Løkken bryghus

Mit kendskab til Løkken bryghus og deres produkter er stort set ikke eksisterende. Jeg støder aldrig på deres produkter, der hvor jeg køber øl. Da bryggeriet rettede henvendelse til mig for at høre om jeg ville smage og skrive om deres øl som led i en slags relancering, i hvert fald af deres hjemmeside, var jeg interesseret. Efter lidt transportbøvl med Danske Fragtmænd, nåede 12 øl, plus to glas og en t-shirt frem til mit domicil og min kritiske gane. For jeg har naturligvis betinget mig at må skrive min ærlige mening om øllet. Nu ved læserne af bloggen i hvert fald baggrunden for dette store indlæg om et mindre bryggeri fra den nordlige del af Jylland.

De producerer flere serier og har også et andet brand, Bryggeriet Vestkysten. Der lægges ud med fem øl fra Løkken serien.

Løkken Badehus, 4,6 % witbier. Den belgiske type hvedeøl, gerne med appelsinsmag. Det har man så sørget for ved at komme appelsinskal i. Duften er tør, fornemmes let røget, med korn og gær, der nærmer sig noget brettanomyces. Smagen bærer mest præg af gæren, der ikke helt er brett, men som har fine krydrede noter af koriander og peber, med en lidt skarp afslutning. Appelsinen bemærkes kun lige akkurat. I bunden en fin kornsmag, og der er ikke megen restsødme. Witbier er et noget uudforsket område og normalt ikke en del af min ganes omgangskreds. Jeg har tidligere foretrukket tysk hvedeøl, hvis det skal være. Det her er nu en meget fin udgave som jeg godt kunne drikke mere af, og især på en dag med mere dagslys og solvarme. 4 skumfiduser.

Elsebeth Gyldenstjerne, 4,8 % steam beer. En øltype, der er endnu sjældnere i min mund og i bryggekarrene hos danske mikrobryggere. Først og fremmest er der en duft af karamel, der ved let omrystning frigiver en for øltypen karakteristisk, let svovlduft. Der er endnu en lidt sødlig-vammel note, som fra noget glemt frugt. Smagsmæssigt er det mere "ren" malt, med karamellen skruet ned, og ristet brød. Humle bemærkes ikke synderligt, og det er kun en meget let, men lidt underlig krydring som modspil til den sødlige malt. Let slutbitterhed. Øltypen fremkom vist mere af nød end af lyst den gang tyskerne drog til Californien med deres undergær, og den står ikke først på drikkekortet her. Men cadeau for at brygge den. 3 skumfiduser.

Rubjerg Fyr, 5,5 % brown ale (og ikke steam beer, som bagsideetiketten siger). Lidt klistret maltduft oveni det ristede og mørke, synes mælk er den bedste beskrivelse. Meget klassisk brown ale i smagen, af den engelske type, hvor det er malt, der næsten bliver syrlig og en ret stærk og ren bitterhed, sammen med noget kaffe. Intet at udsætte, men jeg er klart til den amerikanske udgave, med mere humlesmag. Her ender som oftest i noget næsten metallisk, uden at det skal forstås som en fejl. 3 små skumfiduser.

Løkkendarisk, 5 % pale ale, brygget med sukkertang og porse. Sødlig maltduft med rugbrød. Smagen er også i den søde ende, mon sukkertangen bidrager hertil? Porse ligger som en let bitter smag under sødsuppen. Fornemmer ikke megen humlesmag. Meget standardale - kan tydeligt huske, da Ale no 16 fra Refsvindinge var eneste danske ale og den dermed var speciel. Nu skal der lidt mere til synes jeg, og porse er ikke for mig en åbenbaring, hverken i øl eller snaps. Lunkne 2 skumfiduser.

Julefryd, 7 % jule ale, hvilket her betyder tilsætning af krydderier, sirup, appelsin og rosiner. Det er mest rosinerne fra det tilsatte, der gør sig bemærket i maltduften, samtidig bemærker jeg noget let stikkende, der dels associerer til lakrids, men også røg og brændende træ. Det lidt tyndtflydende bryg giver mørk malt, uden særlig megen sødme, koriander, nelliker, aske, bitterhed og med umage fanger jeg den letteste appelsin. Venligt kan man sige, at den ikke er som langt de fleste, lidt klistrede mørke ales i juletiden, men jeg synes måske heller ikke det fungerer helt perfekt. Måske er den pimpet op med for meget, som brygget ikke kan bære - det hele fornemmes lidt tyndt, på trods af de 7 %. Ender alligevel midt på skalaen med 3 skumfiduser - fint, ikke helt forløst potentiale.

Så følger fire øl fra deres Vendelboserie, hvor de enkelte øl har navn efter ord fra dialekten i Vendsyssel, vendelbomål. Således er jøwt et udtryk for at noget eller nogen er fedt, kavt betyder noget der er upraktisk, rajfog er en snestorm og narrevorn er en drilsk person.

Jøwt, 4,6 % pilsner/moderne lys lager. Foruden en klassisk pilsner duft med lyst brød og græs, fanger jeg noget let råddent lakrids/dild. Tænker på om der er noget Sorachi Ace humle indover? I munden går det op for mig, at der sandsynligvis er en del diacetyl til stede, som i stilen ikke bør forekomme i så udpræget en grad som tilfældet er. Det kan skyldes at gæren, som selv producerer diacetyl, ikke har  fået lov til at omsætte det igen i slutningen af fermenteringen. Øllet smager ikke direkte dårligt men den megen sødme gør den i længden lidt for meget. Brygtekniske fejl bør ikke forekomme, ej heller hos mikrobryggeriers, små som store. Til en ren bedømmelse i øldommerforeningen ville den dumpe, her kan jeg give 2 små skumfiduser, også selv om de rent faktisk muligvis har ønsket det opnåede resultat.

 

Kavt, 7 % belgisk blonde. Krydret duft af brød, peber, gær, og koriander. Ingen banan eller tyggegummi som man kan opleve det, men hvem savner det? I smagen meget som typen foreskriver og plejer at være, med sødlig brødsmag, krydret islæt meget som duft indtrykkene, og i tilgift får man her en del banan i en noget syntetisk udgave. Moderat bitterhed. Nok lige i den søde ende for at gøre mig helt veltilpas, men 3-4 skumfiduser tåler den. 

 

 

Rajfog, 6 % bock. En del karamelduft i malten, og der er også noter af tørret frugt. En meget svag, og uønsket svovlduft anes. Smagen er ret sødmefuld, med de føromtalte karamelnoter, og kun en meget let bitterhed til sidst for at lægge et vist modspil, der godt kunne have været mere vægtigt. Alkoholen er ret fraværende i smagsbilledet og øllet indeholder også en noget lav volumenprocent, i hvert fald hvis man skal følge den officielle danske ølstilartsliste, men det behøver bryggerierne naturligvis ikke. 3 skumfiduser.

Narrevorn, 6,9 % kaffe/whisky stout. Afstemt duft med chokolade, ristet brød, let kaffe og yoghurt. Ikke så meget leflen over smagen, der er ret tør, let astringent, bitter chokolade, et skvæt kaffe og homøopatisk mængde whisky. Det er let og let drikkelig og sådan set meget fint. 4 pæne skumfiduser.

Herefter følger tre øl fra deres brand Bryggeriet Vestkysten. Jeg tænker umiddelbart, at her vil de eksperimentere lidt mere, måske ikke helt så vildt som Nørrebro bryghus og deres BRAW, men alligevel. Der er nu ikke på forhånd noget særlig sprælsk over de tre øltyper, der var i flaskerne.

Brilleabe, 5,78 (!) ipa. Brød og græs i duften, med en snert af gær og humle. Der er også en basis af brød og let maltsødme i smagen. Humlen er mest til stede som bitterhumle, men en snas appelsin titter flygtigt frem. Der loves på etiketten en ikke-traditionel ipa; her mener de nok brug af lokalt, økologisk dyrket malt. Som øl ligger den meget tæt op af den klassiske engelske type, hvor humlen ikke smager men næsten udelukkende bitrer. Tre skumfiduser.

Bandit, 5,23 % pilsner. Godt nok en præcis angivelse af alkoholindhold. Især når man tænker på at det ikke behøver at være præcist. Jeg mener at det er tilladt med plus/minus 0,5 procentpoint i forhold til det angivne. Duften er som at stikke næsen ned i en nyåbnet pose labre larver. Det kan være behageligt nok under de rette omstændigheder, her er det et udtryk for, at diacetylen ikke er omsat godt nok. Niveauet er for højt også i smagen og der levnes ikke meget rum til andre indtryk, ej heller de amerikanske bitterhumle, der annonceres på etiketten. 1 skumfidus.

Skagen bunker, 6 % brown ale. Malt og ristet brød i duften, med en let chokolade og initielt noget skarpt, henad svovl. Smagsmæssigt balancerer den fint med let chokolade og tørt ristet brød. Er nok mest som den engelske, klassiske type, uden særlig humlesmag og her ingen gang særlig bitter. Min præference inden for stilarten er den oversøiske, men derfor kan denne nu godt få 3 skumfiduser.

Samlet vurdering

Er man fra Løkken eller kommer man til Løkken, skal man naturligvis støtte det lokale initiativ, der samlet set er meget mere spændende end hvad de store bryghuse formår at fremstille. Hatten af for at have en bock og en steam beer i sortimentet. Men, men, når begge de to pilsner typer i følge min opfattelse har alt for meget diacetyl, så bør man nok lige stramme lidt an i det brygtekniske.

Jeg kan godt lide deres små buttede, brune flasker, der bringer minder fra 1980'erne frem, hvor Faxe Fad stort set var eneste øl man kunne få under bryggeristrejken 1985. Min præference blev fra dengang og i en del år frem Faxes øl, omend de ikke var til at opdrive på værtshusene. Etiketterne falder ikke i min smag, uanset om de sidder på Løkken/Vestkyst flaskerne.

Og så forstår jeg nok ikke helt hvorfor man har et andet brand, når det er stort set de samme øltyper man markedsfører og som i min mund resulterer i stort set de samme oplevelser.

Tak til Løkken Bryghus og deres natur-og kulturformidlingspraktikant Gert for at sende mig smagsprøverne.

#2148-2159

Opsamling fra Amager

Jeg fik ikke sidste år fulgt løbende med alle de dejlige udgivelser fra Amager bryghus. Udover de mange flaskeaftapninger, har de jo også specielle månedens fad, og med deres to åbnede taprooms, regner jeg med at det fortsætter. Her et spædt forsøg på opsamling og så må jeg glæde mig over dem, jeg fortsat har til gode.

Black Rituals, 10 % double mash imperial stout, i samarbejde med Voodoo Brewery, Pennsylvania. Kulsort og uden megen skum. Dufter af mørkt brød, sirup, gærede stenfrugter og sødme. En kort initiel chokoladesødme åbner ballet, men fortrænges hurtigt af ristet brød, kaffe, lidt frugt, varmende alkohol og en pænt bid bitterhed, der får assistance fra en tør astringens. Martin fra stovt.dk siger man ikke må drikke stouts lige efter flaskning. Denne har nok to måneder på bagen, men virker endnu lidt uregerlig, som en kåd hundehvalp , der bider og tygger i alle retninger. Jeg har ikke en kælder som Martin til at lave gemmeeksperimenter, men kan forestille mig, at denne kunne blive en stor, sort blød og behagelig Newfoundlænder, når den blev voksen. Alligevel er der så meget godt i den allerede nu, at den godt kan tåle 4-5 skumfiduser uden at rødme.

Erdbeer-liebe, 4 % Amager sour med jordbær og laktose. En bryg fra foråret som jeg ikke tidligere har gnasket mig igennem. En ret intens duft af jordbær lige ved kapselløftning og selv om det damper lidt af/bliver fortyndet i et glas, så bemærkes det stadig i en grad, så det overdufter den sure våde karklud. Smagen er frisk syrlig uden på nogen måde at være stram og sødes lidt af jordbærsmag og blød mundfornemmelse. Fint samspil og I må da godt fortsætte med at lave sours, Amager! 4 skumfiduser.

 

Peg Puff, 5 % pale lager i samarbejde med Transient Artisan Ales. Ikke just en hyppig brygget type fra Kastrupbryggerne. Etiketten lover dog udover en traditionel Saaz humle også flere amerikanske varianter. Duften antyder dog ikke nogen overdreven aromahumling, det er klassisk undergæret med brød, korn og græs. Smagen er også ret stiltro, med korn, brød, let krydret og medium slutbittert. Afvigelser inkluderer en lidt cremet mundfulde og en let citrus smag, der spiller pænt sammen med bitterheden. Jeg synes jeg på nettet kan finde en trend/ønske om at gå tilbage til klassiske dyder, herunder pilsner. Hvis de bliver lavet lige så godt som her, så fred være med det, sådan en vil jeg sagtens kunne nyde. Men når det er sagt, så vil jeg nok ikke knappe sådan en op først fra Amagers righoldige sortiment/bagkatalog. 3-4 skumfiduser.

Extravaganza!, 5 % farmhouse ale med kvæde. Dejlig staldduft, der lover en tør oplevelse. Jeg er pjattet med Brett smagen og her er den tydelig, uden at være dominant. Den suppleres af en frugtsødme som er let sur bagest. Tror mere det er kvæden end humlen. Alt i alt spiller det rigtig godt sammen. Mange flere af den slags, Amager! 5 skumfiduser.

Sarah's secret, 11,5 % imperial pastry stout, Amager bryghus i samarbejde med Bearded Iris Brewing, Nashville. En af øllene fra årets samarbejde med amerikanske bryggere. Dufter markant af kakao og vanilje. Brygget er næsten hvinende sødt, med masser af chokolade, karamel, kakao og vanilje, sidstnævnte i et omfang som jeg normalt ikke bryder mig om, men her drukner det i heftig chokolade og en vis mængde alkohol i det dobbelt-mæskede bryg. Jeg er ikke sikker på om jeg har smagt en Sarah Bernard kage, så jeg ved ikke om øllet ligner den, men det her er noget af det tætteste jeg er kommet på flydende kage. Og selv om det i bund og grund er alt for sødt, fungerer det. Fire sukrede skumfiduser.

 #2081-2085

Valmiermuižas Alus

Bloggen går all in og fejrer igen i dag lidt på bagkant den lettiske uafhængighedsdag forleden. Min søde søster og svoger var i Riga og hjembragte tre øl fra Valmiermuižas Alus. Bryggeriet har eksisteret siden 2008/09 og beskæftiger i dag over 100 personer, så helt lille kan det ikke være.

Amber lager, 5,2 %. Typisk pilsnerduft med lyst brød, og noter af græs, peber og svovl. Fin smag med en anelse frugtige noter og let bitterhed. Selv om den skummer pænt er karboneringen blød ved munden. Slutter let sødligt. 3 skumfiduser.

Dark lager, 5,8 %. Dufter af karamel og lidt tørret frugt, næsten lidt som en friskkogt urt. Karamelsødlig i smagen der dog spøjst nok ender tørt, let astringent og let nøddebittert. Faktisk et helt fint mix - 4 skumfiduser.

Wheat ale, 5,5 % hefeweizen. Jeg fanger banan, røget flæsk og korn i duften. Den smager sødt, med ester-smag af banan og tyggegummi. Næsten ingen bitterhed og heller ikke megen fenolisk krydring. Kunne måske savne en anelse kant? Men helt fin og stilren, 3-4 skumfiduser.

Den samlede portefølje rummer primært klassiske, europæiske, undergærede øltyper og ikke en samling voldhumlede ales, som vi ser det så mange andre steder. Men de gør det nu godt.

#1906-1908

Forårsnyheder fra Amager

Amager bryghus brygger kun deres berømte og berygtede Double Black Mash en gang om året og har efterhånden fået opbygget en tradition til dets frigivelse i foråret med åbent hus og yderligere et par nyheder. Det lykkedes desværre heller ikke i år for mig at komme forbi, men så er det jo godt at flaskerne kan erhverves i handlen.

Bonny Beer, 6,5 % west india pale ale. Ret diskret i duften, mest malt og marmeladefrugt. Også i smagen fremstår malt og humle samlet som noget konserveret marmelade, og uden nogen umiddelbar friskhed og heller ikke nogen upfront rivende eller afsluttende stor bitterhed. På en måde mere som en dobbelt ipa men uden den store alkohol; har også mindelser om NE IPA, men her plejer det at være mere frisk og tropisk. Fire skumfiduser til en lidt anderledes, men fin IPA.

Pink Farts and Unicorns, 4,6 % tørhumlet india pale lager. Normalt finder jeg det svært at kombinere humle og undergær. Det spiller ofte ikke sammen i min mund. Men her er det blevet rigtig godt, hvor en fin grundsmag af pilsner garneres med en frugtig humle, der ikke river i ganen eller snerrer i bagsmagen. Super læskende og dejlig - fem skumfiduser.

Den sidste nyhed, Big Bold & Beuatiful kommer på bloggen ved en senere lejlighed.

#1835-1836

Recirkulationsøl

Ved Roskildefestival 2015 blev der opsamlet urin fra de tissetrængende festivalsgæster som efterfølgende blev brug til at gøde et par hektar bygmarker ved Køge. Nørrebro bryghus påtog sig opgaven at brygge en øl med denne byg. Selv om den blev klar til årets festival, var der ikke fuld recirkulation, da Nørrebro pga. Carlsbergs festivalsmonopol ikke måtte afsætte den der. Og Carlsberg selv turde åbenbart ikke påtage sig opgaven at bruge byggen.

Jeg donerede da også selv et par skvæt eller flere, men som ølblogger er det primært smagen jeg går efter, selv om det er lidt sjovt, at jeg har hjulpet den på vej.

Pisner, 5,0 % ufiltreret lager, fra Nørrebro bryghus. I duften fanger jeg lyst brød, græs og hø, og så noget lidt henad kogt kål. Jeg smager en klassisk, omend lidt skarp pilsner, med græs, brød og bitterhed samt en anelse humlesmag. Der skulle vist være brugt lidt Simcoe til tørhumling, men det er ikke sådan at man falder bagover af humleolier. For at være en pilsner/lager fungerer den godt, den er blød og samlet udtrykker den sig frisk. Jeg svinger mig op på halvkarakteren 3-4 skumfiduser.

#1608

Stort release fra Amager

Ja, så er det den tid på året, hvor jeg har fået smagt mig igennem Amager bryghus årlige release af samarbejdsbryg med deres amerikanske venner. I år en ordentlig mundfuld, bogstavelig talt.

The Mortician, 10,5 % imperial stout (Barrier Brewing company). Hjemmebanestilart for Amager. Jeg mærker kaffe, aske, og mørk chokolade i duften. Smagen er primært sammensat af en sødlig del med chokolade og en tør, røget del. Jeg bemærker lidt tørret frugt med antydning af alkohol i bunden, lakrids og bliver ikke overrasket over en pæn slutbitterhed. Den er fløjlsblød og egentlig lidt tilbageholdende i al dens velkomponerethed hvor smagselementerne er afstemte og lader hinanden komme til. Fem-seks skumfiduser.

Bees for my honey, 9 % rug braggot (Hermit Trush Brewing). Braggot er en slags blanding/hybrid mellem øl og mjød og der anvendes honning i fremstillingen. Kun sjældent set type her på bloggen. Meget maltet duft men mest af brød. Der er også kraftige noter af bitter appelsin. Væsken er ret viskøs, men ikke særlig honningsød, så mon ikke det mere er rug- og de andre malte der giver den mundfølelse? Der er en bitter appelsinsmag og en medium humlebitterhed. Jeg bemærker gærsmag men det er ikke noget specielt farmhouse præg, hvilket ellers skulle være den anvendte gærtype. Der er en del alkohol der både varmer og smager samt lidt koriander og nellike. Braggot, eller denne i hvert fald, minder lidt om belgisk trippel i smagen. Den er lidt vanskelig at elske ved første tungesmut, men ved en langsom og forsigtig tilnærmelse vinder den i kraft af dens lidt specielle karakter. Tre-fire skumfiduser.

Sigtebroad, 6,8 % NE ipa (Trillium). En øl jeg har set frem til. Da jeg var i Boston sidste år og havde smagt nogle af Trilliums fortrinlige produkter, håbede/foreslog jeg, at Amager bryggede med dem. To uger efter var de derovre ... nu foreligger samarbejdsbrygget fra dengang så i den amarkansk bryggede udgave. Super plumret med en intens frugtduft af passionsfrugt og andet trope. Smagen er fyldt med frugtig humle der næsten har en olieret tilstedeværelse i bryggen. Passionsfrugt,  ananas, grapefrugt og de tilsatte appelsinskaller giver en anden slags bitterhed end sædvanlig humle. Men humlen har nu nok også afgivet lidt. Sigtebroad er i toppen indenfor genren og når nu jeg holder af den, skal jeg ikke sidde krampagtigt og holde fast i skumfiduserne. Seks stykker!

Going Old School, 7,5 % ipa i West Coast stil (Bagby Beer Company). God frugtig duft af mango, ananas og en anelse rivende fyr. Næsten olieret tyk væske med masser af humlesmag på en fin bund. Der er naturligt mere riv i denne end Sigtebroad men min hals er blevet glatbarberet mere af andre øl, også fra Amager. Lidt mere maltbund i denne end jeg synes der er i den helt klassiske WCIPA men det gør ikke nydelsen ringere. Fem-seks skumfiduser.

Mandarina Man,  7 % tropisk ipa (Wicked Weed). Ved ophæld virker den endnu mere plumret end en NEIPA. De tropiske indslag i både duft og især smag kommer til en stor del fra den tilsatte mandarin- og mangopure. Der er også grape- og passionsfrugter i smagen samt tør fyr. Frugten er i sig selv ret bitter og næsten sur, hvilket gør den lidt mindre pleasende end en ordinær NEIPA.  Men man får jo nok sin daglige dosis C-vitamin og så kan man springe morgenjuicen over! 4 skumfiduser.

Piping up for peace, 4,5 % session ipa (Pipeworks brewing). Jeg rammes af en meget ren appelsinduft der også føles lidt kradsende. Som en session overrasker den ikke med sin lette krop der upfront er godt proppet med humle af frugtig og mere krasbørstig karakter. Som vanlig for typen damper det hurtigt af, der er ikke så meget til at holde på det, men der bevares alligevel noget med ind til eftersmagen, især af den fyrre-harpiksagtige kradsen. Fin for typen, 4 skumfiduser.

Minor Axident, 8 % imperial ipa (Against the Grain). En 8 % er så åbenbart grænsen for IIPA, hvortil de 7,5 % i Going Old School ikke kvalificerede sig. Denne er meget maltsød i duften og der hænger også noget humleolie i luften der virker støvet og med en antydning af gæret frugt. Sødmen er også til stede i smagen, hvortil der tilføjes fersken og mango og det hele bader lidt i en varmende alkohol. Den slutter pænt bittert af. Drikken er næsten klæbrig men det virker mere som uforløste humleolier end overdreven malt. Den fremstår derfor ikke helt så letdrikkelig men er en god øl til filosofisk eftertænksomhed eller blot afslapning. Fire skumfiduser.

Bordello Bandits, 6,3 % india pale lager (Ei8ht Ball Brewing). En for typen kendt duft af tørt græs, lyst brød og med en forsigtig citrus nedenunder. Det første taktile jeg bemærker med mundtøjet er en super fløjlsblød fornemmelse. Lidt spøjst for der er kun anvendt bygmalt. Smagsmæssigt er grundsubstansen typisk lager, men her i en lidt stærkere (guldøls) udgave. Ovenpå et pænt lag med forskellige citrussmage fra humlen og nedenunder en skarp bitterhed. Det er ikke altid jeg finder at ekstra humling af undergæret øl går godt, men her er det en fornøjelse, godt hjulpet på vej af fornemmelsen i munden. 4 skumfiduser.

Og nu hvor der er knapslet så mange Amagerøl op til dette indlæg, tager vi lige endnu en nyhed under vingerne. Den har ikke noget at gøre med de øvrige samarbejdsbryg.

Humletid, 5 % humlet lager fra/til ære for Humleridderne, brygget i et samarbejde mellem Amager bryghus og ølbutikken Fish and Beer. Humleridderne, en amarkansk rap-gruppe fra slutfirserne-midthalvfemserne, der vist er gået i musikalsk dvale. Duften er rimelig klassisk undergæret, med lidt syrlig-stram græs, men også en svag humlesyrlighed. Smagen er også ret pilsneragtig, lyst brød, svage krydrede noter (peber, græs) men også en forsigtig, ekstra frisk underliggende frugtighed, som må tilskrives en ekstra omgang humle (Citra og Simcoe) end hvad man normalt oplever i typen. Bitterheden er typisk "skarp", uden at være markant på nogle måder. Samlet er det en lagerøl over gennemsnittet, men rigtig interessant bliver det aldrig. To-tre skumfiduser og ingen markante håndtegn.

Dette års release bød næsten på lutter kendte typer øl, hvor Amager i årevis har været førende herhjemme, og så skal man ikke klage! Dog var flere af ipa'erne twistet lidt.Sigtebroad som blev den bedst bedømte skulle efter sigende allerede være udsolgt, men en ny batch er under planlægning. Der er således nok brug for de udvidede brygfaciliteter Amager (snart?) får.

#1565-1573