Mission Session #7

Syv er manges lykketal, så serien om de lette ipa-typer slutter med denne lille stribe øl.

Phase Curve, 4,6 % session ipa fra Dry & Bitter. Pæn aroma der siger både blød citrus som appelsin og lidt mere skarp passionsfrugt. Smagen er ret frugtig men også noget flygtig, med en fin blanding af melon, appelsin, ananas og lidt passionsfrugt. Brygget er tørt og slutter næsten overraskende bittert. Den tørre, bitre ende er dens styrke mens de lidt for kortvarigt erkendbare frugter er akilleshælen. Samlet synes jeg den er god og tildeler fire skumfiduser.

City, 4,5 % session ipa fra To Øl. Ret frugtig duft, der sammen med udseendet hurtigt leder tankerne hen på en session New England ipa = SNEIPA! Der er ananas, passionsfrugt og harpiks i aromaen, og smagen støtter op om disse indtryk og føjer ikke mere til end en let bitterhed. Smagen og teksturen er ikke helt så blød som en NEIPA normalt er, der slibes let henover smagsløgene. Det samlede indtryk varer længere end normalt for disse lette øltyper, så alt taget i betragtning, er det en ganske vellykket deltager i konkurrencen. 4 skumfiduser.

Yenmeer, 4,7 % session ipa fra Gamma. Sidste deltager i spøgen og den præsenterer sig yderst diskret i duften. Meget svage frugter og lyst brød, til gengæld noget let svovlagtigt, som ikke bør være der. Smagen er decideret tynd og vanding, her er ikke megen bund eller topping, kun en meget let citrus. Der bydes heller ikke på megen bitterhed. Den her er seriens ringeste, og det giver kun 2 skumfiduser.

Serien kom til at omfatte 14 øl - og de fleste var da rimelig gode og til at drikke. Men der mangler naturligt nok det sidste lille stykke til at ramme de "rigtige" ipa og den nye normale alkoholstyrke på 6+ %.

#2226-2229

 

 

Sur, syrlig eller bare let (anderledes) ...#2

Seriens andet indlæg byder på to øl fra Dry&Bitter. Temaet er her lette og syrlige øl, der vil gøre sig godt på lune og varme forårs-og sommerdage. Jeg har ikke fastsat en grænse for alkoholen i denne serie, men meget over de 5,3 %, som dagens første opskænkning praler med, vil nok udelukke en potential deltager.

Zeusberry, 5,3 % stikkelsbær sour. Ud fra beskrivelsen på dåsen, virker det mere som om det er en hvedeøl med tilsat stikkelsbær i en eller anden form. Duften er umiskendelig som jeg husker barndommens stikkelsbær, og deres hårde skræl som man tyggede sig igennem for at komme ind til det søde og bløde frugtkød. Også smagsmæssigt byder den sig til med friske stikkelsbær på en blød bund, der godt teksturmæssigt kunne være en hvedeøl, men hvis smagsindtryk ikke formår at overdøve bærrene. Kun til allersidst, hvor syren er ligesom dampet lidt af, er der måske en smule cremet banan. Ender også en smule sødmefuld. Fin øl, men det kunne måske have været lidt sjovere med en snas mere hvede i, hvis det var den forkromede tanke bag. 4 skumfiduser

Apricurrant, 4,9 % gose med solbær og abrikos. Solbær og yoghurt er det mest markante i duften, men jordbær og noget tang fornemmes - det sidste må være det salte islæt i gosen. Smagen er fermenterings- og frugtsur/syrlig i en god blanding. Den overdøver desværre den smule salt, der bør være i typen. Det er lidt synd, for det er jo det, der definerer øltypen. Apricurranten er ikke dårlig, men min øldommerbaggrund gør, at jeg kun giver den tre skumfiduser.

 #2216-2217

 

Mission session #4

Missionen fortsætter ...

Christian Bale ale, 4,6 % session india pale ale fra Dry&Bitter. Fin, kraftig duft af ananas, grapefrugt og med lidt harpiks. Smagen indleder tørt, med let lyst brød i bunden, hvorpå er smurt rivende og bitre frugtstykker. Det minder således mere om klassisk West Coast end nymodens NEIPA, på trods af det lidt mudrede udtryk i glasset. Det let klistrede, fyrre-harpiks varer ved, på trods af den lidt tynde bund, og gør den særdeles behagelig. Her er et ret godt bud på en session ipa; 5 skumfiduser

Lost in moss, 4,3 % hybrid pale ale fra Dry&Bitter. Hybrid, fordi der er anvendt både engelsk og tysk gær. Duften er mest ananas, på et noget diskret niveau. Ret tør i smagen, med ananas forrest, men når den er dampet af, fornemmer jeg både lidt banan og nellike, og så er det jo nok en hvedeølsgær, der er den tyske halvpart i fermenteringslauget. Slutter vedvarende ipa bittert. Lidt spøjs øl, der kombinerer to øl stile, uden at nogen af dem kommer til korte eller forsvinder, selv om ipa'en dominerer, men som ret beset heller ikke tilfører hinanden noget ekstra. 3-4 skumfiduser.

 #2214-2215

Mission session #3

Tredje afsnit i serien om at finde en god ipa under 5 % alkohol.

Net neutral, 4,5 % session ipa fra Gamma brewing. Tydelig duft af ananas og fersken på en lys brødbund. Frugterne genfindes i smagen, som er blød og sød, det må være tripletten af kornsorter (byg, havre og hvede) der bidrager hertil. Godt plumret og så er vi nok over i New England session stilen, hvilket en næsten fraværende humlebitterhed underbygger. New England er hvad folket vil have og det folket får, og stilarten har fejet stort set alle andre ipa-varianter af banen. Den gør det sådan set fint, frugtsmagen damper ikke vildt hurtigt væk, så hvis man er til den slags, er det en klar anbefaling. Man fornemmer måske fra de foregående ord, og måske enkelte tidligere indlæg, at jeg er blevet lidt træt af stilarten, så derfor hoster jeg kun op med 3-4 skumfiduser.

Xenotype, 4,7 % dobbelt tørhumlet session ipa fra Dry & Bitter. Duften er lidt skarpere frugt, og passionsfrugt er en af de første associationer der melder sig. Der er også noget mere klassisk harpiks i noten. Bryggen, som af udseende stort er en klon af den første, er lige så blød, men smagen er lidt mere karakterfuld, både pga. den lidt skarpere passionsfrugt men også jordbær, mango og noget lidt mere grønt kan smages. Bitterheden er også en smule mere tilstede end den foregående, og var dette et indlæg i Øldyst-serien, ville Xenotype klart vinde. Nu får den 4 store skumfiduser.

#2212-2213

Mærkelige øl #9

Jeg er her et godt stykke tid efter lanceringen af serien mærkelige øl blevet lidt ked af titlen. Bare fordi en øl er anderledes, behøver den ikke være underlig. Serien er tænkt som en hyldest til dem, der tør noget ud over det sædvanlige. Så med det på plads, kaster jeg mig over seriens niende indlæg.

Coffiend sour, 5 % coffee sour fra Dry & Bitter og kafferisteriet Coffea. Seriens foregående indlæg havde stort set samme øltype på programmet. Det "mærkelige" er måske ved at blive almindeligt? Lige når man fører næsen henover glasset rammes man af noget, der stikker direkte op i næse og hjerne. Ligesom opløsningsmiddel, men der er ingen duft forbundet med oplevelsen. Heldigvis kun meget flygtigt, men vel næppe helt tiltænkt? Duften er ellers kompleks med røg, tørv, figen og let krydring, men stort set ingen syrlige noter. Syrligheden er dog bevaret i smagen, der understøttes af tørv, jord, chokolade og et eller andet krydderi, jeg ikke lige kan associere til. De anvendte kaffebønner, Andung Sari fra det vestlige Java giver således ikke megen direkte kaffe, men mere en let og dog kompleks palette af indtryk. Duften er mere sammensat end smagen. Jeg kan ikke strække mig til mere end 3-4 skumfiduser pga. det skarpe første-snus. Men ellers en spændende øl, der måske godt kunne tåle bare en smule mere af de tilsatte bønner.

#2211

Dry & Bitter Brewing Company

Dry & Bitter Brewing Company er frygteligt underrepræsenterede her på bloggen. Det skrev jeg også for halvandet år siden da de optrådte på bloggen for første gang. Lad os ikke dvæle ved blogbestyrerens mangelfuldheder, men blot konstatere, at her kommer så deres næste optræden.

As Seen on TV, 4,2 % session IPA. Der brugt en del hvede og havre i øllet for at give det noget mere fylde, og dernæst blev den voldsomt tørhumlet. Den har også en fin duft af appelsin og grapefrugt, på en let bund af lyst brød. Jeg fanger også et let snif af vanilje og koriander, ikke noget jeg er vant til fra denne øltype. Det er lykkedes for D&B at få lavet en bryg, der holder bedre på den fine humlesmag end hvad man sædvanligvis smager indenfor denne alkohollette stilart. Der er ananas, mango og let passionsfrugt fra humlen i smagen og de varer ved indtil en tør, let bitterhed fint afslutter. Rigtig dejlig øl, både for stilen men også generelt. 5 skumfiduser.

Arcadian Orchard, 6,3 % fersken og nektarin sour i samarbejde med J. Wakefield brewing fra Miami. En sur - syrlig duft med let frugtige indslag, lidt som glemt karklud uden at være helt så ubehageligt. I munden rammer først en let syre som mere minder om umoden appelsin end som fermentering. Bagefter skvulper en pænt afdæmpet men alligevel markant frugtsødme henover og især ferskenen kan udskilles. Som frugt betragtet er jeg ikke til fersken men dog nektarin. Her virker de begge rigtig godt i denne sour som knap nok er det. 4-5 skumfiduser.

Moar Skullz, 11,5 % dobbelt mæsket imperial stout fra Dry & Bitter brewing company. Kaffe, chokolade og tørret frugt sammen med sødlig malt er denne driks opfangede duft indtryk. Den ligger også blødt og initielt sødligt i munden med masser af mørk chokolade. Der er figner og anden tørret frugt iblandet. Så kommer der et modangreb med træ, ret kraftig bitterhed og alkohol. På trods af alle de mange og til dels voldsomme indtryk præsenterer den sig blidt og let drikkelig. Rigtig fin og nydbar øl - 6 skumfiduser.

#1972-1974

Dry & Bitter brewing company

Dry & Bitter brewing company er populært blandt danske ølbloggere og blev af flere kåret til årets danske bryggeri i 2016. Jeg har skammeligt nok slet ikke fået smagt særlig mange af deres produkter, så dagens første her på bloggen må gerne følges af flere.

Disobedience, 6 % ipa. En halvkraftig fin duft af humle, indeholdende passionsfrugt og fyrrenål. Blødt bryg, men så er der også anvendt både hvede og havre foruden byggen. Ret klassisk humlesmagende ipa i amerikansk stil, med de samme passionsfrugter og rivende fyr som i næsen. Ikke så mange dikkedarer og hvad den kunne mangle i kompleksitet vinder den på dejlig letdrikkelighed. 4-5 skumfiduser.

#1582