søndag den 5. maj 2024

Penyllan release 2023

Emily, vintage 2017, 8 % golden alle fra Penyllan. Lagret med gærrester i et brugt sherryfade.

Gylden, næsten orange øl, med et livligt hvidt skum, der næsten af sig selv kom op af flasken ved åbning, men jeg var parat. En frisk citrus duft er sammen med en mere balsamisk eddike det første og største aromatiske indtryk. En let karamelliseret note og vådt træ mærkes også. Smagen indleder mere sødt end duften lægger op til, og indeholder appelsin, melon, træfad, tannin og lidt stram eddike, der heldigvis kun svagt er til stede. En smule honningsødme fanger jeg lige ved nedsvælg. Klassisk humlesmag og -bitterhed finder jeg ikke i denne øl, der nok mere er en sour end en golden alle, men samtidig er skruet godt sammen, med masser af små elementer, der stykket sammen giver en rigtig fin smagsoplevelse. Fire store skumfiduser.


En af fire øl frigivet i 2023; jeg har en mere stående, må se at finde de to øvrige og så i øvrigt være klar til årets release.

Og lad os ikke vente, men smage den anden allerede i samme opslag:

Rie, årgang 2017, 7 % amber ale, lagret på bourbon fad med eg og karamelliserede æbler. Initielt en lidt spids eddike duft der efterfølges af æble og blød, lys karamel. Smagen er todelt, først træ, syre og sur frugt, derefter opblødning med en del maltsødme, vanilje og fudge. Slutter igen over i en lidt eddikeprægede syrlighed. De to dele harmonerer rigtig godt, spiller op mod hinanden og hæmmes ikke nævneværdigt af modparten. Er det noget Penyllan kan, er det at skrue ders øl sammen af mange enkeltdele, der symbiotisk forenes. Det går sjældent galt, ofte rigtig godt og her i den absolut høje ende af skalaen. Fem-seks skumfiduser. 

 #2305-2306

mandag den 1. april 2024

Snipniff brewing

Nyt bekendtskab for blogbestyreren, selv om de er etableret tilbage i 2021. Jonny fra England er bagmanden og de brygger i Trekroner. Begge øl fundet i Wika Meny, Køge.

Grace and Percy, 7 % Baltic porter. Ret diskret duftende, med en anelse mørkt brød og noget sødmefuldt. Smagsmæssigt er det også en noget sliksød variant af baltisk porter, som jeg ellers plejer at opleve med noget mere kant. Jovel, der er chokolade, og noget mørk fylde, men der mangler lidt modspil. Fornemmes også en smule tyndbenet, trods de 7 deklarerede alkoholprocenter. Tre skumfiduser betyder jo at den er OK, men ikke fantastisk.

Do they have fog in Denmark? 8 % dobbelt IPA. En del af serie, hvor de bruger forskellige humler i samme basisopskrift. Synd, at de så ikke skriver et ord om hvilke humler, der er i denne dåse.Tung, maltet, parfumeret duft, med noter af ananas og fersken og sprut. Heller ikke en letvægter i munden, meget fyldig, med tyk frugt og varmende, næsten sprittet alkohol. Jeg bliver nok aldrig rigtig glad for de tunge IPA, så min måske lidt beskedne tildeling af skumfiduser afspejler mere det, end at det skulle være en dårlig øl. To-tre skumfiduser, og ikke en serie, jeg vil forfølge at smage. 


OK øl fra Snipniff, men måske er der en pointe i, at jeg ikke har hørt om dem før. 

#2303-2304

lørdag den 17. februar 2024

Røg og dump

Bloggen er i dag lidt som det sixtinske kapel; her stiger der dog både sort og hvid røg op af glasset ...

Black smoke, 9,6 % imperial stout med røgmalt, fra Det Lille Bryggeri. Der er tydelig røgduft i aromaen, delvist iblandet spirituosa, hvilket må skyldes den tørverøgede whiskymalt. Den anden røgmalt i brygget stammer fra tyske Bamberg, og så bliver det ikke meget bedre eller mere autentisk. I munden er der en noget rodet slåskamp om min opmærksomhed. Stoutens tyngde og chokoladesødme kæmper med den ligeledes lidt søde og røgede whiskymalt om min opmærksomhed. Jeg synes røgen ender med at blive af den mere fugtige slags og ikke en tør, frisk røgsmag. Spiritussen føles som spiritus og ikke som en varmende og supplerende ingrediens. Røgen vinder, men ikke på en elegant måde og måske er det sværere at samkoge røgmalt med øvrige ingredienser i de mørkere og tungere øl stilarter. Der afsluttes ret bittert, som ikke virker som om det stammer fra humle, men mere har en træagtig karakter. Ikke helt behagelig oplevelse. Jeg kan snige mig op på to skumfiduser, og sende sort røg op.
 

Smoking Rye, 6,2 % røgøl fra Det Lille Bryggeri. Igen er der både tysk røgmalt og whisky malt i flasken, og som noget andet, rugmalt. Håber det ender bedre end forgængeren.
Duften antyder en noget lettere og luftig omgang røg, som fra tørt brænde. Samtidig så kraftig, så malt- og humleaftryk i aromaen skjules. Røgen er også det første og kraftigste i smagen, men optræder på en meget mere behagelig og trods alt mere diskret måde, end i Black Smoke. Malten understøtter og den store andel rugmalt giver en lidt mere rå profil. Whiskymalten er heldigvis næsten fraværende i smagsbilledet. En lille anelse humlesmag bemærkes til sidst. Røgen er stadig ikke subtilt udtrykt, og kan sikkert virke skræmmende. Jeg kan godt klare mosten og hoster op med fire skumfiduser til en noget mere harmonisk øl. Så en pave/vinder er kåret, og hvid røg stiger sagte op ...
 

 
 #2301-2302

torsdag den 15. februar 2024

Gensyn

The immortal soldier, 11 % dobbelt mæsket imperial stout fra Ghost Brewing. Spøgelserne dukkede pludselig op i den lokale Østerbro vin og spiritus, med fire dåser, hvoraf jeg har smagt de tre før, da de var flaskebårne. Det forhindrede mig dog ikke i at gensmage dem. Men indlægget skal kun handle om den, jeg ikke har smagt før.

Duften skræmmer en smule, for der er et umiskendeligt aftryk af vanilje, selv om det ikke er opført på ingredienslisten. Ellers er der mørk chokolade, kaffe og tobak i rigt mål. Smagsmæssigt holder vaniljen sig heldigvis længere tilbage, selv om den lige er ved at blive for meget for den næsten vanilla-fobe blogbestyrer. Som i aromaen, er der også mørk, bitter chokolade, mørkristet kaffe, let røg, og varmende alkohol i smagen.

Ghost Brewing laver fortsat nogle særdeles potente mørke øl, også baseret på gensmagningen af de kendte, men hvor jeg dengang syntes, at flere af dem havde et fint humlebid, så er det nu forsvundet og der er dukket mere vanilje op. Ikke just den retning, jeg helst havde set udviklingen gå. Denne øl tildeles fortjent fire solide skumfiduser. 


 #2300

tirsdag den 13. februar 2024

Vildt fra Norge

Ambience, 6 % wild ale fra Lemvig og deres Rackhouse serie. Lagret i 24 måneder i amerikansk Zinfandel tønde. Rackhouse serien indeholder så vidt jeg kan se både en del, de kalder Norwegian cultures, som denne hører til, samt en Dark series. Sidstnævnte er der flest af på deres hjemmeside.

Aromaen indleder ret skarpt med en frisk syrlighed henover æble og hindbær. Syren giver association til yoghurt. Smagsmæssigt starter den overraskende blidt med en del syrligt æble og melon, men så kommer vildskaben fræsende med intens syrlighed, noter af træ, mens bagkanten igen bringer lidt blidere oplevelser i form af meget let karamel. Jeg synes ikke rigtig, at jeg opfanger noget rødvin, det er kun træsmagen fra tønden, jeg smager. Samlet er der ingen tvivl om, at dette er en vildgæret øl, og man skal nok ikke begynde vandringen af den sure ølsti her, for så risikerer man, at turen bliver kort. Jeg er heldigvis kommet mig over de første skridt på den vej, så derfor kan jeg med sindsro give fem skumfiduser. 

Det er lang tid siden jeg har haft noget i glasset fra Lervig, men de fortsætter med at præstere og udvikle sig. 


 #2299

onsdag den 17. januar 2024

Mørk start

Der er nogle, der starter året hvidt, med en hel afholdsmåned. Det gør Dude Beering ikke ...

Turn on the dark, 12,4 % blend af fadlagret imperial stout og fadlagret barley wine fra Fanø Bryghus. De påstår selv, at de eksperimenterede en del og måske drak/smagte for meget, før den rette blanding var fundet. Der er tre forskellige fadlagrede imperial stouts og en enkelt fadlagret barley wine i flasken. Det kan kun gå ga..øh godt.

Det starter med en kraftig aroma af rosiner, tobak, chokolade og noget alkohol, som de selv anfører på flasken er bourbon. Således ført på rette vej, giver det mening. Den ret tykke væske indeholder lige dele bitter chokolade og sødlig bourbon, som holder hinanden fra at overtage scenen fuldstændig. Mindre roller udfyldes af våd tobak, tørret frugt, træagtig astringens og kaffenoter. Det er voldsomme sager både i smag og alkohol, og den halve liter blev nydt over en times tid. Mindre kunne ikke gøre det. Jeg smager mest, hvis ikke udelukkende imperial stout og ikke barley wine, og hvis der har været andre fade på spil end bourbon, kan jeg ikke sætte navn på typen. Men alt i alt en af de slags fadlagrede øl, hvor jeg godt kan se en mening med det. Ret god, 5-6 skumfiduser.


Promises kept, 13% fadlagret barley wine fra Pleasanti Street og Fanø Bryghus. Har lagret halvandet år i et armagnacfad. Måske har den været en del af blandingen i foregående øl, her er den i hver fald ren. Grundbrygget er en øl, Promises made, som jeg ikke har smagt, og derfor ikke kan holde op mod den lagrede version.



Intenst duftende af tørret frugt, chokolade, tobak/røg og spiritus. I smagen kommer desuden sukker, karamel, lakrids og træ frem. Lidt sprittet smag og det er jo nok lagringen der giver det. Ellers umiddelbart noget lettere og ikke så tung som en barley wine, næsten en elegant version af øltypen, uden at det bliver letsvævende som en pale ale. Kompleks og ikke subtil, bør nydes i roligt tempo. Fire skumfiduser. 

#2297-2298

onsdag den 3. januar 2024

Fødselsdagsgaveøl

Jeg fik en eksklusiv, estisk og særdeles fadlagret øl i fødselsdagsgave fra min søde kæreste.

Surmapatt, 13 % fadlagret imperial porter fra estiske Pühaste. Trippellagret på Sauternes-, portvins- og whiskyfade. Meget sødlig duft, med chokolade, rosiner, figner, whisky og kaffe. Ret flad øl, der må have mistet pusten efter de tre runder i tønderne. Sød indledning, der hurtigt følges af whiskynoter og alkohol. Her er der også vanilje at finde, udover elementerne beskrevet før. Nederst noget svagt, rødlig frugt. Jeg kender ikke den rene Surmapatt, så jeg ved ikke, hvor meget ekstra, der er tilført, men alle tre ophold fornemmes, med whiskyen stærkest, og portvinen svagest. Det måtte godt have været let omarrangeret, hvis jeg skal komme med et enkelt ankepunkt til den dejlige og komplekse øl. Fem skumfiduser og mange tak for den fine gave!
 

#2296