Herslev årgangskasse

Herslev bryggeri havde en årgangskasse til salg med kuriositeter og årgangsbryg. Til Danske Ølentusiasters festival plejer det altid at være givtigt at komme forbi Herslevs stand og smage øl af netop denne type. Når så vi blev corona-snydt for festival i år, var her en mulighed for at tage revanche. Det tilbud udnyttede jeg og fik følgende øl tilsendt. Første tre er fra en serie de kalder Unik.

Rug saison collab, 7%, brygget med litauiske Sakiskiu Alus. Det kobberfarvede bryg tilbyder sig med let røg og honning i aromaen. Der er både malt- og honningsødme i munden, mens røgen næsten ikke lader sig smage. Gæren er lidt undertrykt, jeg fanger ikke rigtig nogle typiske saison noter. Det slutter let krydret og næsten uden bitterhed. 4 skumfiduser.

Vintage hø Brettanomyces, 7,3 % sour. Den første batch høøl, der har ligget 12 måneder på rødvinsfad sammen med Brettanomyces gær. Af treenighed syre, vild gær og fadpræg, er det absolut grundbryggets syrlighed, der sættes tonen. Dog fornemmes det en smule mere afdæmpet end i den originale høøl, og det understøttes af en snert af brettens vildskab, hvor en tørhed støvet notes gør sig bemærket. Syrligheden kan beskrives som citron, jordbær og stikkelsbær, altså ikke en rentoning i c-vitamin-dur. Det samlede bryg virker også en snert mere fyldigt, men det er nok smagen snarere end væskens viskositet, der gør det, herunder en meget lille fad præg. Super lækker - hvis man skulle ønske noget, så skulle det være lidt mere fremtrædende Brett, men det er nok svært i al syrligheden. 4-5 skumfiduser.

Jubilæums Rugøl 2019, 11 %, lagret på whisky fad. Brygget i anledning af bryggeriets 15 års jubilæum. Temmelig mørk, maltet duft, med lette noter af whisky. Sød, blød og cremet i munden til at begynde med, med malt og kandis. Der følger bitre noter, som nok mest er whiskyen/fadet, men i øvrigt gør turen i fadet ikke meget mere væsen af sig end en snert af sprut, og tak for det underspillede, det holder jeg mest af, når det handler om præg af stærkt alkohol fra fade. Det ender lidt tørt, træbittert og krydret, og selv om det er lidt til den søde side, er der kræfter, der trækker den anden vej. En nydeøl til 4 store skumfiduser.

Der var også to flasker af Mjølner, deres barley wine, fra to årgange.

Mjølner, 11 % barley wine. 

Årgang 2009. Æble og jordbær i næsen. Kraftig sød malt, meget som brændt karamel. Træ, rødvin, balsamico eddike og ret vinøs. Pære fornemmes i eftersmagen. Lækker sød sag, med let skarp kant, der ridser let i den karamelliserede overflade. 5 skumfiduser.

Årgang 2010 præsenterer sig lige så fint i glasset som 2009 årgangen, og der er, både alder og øltype taget i betragtning, pænt med skum. Duften minder meget om forgængeren, men den er knap så skarp og med mindre frugt. Smagsmæssigt står den søde karamel mere uprovokeret i centrum og tilføres noget lakrids. Alkoholen virker også en smule mere fremtrædende, når de øvrige elementer står på samme banehalvdel. Kun allersidst fornemmer jeg en svag træ-eddikesmag, men det er diskret. Der er klar forskel mellem de to flaskers indhold og spørgsmålet er, om det er forskellen i lagringstid eller i brygning, der giver de to øl hver deres udtryk. 2010 er lækker, men kunne nok godt bruge en smule mere modhager, men fortjener snildt de 4-5 skumfiduser.

Dejlige øl fra Herslev.

#2126-2130

Endnu en triplet fra Hoppe.Beer

Jeg fortsætter med at finde øl fra Hoppe.Beer jeg ikke har smagt før. Det gør ikke noget.

This is not my first rodeo, 6,5 % belgisk saison med kaktusfrugt. Kaktusfrugt, eller kaktusfignen, giver en fin orange farve, lige en tand mørkere end det lykkedes mig at forevige. Duften er frisk fra frugten, cremet-mælket og næsten samlet lidt syntetisk. Der er en hel del frugtsmag fra den for mig ukendte/aldrig smagte kaktusfrugt. Iblandet er noget vanilje-yoghurt der gør den friske smag lidt fad. Det er en overraskende let øl og en normal saisons fylde og gærsmag er ikke med i denne flaske. Det er en fin øl med en karakteristisk frugtsmag. Jeg er ikke enig i betegnelsen saison, men det gør ikke oplevelsen ringere. Fire skumfiduser.

Sour of the times, 7 % sour saison. I denne er der allerede ved ophæld mere saison da der er meget mere skum end foregående. Også duften har en for stilarten typisk krydring. Mundfylden er også som den skal være. Det sure oplever jeg mere som smag af den tilsatte appelsinskal end noget baseret på fermentering. Det giver et frisk pust til saisonen, der i klassisk form godt kan være lidt tung at danse med. Hvis jeg skal udsætte noget på denne fine øl, så kunne der måske doseres en anelse mindre appelsin, men det er i småtingsafdelingen. 4-5 skumfiduser.

Cereza, 7,2 % belgisk kirsebær saison. I duften fanger jeg primært kirsebærrene og noget syrligt. Syrlig er også det første smagsindtryk og her synes jeg både at det er frugter og fermentering der bidrager. Kirsebærrene kommer med noget træ og vanilje - er vi ude i noget fadlagret? Ligesom i den første øl i dette opslag, er der ikke meget typisk saison tilbage i flasken; jeg får mere association til noget wild ale/berliner weisse. Måske er man mere fritstillet som brygger at kalde sine øl hvad man vil, i forhold til de definerede ølstilarter, som Danske Øldommerne opererer med. Men pyt, denne er også dejlig, 4-5 skumfiduser.

Jeg har set reklame på Facebook for Hoppe.Beers nært forestående fireårs fødselsdag, hvor der annonceres med tre ølnyheder og denne triplet er afbildet. Måske er jeg uforvarende kommet til at starte på fejringen? Der skal i hvert fald lyde et stort tillykke med fødselsdagen til Frederik. Fortsæt endelig med at brygge øl.


#2057-2059

Øldysten #1

Der vil lejlighedsvis fremover, med varierende mellemrum, blive lagt nogle anmeldelser op under overskriften Øldysten. To eller flere øl konkurrerer mod hinanden, og en samlet vinder udses. Det vil nok være fokuseret på forskellige stilarter, eksempelvis bedste ipa, men gerne have et lille ekstra twist eller to. Anmeldelserne vil blive skrevet lidt mere med skelen til den givne stilart og hvordan den normalt defineres, men skumfiduserne og vinderkåringen er på sædvanlig vis dybt subjektivt.

Første dyst omhandler typen saison, som jo er en belgisk øl, kendetegnet ved en del sødme, megen fylde og ret krydret fra gæren. Twistet er her, at begge bryggerier har gjort noget mere. Lad kombattanterne indtage siden:

The trees are talking, 5,5 % dry hopped Saison fra Alefarm.

Udseende: gul, uklar, flot skum, der ikke er helt så holdbart
Duft: intens humleduft, med ananas og grapefrugt som det mest fremtrædende, men også passionsfrugt.
Smag: der er en bund af Saison, med sødme og brød på en lidt fuldfed måde. Tørhumlingen overdøver dog og giver fin og lidt rivende frugtsmag som ovenfor beskrevet. Næsten ingen bitterhed. I kampen mellem sødme og humle, vinder sidstnævnte og det ender udtørrende.
Karbonering: let karboneret, blød i munden
Samlet indtryk: hvis Alefarm havde sat sig for at forene det bedste fra Saison og ipa, så er det tippet lidt skævt. Der er kun svag antydning af Saison som grundbryg og mest fra humlen og det ender med at ligne en NEIPA. Jeg tror, at det ville blive endnu bedre med lidt mindre humle. For det er trods alt en dejlig øl at drikke, og man aner hvad det kunne have endt med. 4-5 skumfiduser.

Colorado wild sage, 7,2 % Brett Saison fra Crooked Stave. Brygget med hvid salvie og citrongræs.

Udseende: let tåget, lys gul. Pænt skum, men det svinder hurtigt.
Duft: umiddelbart mest klassisk Brett, tørt hø, læder og stald. Også noget citrus.
Smag: en mellemfyldig bund med noget brød, og sødme. Hurtigt domineret af Brett smagen, med dens krydrede indtryk. Let citrus som så bør være citrongræs og noget henad lakrids, er det den hvide salvie? De krydrede noter fra de forskellige gærtyper bevares ind i eftersmagen, der ikke er særlig bitter.
Karbonering: mellem karboneret, prikker og frisker op.
Samlet indtryk: en rigtig dejlig øl, hvor jeg både finder Saison typen, der tilføres ekstra lækre elementer i form af både brettens karakteristiske duft og smag, samt krydderurternes bidrag. Det er endt rigtig godt. Klart bedste Saison jeg har fået, og der er heller ikke mange Brett øl, der har været så gode. Det må give 6 skumfiduser.

Vinderen af DudeBeerings første øldyst blev klart Crooked Stave. Det er ikke kun de flere skumfiduser, der gør udslaget, men også, at de har udfordret sig selv lidt mere end Alefarm, der "blot" har pimpet deres Saison godt op med tørhumle. Desuden har Crooked Stave også ramt doseringen meget bedre. Men begge øl dejlige, på hver deres måde.

#2049-2050

Stop madspild-øl

Waste not want not, 5,6 % tørhumlet brød Saison som BRAW kalder den. Brygget på overskudsbrød fra Il Buco. En måde at komme madspild til livs på. Duften er mest frisk grapefrugt og citron. En svag krydret note bemærkes lige akkurat. Krydringen slår desto mere igennem i smagen med gær, peber og koriander, alt sammen fra saisongæren. Det hele bakkes op af en fyldig brødbund; at der lige skulle være mæsket på brød er måske svært at erkende. Det slutter fint tørt og krydderbittert. Godt at en så sympatisk fremstillet øl smager så fint. 5 skumfiduser.

Dåsen er forøvrigt med aftagelig etikette, fyldt med oplysninger.

#2047

Copenhagen Beer Festival

CBF er så vidt jeg ved et nyt koncept og som er en del af et landsdækkende festivalnet. Der var i hvert fald afholdt arrangementer i både Århus og Odense førend det jeg, som inviteret gæst, dukkede op til i København påskelørdag.

Det blev afholdt i yderst rustikke lokaler på Vesterbro. Der var vel en 20 stande, primært fra bryggerier, men også forretninger og importører var til stede. Bryggerierne havde forskellig bemanding: hos de mindre/mindste var de faktiske bagmænd bag disken, mens eksempelvis Hornbeer og To Øl havde udefrakommende ansatte til at skænke op og snakke med folk. Det var klart mest interessant at snakke med de faktisk involverede. Der var kort før start indløbet nogle afbud, så Herslevs og Kihoskhs stande var tomme, ja slet ikke sat op.

Konceptet var at man købte øl i næsten valgfri størrelse hos de forskellige bryggerier. Festivalen havde udstyret gæsterne med en metalkop som det nok var tænkt øllet skulle serveres i. Underlig disposition, da en vurdering af farve, gennemsigtighed, karbonering og almen indtryk helt eller delvis gøres ved at kigge på det opskænkede øl i glas. Alle boder havde da også medbragt plastikkrus, som trods alt var en kende bedre.

Jeg kom kort efter åbningstid og fik mulighed for at snakke med flere af bryggerierne. En sådan mindre festival er det nemmere at komme til den slags end hvis man kæmper om deres gunst og opmærksomhed blandt flere tusinde andre. I de tre-fire timer jeg var der var der vel ikke over et par-tre hundrede samtidig.
Det var nok denne festivals største styrke. Jeg fik mulighed for både at smage på produkter og snakke med folk fra bryggerier, jeg i forvejen havde et (for) lille kendskab til. Publikum forekom at være lidt mindre ølinteresserede på forhånd end hvad tilfældet er under Danske Ølentusiasters festival. Måske det er det segment som festivalen sigter efter.


Jeg fik indsamlet kortfattede noter om nedenstående øl:

Chassis, 7,2 % saison med solbær fra Hoppe.Beer. Masser af solbærsmag og en kende vanilje. Vaniljen er rigtig fint doseret og giver lige et diskret pft til smagen. Tør og farligt dejlig. 5 skumfiduser.

Foreign insemination, 4,9 % dry hopped gose fra BRAW og Brekeriet. To af mine yndlingsbryggerier, hvad kan gå galt? Og gose er i mine øjne og mund en stærkt underbrygget stilart. Her bliver det salte kendetegn, som er typisk for stilarten noget skjult under syrligheden og Citra humlen. Det ender på lidt middelmådige 3-4 skumfiduser.

Black ops, 6,5 % black ipa fra Spybrew. Rigtig fint eksempel på stilen, hvor der både er lakrids, chokolade og kaffe fra det mørke og en fin undertone af humle som har en let dildsmag. De mørke malte er først kommet i mæskekarret under recirkuleringen efter den indledende mæskning. Dejlig øl, 5 skumfiduser.

Jokeren, 6 % NEIPA fra Musicon mikrobryggeri. Dem havde jeg kun dyppet tungen i en enkelt gang før. Tre dage gammel er der så meget humlesmag at det næsten brænder. Det er tropisk og det er lækkert og sikkert sublimt om en uges tid. 4 skumfiduser.

Brett Saison, 7,9 % fra LyngBeer. Et ret nyt bryggeri som bør underøges nærmere. Lige nu er øllet mest Saison karakter, men Bretten er let tilstede. Synes faktisk at det er i fin balance men det bliver nok anderledes over tid når øllet modnes. 4 skumfiduser.

30 miles, 5,4 % San Diego ipa fra Benzo brew. Super tør og ret bitter. Humlen har en lidt sæbeagtig smag. Ikke helt harmonisk. 3 skumfiduser.

Tak til Christian V. Larsen for invitationen og tak til bryggerne for snakke undervejs.

#1966-1971

Tanker

Høkeren i Ravnsborggade har ind i mellem noget baltisk på hylderne. Jeg har været glad for Óllenaut, og da Gyda kraftigt anbefalede mig Tanker, et andet estisk bryggeri, slog jeg til og samlede en håndfuld i indkøbsposen.

Craft FM, 3,5 % pale ale. Med den lave procentsats så er det mere nærliggende at forvente en session ipa. Duften er ret frisk med grape og citron. Brygget er ikke overraskende noget tyndbundet og evner ikke at holde længe på smagsindtrykkene som citrusfrugt og - skræl, med lidt stikkende gran. Meget let bitter. Det er svært at brygge noget "ordentligt" når man lader sig begrænse til så lav en alkoholprocent. Tre små skumfiduser til en øl som selv om man sagtens kan bælle den i større mængder, ikke opfordrer til mere.

Cloud computing, 5,5 % white ipa. En ordentlig omgang grape og ananas i både duft og smag. Her naturligt lidt mere fylde og humlesmagen bevares et stykke tid. Der er også et let bid fra gran og flygtigt en snas lakrids. Der er ikke megen sødme tilbage og det ender en smule bittert. På deres hjemmeside lanceres den som en version af hvede, på Ratebeer kaldes den en belgisk IPA. Jeg synes ikke jeg kan genfinde nogle af de to beskrivelser; her hos mig minder det mest om en nogenlunde standard IPA, med måske en anelse blødere mundfornemmelse. 3 skumfiduser.

Funderful, 6 % saison med citrus. Der er en behagelig duft af gær, blandet med frisk citrus og noget let, lyst brød. Der er smag af lyst franskbrød, let citrus, skarpe krydderier som peber og en tør, ren bitterhed til slut. Den er dejlig blød og fyldig i mundhulen. Det er saison når det er bedst, let drikkelig, men med en smule kant. Fire skumfiduser.

Reloaded, 5,8 % session IPA. Den var godt nok ladt med karbonering; et ihærdigt skum trængte op ad flaskehalsen mange minutter efter opknapning og første ophæld. Ellers er det en tilforladelig øl, med smag af ananas og grapefrugt fra humlerne og en smule lyst brød fra malten. Det ender temmelig bittert. I gamle dage var dette guldølsstyrke men her er det nærmest børneøl. Igen en øl uden de store armbevægelser og så heller ikke forårsagende de store bølgeskvulp i det store ølhav. 3 skumfiduser.

No Niin, 6,4 % dobbelt tørhumlet ipa. Ikke særlig stærkt duftende, det er mest humle i form af svært definerbart syrligt. Det er ikke den sædvanlige tropiske cocktail, men en af de anvendte humlesorter, Vic Secret, burde som tørhumling give netop sådanne dufte og smage. For smagen er også lidt hengemt og støvet og det virker som om, øllet har overstået den værste pubertetsalder. Jeg fornemmer mere de søde malte end nogen humle. Det var ikke det jeg satte næse og smagsløg op efter, og selv uden forventningspres skuffer denne. Det ender på 2-3 skumfiduser.

Tanker endte i min mund med at være mere et eksotisk indslag end en skøn øloplevelse. Muligvis ville de gøre sig bedre i en mere friskaftappet tilstand, men her på den anden side af Østersøen kan jeg desværre ikke give dem nogen anbefaling.

#1925-1929

Brygbrygbrygs eksperimentarium

Jeg var så heldig at få foræret nogle af Brygbrygbrygs eksperimenter, som ikke er udkommet kommercielt. En fin lejlighed til at smage, hvad de går og pønser på. Det kan måske forekomme lidt irrelevant at offentliggøre mine bedømmelser, da de som nævnt ikke er til at købe, men jeg synes det kan give et fingerpeg om en mulig kommende udvikling. Så derfor kommer her fire obskure øl fra mit lige pt. nye danske favoritbryggeri.

Kirsten sure juice, 6,3 % kriek. I næsen virker den ikke sur, men fuld af kirsebær. Det er næsten også ren kirsebærsaft i munden, med nogen yoghurt og hvor der er en mandelbitter og tør eftersmag. Trods et initielt kraftigt skum er det flygtigt og der er ikke megen karbonering i glasset. Saftindtrykket forstærkes af, at alkoholen slet ikke bemærkes. Sur, nej; juice, ja. 3 skumfiduser.

Bee,10,6 % Imperial tør-humlet Saison med honning. Ret mørk for at være en saison. Jeg fornemmer honningen og en let citrus fra humlen. Smagen er både maltet og honningsød, med et markant islæt af belgisk ale gær og en snert humle. Den fremstår således langt fra en saison og tættere på en belgisk ale, dog en hel del mere alkohol end normalt. Fire skumfiduser.

Batch 66, 3,2 % Berliner weisse med appelsinskal. Den dufter let små-syrligt. Smagen er absolut i den milde ende af stilarten, med kun en let syre og noget mælket-gæret bund. Det er frisk citron og måske kan jeg svagt mærke noget let skal-bittert men det er nok min forudgående viden om ingrediensen. Vil nok gøre sig bedre en varme sommerdag end første aften med vintertid, men 3-4 skumfiduser skal den have.

Roger Rabies, 4,3 % ale med Lacto og gulerod. Den forekommer mig mere som en Berliner Weisse i duft og smag end en ordinær ale. Svag syrlig duft med lidt lacto-sur karklud. Smagen er let syrlig på en perlende baggrund. Den tilsatte gulerod synes jeg er svær at smage, måske som noget meget let sødligt. Jeg får lige pludselig også en let lakrids smag i munden. Det er en dejlig øl og skønt i den syrlige ende, ikke værre end de fleste kan være med. 4 skumfiduser.

Disse 4 øl har været med til at forme det Brygbrygbryg, som vi øldrikkere nyder godt af i dag, og hvem ved, måske danner de ligefrem basis for en opskrift på en kommende, kommercielt tilgængelig bryg? Jeg siger pænt tak for at have fået lov til at smage.

#1889-1892

Alefarm

Danske Alefarm er groft underrepræsenterede på bloggen, indtil i dag, hvor jeg åbner 8 af deres produkter.

Surfaced, 5,5 % enkelthumlet (Mosaic) pale ale. Duften er noget tykkere end normalt for typen, med frisk harpiks og passionsfrugt. Smagen er også domineret af humlen, som river med sin passions- og grapefrugt, appelsin og fyrrenåle og harpiks. Det er tørt og slutter bittert og er næsten som en ipa, selv om den kun er pale uden præfix. Rigtig god, 5-6 skumfiduser.

Transitions, 6 % ipa, humle med Citra, Ekuanot og Enigma. Duften er mere sød og mindre rivende i sammenligning med Surfaced, men elementerne er delvist de samme, passionsfrugt, fyr og appelsin. Der er naturligt lidt mere bund i denne med en lys brødbasis. Der er de samme frugter som i næsen og noget som minder om lakrids og eukalyptus. Det ender tørt og medium bittert, og det er en klassisk dejlig, bitter ipa af amerikansk type. 4-5 skumfiduser.

Kindred Spirits, 6,4 % ipa, brygget med laktose og humlet med Simcoe. Jeg mærker mest noget frisk citrus og initielt noget fyr fra duften. Smagsmæssigt er den lidt tilbageholdende synes jeg. Den virker næsten som en pale ale i malt bunden der er lidt svag og tynd. Humlesmagen er forbavsende diskret; kun let frugtig af passionsfrugt og ananas. Gad vide hvor laktosen er blevet af? Bitterheden forekommer ret ren og fremstående, når humlesmagen er forduftet. Det er ingenlunde en dårlig øl, men den virker bare lidt som en undskyldning for sig selv. Den skal da alligevel have 4 skumfiduser for den er klart bedre end ok.

Open Doors, 6,5 % ipa med Citra og Mosaic humle. Lækker duft med passionsfrugt, ananas og fyr. Blød mundfylde men så er også der både hvede og havre i. Fin maltbund understøtter den fine frugtige humlesmag, der slutter ret bittert. Kæresten angiver der er smag af bellis. Her er vi over i en klassisk West Coast stil og øj hvor er det lækkert. 5-6 skumfiduser.

Saturated, 7 % ipa med angivet varierende humle i. Så må jeg jo hellere oplyse at denne dåse/batch har best before 261018. I forhold til foregående er den mere diskret og tilbageholdende i duft og smag. Mere melon end passionsfrugt men det ridser stadig lidt i munden. Bitterheden er knap så markant. Som sådan en fin øl, men sammenlignet med den øvrige portefølje lidt bleg. 4 skumfiduser.

Monstera, 7,5 % ipa humlet med Simcoe og Ekuanot. Duften er frisk, tydelig og næsten påtrængende med grapefrugt, melon og appelsin. Blid mundfylde også i denne og humlerne giver frisk frugt men også en rimelig bitterhed. Den virker en anelse mere juicy og fyldig end ren West Coast stil, men det er ikke helt New England, selv om der er godt med grums i. 4-5 skumfiduser.

Farmscape, 6 % hvede saison. Jeg mærker næsten noget Brettagtigt i duften og en snert citrus. Efter den blev inviteret indenfor i min mund byttede den om på de to kasketter og den syrlige del pegede fremad med næsten mere frugtsyre end fermenteringsditto, mens gæren næsten forgæves prøvede at sige, at den ikke måtte skræmme kunderne væk. Der var dog en fin farmhouset eftersmag. Og da smagen og duften altid ender med begge at spille en rolle for den samlede oplevelse, bliver resultatet fint og godt afstemt. Fire-fem skumfiduser

Celeste, 7 % saison, som er fermenteret på fad med blandet kulturer. Det lyder som om det kan blive en sur omgang. Duften er også ret kompleks med syre henad grønne æbler, lidt træ, råddenskab som noget lidt gammel yoghurt og en lidt strammere eddike hvis man slynger indholdet lidt rundt. Smagen er mindst lige så sammensat med en let lys brød som basis, æblesyre, en del sødme selv om den nok er gæret mere ned end en normal saison, og igen en let syrlig-stram afslutning med træ men uden at det på nogen måde kammer over. Den er faktisk rigtig dejlig og velkomponeret og er tæt på absolut højeste score: 5-6 skumfiduser.

Det var et særdeles velvalgt træk at undersøge Alefarm nærmere. Måske var det også sidste chance, idet der har været lidt uro da en af grundlæggerne forlod bryggeriet for nylig uden nærmere forklaring. Man må da håbe at de overlever og bevarer deres høje kvalitet.

#1861-1868

Sjette runde med Hoppe.Beer

Hoppe.Beer har næsten udelukkende fokus på det belgiske øl og gør det generelt godt. De er pænt repræsenterede på bloggen, men man kan vel altid snige en ekstra eller to ned i løgnhalsen.

Wika Meny Festival Saison, 5 %, brygget til Meny i Køge og deres ølfestival. Brygget var lige ivrigt nok at forlade flasken, lidt lige som når køerne kommer på græs for første gang i foråret, men vel ude i det fri lagde skummet hurtigt en dæmper på sig selv. Der var duft af peber, brød og gær. Smagen typisk blød og let sødlig saison, med lette krydrede noter af peber, nellike, appelsin og gær. Jeg fornemmer næsten en mælkeagtig smag liggende underneden, men det er nok gæren/gæringen. Ikke synderlig bitter og tørhumlingen mærker man nok mest som føromtalte appelsin. Dejlig, ligetil og lige i skabet for en saison, 4 skumfiduser. Gad vide om det er Gydas Giraf i en anden indpakning? Og ja, det kunne Frederik Hoppe bekræfte at det er (og i øvrigt er hans Tlatoc også samme øl). Godt at min bedømmelse endte helt på samme måde for de to af dem jeg har smagt. Tælleren i bunden af indlægget bliver derfor ikke opjusteret på grund af denne øl.

Broom, 5 % syrlig øl med brombær. Øllet afgiver både en lidt spids, syrlig duft samt en mere sød nuance fra brombærrene. Jeg bemærker også noget let gæret, yoghurt/mælk. Smagen indeholder også de samme tre delelementer, hvor jeg først mærker gæren/yoghurten, dernæst bærrenes sødme og til sidst syrligheden, der absolut er i den lette ende, hvor alle kan være med. Den er rigtig fint lavet og kunne for så vidt også være lavet af svenske Brekeriet, og det er absolut en stor ros. 4-5 skumfiduser.

Jeg synes Frederik gør det bedst med de syrlige og fadlagrede øl - mere af den slags tak!

#1860

Virklund bryghus

Endnu et bryghus hvor mit kendskab er begrænset. Det gøres der lidt mere ved disse to øl.

Saison, 7 %. En sødlig indeholdende banan og lidt nellike og en krydret note. Blød og let sød i munden, med banan, peber, gær og krydring herfra. En meget let syrlighed fra humlen. Slutter let og tørt bitter, og næsten med en smule røg fornemmelse men det må være de krydrede noter. Ganske fin saison. Fire skumfiduser og Virklund kandiderer til en opgradering på hot/not listen. Jeg havde oprindelig kun indkøbt denne, men måtte efter denne lige forbi Høkeren og samle endnu en øl fra dem op.

Stout, 6,8 %. Det blev til handling inden udgivelse af første anmeldelse. Jeg fik en kraftig ristet duft med kaffe i næsen fra det meget skummende bryg. Det var meget det samme i smagen, med en svag chokolade sødme, lakrids og noget let røg til at supplere. En noget tynd bund at hænge det op på, også alkoholprocenten taget i betragtning men smagen hænger alligevel ved. Det er såmænd en fin og let drikkelig stout til 4 skumfiduser.

Jeg tror at jeg vil forfremme Virklund på hot/not listen og håbe at de også har lidt mere sprælsk at byde på. 

 #1844-1845

Hyldestøl til Gyda

Denne blogs læsere vil vide, at jeg køber en stor andel af mine øl hos Høkeren i Ravnsborggade der bestyres med kærlig hånd af Gyda. Det er en god, gammeldags butik i ordets bedste betydning hvor snakken går både om de aktuelle varer, men også om alt muligt andet stort og småt. Ordene og ganen smøres altid med en tår øl fra fad eller flaske. Det er derfor i allerhøjeste grad på sin plads og fuldt fortjent, at Gyda har fået en øl opkaldt efter sig, brygget af Hoppe.beer.

Gydas giraf, 5 % tørhumlet belgisk saison. Duften fremstår ganske klassisk som en saison, med brød, krydrede elementer som koriander, græs og gær, samt en lidt renskuret citrus. Smagen leder en heller ikke på vildveje, der er en dejlig blød mundfylde, med let banan, koriander, græs, gær, peber men ikke noget markant humleislæt som man måske ellers kunne forledes til at tro ud fra den lovede tørhumling. Har næsten mere karakter af hvedeøl end saison, men så er der da også brugt hvede i processen. Fin øl, som brygteknisk gør det den skal, men jeg synes næsten Gyda har fortjent en lidt mere spektakulær øl? Fire skumfiduser til en trods alt dejlig og med forårets komme, letdrikkelig øl.

#1702

Northern Monk trilogi serie

Northern Monk brewery fra Leeds i England har en årlig trilogi serie hvor de i samarbejde med forskellige venner hylder de tre basisingredienser malt, humle og gær. I år kunne man få serien frisk fra fad på Taphouse. Jeg benyttede mig af muligheden for at gøre mig bekendt med bryggeriet, der kommer med til Mikkellers festival i år.

The Trilogy MMXVII: Hops, 7,4 % ipa i samarbejde med DEYA Brewing company, også fra England. Ret rivende duft af grape og fyr. Dejlig blød tekstur, men omvendt en næsten aggressivt humlerivende på tungen. Der er grape, passionsfrugt, harpiks og appelsinskal fra den næsten olierede humle, og også en ret stor slutbitterhed der antyder, at der har været humle i kogekarret hele vejen igennem. Jo, den udnytter så sandelig humlens potentiale både som smagsgiver og bitterhed. 5-6 skumfiduser.

The Trilogy MMXVII: Yeast, 9 % saison i samarbejde med 18th Street Brewery fra Chicagoforstaden Hammond. Banan fornemmer jeg primært fra det til duftopfangning ikke særlig velegnede samplerglas. Med tungen og ganen inddraget åbnes der mere for indtrykkene. Banan og koriander og lidt nellike kan jeg smage og så kan man tænke både på blonde og visse hvedeølstyper. Derefter kommer en ordentlig dosis gær i form af peber, bitter- og let surhed. Det ender ret bittert og jeg tror det mere er gæren end humlen, der gør det. Det er en voldsom omgang gær og blandet med bryggets sødlige fyldighed, bliver det lidt for meget af det gode. 2-3 skumfiduser.


The Trilogy MMXVII: Malt, 11 % sort barley wine i samarbejde med Hawkshead brewery, igen en engelsk legekammerat. Heller ikke fra dette glas opfanger jeg særlig meget. Det er en blød og meget lavt karboneret mørk barley wine der ryger ind. Ikke særlig sød, den må være gæret godt ud. Dog opfanger jeg chokoladesmag, svagt nogle mørke frugter, og så en let maltsmag der pga. den mørke ristning ender ret bittert ud. Det virker lidt underligt i en barley wine og fremstår ikke helt velintegreret. Det ender på 3-4 skumfiduser.

Gad vide om en hyldest i Northern Monks øjne er at dosere den respektive ingrediens med meget rund og løs hånd? Det virker for mig i denne årets serie kun med humlen.

Fra venstre: humle, gær og malt

#1666-1668

Årets jule- og vinterølsindlæg

Dude Beering blev i sin tid fisket op af en juleølstønde, og man kan ikke udelukke at jeg ligefrem blev undfanget deri. Men modsat Obelix har det ikke afholdt mig fra at hvert år, i større eller mindre systematisk omfang, at genbesøge den ædle drik. Stilarten juleøl er ikke klart defineret og i de seneste år er spændvidden og fortolkningen øget dramatisk, så eneste fællesnævner efterhånden kun er tre bogstaver. Bloggens læsere skal heller ikke i år forskånes for min uforblommede meninger, der egenmundigt er hevet op fra flaskernes bundfald. Der er også røget enkelte øl med, der lidt mere bredt er brygget til/opkaldt efter den mørke årstid.

Black Ice,  9,5 % imperial stout fra Flying Couch. Dejlig mørk frugtig duft af rosin og figen, med let røg og bitter chokolade. Ret sødlig smag, uden at være klistret eller kvalm, og det ender på en måde ret tørt alligevel. I mellemtiden er der røg, træ, og en pæn bitterhed, men mindre af den frugt, der var at bemærke duftmæssigt. Den tilsatte kaffe giver lige et lille diskret pift nu og da. Der er desuden smagsnoter fra lakrids, kakao og måske lige det allermest diskrete vanilje. Samlet set er den komponeret ret fint - den er ikke vulgært sød (langt fra), har en masse fine indtryk men holder det hele pænt samlet. 5-6 skumfiduser.

Pime ÖÖ, 13,6 % imperial stout fra Põhjala. En øl fra Estland, brygget til den mørke vinter og de depressioner, der følger deraf. Også i denne imperial stout en gæret duft af rosiner, figner men også chokolade og alkohol. Super fløjlsblød i munden og tyk olieret substans. Chokolade, frugter, både de tidligere nævnte men også noget syrligere, der dog hurtigt forsvinder. Kaffe og tobak i eftersmagen og det ender bittert. Har en varmende, men ikke spruttet alkohol. Her er vi over i en sødere variant af imperial stout og det er indsmigrende og svært ikke at holde af. Når det så ydermere serveres i 33 cl, bliver det aldrig for meget førend bunden er nået. 5 skumfiduser.

Hop Sneeze, 7 % vinter IPA fra Flying Couch. Der stiger en tør, stram duft af citrusfrugter op fra glasset. Der er også kommet både appelsin, lime og desuden abrikos i brygget. Det er måske dem bryggerne har associeret til jul, da de kreerede opskriften? Smagsmæssigt er det en ganske fin IPA, med nogen frugtsmag som så må stamme fra tilsætningen og en ganske tør humleafslutning, der tørrer ud og giver fin bitterhed. Fin øl, ja, jul - ikke udover salgstidspunktet. Men OK, de kalder den også for en vinterøl. 4 skumfiduser.

Hoppy X-mas, 6 % ipa fra Det Lille Bryggeri. Opskriften/brygningen/alkoholindholdet varierer tilsyneladende fra år til år. I år er den endt på 6 % (men der mangler brygge- og tappedato på etiketten, noget som de ellers er flinke til at oplyse). Duften er sådan generisk ale, uden nogle specielle træk. Det samme kan desværre siges om smagen. Selv med bedste vilje er det svært at erkende, at der er anvendt flere slags karamelmalte, mere humle (jo, den er bitter, men ikke på nogen måde ekstremt) mens den tilsatte abrikossirup godt kan pilles ud og nikkes genkendende til. Men det resulterer samlet ikke i en mindeværdig øl - snarere ligegyldig, og lettere uharmonisk. Sådanne øl som denne, og der er mange i landskabet, bekræfter mig i, at julen bringer kræmmermentaliteten frem i selv den ædleste mikrobrygger, der lige flikker en opskrift sammen, designer en julet etiket og sender den på markedet i måneden op til jul. Folket elsker jo juleøl! Dude Beering er mere kritisk og stanger to lunkne skumfiduser ud til den.

Frosted Frog, 8,6 % jule ale fra Hoppin' Frog. Markant duft af ingefær. Og samme knold dominerer den stærkt krydrede drik, der er et sammensurium af indtryk. Ingefær, appelsin, kanel og muskat, med en syrlig-besk tone, der slet ikke er behagelig. De har puttet alt for meget ingefær i og det bliver næsten udrikkeligt. En skumfidus, der ellers kun stanges ud til fejlbehæftede øl, men jeg tror desværre nok, at de mener det.

Myrraskær, 7 % belgisk ale fra Røde Port. En ganske typisk duft fra belgiske ales; rugbrød, karamel og noget let krydret. Smagen er sød, sukker og karamel, nellike, lakrids og afsluttes med en let bitterhed. Krydderierne er i den lette ende af skalaen, og en anvendt sød appelsinskal synes jeg ikke sætter noget aftryk i det samlede produkt. Den er i den boldgade, hvor jeg synes øllet spiller bedst i tiden op til jul, men det er lidt for anonymt. Jeg er glad for at have stiftet bekendtskab med Røde Port men denne er i min mund det svageste led i deres portefølje, uden at den dog på nogen måde er dårlig. 3-4 skumfiduser.

Christmas Pudding, 4,7 % toffee milk stout fra Amundsen bryggeri. Dem kender jeg kun fra et besøg på deres brewpub i Oslo for fem år siden, hvor jeg måtte nøjes med at lade mig vederkvæge med et af deres egne produkter. Her er der en øjeblikkelig duft af vanilje, labre larver og mælk og smagen følger ganske godt de første olfaktoriske indtryk. Det er blødt op i en ikke særlig voldsom væske, der er på kanten til at føles vandig. Det gør så også at de fleste smage damper hurtigt af, herunder vaniljen, som notorisk er på min most wanted bag-tremmer liste og her desuden virker syntetisk. Der er også angivet "aroma" i indholdsfortegnelsen og så kan man frygte at det ikke en gang er ægte vanilje, der er kommet i. Det er samlet for sødt på en for tyndvæsket baggrund så med vaniljesmagen stadig i frisk erindring ender den på 2 skumfiduser.

Super Santa, 4,7 % christmas coffee stout fra Amundsen. Det er åbenbart et juletema hos dem, alkohol"svage" stouts. Her er duften mørk chokolade, kakaonibs, kaffe og vel også noget vanilje, men lettere end i den foregående. Brygget forekommer lige så vandigt-tyndt som julebuddingen, og det afslutter efter nogle smage, der efterligner duften, med noget let syrligt-metallisk, der ikke virker helt harmonisk. Selv om jeg ikke kan lide alle smagsindtryk er jeg sikker på, at de ville have haft det bedre pakket ind i noget mere fylde og alkohol. Nu bliver det alt for flygtigt. To beskedne skumfiduser også til denne dåses indhold.

Hoppy Lovin Christmas, 7,8 % ipa med ingefær og fyrrenåle. Fin duft med humle og ingefær. Dejlig smag med fin blanding af let sødme, tør humlet smag, antydning af ingefær og fin bitterhed med slutantydning af fyrrenålene. Dejlig øl, året rundt. 4-5 skumfiduser.

Stjerne Bryg, 10 %, fra Herslev bryghus. Denne version er en speciel fadlagret jubilæumsudgave. Brygget i 2011 og en tur i whiskyfade for at markere bryggeriets ti års jubilæum. Så gør det lidt mindre ondt, at jeg ikke nåede forbi en seriel smagning af samme bryg fra fem forskellige år forleden på Taphouse. Stærk fadpræget duft med træ, rødvin, karamel men ikke ret megen sprut. Smagen starter med malt og karamel der er præget af fadlagringen, der tilfører noter af træ, og igen vil jeg hellere sige rødvin end whisky, mens de krydrede islæt af den tilsatte koriander og stjerneanis er dampet lidt af og/eller sikkert overdøvet efter turen i tønden. Alderen og fadlagringen giver øllet en perfekt kant og nye dimensioner, så det ender med at jeg kommer til at holde ret meget af den. Ikke at jeg ikke brød mig om den originale, der i sin tid fik fem skumfiduser, men denne kravler øverst op på skamlen til fortjente seks skumfiduser.

Skt. Peter, 7 % belgisk dubbel fra Thisted Bryghus. Let belgisk gærduft iblandet kanel. Også ret klassisk belgisk dubbelsmag, med lakrids/anis og kanel som ekstraelementer der sikkert begge er med til at legitimere brygget som juleøl. Det er forbavsende, at den ikke føles mere fyldig end den gør, med tanke på de 7 % der er i, men sådan er det jo med klassiske belgiske ales. Jeg ender med at synes den er ganske udmærket og tildeler derfor fire skumfiduser.



Norsk Jul, traditional Christmas ale, 4,5 % fra Nøgne Ø. Brygget med enebærkvist, porse og honning, og porsen træder duftmæssigt frem sammen med kiks og let malt. I sagens natur fremtræder den ikke voldsomt i munden og porsen, enebærrene og honningen er der flygtigt, men forsvinder hurtigt igen. Der er en lidt underlig slutsmag, hvis jeg skal beskrive det bliver som tørt og metallisk og det giver sikkert ikke en gang mening for mig om et par dage, men det er lige det, jeg kan få associationer til. Ikke uinteressant krydring men det bliver lidt parfumeret. Ydermere er brygget for tyndt til at kunne favne det. Tre skumfiduser får den lige sneget sig op på. Der var en to-tre andre varianter af juleøl fra Nøgne Ø i den kælder jeg besøgte, hvor de fleste indkøb til dette opslag blev gjort. Jeg kender God Jul og Underlig Jul men skulle nok have valgt en af de andre i stedet for denne.

Yolomælk, 14 % imperial stout fra To Øl. Den er såmænd lavet med både kaviar og champagnegær, og selv kalder de den for imperial salty milk stout. Duften er rimelig normal, med medium kaffe, røg og chokolade. Den er også krasbørstig og kraftig som typen og alkoholprocenten forlanger, med en del alkohol, der næsten virker sprittet, sammen med mørk chokolade, kaffe, mørke frugter og kun en anelse salte noter, som hvis ikke jeg var blevet præsenteret for ingredienslisten måske ikke ville have bemærket. Jeg synes alkoholen er lidt for dominerende i ellers fint balanceret øl, der ikke har overdreven sødme, men tværtimod er ret slutbitter. 4 skumfiduser kan det blive til her.

Black Bauble, 8 % sort ale med kardemomme og appelsinskal fra To Øl. Appelsinen både dufter og smager godt igennem i dette bryg, som vel er noget porter, i en pæn fyldig udgave - lækker og cremet. I smagen fanger jeg lidt røg, bitter chokolade og en tør eftersmag, hvor kardemommen til sidst røber dens tilstedeværelse på en behagelig tilbagelænet måde. Der er også lidt parfumeret henad porse men det fremgår ikke, at denne urt skulle være kogt med. Lidt anderledes mørk øl, uanset hvilken kategori man vil putte den i. Kardemommen og den øvrige krydrede smag skulle ikke være meget mere tilstede førend det kammede over, men her synes jeg at man får en god, eksperimenterende og anderledes øl. Fire skumfiduser.

Julesæsonen, 11 % saison fra Humleland. Det er vist en noget højere procentsats end hvad stilarten ellers foreskriver. Duften er stilren brød, sødme og gær med en let parfumeret note. Særdeles fyldigt og blødt bryg, med sød brødsmag, krydret islæt af i hvert fald peber og koriander. Granskuddene som er julens specifikke bidrag, smager parfumeret igennem til sidst. Humlen giver let citrus og medium bitterhed, der blander sig med gærens krydring, men koglerne har det svært i den malttunge bryg, hvor også alkoholen har en varmende virkning, på kanten til sprittet aftryk. Jeg blev lidt taget på sengen idet jeg regnede med en normalstyrke saison. Her får man på en måde mere af det hele og så lidt ekstra. Granskuddenes parfumerede aftryk er nok med til at være udslagsgivende hvorvidt denne øl behager forbrugeren. Jeg er lidt midt imellem det positive og halvvejs opgivende og ender sammenlagt med at give denne lyse nydeøl tre-fire skumfiduser.

#1643-1657