fredag den 17. januar 2020

Great Swedish Beer Festival

Bloggens læsere vil vide, at jeg har stor kærlighed til svenske Brekeriet og deres syrlige produkter. De er dog blot en ganske lille del af mikrobryggeriscenen i Sverige, der tæller over 300 bryggerier, ja måske endda 400, hvoraf langt de fleste er ukendte i Danmark.

Great Swedish Beer Festival holdt  lørdag den 26. oktober deres første festival. Festivalen er udelukkende helliget svenske mikrobryggerier. Godt 100 bryggerier havde meldt deres ankomst i Malmö og de serverede hver to gange to øl i en tidlig gul session (11-15) og en senere blå session (17-21).

Jeg fik for over et halvt år siden mulighed for at købe en billet til let reduceret pris gennem tidligere danske Rocket Brewing Company og tog lørdag formiddag over for at smage mig igennem (dele af) den gule session.

Festivalen foregik i Slakthuset MMX, i behagelig gåafstand fra Malmø station. Lokalet var sådan set fint nok, det led dog som Lokomotivværkstedet i København, af en forfærdelig akustik. Der var masser af siddepladser og i starten var der rigtig god plads. Selv en tørstende svensker venter nok til efter kl. 12 lørdag med at indtage øl!

Kort efter åbning
Der var lidt langt mellem skyllestationerne, men ellers var forholdene som sagt fine. Hvert deltagende bryggeri havde meget demokratisk fået en stand af nøjagtig samme størrelse, og her kunne der lige klemmes to mand M/K ind.

Så begynder det at blive et tilløbsstykke
Festivalen var delt op i to sessioner, som man ser en del steder, og øjensynlig også nu til Danske Ølentusiasters Festival i år. De eneste der får glæde af den slags logistik er arrangørerne, som kan sælge x antal ekstra billetter til dem, der vil smage øl, der er forbeholdt specifikke sessioner. Jeg forstår ikke hvorfor der ikke er nogen der protesterer mod den slags. Jeg fik nu nok at smage, men jeg synes det er stærkt betænkeligt at dele sådan en festival op i flere halv-, eller kvartlege. Og ikke alle bryggerier havde det med til min session, som det var angivet i programmet, men det var jo nok bare en enkelt svipser eller to. Og åbningsøllen for mit vedkommende (se nedenfor) ville jeg da meget nødigt have set i den blå session, men nu var jeg heldig. Jeg orkede ikke at studere øllisten for den blå session, så slap jeg også for potentielle ærgelser over ikke at få smagt ønskede øl.

Betalingen for øllet foregik via en app, TicketCo Wallet, hvor man kunne sætte penge ind på forhånd. Enhedsprisen var 25 svenske kroner per smagsprøve og man fik som hovedregel 10 cl for pengene, i enkelte tilfælde mindre. Jeg købte mig 20 stykker som med den svenske kurs endte i 350 danske kroner. Efter de indledende ord, må det være på tide at skrive nogle få, men ikke desto mindre oprigtige ord om de tyve smagte øl.

Stormaktsporter, 9,2 % imperial stout fra Närke Kulturbryggeri. En småt legendarisk øl, med kæmpe kultværdi. Især fordi jeg havde hørt den var udgået og ikke blev brygget længere. Dog hørte jeg rygte for et års tid siden om at den ville blive brygget og sørme om ikke den var at få - helt uannonceret i programmet. Der var røg, kaffe, bitter chokolade, rosin, figen, let syrlighed og tør astringens i en rigtig lækker øl. Burde måske have varmet smagsløgene lidt op inden, og gerne have fået en lidt større portion, men 5 skumfiduser. Jeg turde ikke vente, tænk hvis den løb tør!

En mand og hans øl

Tilda, fra Vild serien 5,6 % barrel aged sour fra Brekeriet. Duften indeholder både syre og sur fermentering. Syrlig smag både fra havtorn, Citra humle og fermentering - humlen er sikkert mindste spiller. Let og forfriskende i vanlig fin stil. 4 skumfiduser.

3YO, 6,5 % lambic fra Sahtipaja. Stritter virkelig i munden. Fornemmelsen er superblød, smagen er superskarp med riv i træ-eddike-syren. Vinøse toner og abrikos. Tilvænningssag, 4 skumfiduser.

Befjädrad, 4,9 % kveik pale ale fra Hasse Fasan. Meget humlefrugtig duft. Blød og lækker, en noget flygtig frugtsmag af melon, fersken og mango. Ikke megen vildskab eller farmhouse som den norske kveikgær ellers kan tilføre. 3 skumfiduser.

7 day ipa, 4,9 % kveik session ipa fra Vega. Dufter af appelsin. Let, næsten tynd øl, med en initiel appelsinsmag, der hurtigt bliver ret bitter. Ingen kveik-karakterer her heller; næsten kedelig. 2-3 skumfiduser.

Bière de Apricot, 6 % brett fruit ale fra Åre bryggcompagni i samarbejde med Örebro brygghus. Tydelig duft af abrikos, ligeledes markant i smagen. Ingen brett overhovedet. Virker mest som en ret ordinær ale, godt pimpet med frugt. 2 skumfiduser.

Mangonificient, 7 % mango kveik ipa fra Giant Brothers Brewing. Duft & smag af mango, blød og lækker som NEIPA, men igen, hvor er kveiken? 3-4 skumfiduser.

Stå inte där och sura - blåbär och vanilj, 6 % sour fra Bearded Rabbit Brewery. Lækker farve! Syrligheden er en pæn fordeling mellem fermentering og frugt. Vaniljen er heldigvis meget underspillet. 3-4 skumfiduser.

Jeg har et svagt punkt for røde øl - her souren fra Bearded Rabbit
Goosberry Rain, 4,3 % berliner weisse med stikkelsbær, vanilje og citron fra Rocket Brewing Company. Lang tid siden jeg som barn plukkede varme stikkelsbær og trykkede frugtkødet og -saften ud i min spæde mund. Synes at jeg med denne øl får et flashback til barndommens uendelig lange sommerferie i 1970erne. Der er også en måske overraskende træsmag med i en fin, let syrlig berliner weisse. Fire skumfiduser.

Skoglunds Blåbär sour, 4,8 % fra Friends Company Brewing. Brygget med blåbær og vanilje. Her kan man smage vaniljen og den giver faktisk mening som et sødligt modspil syren og syrligheden i øllet. Blåbærrene er også at smage. 4 skumfiduser.

Grand Cru, 5,4 % old bruin fra Snausarve gårdsbryggeri. Her er træ, let rivende syrlighed og vin - rigtig lækker svensk old bruin. 4-5 skumfiduser.

Put a lingon it, 4,5 % Florida weisse fra Rajraj. Stilen er som berliner weisse, men med (mere) tilsat frugt, her tyttebær. Den blev serveret med ekstra frugtpuré og revet ingefær. Har en fin blanding af frugt og syre, iblandet lidt træfad og vanilje. Ret lækker, 4-5 skumfiduser.

Red Night, 5,5 % rød ipa fra Keane Brewing. Havde forventet noget mere maltsmag fra edn røde del af navnet, og mere humle fra ipa angivelsen, men blev skuffet over et rimeligt tyndt bryg, der ender ret bittert. 2-3 skumfiduser.

Skypunch, 11 % imperial stout fra Sydkustens gårdsbryggeri. Mest en frugtduft af den mørke og tørrede slags - figen, rosin og dertil lidt kaffe. Tør, medium sød chokolade og stenfrugter i smagen. Fin øl, synd at den blev serveret for kold. 4-5 skumfiduser.

Hel, 8/9 % imperial stout fra Häxkitteln. Lidt tynd øl, uden at det på nogen måde bliver session men jeg ville forvente lidt mere af en imperial stout. Bryggerne bag disken var heller ikke helt enige om styrken, der var oplyst til 8 % i programmet, men 9 % på tavlen bag disken. Smagen indeholdt chokolade og en anelse syrlige kirsebær og så fadede det ud. Let kedelig, 3 skumfiduser. Et batch frigivet på Systembolaget i september 2019 var åbenbart inficeret - de tre anmeldelser på Ratebeer melder alle om oversprøjtede køkkener.

Fin etikette
Skogstokig, 6,8 % west coast ipa fra Brygglabbet. "Omvendt" med mere frugtsmag end bitterhed, som jeg nu nok, her en del år efter WCIPA bølgen for første gang skvulpede ind i min mund, ville forvente. Ikke decideret dårlig, men ret kedelig. 2-3 skumfiduser.

The Mole, 8,8 % imperial stout fra Nyköping Brewing Company. Med chili og kakaonibs. Igen en lidt tynd imperial stout, hvor kakaoen nok smages, mens chilien er fraværende. Ikke at man ikke skal være varsom med at dosere den slags. I øvrigt klassisk kaffe og chokolade smag, men ikke så sød samlet. Imperial stouts fås nemt bedre, 3 skumfiduser.

Blue Whale, 18,7 % imperial stout fra Psychopipes/Hyllie bryggeri. Som forventeligt ret cremet og sød, med masser af chokolade men også noget sprut (whisky?). Mon den har været en tur i tønden? Kunne måske godt have ønsket lidt mere kant, men efter at have smagt en hel del syrligt tidligere, er edn en dejlig pleaser. 4-5 skumfiduser.

Batch #30, 12 % oak aged imperial date stout fra Nerdbrewing. Meget mørk, kompleks og intens duft - mest frugt (dadler, men den association nok mest fanget pga. navnet). Lækker cremet smag, med kaffe, bitter chokolade, dadler (som jeg ikke er den store fan af, så det er længe siden jeg har smagt den frugt som reference). Afslutter med en fin bitterhed. Superlækker, 5-6 skumfiduser.

Nova bruin, 7,5 % sour/bruin fra Brekeriet. Sidste øl, og en god mundrenser ovenpå en del imperial stouts. Lige dele frugt og syrlighed, fanger nok ikke så meget en klassisk bruin karakter. Lidt træfad ligger i bunden. Fin afslutningsøl, 4 skumfiduser.

Og til sidst pænt fyldt

#2086-2105





fredag den 3. januar 2020

Opsamling fra Amager

Jeg fik ikke sidste år fulgt løbende med alle de dejlige udgivelser fra Amager bryghus. Udover de mange flaskeaftapninger, har de jo også specielle månedens fad, og med deres to åbnede taprooms, regner jeg med at det fortsætter. Her et spædt forsøg på opsamling og så må jeg glæde mig over dem, jeg fortsat har til gode.

Black Rituals, 10 % double mash imperial stout, i samarbejde med Voodoo Brewery, Pennsylvania. Kulsort og uden megen skum. Dufter af mørkt brød, sirup, gærede stenfrugter og sødme. En kort initiel chokoladesødme åbner ballet, men fortrænges hurtigt af ristet brød, kaffe, lidt frugt, varmende alkohol og en pænt bid bitterhed, der får assistance fra en tør astringens. Martin fra stovt.dk siger man ikke må drikke stouts lige efter flaskning. Denne har nok to måneder på bagen, men virker endnu lidt uregerlig, som en kåd hundehvalp , der bider og tygger i alle retninger. Jeg har ikke en kælder som Martin til at lave gemmeeksperimenter, men kan forestille mig, at denne kunne blive en stor, sort blød og behagelig Newfoundlænder, når den blev voksen. Alligevel er der så meget godt i den allerede nu, at den godt kan tåle 4-5 skumfiduser uden at rødme.
Erdbeer-liebe, 4 % Amager sour med jordbær og laktose. En bryg fra foråret som jeg ikke tidligere har gnasket mig igennem. En ret intens duft af jordbær lige ved kapselløftning og selv om det damper lidt af/bliver fortyndet i et glas, så bemærkes det stadig i en grad, så det overdufter den sure våde karklud. Smagen er frisk syrlig uden på nogen måde at være stram og sødes lidt af jordbærsmag og blød mundfornemmelse. Fint samspil og I må da godt fortsætte med at lave sours, Amager! 4 skumfiduser.
 
Peg Puff, 5 % pale lager i samarbejde med Transient Artisan Ales. Ikke just en hyppig brygget type fra Kastrupbryggerne. Etiketten lover dog udover en traditionel Saaz humle også flere amerikanske varianter. Duften antyder dog ikke nogen overdreven aromahumling, det er klassisk undergæret med brød, korn og græs. Smagen er også ret stiltro, med korn, brød, let krydret og medium slutbittert. Afvigelser inkluderer en lidt cremet mundfulde og en let citrus smag, der spiller pænt sammen med bitterheden. Jeg synes jeg på nettet kan finde en trend/ønske om at gå tilbage til klassiske dyder, herunder pilsner. Hvis de bliver lavet lige så godt som her, så fred være med det, sådan en vil jeg sagtens kunne nyde. Men når det er sagt, så vil jeg nok ikke knappe sådan en op først fra Amagers righoldige sortiment/bagkatalog. 3-4 skumfiduser.

Extravaganza!, 5 % farmhouse ale med kvæde. Dejlig staldduft, der lover en tør oplevelse. Jeg er pjattet med Brett smagen og her er den tydelig, uden at være dominant. Den suppleres af en frugtsødme som er let sur bagest. Tror mere det er kvæden end humlen. Alt i alt spiller det rigtig godt sammen. Mange flere af den slags, Amager! 5 skumfiduser.



Sarah's secret, 11,5 % imperial pastry stout, Amager bryghus i samarbejde med Bearded Iris Brewing, Nashville. En af øllene fra årets samarbejde med amerikanske bryggere. Dufter markant af kakao og vanilje. Brygget er næsten hvinende sødt, med masser af chokolade, karamel, kakao og vanilje, sidstnævnte i et omfang som jeg normalt ikke bryder mig om, men her drukner det i heftig chokolade og en vis mængde alkohol i det dobbelt-mæskede bryg. Jeg er ikke sikker på om jeg har smagt en Sarah Bernard kage, så jeg ved ikke om øllet ligner den, men det her er noget af det tætteste jeg er kommet på flydende kage. Og selv om det i bund og grund er alt for sødt, fungerer det. Fire sukrede skumfiduser.



 #2081-2085

tirsdag den 31. december 2019

Afslutning på året 2019 - Penyllan

Penyllan blev for nylig kåret som årets danske bryggeri herfra, så derfor må det være passende at afslutte året på bloggen med at smage de to øl jeg hjembragte fra deres industrielle-pittoreske lokation på havnen i Tejn.
 
Terry, 6 % sour ale med hindbær. Når man skal anmelde Penyllans øl, skal alle sanser skærpes for øllene tilbyder mange nuancer i duft og smag. Duften fra Terry indeholder hindbær, syre, sherry, korn, træ og lakrids, lidt spøjst. Smagen er først intens frugt, hindbær med balsamico. Dernæst en pæn syrlighed der nok kræver tilvænning, men det stadie er jeg heldigvis kommet over. På etiketten bliver eftersmagen beskrevet som tør som te, og det kan jeg følge, med en let astringens i syren. Det er fuldt på højde med svenske Brekeriet, et andet favoritbryggeri, og nok også overgået, med hvad jeg fornemmer som en større dybde i smagsbilledet, hvilket vel også afspejler de 3-4 år den har været undervejs. Imponerende at starten til denne flaskes indhold gik i 2015. Fem skumfiduser.
 
 

Roxy, 12 % old ale, lagret på bordeaux- og cognacfade, og blendet med lidt syrlig barley wine. Penyllan vil heldigvis aldrig lade sig begrænse af stilarter og har her sammensat en festhumørbombe. Den præsenterer sig med rødvin(sfad) i næsen og en let kirsebærsyrlighed. I smagen er der mere sødme, næsten chokolade, sammen med sure kirsebær, mandel og mørkere frugter. Stadig mere rødvin end cognac, selv om der er en varmende alkohol i den forbløffende lette øl. Eftersmagen ender bittert fra træ og syre og let udtørring. Dejligt mix af sød chokolade og sure kirsebær, næsten som i små chokoladestykker med fyld. 5 skumfiduser. 
 
 
 
Værdig og passende afslutning, synes jeg.
 
#2079-2080

fredag den 27. december 2019

Jul fra Fanø

Jeg var heldig at falde over et par øl fra Fanø Bryghus, der desværre sjældent ses i de butikker jeg frekventerer. De kommer med som sene deltagere i den reducerede juleølsgennemgang.
 
Fruit cake, 5 % belgisk ipa med tilsat ananas, mango, abrikos og appelsinskræl, fra Fanø bryghus. Tydelig frugt i næsen hvor i hvert fald ananas og mango bemærkes. Der er også en lidt spids afslutning. Smagen er en stor del frugtcocktail og en mindre, men alligevel tydelig gærandel. Den er som henad i en saison, med krydrede, bitre noter som peber og koriander. Belgisk ipa synes jeg normalt er en misforståelse, gæren passer ikke sammen med den megen humle, men i denne aftapning med alt dens tilsatte frugt går det bedre. 4 skumfiduser.
 
 

Get scrooged, 8 % humlet red ale. Min næse mødes af megen karamel, men det virker knap så sødt. Derudover også en del humlearoma med karakter af fyr og skovbund. Superblødt glider første slurk ind og smyger sig om tunge og smagsløg. Det er karamelsødt, men også lidt tørt på samme tid og bakkes op af humlen der med fyr, træ og bitter appelsin giver fin modvægt. Minder vel lidt om skotsk (red) ale i moderne fortolkning, og det er jo ikke skidt; de 4-5 skumfiduser er således velfortjente.
 
 

To lidt atypiske men rigtig fine bud på juleøl.
 
#2077-2078

søndag den 15. december 2019

Tungt, sort samarbejdssbryg

Batch 200, 15 % imperial stout, et samarbejdsbryg mellem bryggere fra Nørrebro bryghus, Bad Luck Brewing og Kongebryg. Intens duft af rosiner, finger og anden tørret frugt, lidt kaffe og let ristede noter. Brygget er helt fladt, helt uden karbonering. Megen tørret frugt, sødme fra mørk chokolade, kaffe og røg, en del alkohol der er varmende, men alligevel mindre fremtrædende end hvad ud fra de 15 % ellers kunne forvente. Stor slutbitterhed. Det er en dejlig øl men jeg ville gerne have haft lidt spræl i glasset og munden. Det bliver fladt og lidt støvet hvilket er synd. Også flot indpakning med voksforsegling. 4 skumfiduser.


#2076

lørdag den 14. december 2019

Amager julebryg 2019

Amager julebryg 2019, 6,5 % amber ale i amerikansk stil. Ikke en stilart danske øldommere har beskrevet, men den amerikanske variant har den med i deres stilartsguide. Ganske maltet med karamelsmag, og stort set ingen humlesmag, kun en let bitterhed vidner om brugen af den ingrediens. Lidt spøjst, at den er så tilbageholdende i den karakter, når nu man kender Amagers forkærlighed til humle, men her har de holdt sig den maltede udgave, der er lige så "korrekt" som mere humleaggresive varianter. Det søde bliver måske lidt for klæbrigt, lidt for meget "hvidt sukker" i smagen i det lange løb, men jeg gav ikke op for flaskens 33 cl. 3-4 skumfiduser.

 
#2075

Danish Beer Blog Awards 2019 - årets ølbutik


Der kom lige en kategori mere med i det store awardshow og det passer mig fint, at jeg så igen kan lovprise Høkeren, Ravnsborggade 13, 2200 København N.

I en tid hvor mange webshops byder sig til med kæmpeudvalg, enkelte supermarkedsafdelinger giver en initiativrig medarbejder lov til at fylde hyldemeter efter hyldemeter med dejligt øl og også vinbutikker begynder at få fornuftigt udvalg i sortimentet, så bliver små butikker som Høkeren presset. Men, hvis bare man gør sig selv den tjeneste at komme forbi og træde ned i kælderen, så vil du få en personlig betjening, et glas fadøl mens du kigger på varerne og en snak med Gyda og de andre kunder i butikken om stort og småt.

Udvalget er bredt, med dansk og udenlandsk men det der virkelig trækker er den gode stemning der hersker. Vi er næsten en stor familie, os der handler der, og kommer man en fredag eftermiddag, er det næsten lige som en fredagsbar. En gang om året holder Gyda også julestue for (stam)kunderne som blandt andet bliver trakteret med hendes hjemmelavede gløgg.

Der er i dag yderst få specialbutikker med vidende ejere/ansatte og dem bør man støtte, hvad enten de sælger fisk, ost eller øl. Min cykel kender vejen til Høkeren, og ruten er den samme som hjemturen fra arbejde. Jeg håber butikken vil eksistere mange år endnu.