søndag den 29. marts 2020

Ugly Duck

Ugly Duck er blevet lidt af et smertensbarn for mig. De var mere end lovende, lavede rigtig godt øl og var blandt de absolutte favoritter blandt danske mikrobryggerier. Så da de lancerede en crowdfunding for at udvide og kaste sig ud i produktion af syrlig øl, donerede jeg . Ikke mere end jeg kunne tåle at tabe, hvilket var godt. Kort tid efter indgav de konkursbegæring og investeringen var tabt. Hvad de vist over 400.000 kr. det lykkedes dem at få ind blev brugt til, er aldrig blevet belyst over for os der bidrog. Så kan man jo tænke det værste. Direktøren forsvandt og i en tid hang To Øl på ham. Vestfyen overtog Indslev/Ugly Duck og min interesse forsvandt dobbelt. Jeg ved ikke rigtig hvad der gjorde, at jeg købte denne triplet, for min hukommelse er som en elefants og tilgivelse er lige så sjældent som næstekærlighed hos Støjberg. Vil det være mig muligt at bedømme øllene sagligt? Jeg ved det ikke, men nu har jeg ridset forudsætningerne op. Lad kapslerne ryge af flaskerne.

Crumble, 5,9 % brown ale. Brygget i amerikansk stil. Lidt overraskende er røg noget af det første jeg bemærker i duften. Malt, mælk og chokolade er andre elementer. Den fornemmes smagsmæssigt umiddelbart ret tør, med en tendens til astringens. Der er røg, brændt træ, lakrids og karamel i smagen. Jeg havde haft den stående et stykke tid inden jeg samlede mod til at åbne tripletten og det er nærmest et halvt år siden den blev aftappet, hvilket gør, at humlesmagen og også  humlebitterheden er af den afdæmpede slags. Helt aggressiv amerikansk er den ikke, og den kommer lige over det let interessante niveau, der omsat til skumfiduser bliver til 3-4.


Rio Grande Blood, 12 % imperial stout. Havsalt og karamel udgaven, dvs. tilsat efter brygning. Klar vaniljeduft, næsten blomstret. Kakao og chokolade er andre søde duftindtryk. Smagen er sød på flere niveauer - først chokolade, kakao og vanilje, derefter en tyk smag af karamel, der næsten ender stærkt. Salt er der ikke meget af, og en slutbitterhed forsvinder i al den næsten vamle sødme. I små velafmålte portioner er det fint, men hurtigt bliver det for klistret. 4 små skumfiduser.



Rio Grande Blood, 12,5 % imperial stout. Rum Ball edition. Rom således tilsat efter brygning, og ikke suget fra fadlagring. Vaniljeduften er i denne helt forsvundet. Jeg fanger kun noget som jeg i mangel af bedre vil beskrive som nyvasket gulv. Også chokolade og mørke frugter, men meget svagt. Smagsmæssigt er den også sød, men ikke fuldt så meget som i den karamelpimpede udgave. Lidt mørk frugt og kun svag antydning af rom/alkohol gør alligevel oplevelsen har slagside mod det (for) søde. Heller ingen egentlig bitterhed. Lidt bedre end ovenstående, så 4 skumfiduser.




Ugly Duck genvinder ikke umiddelbart en plads i mit hjerte eller min mund.


#2111-2113

søndag den 23. februar 2020

Russisk øl


Russisk øl er lige så sjældent på disse breddegrader som hvid jul. Det sidste ved jeg ikke hvem der kan gøre noget ved; det første har Høkeren givet os mulighed for at opleve. En øl fra Victory Art Brew fra Moskva.

Bonzo, 5 % pale ale. Duften er diskret som er et mere neutralt ord end kedelig; til nøds kan jeg mærke lidt tropisk frugt. Smagen matcher fint duften, her er ikke meget at komme efter andet end korn, grapefrugt og en lidt skarp bitterhed. Den er formentlig produceret og tappet for trekvart år siden, hvilket ikke overraskende ikke har bekommet den vel. To skumfiduser.


Det er vist ingen grund for danske mikrobryggerier at frygte en russisk invasion på ølfronten. 

#2110

fredag den 21. februar 2020

Mærkelige øl #1

En ny serie med en række øl, der er "mærkelige" på forskellig vis; enten ved valg af ingredienser, blanding af stilarter eller blot navnet. Sidstnævnte mulighed åbner for mange kandidater til denne gennemgang. Men der lægges ud med en øl med svamp!

Mushroom Vadehav, 6,5 % brown ale fra Fanø bryghus. Lagret på mælkehatte i over en måned. Det har jeg ikke set/smagt før. Duften er en blanding af karamel, træ og umiskendelig efterårssvampeskovbund. Smagsindtrykkene er i den lette, underspillede ende, med karamel, malt, tørret frugt og en smule generisk svamp. Selv samler jeg kun rørhatte, champignoner og kantareller så jeg kender ikke smagen af mælkehatte. Som jeg har forstået det, bruges de også mest som smagsgiver. Det fungerer fint her, hvor basisøllen er af klassisk tilsnit uden megen humle. Svampene giver en umamismag som klæder øllet rigtig godt. Det er godt set, så 5 store skumfiduser.

 #2109

fredag den 14. februar 2020

Dejligt norsk

Jeg kan som regel godt lide det Lervig laver, når man ser bort fra de mest almindelige i deres sortiment. Her drikkes en tung og fyldig stout.

Toasted maple stout, 12 % imperial stout fra Lervig, brygget med ahorn og vanille. Den afgiver en spøjs frisk træduft, med noter af noget mineralsk opløsningsmiddel. Jo jo, men ikke på en vederstyggelig eller sundhedsskadelig måde. Derudover maltsødme. Smagen er først intenst sød med chokolade og malt. Det følges hurtigt op med noget alkohol og mørke stenfrugter. De fra duften nævnte friske grene dukker også op i smagen, ligesom en fin citrushumle lukker smagsindtrykkene før slutbitterheden afslutter festen. I sandhed en cocktail med en varieret og pænt harmonisk smagsudvikling. Lervig imponerer ofte og måske hertillands lidt i det stille, hvilket er en skam. 5-6 skumfiduser.




#2108

lørdag den 8. februar 2020

BRAW

Der sprøjtes IPAer ud i en lind strøm, herunder også underarten New England IPA. Den var forfriskende anderledes den gang den blev opfundet, men nu er den næsten bare en i mængden. Her har jeg fået fingrene i to fra BRAW, som finder det nødvendigt at have flere af slagsen i sortimentet. Giver det mening? Kan jeg smage forskel?

Mundane Monday, 5,7 % økologisk NEIPA fra BRAW. Der er en liflig duft af ananas og appelsin, altså en lidt blid indgang. Det blide fortsætter i smagen som vanligt for typen og er blød med samme frugtsmage som duften udlovede, plus lidt antydning af passionsfrugt. Det afslutter med en snert af citrus skal-bitterhed og udtørring, hvilket giver den et lille ekstra bid. Fire skumfiduser.



Friendship Juice, 6,5 % økologisk NEIPA fra BRAW. Mere diskret aroma, består mest af grapefrugt. Smagen er også en tand mere frugtsyrlig end dens partner længere oppe. Begge bryg indeholder havre, mens denne desuden har hvedemalt (udover bygmalt i begge, naturligvis). Det gør den en smule blødere og sammen med en lidt mindre karbonering, føles denne blødere og mere indsmigrende. Samme let bitre eftersmag. Fire skumfiduser også til denne dåse.



Så ja, jeg kan smage forskel. Har verden så brug for begge og de tusindvis af andre lignende NEIPAer? Næ, vil fornuften nok sige, mens mit indkøb, smagning og blogskriveri antyder det modsatte. Vi er nogle for hvem kun det nye er sjovt. Måske jeg skulle tage mig lidt sammen?

#2106-2107

fredag den 17. januar 2020

Great Swedish Beer Festival

Bloggens læsere vil vide, at jeg har stor kærlighed til svenske Brekeriet og deres syrlige produkter. De er dog blot en ganske lille del af mikrobryggeriscenen i Sverige, der tæller over 300 bryggerier, ja måske endda 400, hvoraf langt de fleste er ukendte i Danmark.

Great Swedish Beer Festival holdt  lørdag den 26. oktober deres første festival. Festivalen er udelukkende helliget svenske mikrobryggerier. Godt 100 bryggerier havde meldt deres ankomst i Malmö og de serverede hver to gange to øl i en tidlig gul session (11-15) og en senere blå session (17-21).

Jeg fik for over et halvt år siden mulighed for at købe en billet til let reduceret pris gennem tidligere danske Rocket Brewing Company og tog lørdag formiddag over for at smage mig igennem (dele af) den gule session.

Festivalen foregik i Slakthuset MMX, i behagelig gåafstand fra Malmø station. Lokalet var sådan set fint nok, det led dog som Lokomotivværkstedet i København, af en forfærdelig akustik. Der var masser af siddepladser og i starten var der rigtig god plads. Selv en tørstende svensker venter nok til efter kl. 12 lørdag med at indtage øl!

Kort efter åbning
Der var lidt langt mellem skyllestationerne, men ellers var forholdene som sagt fine. Hvert deltagende bryggeri havde meget demokratisk fået en stand af nøjagtig samme størrelse, og her kunne der lige klemmes to mand M/K ind.

Så begynder det at blive et tilløbsstykke
Festivalen var delt op i to sessioner, som man ser en del steder, og øjensynlig også nu til Danske Ølentusiasters Festival i år. De eneste der får glæde af den slags logistik er arrangørerne, som kan sælge x antal ekstra billetter til dem, der vil smage øl, der er forbeholdt specifikke sessioner. Jeg forstår ikke hvorfor der ikke er nogen der protesterer mod den slags. Jeg fik nu nok at smage, men jeg synes det er stærkt betænkeligt at dele sådan en festival op i flere halv-, eller kvartlege. Og ikke alle bryggerier havde det med til min session, som det var angivet i programmet, men det var jo nok bare en enkelt svipser eller to. Og åbningsøllen for mit vedkommende (se nedenfor) ville jeg da meget nødigt have set i den blå session, men nu var jeg heldig. Jeg orkede ikke at studere øllisten for den blå session, så slap jeg også for potentielle ærgelser over ikke at få smagt ønskede øl.

Betalingen for øllet foregik via en app, TicketCo Wallet, hvor man kunne sætte penge ind på forhånd. Enhedsprisen var 25 svenske kroner per smagsprøve og man fik som hovedregel 10 cl for pengene, i enkelte tilfælde mindre. Jeg købte mig 20 stykker som med den svenske kurs endte i 350 danske kroner. Efter de indledende ord, må det være på tide at skrive nogle få, men ikke desto mindre oprigtige ord om de tyve smagte øl.

Stormaktsporter, 9,2 % imperial stout fra Närke Kulturbryggeri. En småt legendarisk øl, med kæmpe kultværdi. Især fordi jeg havde hørt den var udgået og ikke blev brygget længere. Dog hørte jeg rygte for et års tid siden om at den ville blive brygget og sørme om ikke den var at få - helt uannonceret i programmet. Der var røg, kaffe, bitter chokolade, rosin, figen, let syrlighed og tør astringens i en rigtig lækker øl. Burde måske have varmet smagsløgene lidt op inden, og gerne have fået en lidt større portion, men 5 skumfiduser. Jeg turde ikke vente, tænk hvis den løb tør!

En mand og hans øl

Tilda, fra Vild serien 5,6 % barrel aged sour fra Brekeriet. Duften indeholder både syre og sur fermentering. Syrlig smag både fra havtorn, Citra humle og fermentering - humlen er sikkert mindste spiller. Let og forfriskende i vanlig fin stil. 4 skumfiduser.

3YO, 6,5 % lambic fra Sahtipaja. Stritter virkelig i munden. Fornemmelsen er superblød, smagen er superskarp med riv i træ-eddike-syren. Vinøse toner og abrikos. Tilvænningssag, 4 skumfiduser.

Befjädrad, 4,9 % kveik pale ale fra Hasse Fasan. Meget humlefrugtig duft. Blød og lækker, en noget flygtig frugtsmag af melon, fersken og mango. Ikke megen vildskab eller farmhouse som den norske kveikgær ellers kan tilføre. 3 skumfiduser.

7 day ipa, 4,9 % kveik session ipa fra Vega. Dufter af appelsin. Let, næsten tynd øl, med en initiel appelsinsmag, der hurtigt bliver ret bitter. Ingen kveik-karakterer her heller; næsten kedelig. 2-3 skumfiduser.

Bière de Apricot, 6 % brett fruit ale fra Åre bryggcompagni i samarbejde med Örebro brygghus. Tydelig duft af abrikos, ligeledes markant i smagen. Ingen brett overhovedet. Virker mest som en ret ordinær ale, godt pimpet med frugt. 2 skumfiduser.

Mangonificient, 7 % mango kveik ipa fra Giant Brothers Brewing. Duft & smag af mango, blød og lækker som NEIPA, men igen, hvor er kveiken? 3-4 skumfiduser.

Stå inte där och sura - blåbär och vanilj, 6 % sour fra Bearded Rabbit Brewery. Lækker farve! Syrligheden er en pæn fordeling mellem fermentering og frugt. Vaniljen er heldigvis meget underspillet. 3-4 skumfiduser.

Jeg har et svagt punkt for røde øl - her souren fra Bearded Rabbit
Goosberry Rain, 4,3 % berliner weisse med stikkelsbær, vanilje og citron fra Rocket Brewing Company. Lang tid siden jeg som barn plukkede varme stikkelsbær og trykkede frugtkødet og -saften ud i min spæde mund. Synes at jeg med denne øl får et flashback til barndommens uendelig lange sommerferie i 1970erne. Der er også en måske overraskende træsmag med i en fin, let syrlig berliner weisse. Fire skumfiduser.

Skoglunds Blåbär sour, 4,8 % fra Friends Company Brewing. Brygget med blåbær og vanilje. Her kan man smage vaniljen og den giver faktisk mening som et sødligt modspil syren og syrligheden i øllet. Blåbærrene er også at smage. 4 skumfiduser.

Grand Cru, 5,4 % old bruin fra Snausarve gårdsbryggeri. Her er træ, let rivende syrlighed og vin - rigtig lækker svensk old bruin. 4-5 skumfiduser.

Put a lingon it, 4,5 % Florida weisse fra Rajraj. Stilen er som berliner weisse, men med (mere) tilsat frugt, her tyttebær. Den blev serveret med ekstra frugtpuré og revet ingefær. Har en fin blanding af frugt og syre, iblandet lidt træfad og vanilje. Ret lækker, 4-5 skumfiduser.

Red Night, 5,5 % rød ipa fra Keane Brewing. Havde forventet noget mere maltsmag fra edn røde del af navnet, og mere humle fra ipa angivelsen, men blev skuffet over et rimeligt tyndt bryg, der ender ret bittert. 2-3 skumfiduser.

Skypunch, 11 % imperial stout fra Sydkustens gårdsbryggeri. Mest en frugtduft af den mørke og tørrede slags - figen, rosin og dertil lidt kaffe. Tør, medium sød chokolade og stenfrugter i smagen. Fin øl, synd at den blev serveret for kold. 4-5 skumfiduser.

Hel, 8/9 % imperial stout fra Häxkitteln. Lidt tynd øl, uden at det på nogen måde bliver session men jeg ville forvente lidt mere af en imperial stout. Bryggerne bag disken var heller ikke helt enige om styrken, der var oplyst til 8 % i programmet, men 9 % på tavlen bag disken. Smagen indeholdt chokolade og en anelse syrlige kirsebær og så fadede det ud. Let kedelig, 3 skumfiduser. Et batch frigivet på Systembolaget i september 2019 var åbenbart inficeret - de tre anmeldelser på Ratebeer melder alle om oversprøjtede køkkener.

Fin etikette
Skogstokig, 6,8 % west coast ipa fra Brygglabbet. "Omvendt" med mere frugtsmag end bitterhed, som jeg nu nok, her en del år efter WCIPA bølgen for første gang skvulpede ind i min mund, ville forvente. Ikke decideret dårlig, men ret kedelig. 2-3 skumfiduser.

The Mole, 8,8 % imperial stout fra Nyköping Brewing Company. Med chili og kakaonibs. Igen en lidt tynd imperial stout, hvor kakaoen nok smages, mens chilien er fraværende. Ikke at man ikke skal være varsom med at dosere den slags. I øvrigt klassisk kaffe og chokolade smag, men ikke så sød samlet. Imperial stouts fås nemt bedre, 3 skumfiduser.

Blue Whale, 18,7 % imperial stout fra Psychopipes/Hyllie bryggeri. Som forventeligt ret cremet og sød, med masser af chokolade men også noget sprut (whisky?). Mon den har været en tur i tønden? Kunne måske godt have ønsket lidt mere kant, men efter at have smagt en hel del syrligt tidligere, er edn en dejlig pleaser. 4-5 skumfiduser.

Batch #30, 12 % oak aged imperial date stout fra Nerdbrewing. Meget mørk, kompleks og intens duft - mest frugt (dadler, men den association nok mest fanget pga. navnet). Lækker cremet smag, med kaffe, bitter chokolade, dadler (som jeg ikke er den store fan af, så det er længe siden jeg har smagt den frugt som reference). Afslutter med en fin bitterhed. Superlækker, 5-6 skumfiduser.

Nova bruin, 7,5 % sour/bruin fra Brekeriet. Sidste øl, og en god mundrenser ovenpå en del imperial stouts. Lige dele frugt og syrlighed, fanger nok ikke så meget en klassisk bruin karakter. Lidt træfad ligger i bunden. Fin afslutningsøl, 4 skumfiduser.

Og til sidst pænt fyldt

#2086-2105





fredag den 3. januar 2020

Opsamling fra Amager

Jeg fik ikke sidste år fulgt løbende med alle de dejlige udgivelser fra Amager bryghus. Udover de mange flaskeaftapninger, har de jo også specielle månedens fad, og med deres to åbnede taprooms, regner jeg med at det fortsætter. Her et spædt forsøg på opsamling og så må jeg glæde mig over dem, jeg fortsat har til gode.

Black Rituals, 10 % double mash imperial stout, i samarbejde med Voodoo Brewery, Pennsylvania. Kulsort og uden megen skum. Dufter af mørkt brød, sirup, gærede stenfrugter og sødme. En kort initiel chokoladesødme åbner ballet, men fortrænges hurtigt af ristet brød, kaffe, lidt frugt, varmende alkohol og en pænt bid bitterhed, der får assistance fra en tør astringens. Martin fra stovt.dk siger man ikke må drikke stouts lige efter flaskning. Denne har nok to måneder på bagen, men virker endnu lidt uregerlig, som en kåd hundehvalp , der bider og tygger i alle retninger. Jeg har ikke en kælder som Martin til at lave gemmeeksperimenter, men kan forestille mig, at denne kunne blive en stor, sort blød og behagelig Newfoundlænder, når den blev voksen. Alligevel er der så meget godt i den allerede nu, at den godt kan tåle 4-5 skumfiduser uden at rødme.
Erdbeer-liebe, 4 % Amager sour med jordbær og laktose. En bryg fra foråret som jeg ikke tidligere har gnasket mig igennem. En ret intens duft af jordbær lige ved kapselløftning og selv om det damper lidt af/bliver fortyndet i et glas, så bemærkes det stadig i en grad, så det overdufter den sure våde karklud. Smagen er frisk syrlig uden på nogen måde at være stram og sødes lidt af jordbærsmag og blød mundfornemmelse. Fint samspil og I må da godt fortsætte med at lave sours, Amager! 4 skumfiduser.
 
Peg Puff, 5 % pale lager i samarbejde med Transient Artisan Ales. Ikke just en hyppig brygget type fra Kastrupbryggerne. Etiketten lover dog udover en traditionel Saaz humle også flere amerikanske varianter. Duften antyder dog ikke nogen overdreven aromahumling, det er klassisk undergæret med brød, korn og græs. Smagen er også ret stiltro, med korn, brød, let krydret og medium slutbittert. Afvigelser inkluderer en lidt cremet mundfulde og en let citrus smag, der spiller pænt sammen med bitterheden. Jeg synes jeg på nettet kan finde en trend/ønske om at gå tilbage til klassiske dyder, herunder pilsner. Hvis de bliver lavet lige så godt som her, så fred være med det, sådan en vil jeg sagtens kunne nyde. Men når det er sagt, så vil jeg nok ikke knappe sådan en op først fra Amagers righoldige sortiment/bagkatalog. 3-4 skumfiduser.

Extravaganza!, 5 % farmhouse ale med kvæde. Dejlig staldduft, der lover en tør oplevelse. Jeg er pjattet med Brett smagen og her er den tydelig, uden at være dominant. Den suppleres af en frugtsødme som er let sur bagest. Tror mere det er kvæden end humlen. Alt i alt spiller det rigtig godt sammen. Mange flere af den slags, Amager! 5 skumfiduser.



Sarah's secret, 11,5 % imperial pastry stout, Amager bryghus i samarbejde med Bearded Iris Brewing, Nashville. En af øllene fra årets samarbejde med amerikanske bryggere. Dufter markant af kakao og vanilje. Brygget er næsten hvinende sødt, med masser af chokolade, karamel, kakao og vanilje, sidstnævnte i et omfang som jeg normalt ikke bryder mig om, men her drukner det i heftig chokolade og en vis mængde alkohol i det dobbelt-mæskede bryg. Jeg er ikke sikker på om jeg har smagt en Sarah Bernard kage, så jeg ved ikke om øllet ligner den, men det her er noget af det tætteste jeg er kommet på flydende kage. Og selv om det i bund og grund er alt for sødt, fungerer det. Fire sukrede skumfiduser.



 #2081-2085