torsdag den 21. september 2017

Recirkulationsøl

Ved Roskildefestival 2015 blev der opsamlet urin fra de tissetrængende festivalsgæster som efterfølgende blev brug til at gøde et par hektar bygmarker ved Køge. Nørrebro bryghus påtog sig opgaven at brygge en øl med denne byg. Selv om den blev klar til årets festival, var der ikke fuld recirkulation, da Nørrebro pga. Carlsbergs festivalsmonopol ikke måtte afsætte den der. Og Carlsberg selv turde åbenbart ikke påtage sig opgaven at bruge byggen.

Jeg donerede da også selv et par skvæt eller flere, men som ølblogger er det primært smagen jeg går efter, selv om det er lidt sjovt, at jeg har hjulpet den på vej.

Pisner, 5,0 % ufiltreret lager, fra Nørrebro bryghus. I duften fanger jeg lyst brød, græs og hø, og så noget lidt henad kogt kål. Jeg smager en klassisk, omend lidt skarp pilsner, med græs, brød og bitterhed samt en anelse humlesmag. Der skulle vist være brugt lidt Simcoe til tørhumling, men det er ikke sådan at man falder bagover af humleolier. For at være en pilsner/lager fungerer den godt, den er blød og samlet udtrykker den sig frisk. Jeg svinger mig op på halvkarakteren 3-4 skumfiduser.

#1608

mandag den 11. september 2017

Også en tredje runde i karusellen til Hoppe.Beer

Jeg har over et par omgange smagt det meste af Hoppe.Beers sortiment, men forleden fandt jeg et par nye flasker hos Høkeren, der naturligvis måtte prøves. Da Frederik var gæst på bloggen, fortalte han om kommende projekter med fadlagret øl. Jeg er glad for at prøve en af de resulterende øl.

Chimalma, 6,5 % belgisk inspireret saison, med jordbær og koriander. Troede sådan set at saison oprindeligt var en belgisk type, så denne er måske tænkt som en ekstra klassisk udgave? Den dufter sødligt, med banan og koriander og mere typisk krydret. Starter let krydret på klassisk vis, hvorefter en pæn andel sødme tager over og afsluttes med noget syrligt, som vel kan tænkes at stamme fra jordbærrene? De smages også svagt til sidst. Det giver lige den anelse af modspil til en ellers ganske sødmefuld øl og redder den fra det vammelt-kvalme. For der er ikke megen bitterhed eller humlesmag i øllet, vel ganske forventeligt. 3-4 skumfiduser til en forfriskende øl.


Woody delight, 6,5 % belgisk ale, lagret på rødvinsfad i 18 måneder. Den dufter af syre, træ, rødvin og vanilje - samlet stikker det let i næsen. Smagsmæssigt er den meget mere neutral. Den lyse belgiske ale mærkes, inklusive en karakteristisk gærsmag. Dernæst kommer en god portion sødme, der har karakter af frugt - men den specifikke association nægtes mig. Så smages der både let træfad og rødvin, men ret diskret. Dog nok til at skabe en fin balance. Den afslutter med en tør krydring, formentlig stammende fra grundbrygget. En ganske fin fadlagret ale - men hvorfor er det lige, at den skal sælges i 75 cl flasker? Det er næsten for meget for en enspænderblogger som Dude Beering, der sjældent smager og deler øl sammen med andre. Flasken er sikkert tænkt at signalere klasse og kvalitet, men jeg ville ønske, at langt flere (mikro)bryggerier solgte deres øl i 33 cl størrelse. Det skal dog ikke påvirke min bedømmelse af Hoppe.Beers dejlige øl, der endte med at kunne nydes hele flasken igennem. 4-5 skumfiduser.

#1588-1589

mandag den 4. september 2017

Tredje omgang med Óllenaut

Man siger tredje gang er lykkens gang; estiske Óllenaut har været på to gange før og klaret det fint, så mon de ryger helt til tops denne gang?

Väike Raidur, 7 % amerikansk IPA. Bryg- og etikettefarve matcher næsten hinanden, en smart detalje, hvis det er meningen! Der er en rimelig intens duft af appelsin og grape da kapslen bliver lettet fra flaskens åbning. Smagen er både malt- og humledrevet, hvor førnævnte, dels i kraft af farvens, men også dens kraftige krydrede og karamelliserede noter giver brygget mindelser om en red IPA/skotsk ale. Humlen er her en tre måneder efter tapning mest til stede som en fin bitterhed, der stadig er afstemt med en del især blomstrede noter. Føles tyktflydende, måske giver anvendelsen af rugmalt noget til mundfylden. Uanset typebetegnelse, så er det en ganske glimrende øl/ipa de har fået skruet sammen, og det belønnes med 4-5 skumfiduser.


Pähklipureja, 6,5 % brown ale. En meget mørk øl give mere mindelser om porter/stout end om brown ale når man først ser den ophældt. Den dufter sødligt, med tydelige blommer og måske en anelse kaffe. Smagen er lidt underlig, de føromtalte blommer giver en let syrlig, let spruttet smag, der også indeholder en anelse mørk chokolade i bunden. Jeg fornemmer kun en let bitterhed. Der er næsten noget blomme i madeira over alen, som derved skiller sig ud fra andre brown ales, men ikke formår at imponere denne blogbestyrer. Den indtil videre mindst gode øl fra balterne; 2-3 skumfiduser.


Lidt fra begge ender af skalaen, men overordnet holder jeg stadig af Óllenaut.

#1586-1587


mandag den 28. august 2017

Lifligheder i Lissabon

Havde i slutningen af august en uges tid i Lissabon. Besøgte to brewpubs og fik også smagt lidt flaskeøl. Hermed en stor runde portugisisk.

Første ølrelaterede handling var at tage til Duque Brewpub, Lissabons første brewpub. Den ligger temmelig centralt, i et ret turistet område og er således nem at komme til, uden at der den søndag aften jeg var der, var fyldt på nogen måde. De serverer 5 samplere til 10 Euro og øltenderen synes så sandelig at jeg skulle vælge de dyreste ... Man skriver sine valg med kridt på flightbrættet og der bliver hældt op. Jeg havde bl.a. valgt nummer 9 men den anden tender læste det på hovedet og gav mig nummer 6! Misforståelsen blev rettet og jeg fik lov til at beholde den fejlophældte ...

Dagens 12 haner med portugisisk

Dagens femling, der blev til seks

Sourdade, 4,1 % Berliner weisse fra Post Scriptum Brewery. Let syrlig duft. En ret let BW, med tynd krop, medium og behagelig syrlighed, med noget underliggende krydring, jeg ikke helt kan navngive. Dild måske. En fin tørstslukker, hvilket stilarten gerne er/skal være. 3-4 skumfiduser.

Blonde Ale, 5 % fra Cerveja Lince. "Bonusøllen" som oprindelig ikke blev valgt. Temmelig klassisk blonde ale, med banan og peber, nellike og koriander i smag og duft. Blød og behagelig, måske lidt for meget? 3 skumfiduser.

Chindogu, 6,5 % IPA fra Passarola brewing. En massiv humlesmag, der er knap så tropisk og harpiksfyldt som så mange andre. Melon, mango, mandarin og sødmefuld, men uden at tænderne klistrer sammen. Humlen må være tilsat sent, for der er ikke megen bitterhed. Ligner nok New England IPA lidt, men er dog helt klar (midterste glas ovenover). 4-5 skumfiduser.

Saison O'Connor, 6,5 % fra Cerveja Independente Musa. Let banan i duft og smag. Smager sødere end blonden og har en lettere krydring. Fanger noget "grønt" i den krydrede smag. Fin og frisk, 3-4 skumfiduser.

Port BA, 13 % barley wine fra Cerveja Letra, Mean Sardine og norske Lervig. Så blev ABV'en lige fordoblet! Og der er smæk for skillingen mht. de andre parametre. Kraftig duft af både tørret frugt, men også kirsebær. Det genfindes i smagen, som næsten er overdøvet af en alkoholisk både varme og smag. Det er sødt og stærkt og får 4-5 skumfiduser.

Red Zeppelin, 5 % red session IPA fra Cerveja Independente Musa. Med den procentsats er den vel næsten over session-grænsen, uden at jeg ved om den er defineret. Og den smager også af mere - megen malt som stilen foreskriver, og malten er både sød og krydret. Bryggen er tør og bitter, men der er ikke så megen humlesmag. Jeg kan godt lide røde ales ... 4 skumfiduser.

Jeg fravalgte den ene øl fra dem selv, der var på hanen den dag. På vej ud af døren fik jeg købt mig en håndfuld flasker to go, som blev nydt de følgende aftener på hotellet, herunder en af deres egne.


20 02, 12,9 % russisk imperial stout fra Duque Brewpub, men lidt spøjst brygget hos Post Scriptum. De har nok ikke flasketapningsmulighed i biksen. Tyk duft af chokolade, kaffe og let røg. Den starter dejlig chokoladesødt i smagen, men har kant bestående af kaffe, røg og spiritus, det seneste stammer fra lagringen i bourbon fade. Fadlagringen giver et udtryk henad syrlig-vammel sødme, sådan som lidt billig bourbon nu en gang smager. Heldigvis er brygget tykt nok til at pakke det blødt ind, så det ikke stritter for voldsomt men nøjes med at give modspil. Men det er stadig en voldsom øl, godt den forhandles i 33 cl flasker. Det giver 4 skumfiduser.



Double oatmeal stout, 8 % fra Passarola brewing. Kaffe, let røg og maltsødme i duften. Blød og behagelig i munden, med brændt maltsødme og en del kaffe, der medvirker til en meget tør og mediumbitter eftersmag. Fornemmer også en bitte smule af den væmmelige vanilje. Det er lige før, at der er for meget kaffe i, men det holder sig inden for det af Dude Beering godkendte område. Fire skumfiduser.



Finisterra, 8,5 % imperial porter fra Dois Corvos. De skriver at den er så mørk, at den kan farve ens tøj og den fremstår også meget mørk. Chokolade, kaffe og mælk er blandt duftindtrykkene og de er ikke væsentligt forskellige fra smagen. Chokoladen er mørk og sød, kaffen behersket og en smule røg blander sig. Den er dejlig blød og forførende og fremstår lettere drikkelig og mindre kompleks end de to foregående. Den fremstår på en måde bedre komponeret. Rigtig fin øl, fem skumfiduser.



Hadron Collision, 7 % amerikansk stout fra Passarola brewing. Ekstremt skummende øl som det ses på billedet. Der blev ved med at stige skum op ad flaskehalsen 5 minutter efter åbning og i glasset forsvandt skumdynen ikke de første ti. Der bør være mere styr på eftergæringen på flaske - selv anden- og tredjeophæld frembragte stort set kun skum i glasset. Når de værste bobler havde lagt sig kunne jeg opfange svage, klassiske stout dufte som malt, chokolade og kaffe. Smagen er også let og diskret med de samme indtryk men det er komponeret godt i al dens minimalisme. Rigtig interessant bliver det dog ikke. 3 skumfiduser.



Babilónia, 10 % barley wine fra Dois Corvos. Lagret på egefade, hvor der før har været Abafado i, en portugisisk dessertvin, hvis jeg har forstået det korrekt. Og vi er klart over i den søde boldgade, både i den intense duft med malt, karamel og stenfrugtsødme samt i smagen med samme karakteristika, der også meget godt forstår at skjule den tocifrede alkoholprocent. Der er en lille efterbrænder af noget sprut, let bittert og så fadnoter. Det er sødt, men ikke klistret, og fungerer, især hvis ikke man tror, at her er en tørstslukker. 4 skumfiduser.


Jeg måtte også forbi Quimera Brewpub. Den ligger lidt ude vest for centrum men tæt på hvor mit kursus var, så den kunne jeg spadsere hen til en sen eftermiddag. Det ser hyggeligt ud udefra.


Også her er der udelukkende portugisisk i hanerne og de serverer tre samplere for 7,5 Euro - men det er nogle pænt store samplere (vel 20 cl). Jeg nappede to runder plus en flaske til sidst.

Fin øltavle - der må være et nogenlunde permanent udvalg hvis man skal orke at lave så fine skilte


Første runde

Cherry Sour, 4,7 % fra Quimera brewpub. Lidt skarp og halvrådden duft, men den flotte farve kompenserer herfor! Ganske tynd krop og følgelig smagsindtryk i den mere subtile ende af skalaen. Jeg fanger syre, træ, mælk og så kirsebær. Frisk og forfriskende - 4 skumfiduser.

American IPA, 6 % fra Cerveja Lince. Har smagt den under et tidligere ophold i byen, men den kom ikke på bloggen den gang, men nu får den chancen. Markant duft af svensk skovbund, hvor ikke kun fyr og harpiks, men også jord, mos og alt andet botanik er med. Ekstrem blød mundfylde, men vi skifter fra skov til blomstereng i smagen. Blomstret, krydret, med lakrids og meget lidt bitterhed. Det er ikke NEIPA sådan strikt, men i udtryk minder det om det, bare ikke så juicet og plumret. 4 skumfiduser.

Raspberry sour, 5 % fra Dois Corvos. Der er mest hindbærduft fra glasset og ikke særlig meget syre og vildskab. Det samme gør sig gældende for smagen og med den halvkraftige karbonering minder det næsten mere om rød sodavand end om en sour. Så selv om hindbærsmagen er fint doseret, ender det lidt fejl-castet. Som når Robert de Niro prøver at spille komedie. 2-3 skumfiduser.

Anden runde - lidt mere mørk

Coffee stout, 5,3 % fra Quimera brewpub. Mest mørk chokolade i duften. Bitterchokolade i smagen, suppleret af et lille shot kaffe og en let syrlighed, der en gang i mellem sniger sig ind i ølstilen, uden at det på nogen måde bliver til en sort IPA. Let slutbitterhed i en lidt tynd suppe. 3 skumfiduser.

Condestável, 9 % mørk belgisk ale fra D'Ourique. Måske var mit snudeskaft lidt forstyrret denne aften for jeg fangede ikke meget fra denne mørke øl. Heldigvis fungerede smagsløgene nogenlunde. De registrerede malt, karamel, men også en underlig syrlighed, som virker ret forkert. Ikke at jeg tror, at der er forurening, men den bidrager til en grim smag. Alkoholen spiller ind til sidst og det er også lidt skarpt. Nej, den her syntes jeg ikke var god. 2 skumfiduser. Bryggeren fra D'Ourique var til stede da jeg bestilte første flight, han var desværre/heldigvis gået, da jeg nåede til afslutningen på andet.

Northern brown ale, 4,8 % fra Quimera brewpub. Jeg fanger ikke meget med næsen alene. Smagsmæssigt går det kun en anelse bedre. Let malt som smager af mørkt brød, en let syrlighed (humle?) og ikke så meget mere. Den er kedelig og anonym. 2 skumfiduser.

Jeg måtte så lige få rettet op på disse sidste indtryk, og bad om at få en sjælden øl.

Special edition ale 03, 7,6 % belgisk trippel fra Cerveja Artesenal Vitriol. Bag bryggeriet står en ingeniør, der har bygget sit anlæg selv. Rimelig sød duft, med malt, lyst brød, gær og krydderier. Sød maltbund i smagen, let krydret med peber og koriander, let bitterhed og ikke megen sprut. Jeg synes, det smager som en blonde, men procentsatsen er for høj til den stilart. Det gør så ikke så meget, da blonder har forkørselsret i min gane i forhold til tripler. 4 skumfiduser.



Sådan laver man øl
Det blev samlet til et par fine oplevelser i portvinslandet. Det er sjældent, hvis aldrig, at jeg har set noget herhjemme fra Portugal.

#1590-1607


lørdag den 26. august 2017

Fødselsdagsøl

Ølsnedkeren i Griffenfeldsgade fejrer 5 år og udsender en flaske i dagens anledning.

5 med snedkeren, 8 % dobbelt ipa, tørhumlet fem gange, hvordan man nu lige bærer sig ad med at tørhumle flere gange. Den har en intens humlet duft med masser af frugter af tropisk karakter. Men det er i smagen den slår mig baglæns. På en og samme tid en ret tør, men alligevel olieret indtryk, hvor det er humlen der giver de viskøse elementer. Der er ananas, passionsfrugt, mango, og sørme også lidt lakridsnoter, hvor de så måtte stamme fra. Med al den tørhumling har der nok ikke været brugt meget til bitterheden og den fremstår ret NE agtig i smagen, med en smule riv fra fyrrenoter. Den dejligt meget humle gør det svært at genkende at det er en dobbelt ipa, hvor ellers maltbunden plejer at være dominerende. Jeg er så heldig at smage den fire dage efter formodet tappedato (gættet ud fra en holdbarhedsdato, som jeg tror de har sat til et år) og sikken en oplevelse. Hvis Høkeren har nogle tilbage næste gang jeg kommer forbi, hvilket tidligst bliver om et par uger, vil jeg købe endnu et eksemplar og se, om jeg kan smage et eventuelt humlehenfald. Indtil da, og det vil ikke blive korrigeret, må topkarakteren seks skumfiduser hives frem. Stort tillykke med årsdagen.

#1585

tirsdag den 22. august 2017

Nordic Jam

Carlsberg har i anledning af Copenhagen Cooking and Food Festival brygget en festivaløl sammen med vennerne E.C. Dahl i Trondheim, Nya Carnegiebryggeriet i Stockholm og så dem selv via Husbryggeriet Jacobsen i Valby. Øllet er økologisk og består bl.a. af norsk Framhvede, svenske tyttebær og sønderjysk bygmalt.

Nordic Jam, 5,0 % witbier. Den har en ret skarp duft, næsten som ammoniak og med en anelse syrlighed. Man trækker instinktivt næsen væk, men efter et par tilvænningssnif går det bedre. Øllet er dejligt behageligt blødt og nænsomt i munden. Fylden er trods dette ikke voldsom, men den giver en rar oplevelse. Smagsmæssigt er den en anelse syrlig, mest fra tyttebærrene, der skulle også være anvendt appelsinskal, men de fremstår ikke klart. Der er stort set ingen bitterhed og den eneste modvægt er en underliggende tone af tørt træ, med noget råddenskab, der kan hænge sammen med det initielle duftindtryk. De tre ben, blødheden, syrligheden og vildskaben spiller nu ganske pænt sammen, enkelt men effektivt. Her viser Carlsberg at de faktisk godt kan brygge en øl, der er udover de sædvanlige industriproduktstandarder og jeg kan faktisk godt forestille mig den være rigtig god til muslinger, som den anbefales til. Det resulterer i pæne 4-5 skumfiduser.

#1584

mandag den 14. august 2017

Kaffe IPA

Siren craft brewing fra England eksperimenterer med kaffe i en serie de kalder Project Barista. Der er indtil videre fire øl i serien, spændende fra kettle sours over white til imperial stouts og så dagens, en dobbelt ipa.

Americano, 9,1 % dobbelt ipa. Den har en noget mærkelig duft denne øl, der er brygget som en dobbelt ipa og lige før tapning/pakning er blevet tilsat stærk etiopisk kaffe. Blandingen af humle og kaffe resulterer i noget animalsk svedlugt på en bund af kaffe, vanilje og næsten kakao. Smagen er heller ikke nem at dechifrere. Der er kakao, vanilje, tør chokolade, blomster og let syrlighed fra både kaffe og humle. Humlen kæmper her mod både malt og kaffe. Den tykke maltbund, typisk for stilen, bærer det hele frem til præsentation. Alkoholen mærkes, farligt nok, næsten ikke. Kaffe og ipa, ikke en kombination, der umiddelbart lyder som en vinder. Og det stritter men på en eller anden måde ender det positivt/spændende i stedet for kaotisk/mislykket. 4 skumfiduser.

#1583