, for der en syrlighed i smagen, som har en snert af eddike over sig og dermed ikke er helt behagelig.  Det er såmænd tilsigtet nok og ingen fejl, men harmonerer ikke helt. To-tre skumfiduser.

Piano bridge stout, 6,7%. En øl der indeholder mere smag, end der burde være plads til. Malt, karamel, lakrids med en anelse røg. Ikke megen bitterhed i det bløde bryg. Stouts har det med at stå i skyggen af deres muskuløse kejserlige fætre, men denne behøver ikke skamme sig. 4-5 skumfiduser.

Derefter blev næste oplevelse Rusty Water Brewery, hvor vi en aften spiste i den tilhørende restaurant. Havde forinden opnået en internetforbindelse og set, at ratebeerianerne ikke bedømmer dette bryggeri særlig højt, omend antallet af smagninger var meget beskedent. Så jeg prøvede en anden en fra hanen:

Black Panther, 6,2 % India Black Ale fra Prickly Moses Handcrafted Beer. Lakrids og let røg fra porterdelen og dejlig fin afbalanceret citrus fra humlen. Se, dette er en rigtig fin black ipa. Utrolig megen smag i en rimelig letbenet øl. 5-6 skumfiduser.

Oven på denne succes, holdt jeg øje i butikkerne efter flere øl fra Prickly Moses og fandt yderligere et par:

Spotted ale, 4,5 %. En tynd lysegul farve indikerer ikke noget specielt, men bryggen er mere fyldig end procenterne antyder. Der er frugtige noter af mango og citrus. I eftersmagen er der ingen bitterhed, men en lidt uharmonisk sur, gæret undertone. Den starter således meget lovende, men det ender ikke helt som i en lægeroman. 3-4 skumfiduser.


Otway ale, 4,9 %. Rig maltet smag (6 typer), karamel, frugt marmelade. Let humlearoma og ditto -bitterhed.  Kan godt lide malten, som ikke bliver for dominerende, men bevarer kompleksiteten. Fire skumfiduser.

Sidste del af turen foregik i noget mere civiliserede dele af landet, og der var en del bottle shops at købe ind i. Men det var nu ikke fordi, der var store udvalg af specialøl at vælge imellem. Det blev dog til lidt forskelligt:

Beechworth pale ale 4,8 % fra Bridge Road Brewers. En i fylden karakteristisk let øl mens smagen er fyldt af masser af humle der giver citrus, fyr og tørhed, men ikke megen bitterhed. Det må være svært at sammenligne anmeldelser af denne, da de twister opskriften gennem sæsonen for at opnå den bedste humleprofil. Denne batch resulterer i fire-fem skumfiduser.

Sleeping giant, 5,4 % ipa fra Gage Roads Brewing. Brygget efter engelsk forbillede. Noget frugtet malt, let aromatisk humle der giver nogen bitterhed. Stiltro men lidt kedelig ift. amerikanske. Tre skumfiduser.

Lazy Yak, 4,2 % pale ale fra Matilda Bay. Denne og næste drukket fra flaske på et lavpris budgethotel i Melbourne, uden glas på værelserne! Tilmed direkte fra køledisk. Så det er måske ikke så mærkeligt, at den fremstår temmelig kønsløs. Kun noget korn/brød smag og ikke nogen antydning af de humler, der ellers reklameres med. Her og nu to skumfiduser.

Dark ale, 4,9 % fra White Rabbit. Selv om den føles lidt tynd, er der godt med smag i: chokolade, lakrids, sveske. Let nøddebitterhed til sidst. Under  de givne omstændigheder rigtig fin - 4 skumfiduser.

Jeg fik også smagt Fat Yak, 5 % pale ale fra Matilda Bay. Det skulle jeg ikke have gjort! Selv om det var muligt at drikke den fra glas og under rette temperaturforhold, var den mindst lige så kønsløs som den dovne ølbroder. 2 skumfiduser til den også (intet billede).

Yenda, 5,4 % ipa fra Australian Beer Company. Endelig en ipa, der nærmer sig noget af det bedre indenfor genren. Tungt maltet, med en næsten dryppende harpikssmag, der giver en klistrende bitterhed i ganen. Uden at det dog bliver superbittert. Enstrenget humle yeps, men det smager nu fint. 4-5 skumfiduser- en karakter der glad blev givet for noget der var bedre end mængden af pale ales.

Samlet set så ser det ud til, at de meget gerne brygger lette pale ales, mens det var sværere at finde "ordentlige" ipa'er af den mere moderne slags. Måske gør varmen i Australien, at der ikke er så meget afsætning på de lidt sværere tilgængelige øltyper, men at de mere har brug for tørstslukkere? Det lykkedes dog heldigvis at finde gode øl, og jeg er ikke i tvivl om, at jeg kun fik skrabet overfladen.

#1203-1219