Tungt, sort samarbejdssbryg

Batch 200, 15 % imperial stout, et samarbejdsbryg mellem bryggere fra Nørrebro bryghus, Bad Luck Brewing og Kongebryg. Intens duft af rosiner, finger og anden tørret frugt, lidt kaffe og let ristede noter. Brygget er helt fladt, helt uden karbonering. Megen tørret frugt, sødme fra mørk chokolade, kaffe og røg, en del alkohol der er varmende, men alligevel mindre fremtrædende end hvad ud fra de 15 % ellers kunne forvente. Stor slutbitterhed. Det er en dejlig øl men jeg ville gerne have haft lidt spræl i glasset og munden. Det bliver fladt og lidt støvet hvilket er synd. Også flot indpakning med voksforsegling. 4 skumfiduser.

#2076

Det Lille (lokale) Bryggeri

Den sidste lille håndfuld år har jeg næsten hver weekend været sendt på landet for at rekreere mig ovenpå storbyens hektiske hverdagspuls. Næsten fra starten af har jeg fablet om at tage forbi Den Lille Gaardbutik, der er tilknyttet Det Lille Bryggeri og som ligger et kvarters kørsel fra mit refugium. Først for nylig lykkedes det at komme derhen. Her følger omtale af den store håndfuld øl jeg fik plads til ved mit første, men nok ikke sidste besøg/indkøb. - Og der gik så megen tid med at få konsumeret første indkøb, at jeg nåede forbi en anden gang og fik suppleret op ...

Bingo IPA, 5,6 %. Humleprofilen er bestemt via et bingospil, som man kan se nærmere hvordan foregik på deres Facebook side. Det er endt med en pænt humleduftende ale, hvor det er af den ikke aggressive blomsterslags og grapefrugt. Der er også mest grape fra humlen i smagen på en ikke vildt fyldig maltbund og det slutter ret bittert. Ideen er skæg, og det kan vel teoretisk resultere i noget uventet godt, men der skal nok foretages nogle flere tromledrejninger før det topper. Man bør vel egentlig også have tiltro til egen brygevner som brygmester og humledosator? Ret medium IPA til 3-4 skumfiduser. I øvrigt er der meget positivt anført både en brygge- og en tappedato, fra sidstnævnte fremgår det, at brygget har hvilet fire måneder på flasken, hvorfor den kan have ændret humlekarakter fra det friske bryg.

Tropic Thunder, 5,5 % ale. Her er der hældt mangosirup, limesaft og chili i kogekarret. Der er således en pænt frugtrig duft og smagen er ligeledes præget af mangoens sødme og limens syrlighed, med svageste karakter først. Og derfor er det også passende at opremse chilien til sidst, da den lægger låg på og delvist undertrykker syrligheden som til gengæld undertrykker sødmen. Humlen har det svært, når jeg ved etikettelæsning får at vide, at der er Sorachi Ace i, kan jeg måske synes jeg smager lidt dild, men det kan være en forudindtaget forventning, der spiller mig et puds. Jeg har mest stødt på chili i de mørkere øltyper, og selv der skal der doseres med varsomhed. Her synes jeg, trods et pænt syrebid, at det er en smule i overkanten. Tre skumfiduser.

700, 9,1 % trippel. Tilbage i april 2016 lavede bryggeriet deres 700. bryg, som blev til en bananduftende sag, med en anelse krydring der stikker let i næsen. I munden er der ingen skarpe kanter, her er sødme for næsten alle penge, med næsten syntetisk banansmag, peber, koriander, nelliker og en halvskarp bitterhed, der er pakket godt ind. Det lyder ikke helt rart og er ud fra stilarten betragtet nok en anelse overdoseret med kandis, men det er måske det, der skal til for at jeg bedre kan lide øltypen, selv om det er en nem løsning. Jeg stanger 4 skumfiduser ud, man skal jo være sød ved dem der har fødselsdag/jubilæum.

800, 10,9 % imperial stout, lagret på egetræsfade sammen med portvin. Et lille års tid senere var det tid til bryg nr. 800 i Bringstrup, og her er det en type, der vel nok bedst kendetegner DLB. En tung duft med elementer som rosiner, figner, kaffe, chokolade og noget sprut, der genfindes også i smagen. Dertil en kraftig brændt smag, en udpræget bitterhed, den tilsatte vanilje kun antydningsvis (og tak for det), og et generelt ganske voldsomt udtryk fra den begsorte væske. Portvinen spiller en rolle i alt det kraftige, men det er mest som noget alkoholisk. Jeg har svært ved at fornemme en egentlig portvinssmag, men så er jeg heller ikke hverken den store kender eller ynder. Hvis der havde været skruet en smule ned for tilsætningen af den, så ville det have fungeret bedre for mig. Det er en kradsbørstig sag og det fungerer langt hen ad vejen. 4-5 skumfiduser.

Røgporter 2017, 6,6 %. Brygget som en kombination af røgøl og porter, med hele 10 forskellige slags malte, herunder 3 røgmalte brugt. Det resulterer ikke uventet i en ret røget duft der er mere til den brændefriske side og ikke sødlig-vammel. Det overdøver eventuelle andre dufte. Smagen er også ganske fint tilrøget, men her fornemmer jeg dog noget chokolade, stenfrugter og kaffe fra porterdelen, omend der spilles andenviolin. Det afsluttes let syrligt og med nogen alkoholpræg, selv om procentsatsen ikke er voldsom. Ikke for sarte sjæle skulle jeg mene - jeg synes det er lækkert, selv om røgen måske er en anelse for overdoseret, hvis det er meningen at begge arter skal kunne sætte sit aftryk i det samlede produkt. Men jeg kan godt lide gode røgøl, og den del er rigtig fin. 4 skumfiduser.

Honey Devil, 14 % imperial stout i et samarbejde med både Ghost Brewing og Kongebryg, brygget sidstnævnte sted. Voldsom duft med masser af mørke frugter, der næsten forekommer gærede ellers er det blot den meget vinøse, ja lad mig bare kalde det sprittede duft, der slår igennem. Det helt flade bryg smager også kraftigt. Foruden alkohol og mørke frugter er der lidt kaffe, lidt chokolade og lidt brændte noter, men det meste bliver overdøvet af den megen alkohol, der har karakter både af rødvin og sherry. Og så er den ganske sød, måske delvist stammende fra den tilsatte honning. Den virker i udtryk mere som en barley wine end som en imperial porter og som bw gør den det fint. Hvis man derimod forventer en imperial stout, bliver man nok lidt skuffet, især når man tænker på hvor gode både Det lille Bryggeri og især Ghost Brewing er indenfor den genre. Den lander på solide 4 skumfiduser.

The Bright Side, 13 % strong ale, brygget med Grand Marnier og lagret på egetræ. Brygget for 5 år siden, så det er lidt af en gemmeøl, jeg fandt på hylden i Den Lille Gaardbutik. Ikke særlig påtrængende duftindtryk, jeg fanger lidt sødme, sherry og lidt træ. Smagsnmæssigt bydes der på en ganske stor mængde sødme, der er som karamel, men med tydelige noter af træ og alkohol. Der deklareres en IBU på 120, men det kan jeg slet ikke finde i bryggen. Dertil er den indsvøbt i for meget sødme. Men den megen sødme bliver aldrig klæbrig, så selv om jeg nok kunne have nøjedes med halvdelen af flasken, endte min solobunding lykkeligt. Fire skumfiduser.

El Dorado pale ale, 7,9 %. Enkelthumlet med El Dorado. Svag duft af lyst brød og lidt grape. Ret anonym i smagen. Der er en klassisk alebund med brød og malt og oveni er der noget grapesmag. At der skulle være tørhumlet to gange fremgår ikke klart. På denne øl er brygge- og tappedatoangivelserne glippet. Da jeg snakkede med René i butikken sagde han, at ofte gav øllene en holdbarhedsdato 18 måneder frem, og hvis det er tilfældet med denne, er den godt 5 måneder gammel ved indtagelse, hvilket i så fald ikke har gavnet humlesmagen. Jeg synes også øllet virker noget overkarboneret. Desuden er alkoholprocenten ret høj for at være en standard pale ale. Sidstnævnte influerer ikke så meget på smagen, men samlet kan jeg kun give 2-3 skumfiduser for denne.

Wet Dreams, 6,8 % rabarber og hyben ale. En særegen duft som stammer fra hyben; sødlig, krydret, og ja, hybenagtig. Smagen er ret underlig med en blanding af  tørre, krydrede noter og mere sødlige islæt. Rabarber er jo ret syreholdige og det fanger jeg ikke rigtig i bryggen. Jeg kender ikke så meget til smagen af en rå hyben, men vil tro, at det er den, der sætter det største præg på denne øl. Samlet ender det faktisk ret fint - det bliver en slags frugtøl men med en meget fint krydret andel som gør, at jeg klart kan anbefale denne øl. Man skal være parat til at gå lidt udenfor ens gængse, trygge rammer, men det smager godt. 4-5 skumfiduser.

 

Black Mash og Black Mash². Til sidst (under Det Lille Bryggeri) en dobbeltsmagning. For et halvt år siden bryggede DLB de to bryg. Black Mash² er dobbeltmæsket og dobbelt humlet, og holder 14,2 % i forhold til 7,8 % hos Black Mash. Det dårlige billede siger ikke så meget men rent visuelt er Black Mash² mørkere, har mørkere skum og ser tykkere ud ved ophæld. Til gengæld er Black Mash noget ivrig for at komme ud af flasken, eftergæringen er lidt for voldsom. Der er forskel i duftindtrykkene, hvor Black Mash virker mest påtrængende med chokolade, kaffe, vanilje, tørret frugt og alkohol. Black Mash² er lidt mere afdæmpet, og alkoholen virker lidt mere afrundet eller velintegreret. Black Mash har kraftig kaffesmag, der er tobak, lakrids og let syrlige noter men ikke så megen sødme. Den er tørt bitter til sidst. Black Mash² lægger sig naturligt mere blødt på tungen, jeg smager mere sødme og chokolade af den mørke, bitre slags, kaffe, tobak, og den er kraftigt bitter. Alkoholen er ligesom i duften godt integreret og man sidder næsten med en fornemmelse af, at der er mindre i Black Mash² end i Black Mash, men det passer jo ikke. Black Mash er med sin lettere krop lettere drikkelig, men syrligheden og en lidt kraftig karbonering stritter imod. Black Mash² skal næsten skrabes af tungen og videre i fordøjelsessystemet, men giver en større og længerevarende nydelse. Begge øl er gode og bestemt ikke for børn i skolealderen. Jeg synes dog at Black Mash² er klart bedre og der bliver en skumfidus til forskel på de to bryg: Black Mash 4 skumfiduser, Black Mash² fem skumfiduser.

Brygger René har også et lille sideprojekt kørende, Shadowbrew. Jeg ved egentlig ikke hvorfor han brygger under flere labels, men det føles ikke unaturligt også at medtage de to øl, jeg fandt på hylden i dette indlæg. Øllene sælges kun i gårdbutikken.

Brew of the Year 2014, 11 % quadrupel. Den over tre år gamle øl er lige så flad som Honey Devil og The Bright Side. Den har tydeligt præg af belgisk gær og mørke, gærede frugter i duften, med en anelse lakrids og tydelig vinøsitet. Smagen er kraftigt maltet, med sød karamel, mørke frugter, krydderier som kardemomme, muskat, peber, næsten noget fadpræg over sig, og nogen slutbitterhed. Den mangler som nævnt en del karbonering for at være en true-style quadrupel. Den har ikke klaret årene i flasken uden påvirkning men selv om den har lidt barley wine præg, er smagen ganske intakt, omend en smule støvet, på den gode måde. Kan sagtens bruges som avec til kaffen. 4-5 skumfiduser.

Imperial Stout 2015, 11,45 %. Denne er anderledes skumsprøjtlivlig sammenlignet med nogle af de foregående; så meget at det sprudlede let over, da jeg efterlod flaske med indhold uden opsyn efter første ophæld. Jeg dufter kaffe, tobak og malt og bryggen beriger mig med smag af de samme indtryk plus en sødme fra mørke frugter, alkohol og pæn bitterhed. Der er vel trods to år på bagen også en smule humlesmag tilbage, men det er marginalt. Samlet en velkomponeret imperial stout, som nok er Det Lille Bryggeris bedste kategori. En dejlig nydeøl til efterårets triste vejr, hvor man kan drømme sig hen til meteorologisk blidere himmelstrøg. Fem skumfiduser.

Udover de allerede omtalte brygge- og tappedatoer er etiketterne også forsynet med mere brygtekniske oplysninger som OG og FG samt IBU og EBC (original gravity, final gravity, international bittering units, og farve i henhold til European Brewery Convention). Fine oplysninger til de interesserede.

#1612-1624

Tema Kongebryg

Kongebryg fra Næstved har optrådt et par-tre gange på bloggen, bedst smagte deres Deerhunter mig. Til gengæld har en Ratebeerian vist oplevet at få en direkte henvendelse fra bryggeriet, der frabad sig yderlig omtale, nu hvor den stakkels mand ikke kunne lide deres øl. Jeg vover pelsen og laver et lille tema med tre øl, jeg fik i værtindegave for nylig.

Münchner Hell, 4,7 %. Lidt spøjst hyldes en tysk ubådskaptajn fra første verdenskrig på etiketten og næsten lovprisende nævnes det antal tonnage han var med til at sænke - der må også have gået nogle sømandsliv til spilde også på de både. Det "modige" mandskab drak tilsyneladende denne øl (type) ombord. Nå, det skal handle om indholdet. Stilarten er sjælden her på bloggen. Jeg kan dufte græs og brød, typiske undergærsdufte. Den føles ret blød i munden, der er også anvendt rugmalt, måske ikke helt efter bogen. Der er lyst brød og sødlig bismag, som majs og det skyldes DMS (dimethyl-sulfid) som der gerne må være i denne type. Stort set ingen bitterhed at spore. Formentlig ret stiltro, men som oplevelse er den en kende for sødlig. Tre skumfiduser.

Knud den Store, 4,7 % pale ale. Voldsomt skummende ved ophæld, men det er tyndt og fiser hurtigt af. Duften er frisk, med let citrus over en brødlig bund. Smagsmæssigt domineres den af malten, med lyst brød, og medium bitterhed, der egentlig er ret behagelig. Ikke så megen humlesmag, det der er har karakter af citrus. Vi, min medsmager og jeg, er enige om, at den er letdrikkelig og måske endda ikke så ringe endda, for nu at være en pale ale. Men hvis man lige synker væsken og sunder sig et minut, og lader hjernen vinde over tørsten, så er den ikke noget vidunder. Den ganske hæderlige øl ender derfor med at få tre skumfiduser og prædikatet OK.

Det fem centimeter høje skum anes stadig efter halvandet minut

Christian 4, 7,3 % smoked ale. Der er vammel bålrøg i duften. Der er også fyldt med røg i smagen og den tilsatte whisky anes let. Sødlig grundsmag, men ikke rigtig nogen humlesmag eller bitterhed til at friske op. Til forskel fra røgøl fra Brauerei Heller, er den lidt for enstrenget og for "våd" i røgsmagen til min personlige smag. Derfor må den nøjes med 2-3 skumfiduser.

Kongebryg slutter sig til rækken af danske mikrobryggerier, der nok laver bedre øl end de få tiloversblevne store, men som ikke udmærker sig blandt de små.


#1358-1360

Anu

Anu, 10 % imperial stout fra Kongebryg. Led i en ny serie, Imperator. Der stiger røg (duft) op af glasset. Fordi det er angivet, at der er brugt Brett, kan jeg lige akkurat erkende dens duft. Chokolade er også blandt indtrykkene. Smagen er mindre tilbageholdende med chokolade, kaffe, lakrids, røg og brændte noter. En syrlig tone som kan stamme fra havtornen. Der er nok et Brett aftryk, men det har det svært i den tunge og fyldige øl (9 malttyper er anvendt). Fin bitter afslutning. Der er nok et samspil med havtornen som gør, at øllet skiller sig ud fra andre imperial stout, men jeg synes ikke helt det ender i harmoni. Er en nydeøl som stilen forlanger, men forløser ikke helt forbrugeren. "The root of all evil is the heart of a black soul" står der øverst på etiketten, men så farlig er den nu ikke. 3-4 skumfiduser.

#1264

Deerhunter

Deerhunter, 9,4 % spicy brown dobbelt ipa (!) fra Kongebryg. Første øl derfra der finder vej til min mund. Udover den noget skizofrene stilart er der kommet alskens ting og sager i alen: roe, rønnebær, slåen og gran. Duften fra det næsten helt flade bryg er som en brown ale; let metallisk, med lys chokolade og nødder. Sødmen er det, der først slår an i smagen, men der er også anvendt sirup og melasse fra roer og sukkerrør. Det er meget som karamel. Der ligger også en nøddesmag og lurer. Heldigvis afbalanceres sødmen af humlen, der giver noget fyrretørt i smagen og en ganske pæn bitterhed, omend de på etiketten udlovede 120 IBU ikke mærkes i fuldt omfang. Jeg synes, også at jeg med en koncentreret indsats kan fange rønnebærrene. Den har også noget røg og mørke frugter i smagen. Kan minde lidt om mummeøl eller Nøgne Øs Underlig jul med den megen krydring. Den holder trods de mange og meget utraditionelle ingredienser, men det er nok en smagssag. Det giver meget hæderlige og fine 4-5 skumfiduser.

#1255

Endnu en god håndfuld blandet dansk

 Jól-bock, 7,2 % fra Kongebryg. Let frugt, på en noget tynd bund. Efter frugtsmagen dør det noget ud. 2-3 skumfiduser.

Single Hop Pale Ale, 6,1 % amerikansk pale ale fra Krenkerup. Brygget med Pacific Jade humle. Man smager noget citrus og lakrids men det er alt meget let. OK, og vi runder op – 3 skumfiduser.

Krenkerup Brewers secret I, 11 % fra Krenkerup. Dobbeltbock. Meget sød, med en middel spruttet bund. 2-3 skumfiduser.

Den Sorte Bjørn, 6,5 % black IPA fra Nordic Brewing, brygget hos Ørbæk (gys). Kaffe og lakrids i duft. Noget sød i smagen, med let humlesmag til at spille imod. 3-4 skumfiduser.

Pinacea Bock, 6,5 % fra Ørbæk bryggeri. Granøl. Malt og noget skarphed i duften – granskuddene? Meget frugtig og tyggegummi. For sødlig til at være noget specielt. 2-3 skumfiduser.

Strandløven, 5 % belgisk hvedeøl fra Syndikatet. Citra og Willemette. En lidt røget, hvedeølsduft. Røg og meget let citrus i smagen – typisk belgisk stil. Således ingen banan eller tyggegummi. OK faktisk – 4 skumfiduser.

Dronningens Hvedeøl, 4,8 % fra Jelling Bryghus. Banan og koriander i duften. Lidt tynd og skarp i smagen. Savner lidt fylde og viskositet. 2 skumfiduser.



#861-867