Øldysten #8, light: West Coast IPA

Det er som om, at den gode gamle West Coast IPA er ved at få et comeback. Jeg finder flere og flere eksempler blandt de anderledes hyppigere forekommende New England IPA. Det er en rigtig positiv udvikling. Men kan de det, som de kunne for 10 år siden? Jeg har smagt fem, og endskønt ordene er lidt færre end normalt for en øldyst, er smagsindsatsen den samme, og derfor kåres også en vinder!

Night of the Hop Creeps, 6,5 % fra To Øl. Let tåget og lidt lysere gul, end det billedet antyder. Ikke så tung malt men alligevel en let sødlig undertone, en frisk citrus smag og en slutbitterhed, der nok slår de fleste neipa, men som ligger et stykke fra hvad jeg husker de bedste wcipa kunne præstere. God øl, men med plads til forbedring. 4 skumfiduser.

Snake Belly, 6,5 % fra Gamma Brewing i samarbejde med tyske Schwarze Rose craft beer fra Mainz. Klart bryg med en flot, varm gul farve. Også her en let maltbund, med en noget mindre citrussmag end foregående og til gengæld endnu mindre slutbitterhed. For mig er bitterheden det vigtigste i denne øltype, så derfor får de kun 3-4 skumfiduser til en øl, jeg trods alt til enhver tid vil foretrække fremfor en standard neipa. 

Lidt usædvanligt blandes en barophældt øl ind i de ellers normalt hjemmekonsumerede øl.

Ude af øje, ude af sind, 6,3 % fra Ølsnedkeren. Klar øl med lys gul farve. Duften bliver ikke så koncentreret i det helt ophældte glas uden indsnævring i toppen. Smagen er mest fokuseret på det bitre, og så er vi pejlet ind i den rigtige retning. Den er ren bitterhed med kogle og harpiks og der er sådan set næsten ikke nogle frugtsmage, end ikke citrus. Meget langt nede fanger jeg lidt solbær og appelsin. Det er renskuret riv på tungen og 5 skumfiduser lige ned i foret til Ølsnedkeren.

Cloudless, 7,1 % fra Åben. Lys gul, men ikke helt skyfri. Let tropisk duft. Smag af appelsin og ananas på en maltet bund før en kraftig rivende bitterhed afslutter en dejlig afrundet West Coast ipa. Måske lige en snært henad dobbelt IPA som alkoholprocenten også tilsnærper. Men dejlig øl der høster 4-5 skumfiduser.

 

 

Syreregn, 6,5 % fra Flying Couch. Den har jeg konsumeret nogle stykker af, uden at bedrevide om det her på bloggen. Helt klar og lys gul. Let citrus i duften. Mere afdæmpet smag, med lette frugter henad melon, grape og måske solbær. Desværre også en ret afdæmpet slutbitterhed og det kommer lige som for Snake Belly til at få indflydelse på det samlede antal skumfiduser, at den ikke kan præstere mere på den parameter når nu vi er i genren. Men selvfølgelig, stadig en god øl, 3-4 skumfiduser. Billedet er desværre forlist undervejs.

Glædeligt at det var så nemt at finde et stort og stærkt felt, og en klar vinder i Ude af øje, ude af sind fra Ølsnedkeren.

#2259-2263

 

 

Mærkelige øl #8

Da Capo, 5,8 % sour med kaffe, mango og papaya, et samarbejdsbryg mellem Alefarm og Flying Couch. Kaffe optræder hyppigt, og med rette, i mørke og tunge øl, men er sjælden i lysere typer. Jeg kan ikke rigtig fange nogle kaffetoner i duften, der kun er svagt stram og det friske forekommer at stamme fra frugten. Men en lidt spids krydret undertone forefindes. Smagen er først syrlig frugt, derefter afløst af en sødere mangosmag. Med megen opmærksomhed fanger jeg noget chokolade og nødder til allersidst - er det Miradorkaffens bidrag? Det formår at skjule syrligheden fuldstændig til sidst. Jeg har smagt kaffe som tilsætning i IPAer og fået fine oplevelser. Her ender det mindre underligt end forventet, en fin syrlig og frugtig øl, der måske nok kunne have tålt en bønne eller to mere. 4 skumfiduser. 

#2183

The Real Danish Beer Blogger Awards 2020 - Årets ølnyhed

Det må blive en dansk øl, jeg udser til årets nyhed, selv om det ikke eksplicit ligger i titlen, at jeg skal begrænse mig. Men det er som tidligere nævnt i uges indlæg, at der primært er røget dansk øl i ganen i 2020.

Den bedst ratede, nye danske øl på bloggen i år, er Sauer Macht Lustig fra Flying Couch. Jeg vil ikke tilføje mere her, end hvad jeg skrev om den for et halvt år siden, andet end at den repræsenterer en stilart, jeg blot for en tre-fire år siden, aldrig troede jeg ville kunne komme til at holde af. Bare jeg ikke en dag på tilsvarende måde kommer til at holde af Inger Støjberg ...

Øldysten #3

Trængte til noget let og forfriskende øl og stemplede derfor fysisk ind hos Østerbro Vin og spiritus. De var leveringsdygtige, så denne gang dyster to sure/syrlige øl mod hinanden.

Wall of bureaucracy, 3,9 % brombær sour fra People like us brewery.

Udseende: grumset, ikke helt teglstensrød, med et lilla islæt
Duft: frisk men ikke mere syrlig end det.
Smag: starter frugtig og sød på en perlende måde og først et stykke ind i smagsoplevelsen dukker en meget let syrlighed op. Kan ske at det er mængden af frugt, der lægger en dæmper, men det bliver ikke det rene safte/sodavand.
Karbonering: kraftigt karboneret, let krop
Samlet indtryk: Med den lave procent kunne man godt tro, at det var en Berliner Weisse type, hvilket den oplevelsesmæssigt også tenderede hen til. Fire pæne skumfiduser.

Dåseteksten er på overfladen en sympatisk opfordring til ikke at stille unødig hindringer i vejen for folk, men kan også tolkes som et ultraliberalistisk brøl om ingen regler. Jeg kan egentlig godt se for mig Mikkeller stå bag begge tolkninger.

Sauer macht lustig, 5,8 % sour fra Flying Couch. Der er anvendt både jordbær, rabarber og habanero i fremstillingen.

Udseende: grumset, ikke helt modent jordbærrød. Næsten intet skum.
Duft: tydelig duft af jordbær og lidt skarp syre, med en tone af vanilje.
Smag: en del jordbær og en del syre som både kan stamme fra fermentering eller rabarber. Frugten når at afgive en smule sødme. Til sidst kommer en let prikken fra chilien, der trækker med over i eftersmagen. Det giver en raffineret og elegant afslutning. Chili skal dosere yderst varsomt i øl, men her er det perfekt.
Karbonering: ret flad øl.
Samlet indtryk: rigtig dejlig øl som er godt komponeret med de tre dele frugt, syre og styrke. Fem-seks skumfiduser.

Det er let at kåre en vinder, for selv om Wall of bureaucracy på ingen måde er dårlig, er Sauer macht lustig klart bedre. Tillykke til Flying Couch.

#2135-2136

Tre nye ipa-ish fra Amager

The talented Flying Couch, 4 % tørhumlet hazy session ipa, i Amager bryghus' serie Talents & Legends. Det er pudsigt som tingene udvikler sig. I dag kan en øl i ipa-spektret ikke blive plumret nok, men selv med det in mente er dagens ophæld i en klasse for sig. Men, man har jo vænnet sig til det. Lækker, let drikkelig øl, med massiv frugtsmag, der indeholder passionsfrugt, ananas og appelsin, mens næsen også har kogle og skovbund. Der er brugt en humle, jeg ikke har hørt om før, Sabro. Det er en tidligere eksperimenthumle, HBC 438, der for et par år siden kom rigtig på markedet. Når jeg læser om den, skal den angiveligt indeholde noter af kokosnød, cedar og mynte. Det kan jeg nu ikke genfinde her, men så er det heller ikke en single hop øl. Fin og dejlig fra to bryggerier, der mestrer ipa-genren. 4 skumfiduser.

Lambert van Haven, 5,7 % baroque power ipa (=dobbelt tørhumlet ipa). Navngivet efter en dansk arkitekt og maler. Brygget til Amager Bryghus taproom Nørreports 1 års fødselsdag, og som sådan vist tænkt udkomme som fadøl, men det er der ikke meget salg i under disse COVID-19 tider. Der er smæk på skillingen både hvad angår frugtig aroma og smag, med stærk tropik, og en ret betydelig slutbitterhed (IBU hele 160), der lige stryger hårene den anden vej. Men der er også et sammenrend af ikke mindre end 10 humler i brygget. Er det her en stil Amager er hjemme i? Har vi set det før? Gør det noget? Ja, ja og nej - 4 skumfiduser.

Walther, the baby bat, 8,5 % tørhumlet tåget dobbelt-ipa. Så er vi ude i den dobbelte stil, som normalt betyder udfordringer for DudeBeering. Vi har da også her at gøre med en tung, maltet, syltetøjsagtig drik, med masser af heldigvis frisk frugt, der får løsnet lidt for det tunge indtryk, den potente øl først giver udtryk for. Appelsin, citron, let ananas er nogle af frugterne, som er endestation i de synaptiske signaler drikken giver fra rejsen fra i min mund til min hjerne. Lidt mere letdrikkelig end en typisk dobbelt-ipa, men stadig en lidt tung masse, der ikke skal/kan tylles en sommervarm dag. 3-4 skumfiduser.

#2118-2120

Brut IPA

Brut IPA er det helt nye, men endnu er stilen ikke nået vidt omkring blandt danske mikrobryggerier. Den laves ved at bruge enzymet amyloglucosidase, der nedbryder komplekse sukkerstoffer, resulterende i en helt tør øl. Den kan minde lidt om champagne og derfor må det være passende at smage en af de få danske bud på genren.

Petus Brutus, 6,3 % brut IPA fra Flying Couch. Foruden tropisk frugter fanger jeg en let gærduft. Der er upfront megen frugt i smagen, jeg fanger ananas, passionsfrugt og grape. Som forventet er den knastør og det giver plads til en markant bitterhed. Der er ikke meget tilbage i munden efter slurken er blevet lempet videre, det knastørre hænger på en måde ikke fast. Stilarten er endnu ikke officielt defineret herhjemme eller i USA, men denne synes at være et godt, rent bud. Det er friskt, men ikke lige så klæbende som en NEIPA. Note til mig selv: stilarten bør eftersøges og dyrkes mere. 5 skumfiduser.

#1924

Flying Couch Tap-Takeover

I midten af februar var Flying Couch forbi Kompasset Ølbar - og det var jeg også. Fik en hyggelig snak med Peter Sonne og fik smagt en stribe øl, der fik nedenstående, kortfattede smagsnoter med på vejen.

Frontal Lobotomy, 7 % dobbelt dry-hopped IPA. Brygget med laktose og vanilje, påstås det. Det kan jeg ikke smage. Her er fuld smæk for humleskillingen og jeg får lagt en hinde af humleolie ud over tænder og tunge. Der er masser af tropik i duft og smag, og det slutter med en pæn bitterhed. 5 skumfiduser.

Yuzu Berliner Weisse, 4 %. Mælk, syre og lidt hindbær i dfuten. Hindbærrene genfinder jeg, lidt overraskende, også i smagen som en frugtsødme. Herudover er der let syre. Fint afstemt og drikkevenlig, 4-5 skumfiduser.

Barrtender, 4,2 % session IPA, i samarbejde med restaurant Barr. Jeg fanger ananas, passionsfrugt og fyr i både duft og smag. Brygget er forventeligt i den lidt tynde endem men holder fantastisk på smagsindtrykkene. Lækker og super bæl-bar (men Dude Beering anbefaler nu altid at drikke med passende ærbødighed). 4-5 skumfiduser.

E=mc2, 6,2 % IPA. Jeg fandt duften todelt: Først let, med snert af vanilje, senere blev den lidt fyldigere og jeg anede kokos. Spøjst. Smagen var blød og med en del frugt (mango-style) og ikke specielt bitter; det bitre kom først sent i eftersmagen. Velkomponeret og lækker. 4 skumfiduser.

Lyssky, 6,2 % porter. Jeg fanger mælk, lys chokolade og røg i duften. Smagen er tør, men dog sødmefuld, med træ og bitterhed. Det er samlet en fin porter, 4-5 skumfiduser.

København er altid kokos!, 6,5 % IPA, brygget med Braw. Det er mest en ipa af den aggressive slags, med fyr, grape og appelsin i duft og smag. Kokosen kan lige akkurat anes i duft og er lidt mere til stede i smagen, hvor den ligger og skvulper rundt i humlen. 4 skumfiduser.

Flying Couch er fine nok og i denne stribe var der lutter gode øl. 

#1765-1770

Årets jule- og vinterølsindlæg

Dude Beering blev i sin tid fisket op af en juleølstønde, og man kan ikke udelukke at jeg ligefrem blev undfanget deri. Men modsat Obelix har det ikke afholdt mig fra at hvert år, i større eller mindre systematisk omfang, at genbesøge den ædle drik. Stilarten juleøl er ikke klart defineret og i de seneste år er spændvidden og fortolkningen øget dramatisk, så eneste fællesnævner efterhånden kun er tre bogstaver. Bloggens læsere skal heller ikke i år forskånes for min uforblommede meninger, der egenmundigt er hevet op fra flaskernes bundfald. Der er også røget enkelte øl med, der lidt mere bredt er brygget til/opkaldt efter den mørke årstid.

Black Ice,  9,5 % imperial stout fra Flying Couch. Dejlig mørk frugtig duft af rosin og figen, med let røg og bitter chokolade. Ret sødlig smag, uden at være klistret eller kvalm, og det ender på en måde ret tørt alligevel. I mellemtiden er der røg, træ, og en pæn bitterhed, men mindre af den frugt, der var at bemærke duftmæssigt. Den tilsatte kaffe giver lige et lille diskret pift nu og da. Der er desuden smagsnoter fra lakrids, kakao og måske lige det allermest diskrete vanilje. Samlet set er den komponeret ret fint - den er ikke vulgært sød (langt fra), har en masse fine indtryk men holder det hele pænt samlet. 5-6 skumfiduser.

Pime ÖÖ, 13,6 % imperial stout fra Põhjala. En øl fra Estland, brygget til den mørke vinter og de depressioner, der følger deraf. Også i denne imperial stout en gæret duft af rosiner, figner men også chokolade og alkohol. Super fløjlsblød i munden og tyk olieret substans. Chokolade, frugter, både de tidligere nævnte men også noget syrligere, der dog hurtigt forsvinder. Kaffe og tobak i eftersmagen og det ender bittert. Har en varmende, men ikke spruttet alkohol. Her er vi over i en sødere variant af imperial stout og det er indsmigrende og svært ikke at holde af. Når det så ydermere serveres i 33 cl, bliver det aldrig for meget førend bunden er nået. 5 skumfiduser.

Hop Sneeze, 7 % vinter IPA fra Flying Couch. Der stiger en tør, stram duft af citrusfrugter op fra glasset. Der er også kommet både appelsin, lime og desuden abrikos i brygget. Det er måske dem bryggerne har associeret til jul, da de kreerede opskriften? Smagsmæssigt er det en ganske fin IPA, med nogen frugtsmag som så må stamme fra tilsætningen og en ganske tør humleafslutning, der tørrer ud og giver fin bitterhed. Fin øl, ja, jul - ikke udover salgstidspunktet. Men OK, de kalder den også for en vinterøl. 4 skumfiduser.

Hoppy X-mas, 6 % ipa fra Det Lille Bryggeri. Opskriften/brygningen/alkoholindholdet varierer tilsyneladende fra år til år. I år er den endt på 6 % (men der mangler brygge- og tappedato på etiketten, noget som de ellers er flinke til at oplyse). Duften er sådan generisk ale, uden nogle specielle træk. Det samme kan desværre siges om smagen. Selv med bedste vilje er det svært at erkende, at der er anvendt flere slags karamelmalte, mere humle (jo, den er bitter, men ikke på nogen måde ekstremt) mens den tilsatte abrikossirup godt kan pilles ud og nikkes genkendende til. Men det resulterer samlet ikke i en mindeværdig øl - snarere ligegyldig, og lettere uharmonisk. Sådanne øl som denne, og der er mange i landskabet, bekræfter mig i, at julen bringer kræmmermentaliteten frem i selv den ædleste mikrobrygger, der lige flikker en opskrift sammen, designer en julet etiket og sender den på markedet i måneden op til jul. Folket elsker jo juleøl! Dude Beering er mere kritisk og stanger to lunkne skumfiduser ud til den.

Frosted Frog, 8,6 % jule ale fra Hoppin' Frog. Markant duft af ingefær. Og samme knold dominerer den stærkt krydrede drik, der er et sammensurium af indtryk. Ingefær, appelsin, kanel og muskat, med en syrlig-besk tone, der slet ikke er behagelig. De har puttet alt for meget ingefær i og det bliver næsten udrikkeligt. En skumfidus, der ellers kun stanges ud til fejlbehæftede øl, men jeg tror desværre nok, at de mener det.

Myrraskær, 7 % belgisk ale fra Røde Port. En ganske typisk duft fra belgiske ales; rugbrød, karamel og noget let krydret. Smagen er sød, sukker og karamel, nellike, lakrids og afsluttes med en let bitterhed. Krydderierne er i den lette ende af skalaen, og en anvendt sød appelsinskal synes jeg ikke sætter noget aftryk i det samlede produkt. Den er i den boldgade, hvor jeg synes øllet spiller bedst i tiden op til jul, men det er lidt for anonymt. Jeg er glad for at have stiftet bekendtskab med Røde Port men denne er i min mund det svageste led i deres portefølje, uden at den dog på nogen måde er dårlig. 3-4 skumfiduser.

Christmas Pudding, 4,7 % toffee milk stout fra Amundsen bryggeri. Dem kender jeg kun fra et besøg på deres brewpub i Oslo for fem år siden, hvor jeg måtte nøjes med at lade mig vederkvæge med et af deres egne produkter. Her er der en øjeblikkelig duft af vanilje, labre larver og mælk og smagen følger ganske godt de første olfaktoriske indtryk. Det er blødt op i en ikke særlig voldsom væske, der er på kanten til at føles vandig. Det gør så også at de fleste smage damper hurtigt af, herunder vaniljen, som notorisk er på min most wanted bag-tremmer liste og her desuden virker syntetisk. Der er også angivet "aroma" i indholdsfortegnelsen og så kan man frygte at det ikke en gang er ægte vanilje, der er kommet i. Det er samlet for sødt på en for tyndvæsket baggrund så med vaniljesmagen stadig i frisk erindring ender den på 2 skumfiduser.

Super Santa, 4,7 % christmas coffee stout fra Amundsen. Det er åbenbart et juletema hos dem, alkohol"svage" stouts. Her er duften mørk chokolade, kakaonibs, kaffe og vel også noget vanilje, men lettere end i den foregående. Brygget forekommer lige så vandigt-tyndt som julebuddingen, og det afslutter efter nogle smage, der efterligner duften, med noget let syrligt-metallisk, der ikke virker helt harmonisk. Selv om jeg ikke kan lide alle smagsindtryk er jeg sikker på, at de ville have haft det bedre pakket ind i noget mere fylde og alkohol. Nu bliver det alt for flygtigt. To beskedne skumfiduser også til denne dåses indhold.

Hoppy Lovin Christmas, 7,8 % ipa med ingefær og fyrrenåle. Fin duft med humle og ingefær. Dejlig smag med fin blanding af let sødme, tør humlet smag, antydning af ingefær og fin bitterhed med slutantydning af fyrrenålene. Dejlig øl, året rundt. 4-5 skumfiduser.

Stjerne Bryg, 10 %, fra Herslev bryghus. Denne version er en speciel fadlagret jubilæumsudgave. Brygget i 2011 og en tur i whiskyfade for at markere bryggeriets ti års jubilæum. Så gør det lidt mindre ondt, at jeg ikke nåede forbi en seriel smagning af samme bryg fra fem forskellige år forleden på Taphouse. Stærk fadpræget duft med træ, rødvin, karamel men ikke ret megen sprut. Smagen starter med malt og karamel der er præget af fadlagringen, der tilfører noter af træ, og igen vil jeg hellere sige rødvin end whisky, mens de krydrede islæt af den tilsatte koriander og stjerneanis er dampet lidt af og/eller sikkert overdøvet efter turen i tønden. Alderen og fadlagringen giver øllet en perfekt kant og nye dimensioner, så det ender med at jeg kommer til at holde ret meget af den. Ikke at jeg ikke brød mig om den originale, der i sin tid fik fem skumfiduser, men denne kravler øverst op på skamlen til fortjente seks skumfiduser.

Skt. Peter, 7 % belgisk dubbel fra Thisted Bryghus. Let belgisk gærduft iblandet kanel. Også ret klassisk belgisk dubbelsmag, med lakrids/anis og kanel som ekstraelementer der sikkert begge er med til at legitimere brygget som juleøl. Det er forbavsende, at den ikke føles mere fyldig end den gør, med tanke på de 7 % der er i, men sådan er det jo med klassiske belgiske ales. Jeg ender med at synes den er ganske udmærket og tildeler derfor fire skumfiduser.



Norsk Jul, traditional Christmas ale, 4,5 % fra Nøgne Ø. Brygget med enebærkvist, porse og honning, og porsen træder duftmæssigt frem sammen med kiks og let malt. I sagens natur fremtræder den ikke voldsomt i munden og porsen, enebærrene og honningen er der flygtigt, men forsvinder hurtigt igen. Der er en lidt underlig slutsmag, hvis jeg skal beskrive det bliver som tørt og metallisk og det giver sikkert ikke en gang mening for mig om et par dage, men det er lige det, jeg kan få associationer til. Ikke uinteressant krydring men det bliver lidt parfumeret. Ydermere er brygget for tyndt til at kunne favne det. Tre skumfiduser får den lige sneget sig op på. Der var en to-tre andre varianter af juleøl fra Nøgne Ø i den kælder jeg besøgte, hvor de fleste indkøb til dette opslag blev gjort. Jeg kender God Jul og Underlig Jul men skulle nok have valgt en af de andre i stedet for denne.

Yolomælk, 14 % imperial stout fra To Øl. Den er såmænd lavet med både kaviar og champagnegær, og selv kalder de den for imperial salty milk stout. Duften er rimelig normal, med medium kaffe, røg og chokolade. Den er også krasbørstig og kraftig som typen og alkoholprocenten forlanger, med en del alkohol, der næsten virker sprittet, sammen med mørk chokolade, kaffe, mørke frugter og kun en anelse salte noter, som hvis ikke jeg var blevet præsenteret for ingredienslisten måske ikke ville have bemærket. Jeg synes alkoholen er lidt for dominerende i ellers fint balanceret øl, der ikke har overdreven sødme, men tværtimod er ret slutbitter. 4 skumfiduser kan det blive til her.

Black Bauble, 8 % sort ale med kardemomme og appelsinskal fra To Øl. Appelsinen både dufter og smager godt igennem i dette bryg, som vel er noget porter, i en pæn fyldig udgave - lækker og cremet. I smagen fanger jeg lidt røg, bitter chokolade og en tør eftersmag, hvor kardemommen til sidst røber dens tilstedeværelse på en behagelig tilbagelænet måde. Der er også lidt parfumeret henad porse men det fremgår ikke, at denne urt skulle være kogt med. Lidt anderledes mørk øl, uanset hvilken kategori man vil putte den i. Kardemommen og den øvrige krydrede smag skulle ikke være meget mere tilstede førend det kammede over, men her synes jeg at man får en god, eksperimenterende og anderledes øl. Fire skumfiduser.

Julesæsonen, 11 % saison fra Humleland. Det er vist en noget højere procentsats end hvad stilarten ellers foreskriver. Duften er stilren brød, sødme og gær med en let parfumeret note. Særdeles fyldigt og blødt bryg, med sød brødsmag, krydret islæt af i hvert fald peber og koriander. Granskuddene som er julens specifikke bidrag, smager parfumeret igennem til sidst. Humlen giver let citrus og medium bitterhed, der blander sig med gærens krydring, men koglerne har det svært i den malttunge bryg, hvor også alkoholen har en varmende virkning, på kanten til sprittet aftryk. Jeg blev lidt taget på sengen idet jeg regnede med en normalstyrke saison. Her får man på en måde mere af det hele og så lidt ekstra. Granskuddenes parfumerede aftryk er nok med til at være udslagsgivende hvorvidt denne øl behager forbrugeren. Jeg er lidt midt imellem det positive og halvvejs opgivende og ender sammenlagt med at give denne lyse nydeøl tre-fire skumfiduser.

#1643-1657

Grilløl

Det er februar og det betyder vintergrill i Rødovre. Jeg medbragte fire øl, der live-anmeldes.

Yippee Ki-Yay, Mother Teresa, 5,6 % farmhouse ale fra BRAW. Kraftig og dejlig staldduft, faktisk noget af det mest hesteagtige jeg har oplevet, som Brettanomyceslugten oftest bliver beskrevet som. Det er dejligt. Smagen er tør og klassisk farmhouse, mens tørhumlingen med Simcoe giver en frisk humlesyrlighed. Den er dejligt velkomponeret, og får 4-5 skumfiduser.

A monument to compromise, 5,8 % saison, et samarbejde mellem BRAW, Flying Couch og Alefarm Brewing. Også her er der pænt duftaftryk af Brett, men måske en smule mere diskret end i den foregående. Smagen er dog pænt domineret af gæren men har også et noget stærkere og frugtigt humlebid i forhold til en første. På en eller anden måde synes jeg ikke, at humle og gær er helt i harmoni, så det må ende med 4 skumfiduser.

Spin Doctor, 9,4 % Rhode Island Red (hvad det så end er), fra Randers Bryghus. Meget malt i både duft og især smag. Der er karamel og mørke frugter i duft og smag. Jeg kan godt lide den rene maltsmag, men jeg synes omvendt, at der mangler lidt modspil i form af noget humle, enten/eller aroma eller ren bitterhed. Nu ender det en smule klistret i munden, men med klart potentiale for at blive godt. 3-4 skumfiduser.

Gasolin, 11 % imperial brown ale, (double mashed), fra Randers bryghus. Duft af chokolade, mælk og måske lidt vanilje. Smagen er for mig mere henad (milk) stout end brown ale, med en rimelig chokoladesødme, der balanceres en smule af den afsluttende bitterhed. Den er en fin dessertøl, som får tre-fire skumfiduser.

Alle øl indkøbt hos Østerbro vin og spiritushandel, der altid har 10 % rabat til medlemmer af Danske Ølentusiaster og hver uge har en ugens øl på tilbud, hvor man får alkoholprocenten i rabat.

#1470 - 1473

Opsamlingsheat

Hermed sidste omgang fra smagningerne ultimo januar - blandet fra alle hylder.

Black Shade, 6,5 % black IPA fra Flying Couch og Cigar City. Let citrus og let kaffe I duften. Tør tobak, let ristet kaffe, ingen sødme og en fin let citrus smag. Fin kombi men lidt diskret udtrykt. 4 skumfiduser.

Didn’t we saison?, 6,5 % fra Brewski/Green Tower. Citrus og let Brettagtig duft. Sødmefuld og citrusagtig, med kun den svageste antydning af saison-krydring og –tørhed. Næsten limonade over det. Lidt mere brettaftryk kunne have været ønskeligt. 3 skumfiduser.

Zagaia, 6 % belgisk dubbel fra Mean Sardine Brewery (Portugal). Rimelig klassisk belgier i duft og smag. Maltet, krydret, tilpas sødme og ikke megen bitterhed. Den fejler dermed ikke, men trumfer heller ikke noget. 3 skumfiduser.

Molder Blond, 7,4 % ale fra Molana, brygget hos Brouwerij Anders. Gæret duft. Sødlig, kagekrydret smag i en fyldig bryg. Også en let syre. Frisk blonde, 4 skumfiduser.

Rushy Mede, 4,4 % blond ale fra Red Rock (Devon, UK). Markant citrus duft. Citrusen bliver næsten syrlig/sur i smagen. Ret tyndt bryg, der ikke giver megen malt og kun let bitterhed. Uskadelig, men kedelig. 2 skumfiduser.

Slaytanic Swill Blood Red Ale, 6,66 % amber ale fra Edge Project/Frankie’s pizza. Let syrlig-mørk frugt duft. Smagen indeholder kirsebær og mandel i en let ale. Fin smag, selv om det er lidt diskret samlet set. 4 skumfiduser.

Diamantes de Hielo, 11,5 % is-cider (!) fra Grusifás - Sidra Pomar (Spanien). Sjov type, hvor mosten sættes ude og frysetørringen sker udendørs. Den koncentrerede most hives derefter ind og gæres. Dette har jo ikke noget med øl at gøre, men god dessertvin/cider. 4 skumfiduser.

Tripel, 8,5 % fra Huisbrouwerij de Vliet, brygget hos De Proefbrouwerij. Meget cremet og fyldig i munden – hvede? Blødheden antyder også brug af denne kornsort. Let banan, koriander og en svag appelsin gør også, at man mere synes det er en hvede end en tripel. Alkoholen er farligt fraværende. Lidt for sød, men ellers ok. 3-4 skumfiduser.

Zeunt, 7 % ale/blonde fra De Proefbrouwerij. Første gang jeg smager noget de selv har lavet?! Meget frugtig og blødt-krydret duft (kardemomme). Superblød i mundhulen, og sødmen smyger og klæber sig rundt i ganens afkroge. Kun lidt krydring og let banan formår at putte lidt modhager i den meget pleasende bryg. 2-3 skumfiduser.

#1067-1075

Malmö Öl & whisky festival

Dudebeering havde fået en god julegave: Indgangsbillet til Malmö Öl og whisky festival. Meget nemt at komme dertil: Øresundstog til Hyllie og så højst 5 minutters gang til Malmömässan. Billetten gav et øl- og et whiskysmageglas. Der var samtidigt en messe for vin og delikatesser, så man kunne rigtig forlyste ganen. Ved ankomst kl. 13 var der ganske god plads i hallen.

Nåede relativt beskedne 13 smagsprøver. De kostede mellem 15 og 30 kr. stykket. Gik efter noget jeg ikke havde prøvet før og selvfølgelig med fokus på noget der er sværere at finde herhjemme, men undtagelser fra reglen blev gjort. I kronologisk rækkefølge smagte jeg:

VS Mosaic, 5,5 % IPA fra Mohawk. Brygget hos belgiske De Proefbrouwerij (som Mikkeller, To Øl og mange andre ghost brewers bruger). Del af en single humle serie. Let bryg - ikke megen duft, men denne og det meste øl blev også serveret alt for koldt. God, men let IPA smag, med bitter citrus og kun let fyr. God blød start på festivalen, 3-4 skumfiduser.

Armageddon IPA, 6, 66 % IPA fra Epic brewing company (NZ). For kold til at kunne udsende nogen duft. Lidt mere fyldig end foregående. Ingen maltsmag - kun ren humleguf: grape og masser af tør fyr. Ren og fin humleeftersmag. 4 skumfiduser.

Dark Matter, 10 % Imperial stout fra Flying Couch. Fik en snak med Peter Sonne som stod ved disken (der også havde øl fra danske Stronzo, Amager, Det Lille Bryggeri). Tilsyneladende brygger de mest til fad som leveres til gode københavnske ølsteder som Ørsted, Søernes m.fl. Jeg har selv vist kun set flasker fra dem hos Høkeren. Denne dufter af kaffe og røg. På trods af de pæne procenter ikke overvældende tung. Smag af lys chokolade, røg, kaffe og mere markant sødme end normalt for typen. Nok god som dessertøl. 3-4 skumfiduser.

Hög Standard, 7 % skånsk västkust IPA fra Lundabryggeriet. Meget tør og stram duft. Dette genfindes også i smagen som ikke indeholder meget andet end en super tør, stram og fyrrig bitterhed. Der er brugt Cascade, Centennial och Amarillo humler. Tungen efterlades lidt i struktur og form som en opvreden karklud. 4 store skumfiduser.

Funkstarter, 5,5 % lantöl fra Brekeriet. Dejlig Brett duft, men også noget jeg fornemmer som laktose.. Let, lys øl, som har de fine Brettsmage af græs, hest, stald osv. Måske lidt for tyndbenet til at kunne bære helt igennem, men jeg har jo lært at holde af Brett. 4 skumfiduser.

Så nåede jeg til importøren AST Wines stand. De havde mange ganske fine øl, og jeg hang ud der et pænt stykke tid.

Castaway Chocolate Orange IPA, 7,5 % fra Thomas Creek Brewery. Mørk øl, med lidt mere (måske optisk betinget påvirkning) fylde. Duft af harpiks. Også harpiks i munden - tør, fyrret, let sprittet rosiner og alligevel hurtigt overstået. Man bliver nødt til at tage en hurtig tår til. Den tilsatte chokolade og appelsinskal skjuler sig i det tunge humlebombardement. 4-5 skumfiduser.

Dirty Stop Out, 5 % røget ege stout fra Tiny Rebel (walesisk bryggeri). Forbløffende at en stout kan være på kun 5 % - og den er da også mere henad porter. Let æble i duften, Æblen genfindes også i smagen, der efterfølgende byder på let røg og en lidt blød-sød afrundning. Også en smule røg. Men samlet lidt for let og diskret, uden at være dårlig. 3 (små) skumfiduser.

Netherworld, 6 % sort IPA fra canadiske Flying Monkeys Craft Brewery. Fik ekstra i glasset - men det behøvede de nu ikke. Rund maltsmag, og på en måde lidt porterkarakter. Men der er rigelig med humle til at tilbagevise den illusion. Alligevel er det samlede smagsbillede lidt tyndt. Syre, chokolade, meget let humle - fyr; slutbitterheden er på trods af forbeholdene en god humler værdig. Underlig sammenblanding der ikke helt fungerer. 2-3 skumfiduser.

Surrender Mönkeys, imperial red ale fra Malmö Bryghus. Tør stram duft, let i munden med en fin maltkrop, der dog må overgive sig til en fin, tør fyrret og bitter humle. OK, men nu burde det snart have været slut med IPA for denne gang! 3-4 skumfiduser.

Man in the Moon, 6,5 bourbon IPA fra Amager. Må være lagret på bourbon fade med det navn. Grundbryggen er en fin Amager-like IPA, med super humlet smag. Den mulige lagring på fade giver sig måske udtryk i en sødlig undertone der dog hurtigt fordamper. God øl, men den stockholmske pub der ellers har bestilt og fået resten af batchen, har ikke købt noget unikt. 4 skumfiduser.

Up the Creek, 12,5 % ekstrem/dobbelt/imperial IPA fra Thomas Creek Brewery. Igen en øl der var alt for kold til at nogle dufte blev afgivet, endsige opfanget. På trods af kulden smager den voldsomt allerede fra første sip. Svesker, sprut, rosin, harpiks er de tunge malt/frugt smage, som er i stand til at spille op imod humlen, som ikke fremstår vild, men dog med en kraftig slutbitterhed. Er temmelig alkoholrig i smagen og det begynder at snerpe henimod barley wine. Voldsom, men skøn. 5 skumfiduser .

Hop Devil, 6,7 % IPA fra Victory Brewing Company. Halvtung maltduft med tunge mørke frugter. De samme smage går igen når munden åbes og der bliver loadet ind. Humlen er klart til stede, men bliver noget holdt tilbage af den gode og stærke maltprofil. Interessant "almindelig" IPA. 4-5 skumfiduser.

Old Rasputin, 9 % imperial stout fra North Coast Brewing Company. Fra den kølige bryg en røget duft af tang - lidt som en god whisky! Men også chokolade og kaffe. Ret diskret da først jeg fik løftet glasset og åbnet munden. For at være en imperial stout (med rating 100 på RateBeer) noget let og forsvindende i fylden. Smagselementerne som de vel skal være, men af den diskrete (pga kulden?) slags: kaffe, tobak, røg - men ingen sødme. Nogen røgbitterhed i eftersmagen. 3-4 skumfiduser.

Fin festival, der bød på nogle svenske bryggerier man ikke ser herhjemme, samt nogle nye udenlandske bekendtskaber. Mange af importørerne havde også deres varer på Systembolaget, så jeg skal helt sikkert til at udnytte min Sverige-bosiddende søster til flere indkøb! Savnede lidt at der var flere af bryggerierne til stede samt at de havde lavet noget specielt til festivalen. Tilsyneladende var det kun svenske Brekeriet, der havde Brettøl med. Dem vil jeg holde øje med.

#621-633

Endnu en lille juleøls kavalkade

Christmas ale 2013, 9,4 % fra Fur Bryghus. Let karamel i næsen. Øllet føles ret let men indeholder en god maltdybde, med karamel, med en sødme der skyldes det tilsatte muscovadosukker. Nøddetoner, kanel, kardemomme er nogle af de krydderier der bemærkes, men ikke i voldsomme mængder. Eftersmagen er let bitter og har en frisk tørhed. Smager lidt henad som jeg husker Naked Christmas, bare en anelse lettere. Jeg synes det er en god øl til den søde side, der bør nydes alene. 4 skumfiduser.

Julebock, 6,5 % fra Jacobsen. Maltet brød duft. I smagen mest kun malt, let karamelbrændt. I eftersmagen fornemmes en meget let nødde-bitterhed. Samlet er det en meget diskret øl, der glider let ned, men som ikke levner uudslettelig indtryk på dens vej henover smagsløgene. Så er deres Naked Christmas meget bedre.
2-3 skumfiduser.

Jule-øllet, 7 % økologisk ale fra Samsø bryghus. Svag duft af bitter appelsin (tilsat ingrediens). Har en let karamelsmag i en næsten mellemfyldig bryg; virker på en måde tør og ikke vildt sød i starten. Appelsinsødmen ligger underneden og bidrager ligesom karamellen får en mere fremtrædende rolle ved opvarmning. En svag smag af sprittede mørke bær anes. Ikke megen bitterhed at finde i øllet. Minder i type lidt om de øl fra Ølleriet Haandgjow som jeg fik i april/maj i år. Hvad der lige kvalificerer den til kategorien juleøl står ubesvaret. 2-3 skumfiduser til den til sidst lidt for søde øl.

Finn's jul, 6,4 % bock fra Refsvindinge. Gaveøl fra Høkeren. Karamel, malt og måske også lidt syrlighed i duften. Let, næsten tyndt bryg med en let brændt smag. Derudover en let malt sødme og en anelse non-deskript krydderi. Let nøddebitter eftersmag men ikke af den voldsomme karakter. Ikke vildt ophidsende, smager næsten som jeg husker Ale no 16. 2-3 skumfiduser.

Christmas eve at a New York city hotel room, 10 % imperial stout fra Evil Twin. Nok den øl med det længste navn der har været omtalt. Meget fladt øl, næsten intet skum ved ophæld. Duft af bitter chokolade og let røg. Lakrids, kaffe og røg er de bærende elementer. Næsten ingen sødme, kun bitter chokolade. Forventet mere fylde af så alko-tung en imperial stout. Jul? Næ, men hvordan presser man også jul ned i en imperial stout? 4 skumfiduser.

Phister de Noel, 8,5 % imperial stout fra Flying Couch, lavet sammen med Vinbaren i Stefansgade, hvis stamhund har givet navn til brygget. Let duft af svesker, bitter chokolade og røg. Dejlig blød i munden, hvor der bag en lidt initielt halvskarp røg-bitterhed findes rosin, chokolade og megen malt af lidt brændt karakter. Efterhånden træder chokoladesødmen mere frem i billedet uden på nogen måde at blive kvalm og sammen med røgsmagen hænger den ved i eftersmagen. Ret fin imperial stout og den bedste øl jeg har smagt fra Flying Couch. 4-5 skumfiduser.

Og så sluttes der af med en norsk version:
God jul, 8,5 % ale fra Nøgne Ø. Karamel og julekrydderier i næsen. Brændt smag, men ikke rigtig røg. Kaffe, chokolade, kardemomme, nelliker i smagspaletten. Ikke helt så vild som deres Underlig Jul, men derhen af. Ikke særlig megen sødme. Nødder i eftersmagen og noget tør og let-bitter humle som afslutning. Noget dominerende krydring, i en ellers fin øl. 4 skumfiduser.

#563-569

Den perfekte (navngivne) øl! (plus en)

Dude, 5,5 % american pale ale fra Flying Couch, brygget hos Herslev. Min (!) øl og samtidig Flying Couchs første - har været på markedet halvandet år men jeg har først set den nu. Består mestendels af økologiske ingredienser. Meget diskret duftende af græs. Desværre også noget diskret i smagen. Den starter let vammelt-maltet, eller måske bedre beskrevet (lyst) brødagtigt, overgår i noget citrusbagkant og en tør og let bitter eftersmag. Chinook og Cascade humlerne må være brugt i moderate mængder. Intet galt, formentlig meget god tørstslukker en varm sommerdag, men intet uforglemmeligt over denne. Genlæsning af min anmeldelse af deres Green Velvet er næsten en tro kopi af dagens. Frænde er frænde værst, og Dude Beering kan kun give 2-3 skumfiduser til Dude.

Bastard øl, 5,5 % blanding af europæisk hvedeøl og amerikansk red ale fra Flying Couch, brygget hos Herslev. Let hvedevammel duft. Blød i munden som en hvede, med en let sødlig maltet krop, med banan, citrus og en let slutbitterhed i smagen. Er ikke helt sikker på at de to øltyper tilfører hinanden noget eller opnår noget synergi, men på den anden side sker der ingen katastrofe. 3-4 skumfiduser.

#461-462

To middelmådige IPA

Prøver desperat at finde nogle fællesnævnere for de uploadede anmeldelser. Her går det ud over IPA.

Man kan have en favorittype øl, uden at det så er en garanti for at man kan lide den. Her et par IPA som ikke levede helt op til forventningerne.

Green Velvet, 7, 0 % IPA fra Flying Couch, brygget hos Herslev. Svagt, næsten ikke-duftende. Meget  diskret øl. Let brød-gær smag som afsluttes med meget let syrlig- og bitterhed. Måske brygget efter traditionel engelsk stil? Ikke dårlig men bestemt heller ikke ophidsende. 2-3 skumfiduser.

Last chance IPA, 5,9 % fra Weyerbacher. Neutral, lidt metallisk duft. Let maltkrop, men smagen domineres af humle, der her kun viser det bitre smagsindtryk. Der skulle ellers være brugt en god blanding af Centennial, Cascade, Simcoe and Columbus, men her har man kun fået bitterstofferne frem. Kan godt lide bitre øl, men gerne med nogen nuance. Weyerbacher reklamerer dog med (på nettet) at balancen med vilje er udeladt! Meget langt nede kan man ane nogle florale elementer. Et eksperiment, ja, men ikke nogen vinder her. 2-3 skumfiduser.

Tror ikke Weyerbacher får en chance til hos Dudebeering med denne øl ...

 #346-347