Vildt fra Norge

Ambience, 6 % wild ale fra Lervig og deres Rackhouse serie. Lagret i 24 måneder i amerikansk Zinfandel tønde. Rackhouse serien indeholder så vidt jeg kan se både en del, de kalder Norwegian cultures, som denne hører til, samt en Dark series. Sidstnævnte er der flest af på deres hjemmeside.

Aromaen indleder ret skarpt med en frisk syrlighed henover æble og hindbær. Syren giver association til yoghurt. Smagsmæssigt starter den overraskende blidt med en del syrligt æble og melon, men så kommer vildskaben fræsende med intens syrlighed, noter af træ, mens bagkanten igen bringer lidt blidere oplevelser i form af meget let karamel. Jeg synes ikke rigtig, at jeg opfanger noget rødvin, det er kun træsmagen fra tønden, jeg smager. Samlet er der ingen tvivl om, at dette er en vildgæret øl, og man skal nok ikke begynde vandringen af den sure ølsti her, for så risikerer man, at turen bliver kort. Jeg er heldigvis kommet mig over de første skridt på den vej, så derfor kan jeg med sindsro give fem skumfiduser. 

Det er lang tid siden jeg har haft noget i glasset fra Lervig, men de fortsætter med at præstere og udvikle sig. 

 #2299

The Real Danish Beer Blogger Awards 2020 - Årets udenlandske bryggeri

Så er det herrens år 2020 ved at rinde ud, og godt det samme. Der vil ikke være mange gode ting at huske fra dette år. Dude Beering, som af andre ølbloggere er blevet beskyldt for at være irrelevant, har da sandt at sige heller ikke været særlig aktiv. Men det skal ikke afholde mig fra at komme med en forsigtig afslutningsbøvs for at markere, at der skam er blevet drukket mere øl end der er skrevet om.

I denne uge kommer en del bloggere med vores bud på det bedste inden for de sædvanlige kategorier, og den første der lægges ud med, er årets udenlandske bryggeri. Her er jeg en del hæmmet af, at langt det meste jeg drikker, er dansk øl, og jeg behøver i virkeligheden ikke kigge særlig meget ud over grænserne for at få tilfredsstillet mine behov. Men, en af de rigtig gode jeg fik smagt i år var Lervigs Toasted Maple Stout, der scorede 5-6 skumfiduser. Og Lervig har tidligere gjort det rigtig godt, især nogle af deres samarbejdsbryg har jeg haft stor fornøjelse af. Så derfor går min kåring af årets udenlandske bryggeri til norske Lervig Aktiebryggeri.

Dejligt norsk

Jeg kan som regel godt lide det Lervig laver, når man ser bort fra de mest almindelige i deres sortiment. Her drikkes en tung og fyldig stout.

Toasted maple stout, 12 % imperial stout fra Lervig, brygget med ahorn og vanille. Den afgiver en spøjs frisk træduft, med noter af noget mineralsk opløsningsmiddel. Jo jo, men ikke på en vederstyggelig eller sundhedsskadelig måde. Derudover maltsødme. Smagen er først intenst sød med chokolade og malt. Det følges hurtigt op med noget alkohol og mørke stenfrugter. De fra duften nævnte friske grene dukker også op i smagen, ligesom en fin citrushumle lukker smagsindtrykkene før slutbitterheden afslutter festen. I sandhed en cocktail med en varieret og pænt harmonisk smagsudvikling. Lervig imponerer ofte og måske hertillands lidt i det stille, hvilket er en skam. 5-6 skumfiduser.

#2108

Tasty juice fra Lervig

Mit nuværende norske favoritbryggeri er Lervig. Jeg skal blankt erkende, at mit kendskab til det samlede billede af mikroølscenen i Norge er yderst begrænset, men hvis der er flere bryggerier i samme høje klasse som Lervig, behøver de ikke surmule over mere end måske prisen på øl. Her smager jeg en enkelt dåse.

Tasty juice, 6 % ipa dobbelt tørhumlet med Citra. Duften er markant citron og grape samt generel humleolie. Der er grape, citron, harpiks og ananas i en ikke særlig sød bryg, der så også ender tørt og bittert. Klassisk West Coast stil hvis man spørger mig og selv om det måske er lidt altmodisch, så fungerer det stadig særdeles fint, når den er så vellavet. 4-5 skumfiduser.

#1888

Lifligheder i Lissabon

Havde i slutningen af august en uges tid i Lissabon. Besøgte to brewpubs og fik også smagt lidt flaskeøl. Hermed en stor runde portugisisk.

Første ølrelaterede handling var at tage til Duque Brewpub, Lissabons første brewpub. Den ligger temmelig centralt, i et ret turistet område og er således nem at komme til, uden at der den søndag aften jeg var der, var fyldt på nogen måde. De serverer 5 samplere til 10 Euro og øltenderen synes så sandelig at jeg skulle vælge de dyreste ... Man skriver sine valg med kridt på flightbrættet og der bliver hældt op. Jeg havde bl.a. valgt nummer 9 men den anden tender læste det på hovedet og gav mig nummer 6! Misforståelsen blev rettet og jeg fik lov til at beholde den fejlophældte ...

Dagens 12 haner med portugisisk

Dagens femling, der blev til seks

Sourdade, 4,1 % Berliner weisse fra Post Scriptum Brewery. Let syrlig duft. En ret let BW, med tynd krop, medium og behagelig syrlighed, med noget underliggende krydring, jeg ikke helt kan navngive. Dild måske. En fin tørstslukker, hvilket stilarten gerne er/skal være. 3-4 skumfiduser.

Blonde Ale, 5 % fra Cerveja Lince. "Bonusøllen" som oprindelig ikke blev valgt. Temmelig klassisk blonde ale, med banan og peber, nellike og koriander i smag og duft. Blød og behagelig, måske lidt for meget? 3 skumfiduser.

Chindogu, 6,5 % IPA fra Passarola brewing. En massiv humlesmag, der er knap så tropisk og harpiksfyldt som så mange andre. Melon, mango, mandarin og sødmefuld, men uden at tænderne klistrer sammen. Humlen må være tilsat sent, for der er ikke megen bitterhed. Ligner nok New England IPA lidt, men er dog helt klar (midterste glas ovenover). 4-5 skumfiduser.

Saison O'Connor, 6,5 % fra Cerveja Independente Musa. Let banan i duft og smag. Smager sødere end blonden og har en lettere krydring. Fanger noget "grønt" i den krydrede smag. Fin og frisk, 3-4 skumfiduser.

Port BA, 13 % barley wine fra Cerveja Letra, Mean Sardine og norske Lervig. Så blev ABV'en lige fordoblet! Og der er smæk for skillingen mht. de andre parametre. Kraftig duft af både tørret frugt, men også kirsebær. Det genfindes i smagen, som næsten er overdøvet af en alkoholisk både varme og smag. Det er sødt og stærkt og får 4-5 skumfiduser.

Red Zeppelin, 5 % red session IPA fra Cerveja Independente Musa. Med den procentsats er den vel næsten over session-grænsen, uden at jeg ved om den er defineret. Og den smager også af mere - megen malt som stilen foreskriver, og malten er både sød og krydret. Bryggen er tør og bitter, men der er ikke så megen humlesmag. Jeg kan godt lide røde ales ... 4 skumfiduser.

Jeg fravalgte den ene øl fra dem selv, der var på hanen den dag. På vej ud af døren fik jeg købt mig en håndfuld flasker to go, som blev nydt de følgende aftener på hotellet, herunder en af deres egne.


20 02, 12,9 % russisk imperial stout fra Duque Brewpub, men lidt spøjst brygget hos Post Scriptum. De har nok ikke flasketapningsmulighed i biksen. Tyk duft af chokolade, kaffe og let røg. Den starter dejlig chokoladesødt i smagen, men har kant bestående af kaffe, røg og spiritus, det seneste stammer fra lagringen i bourbon fade. Fadlagringen giver et udtryk henad syrlig-vammel sødme, sådan som lidt billig bourbon nu en gang smager. Heldigvis er brygget tykt nok til at pakke det blødt ind, så det ikke stritter for voldsomt men nøjes med at give modspil. Men det er stadig en voldsom øl, godt den forhandles i 33 cl flasker. Det giver 4 skumfiduser.

Double oatmeal stout, 8 % fra Passarola brewing. Kaffe, let røg og maltsødme i duften. Blød og behagelig i munden, med brændt maltsødme og en del kaffe, der medvirker til en meget tør og mediumbitter eftersmag. Fornemmer også en bitte smule af den væmmelige vanilje. Det er lige før, at der er for meget kaffe i, men det holder sig inden for det af Dude Beering godkendte område. Fire skumfiduser.

Finisterra, 8,5 % imperial porter fra Dois Corvos. De skriver at den er så mørk, at den kan farve ens tøj og den fremstår også meget mørk. Chokolade, kaffe og mælk er blandt duftindtrykkene og de er ikke væsentligt forskellige fra smagen. Chokoladen er mørk og sød, kaffen behersket og en smule røg blander sig. Den er dejlig blød og forførende og fremstår lettere drikkelig og mindre kompleks end de to foregående. Den fremstår på en måde bedre komponeret. Rigtig fin øl, fem skumfiduser.

Hadron Collision, 7 % amerikansk stout fra Passarola brewing. Ekstremt skummende øl som det ses på billedet. Der blev ved med at stige skum op ad flaskehalsen 5 minutter efter åbning og i glasset forsvandt skumdynen ikke de første ti. Der bør være mere styr på eftergæringen på flaske - selv anden- og tredjeophæld frembragte stort set kun skum i glasset. Når de værste bobler havde lagt sig kunne jeg opfange svage, klassiske stout dufte som malt, chokolade og kaffe. Smagen er også let og diskret med de samme indtryk men det er komponeret godt i al dens minimalisme. Rigtig interessant bliver det dog ikke. 3 skumfiduser.

Babilónia, 10 % barley wine fra Dois Corvos. Lagret på egefade, hvor der før har været Abafado i, en portugisisk dessertvin, hvis jeg har forstået det korrekt. Og vi er klart over i den søde boldgade, både i den intense duft med malt, karamel og stenfrugtsødme samt i smagen med samme karakteristika, der også meget godt forstår at skjule den tocifrede alkoholprocent. Der er en lille efterbrænder af noget sprut, let bittert og så fadnoter. Det er sødt, men ikke klistret, og fungerer, især hvis ikke man tror, at her er en tørstslukker. 4 skumfiduser.

Jeg måtte også forbi Quimera Brewpub. Den ligger lidt ude vest for centrum men tæt på hvor mit kursus var, så den kunne jeg spadsere hen til en sen eftermiddag. Det ser hyggeligt ud udefra.

Også her er der udelukkende portugisisk i hanerne og de serverer tre samplere for 7,5 Euro - men det er nogle pænt store samplere (vel 20 cl). Jeg nappede to runder plus en flaske til sidst.

Fin øltavle - der må være et nogenlunde permanent udvalg hvis man skal orke at lave så fine skilte

Første runde

Cherry Sour, 4,7 % fra Quimera brewpub. Lidt skarp og halvrådden duft, men den flotte farve kompenserer herfor! Ganske tynd krop og følgelig smagsindtryk i den mere subtile ende af skalaen. Jeg fanger syre, træ, mælk og så kirsebær. Frisk og forfriskende - 4 skumfiduser.

American IPA, 6 % fra Cerveja Lince. Har smagt den under et tidligere ophold i byen, men den kom ikke på bloggen den gang, men nu får den chancen. Markant duft af svensk skovbund, hvor ikke kun fyr og harpiks, men også jord, mos og alt andet botanik er med. Ekstrem blød mundfylde, men vi skifter fra skov til blomstereng i smagen. Blomstret, krydret, med lakrids og meget lidt bitterhed. Det er ikke NEIPA sådan strikt, men i udtryk minder det om det, bare ikke så juicet og plumret. 4 skumfiduser.

Raspberry sour, 5 % fra Dois Corvos. Der er mest hindbærduft fra glasset og ikke særlig meget syre og vildskab. Det samme gør sig gældende for smagen og med den halvkraftige karbonering minder det næsten mere om rød sodavand end om en sour. Så selv om hindbærsmagen er fint doseret, ender det lidt fejl-castet. Som når Robert de Niro prøver at spille komedie. 2-3 skumfiduser.

Anden runde - lidt mere mørk

Coffee stout, 5,3 % fra Quimera brewpub. Mest mørk chokolade i duften. Bitterchokolade i smagen, suppleret af et lille shot kaffe og en let syrlighed, der en gang i mellem sniger sig ind i ølstilen, uden at det på nogen måde bliver til en sort IPA. Let slutbitterhed i en lidt tynd suppe. 3 skumfiduser.

Condestável, 9 % mørk belgisk ale fra D'Ourique. Måske var mit snudeskaft lidt forstyrret denne aften for jeg fangede ikke meget fra denne mørke øl. Heldigvis fungerede smagsløgene nogenlunde. De registrerede malt, karamel, men også en underlig syrlighed, som virker ret forkert. Ikke at jeg tror, at der er forurening, men den bidrager til en grim smag. Alkoholen spiller ind til sidst og det er også lidt skarpt. Nej, den her syntes jeg ikke var god. 2 skumfiduser. Bryggeren fra D'Ourique var til stede da jeg bestilte første flight, han var desværre/heldigvis gået, da jeg nåede til afslutningen på andet.

Northern brown ale, 4,8 % fra Quimera brewpub. Jeg fanger ikke meget med næsen alene. Smagsmæssigt går det kun en anelse bedre. Let malt som smager af mørkt brød, en let syrlighed (humle?) og ikke så meget mere. Den er kedelig og anonym. 2 skumfiduser.

Jeg måtte så lige få rettet op på disse sidste indtryk, og bad om at få en sjælden øl.

Special edition ale 03, 7,6 % belgisk trippel fra Cerveja Artesenal Vitriol. Bag bryggeriet står en ingeniør, der har bygget sit anlæg selv. Rimelig sød duft, med malt, lyst brød, gær og krydderier. Sød maltbund i smagen, let krydret med peber og koriander, let bitterhed og ikke megen sprut. Jeg synes, det smager som en blonde, men procentsatsen er for høj til den stilart. Det gør så ikke så meget, da blonder har forkørselsret i min gane i forhold til tripler. 4 skumfiduser.

Sådan laver man øl

Det blev samlet til et par fine oplevelser i portvinslandet. Det er sjældent, hvis aldrig, at jeg har set noget herhjemme fra Portugal.

#1590-1607

Lervig samarbejdsbryg

Jeg ved ikke om det er tilfældigt, men jeg synes at jeg oftere og oftere støder ind i produkter fra norske Lervig aktiebryggeri. Det gør ikke så meget, da jeg synes de normalt gør det godt. Her anmeldes tre bryg de har lavet med andre bryggerier.

Sauer'd Kraut, 7,5 % sour i samarbejde med tyske Buddelship Brauerei. Ikke megen tysk reinheitsgebot over denne øl, der er syrnet med sauerkraut, mango og ananas! Ananassen mærkes i duften, der også har et syrligt præg, med noget træantydning. Smagsmæssigt fremstår den som en fin blanding af frugt og syre, hvor frugten nok er lidt mere dominerende end i en klassisk sour. Kål er der ikke nogen antydning af i en meget lidt bitter øl. Den bobler fint og perlende og er en rigtig forfriskende øl - det skulle man nok ikke have troet ud fra navnet/indholdet! 4 skumfiduser.

  
Lawless, 6,5 % Norwegian farmhouse i samarbejde med Arizona Wilderness. Den dufter af rugbrød og lidt karamel. Der er fyldigt brød og korn i smagen, silkeblødt og skummende - havrens bidrag? Der er smag fra både enebær (diskret) og humle, som spiller pænt sammen. Gæret pænt i bund men der er ikke noget funky brett over den. Er da også kategoriseret som saison på RateBeer, hvilket måske er mere passende. Slutter let bittert. Fin øl til 4-5 skumfiduser.

Nordic Lean, 7,4 % purple IPA i samarbejde med Stillwater Artisanal. Let syrlig duft, men jeg mærker ikke noget til Brettanomyces som ellers er den anvendte gær (heller ikke i smagen). Den (smagen) er meget syrlig med kraftigt fadpræg, men det tror jeg nu ikke den har været udsat for. Det er måske det, bretten gør i denne øl? Eller også er det den tilsatte frugtjuice bestående af blåbær, solbær og brombær, der sammen giver syrlighed og træsmag. At det skulle være en IPA, tørhumlet med Pacific Gem og  Centennial, forsvinder fuldstændig og man ender tilbage med en fin sour, der er mere sour end Sauer'd Kraut, men stadig med fin frugt. 4-5 skumfiduser.

Igen nogle rigtig fine øl fra Lervig og meget passende kommer antallet af anmeldelser op på halvrunde 1.500 stykker. 

#1498-1500

Opsamling

Fandt nogle halv- og helgamle smagsnoter hvor de tilhørende billeder for længst er gået tabt i æteren. Da de er skrevet til bloggen, må jeg hellere lægge dem op, selv om de har ligget og samlet elektronisk støv et godt stykke tid.

Black Imperial Russian Stout, 10,5 % fra Klosterbryggeriet. Der er bl.a. anvendt røgmalt og det er det mest markante i duftbilledet der også byder på chokolade og mælk. Den tilsatte peated whisky fra Stauning sætter præg på smagen, sammen med røg, chokolade og let bitre noter. Ikke ret megen karbonering mens mundfylden er solid men ikke voldsom. Den smager samlet mere af god whisky end rendyrket stout. Det er populært at blande disse indtryk sammen, jeg har oftest fået det som fadlagring i gamle tønder, men det må naturligvis være hurtigere og billigere at lave den med whisky direkte i brygget. Der er vist også rift efter gamle tønder. Jeg kan godt lide røget whisky og jeg kan også godt lide mørke stouts, mens jeg er mere loren ved sammenskudsgilder - det ved bloggens læsere vist godt. Her er det ikke endt helt skidt men heller ikke synergistisk. Derfor tre skumfiduser.

Double Black Tide, 8,4 % west coast cascadian dark ale, et samarbejdsbryg mellem Boneyard og Lervig. Spændende stil-betegnelse! Den dufter tungt af karamel og tørrede frugter. Den starter også med at smage som sød rosinsaft, men nødder, kaffe og pæn bitterhed slår tilbage. Der er næsten noget belgisk over malt og gær og så får humlen ikke nogen dominerende indflydelse. Den er nu rimeligt afbalanceret synes jeg og kan godt bedømme den til fire skumfiduser.

Dark Penance, 8,9 % imperial black ipa fra Founders. De forfølger mig, disse ibipa som jeg først for nylig er stødt på. Her byder denne ind med chokolade og kaffe i duft og smag og med en lidt udefinerbar, underlig humle - er det dild? Jeg kan ikke se, at der skulle være anvendt Sorachi Ace. Nok mest den sorte stout der sætter dagsordenen men der er (rester af) humle smag og især bitterhed. Det ender som den mindst gode af typen indtil videre, med 3-4 skumfiduser.

Hop Hunter, 6,2 % ipa Sierra Nevada. De har damp-destilleret frisk humle umiddelbart efter høsten og brugt dette i fremstillingen. Den dufter og smager nu ikke helt overdrevet, omend bitterheden er rimeligt fremtrædende. Humleduften starter med citrus og fyr men det damper hurtigt af. Ligeledes er humlearomaen flygtig og kun bitterheden er vedvarende. Det lyder godt på etiketten men holder ikke helt, her næsten otte måneder efter produktionsdato. Det ved jeg jo godt ... Det bliver kun til tre skumfiduser.

18 anniversary IPA, 8,5 % IPA fra Stone Brewing. Dufter af appelsin. Appelsinen er også ret tilstedeværende i smagen. Derudover en mellemfyldig maltsmag, der har lidt bolche-sprut over sig. Bitterheden er først lidt fraværende men giver midt i appelsinsødmen en let sluttørhed. Kunne have kammet over og blevet en fantaøl, men hiver sig lige op til en lille 4 skumfiduser.

Galaxy IPA, 7,5 % IPA, fra Big Muddy Brewing. Næsten ingen duft. Let fylde og malt, med sprittet abrikossmag. Humlen (Galaxy?) giver ikke megen tørhed i starten - det er mest lidt citrus smag, men i eftersmagen kommer en let og neutral tørhed snigende og lægger sig blidt på tungen. Rolig og fin - 3-4 skumfiduser.

#1448-1453

Årets udenlandske bryggeri

En via Facebook løselig forsamlet gruppe mennesker, Danske Ølbloggere, startede sidste år et initiativ (Danish Beer Blog Awards) hvor hver blog på bestemte datoer skulle kåre de bedste øl, oplevelser mm. Jeg deltog ikke, idet jeg ikke rigtig følte mig i stand til på nogen rimelig måde at udse noget som helst med min begrænsede og hobbyagtige tilgang til øl og blogning. Det er ikke fordi jeg lige pludselig har fået storhedsvanvid at jeg i år har valgt at deltage, men det er en god måde at få gjort status på ens aktivitet i glasset og på nettet. Så det bliver ud fra min aktivitet at kandidater og vindere kåres.

I dag lægges der for med årets udenlandske bryggeri. Jeg kan umiddelbart komme i tanker om følgende kandidater:

Trillium, Massachusetts, USA. Lidt tilfældigt var jeg i Boston, bryggeriets hjemby, da jeg via et like på Facebook blev opmærksom på, at de var blevet udset som et af de 25 nye bryggerier i USA det var værd at holde øje med. For en gangs skyld red jeg næsten samme dag som jeg havde sadlet, og besøgte et ydmygt udsalgssted som var en af få sikre kilder, hvorfra man kunne købe deres øl. De er åbenbart endnu ikke så store og samtidige så populære, at man ofte går forgæves i normale liquor stores. Der var også begrænsning på, hvor meget hver kunde kunne købe af øl. Bryggeriet er en af frontløberne inden for New England ipa stilen, som i et specielt samspil med udvalgte gærstammer og meget sen humling giver nogle særdeles frugtige lækre øl. Jeg fik smagt et par af deres flagskibe i pale ale/ipa genren men også en enkelt grisette type og det var en dejlig oplevelse.

Lervig Aktiebryggeri, Norge. Jeg har i år smagt 8 øl fra dem og ikke alle er faldet i min smag, men der har været en stor spændvidde og lyst til eksperimenter i flaskerne. Eksempelvis lavede de en kokosporter sammen med Amager. Det er sandsynligvis for en stor dels vedkommende gamle kendinge, som jeg har fået opstøvet, men for mig har det været en ny oplevelse og jeg har fået bekræftet, at norske bryggerier er andet end Nøgne Ø (og hvor er de henne, kunne man passende spørge)?

Brauhaus Bevog fra Østrig. Dem opsøgte jeg da jeg i embeds medfør var i Wien i det spæde forår. Havde læst på RateBeer at de skulle være det bedste mikrobryggeri i landet og det fik jeg bekræftet dels på en bar i byen, og dels fra nogle hjembragte smagsprøver. Det var nu nogle rimeligt klassiske øltyper jeg fik smagt fra dem (pale ale, IPA og stout), typer som ethvert mikrobryggeri med respekt for sig selv og banken kan og bør brygge for at tilfredsstille ølfolket, men de gjorde det rigtig fint et par af gangene.

Som runner-up, som det så smukt hedder på dansk kommer:

Hop Concept, hvilket ret beset er folkene fra Port Brewing, Californien, USA. De er gamle favoritter her på bloggen og har skabt stor glæde i glas og mund med deres oftest yderst potenthumlede øl. De har i år glædet mig med et par fra deres Hop Freshener serie samt nogle fra en ny (?) serie IPA, hvor de bruger to humlesorter i hver bryg. Gammel kærlighed ruster ikke, og selv om der efterhånden er løbet meget IPA ned i ganen så er det altid en fornøjelse at smage på produkter fra Port Brewing.

Jeg tror at jeg på lidt anarkistisk vis vil lade feltet forblive samlet og ikke udse en "vinder". Jeg håber at eventuelle læsere alligevel kan få glæde af indlægget. Kom igen i morgen og læs om Årets Øloplevelse, set med DudeBeerings øjne og smagt med min mund.

Andre bloggeres kåringer (opdateres):

Triplealehead
Stovt
Ulkløbben
Rookiebeers
Beertalk
Durst
Ousen om øl
Humle & Mad
Hopdaddy
Humulus

Juleøl 2016 del 2

Anden del af et endnu ukendt antal juleølsafsnit:

Hr. Hansen julebryg, 6,2 % ale fra Det Lille Bryggeri. Brygget med hasselnødsirup. Let duft af malt og noget som jeg efter lidt associationsleg kommer frem til tøvende kan beskrives som svedige sokker. Sødt og maltet bryg, med en smule metallisk bismag, og jeg synes at bemærke lidt æble og en forsigtig bitterhed, der i eftersmagen bliver en kende besk. Lidt for anonym og specielt julet synes jeg ikke den er. Det ender på 3 skumfiduser.

Meri Kurisumasu, 6,0 % rugipa fra Randers Bryghus. Femten procent rugmalt er der brugt i en med vilje anderledes julebryg end normalt. "Glædelig jul" på japansk betyder øllets navn, og må være en hilsen til den Sorachi Ace som øllet er tørhumlet med. Denne humle er kendt, nogle vil endda sige berygtet, for at dufte og til dels smage af dild. Jeg har smagt en del øl med denne humle, men har hidtil haft svært ved at fange dilden. Det bliver der så lavet om på. Allerede i duften aner jeg lidt dild sammen med citrus som humleaftryk og en let sødlig malt. Smagen starter sødligt og krydret, hvorefter dilden og noget næsten kunstigt tyggegummi-sødme træder til og der afsluttes med en tør bitterhed, der ikke er særlig snerrende. Afgjort en anderledes juleøl, men jeg synes nu, at den virker både forfriskende og samtidig tilpas krydret så den vil kunne byde julefedmen op til dans. Den holder nok ikke til en lancier med alle turene, men bedre til en hurtig quickstep! Fire små skumfiduser.

Kringly Kris Brand Norwegian Juleporter, 4,7 % fra Lervig. Der er jul i snuden med duft af næsten rå kakaobønner, udover let kaffe og chokolade. Samme smagsindtryk i en forholdsvis let porter. Der er også en let vanillesmag og jeg aner noget abrikos mens der stort set ingen bitterhed er at spore. En julebryg, men samtidig noget eksperimenterende udi genren - det afhænger helt af, hvordan man tager det ret massive kakaobønneshot, der tilbydes. Jeg er lidt uafklaret, og giver 3 skumfiduser.

AZ ale No 24, 6,5 % fra Refsvindinge. Malt, karamel og generel sødme rammer næsen. Etiketteteksten udlover vinøs smag med toner af blomme og lakrids. Javel, ja. Jeg smager den tilsatte farin som sammen med generel maltsødme sætter dagsordenen, der ikke har meget andet at tilbyde. Bryggen er for let til at kunne byde på vinøsitet, lidt mørk frugt aner jeg måske, mens lakridsen må stå for bryggeriets egen regning. Lidt spøjst står der, at der er tilsat kuldioxid. Det er vist noget med, at hvis man ikke har et genindvendigsanlæg for CO2 men må indkøbe det, skal det deklareres. Hjemmebryggere sikrer kuldioxid i øl ved let tilsætning af sukker til den færdiggærede øl, kort før flaskning og karbonering og skumdannelse er resultatet af gæring på flaske. Ikke dårlig men ret kedelig, sød uden modspil, så 2-3 skumfiduser.

Capricorn Ale, 5,4 % ale fra Bøgeskov Bryg, brygget hos Nibe Bryghus. Ren sødme i duften, formentlig stammende fra den tilsatte Muscovado sukker, samt noget kiks og rugbrød. Diskret smagende øl, hvor der en let sødme med præg af mælk, krydderi som nellike og jeg fornemmer rønnebær, selv om etiketten synes enebær. Der er en bitter smag men fornemmer den mere som nøddeskalsagtig end som stammende fra humle. For diskret til at tilbyde de store aha-oplevelser men stilfærdigt lige akkurat OK. 3 små skumfiduser.

Bedstefars Juleøl, 7,0 % ale fra Grauballe Bryghus. Jeg rammes mest af noget gærduft fra øllet. Måske også en anelse sveske. Smagen byder på flere klare indtryk: en fin maltsødme med karamel, nellike, kanel og kardemomme som det julekrydrede islæt. I bunden ligger så den tilsatte sveskejuices lettere gærede og syrlige smagsindtryk, der er tilpas doseret, så det ikke tager overhånd. Det hele bundet sammen af gæren og dens aftryk. Jeg fornemmer ikke den store bitterhed og slet ingen humlearoma. Samlet er den så afgjort julet, men på en måde virker alle elementer lidt enkeltstående og ikke helt i harmoni med øvrige. Lidt ligesom, når man bestiller stærk thai-mad, og så restauranten nøjes med at drysse frisk chili henover: det stærke bliver slet ikke integreret med den øvrige ret. Pilen peger dog i den rigtige retning, så det bliver hæderlige 3-4 skumfiduser til Grauballe.

#1417-1422

Juleøl 2016 del 1

Jeg må genoptage traditionen med at anmelde nogle af de mange julebryg der er at finde i handlen. Jeg kan ikke undslå mig. Modsat tidligere, så bliver anmeldelserne samlet i mindre klumper, og serien starter allerede i november måned. Kriteriet for at komme i betragtning er, at jeg ikke tidligere har omtalt brygget her og at det naturligvis er brygget specielt til julen (til nød vintermånederne). Tidligere års gennemgang har primært, hvis ikke udelukkende, været forbeholdt danske øl. I år er der ikke skelet til nationalitet. I dag lægges der for med et halvt dusin.

Skt. Nikolaus, 8,2 % dubbel fra Thisted Bryghus. Lagret på egespåner. I duften typisk belgisk tilsnit, noget metallisk, lidt brændt og sødligt gæret frugt. Smagen starter sødt med karamel, der tilkommer let ristede og vinøse noter hvorefter der afsluttes med en ret markant bitterhed, der ikke forekommer helt harmonisk. Der er en del krydderier, kardemomme og nellike kan jeg navngive. Der er vel også en slags tørhed som kan stamme fra egetræsspånerne. Samlet er det en rimelig OK juleøl, som slet ikke er for sød, har juletilsnit og modspil fra bitterheden, som desværre stikker en smule ud. Måtte gerne være en smule mere fyldig. Det giver 3-4 skumfiduser.

Julemandens Trøst, 8,1 % belgisk ale, brygget af Brouwerij Sterkens for Det Lille Bryggeri. DLB plejer nu ellers selv at kunne brygge, men måske har de ønsket sig en autentisk belgisk øl? Er vist i tidligere årgange produceret andre steder i Belgien. Ret sødlig duft men det faktiske sukkerchok kommer ved indtagelse. Det er sødt, klistret og der er ikke ret mange forsonende elementer hvis man er af den opfattelse, at (jule)øl godt må have mere end en facet. Alkoholen er underligt fraværende og kroppen er forbavsende tynd. Hvis der er noget andet smagsindtryk end sødme, er det lakrids - af den søde slags. Det summer ikke op til særlig meget - 2-3 skumfiduser. At undgå.

Smokes like Christmas, 7,3 % stout fra Lervig Aktiebryggeri. Lidt af et mash-up bryg hvor rester af en julebryg er røget en tur i Ardbeg-fade og efter opholdet blendet med deres Konrads stout. Der mærkes let i røg i duften som også byder på lys chokolade og let sprut. Alkoholen er lidt mere fremtrædende i smagen hvor også røgen er at finde. Brygget er forholdsvis let i fylden og har noget forventelig sødme og noget frugtig bismag henad det konserverede/præserverede. Jeg tror det er godt, at det ikke er den rene fadlagrede vare, de har valgt at hælde i flasken; på den anden side synes jeg ikke rigtig brygget ved hvor det vil hen. Selv om jeg fortsat vil betegne mig som en nybegynder udi de fadlagrede fornemmer jeg, at grundbryggen er for tynd til at kunne omslutte sprutnoterne, der omend fortyndede ikke spiller sammen med resten af øllet. Der skal nok være en del der let kommer til det at holde af den, jeg stiller mig lidt mere skeptisk. Tre skumfiduser.

Ho Ho Ho, 9,2 % stærk amerikansk ale fra Edge Brewing (Barcelona). De amerikanske udvandrere i Barcelona har her brygget en stærk ale efter deres hjemlands traditioner. Der er en markant duft af lige dele alkohol, træ og rødvin. Trods et pænt skum er bryggen stort set helt flad, helt uden tungeprikkende karbonering. Der er en pæn grundsødme både som karamel og som tørret frugt. Duftens rødvin og alkohol genfindes også let og en træsmag som plejer at antyde ophold i en tønde af en slags, men det angives ikke rigtig nogle steder. Som afslutning kommer en svag humlearoma med fyr og citrus, men det ligger godt gemt under de øvrige smagsindtryk. Bitterheden er dog ganske pæn. Samlet set er den skruet pænt sammen og er med dens alkoholstyrke passende til mørke og tankefulde nætter. Sødmen har fået den plads den skal have, med nok modspil til at det ikke bliver til bolchevand. Lidt mindre rødvinssmag ville have forhøjet nydelsen. 4 skumfiduser.

Winter Mess, 8,2 % winter ale fra Brasserie de la Senne. Således måske ikke en øl, der fra bryggeriets side er benævnt julespecifik, men med i bunken røg den. Har lidt svært ved at hægte ord på min duftoplevelse, nok mest en belgisk gær, med noget tyggegummiagtig tendens. Også noget krydring, men associationen nægtes mig. Smagsoplevelsen er mere ligetil, let bryg, der præsenterer med en upfront sødme, der understøttes af klassisk belgisk gær, med banan, koriander, tyggegummi og let peber. Ingen humle at notere, hverken som smagsgiver eller som slutbitterhed. Lidt for sød og tynd, men garanteret god til risengrød - ungerne bør dog nok ikke smage med. Tre skumfiduser.

Delirium Christmas, 10 % belgisk ale fra Brouwerij Huyghe. Sælges også under navnet Delirium Noël. Fra samme bryggeri som laver Delirium Tremens. Har en ganske typisk gærduft, sammen med malt, karamel, alkohol og krydring. I smagen er den lige så typisk og klassisk, hvor alkoholen giver varme og virker sprittet. En del karamelsødme, der ikke er klistret. Fenoliske smage a la medicinskab og nellike. Ikke megen humlesmag men nok noget bitterhed, der dog taber kampen mod sødme og gær. Belgiske øl har det med at skjule alkoholen godt; her er det blevet en kende for meget synes jeg, så det bliver 3 skumfiduser.

#1410-1415

Kunst og øl

Iconoclast quad, 9,5 % fra Lervig Aktiebryggeri i deres Art Collection serie, som er et samarbejde mellem dem og forskellige kunstnere, der leverer etiketten. Denne er designet af Error!Design. Om navnet ikonoklast hentyder til, at kunstneren ødelægger de klassiske helgenbilleder ved sin fortolkning skal jeg lade være usagt. Jeg vil nøjes med at forsøge at finde hoved og hale på indholdet af flasken. Umiddelbart er der en metallisk duft, jern og næsten blod. Indtrykkene genfindes ikke på samme måde i smagen, der er rig og kompleks. En del sødme af mørk sukkerkarakter, varmende alkohol, bær, tobak og peber er det jeg først kommer i tanke om. Der er en tørhed og svagt smagsaftryk fra Brettanomyces, men underligt at den ikke er gæret længere ned, med mindre det sukker, der er tilsat har været uforgærbart. En dejlig nydeøl, hvor den initielle sødme ender med at blive balanceret af den vilde Brett. Lidt hårdt at skulle gennem 750 ml alene, men på den anden side var det ren forkælelse. 4-5 skumfiduser. Det er således ikke kun på det ydre, at der er noget at komme efter - indholdet er værdigt den fine indpakning.

#1403

Copenhagen Beer & Whisky Festival

For nogle måneder siden fik jeg en invitation fra Henrik Papsø, Amager Bryghus til at deltage i den helt nye øl- og whiskyfestival i København. Den invitation omsatte jeg til en indgangsbillet. Følgende er dels lidt refleksioner over festivalen samt en stribe hastige smagsnoter på øl, jeg fandt interessante.

Det første der slog mig da jeg ankom lørdag ved 16.30 tiden var pladsen. Der var gevaldigt meget plads i det ganske vist store Forum, men selv det taget i betragtning, så kunne de få fremmødte ikke på nogen måde fremkalde myldretidstilstande.

Indgangspartiet lørdag kl. 17.25

Det gjorde det naturligvis dejligt let at komme rundt og få snakket med udstillerne: Jeg besluttede at spørge lidt om deres motivation for at deltage.

Ugly Duck/Indslev var her fordi! Hvorfor ikke?! Men de var meget skuffede over fremmødet, 200 udskænkede prøver torsdag, 500 fredag og og ikke meget bedre lørdag. To Øl var mødt op primært for at reklamere for deres nye restaurant Brus. Frederiksberg Bryghus er ret nye, så for dem drejer det sig om at ses og nå ud, da de er nye i klassen. Øbryg fra Fyn brugte bl.a. anledningen til at søge efter forhandlere øst for Storebælt! Jeg fik ikke snakket med den største spiller på det danske mikro-marked, Amager Bryghus. Der var ikke nogle af de store drenge i deres stand (de havde prioriteret at være mere synligt til stede på andre festivaller samme weekend). Husbryggeriet Jacobsen og Lottrup/Schiøtz var med som repræsentanter for de stores spæde forsøg at være med blandt bølgen. Af en eller anden grund fornemmede jeg, at festivalens målgruppe var sammenfaldende med disse tos.

København har allerede to store, deciderede festivaller tilegnet øl, Copenhagen Beer Celebration og Danske Ølentusiasters Festival. Denne nye ligner mest en lidt skrabet udgave af DØF, hvorpå man har tilføjet lidt whisky. Det skal retfærdigvis siges, at jeg slet ikke smagte nogle whisky og ikke ser mig i stand til at bedømme det udstillede udvalg. Jeg er blot en ydmyg ølnyder. Bedømt på antallet af fremmødte, ser det hårdt ud for denne nye festival, men al begyndelse er svær og festivallen lå lige i de tre varmeste dage af sommeren. Profilen bør måske skærpes, de rigtige kendere ved måske godt, at man få mere valuta for indgangsbilletten på mere specifikke festivaller?

Så til det, som var festivallens (del)formål: Øl! Det lykkedes mig at finde frem til nogle øl, jeg ikke havde smagt før men der var også mange gamle kendinge med. Der var vist kun få udstillere, der specifikt havde brygget noget at tage med til festivalen. Jeg smagte (i fuldstændig tilfældig og ukronologisk rækkefølge):

Red Ale (dryhopped), 8,2 % fra Ugly Duck. Fin balance mellem malt og humle. Humlen har lige en ekstra friskhed som måske stammer fra tørhumlingen variant. Fem skumfiduser - burde også have smagt den ikke-tørhumlede udgave.

Dansk Fyr, 5,9 % ale fra Fur. Brygget uden humle men med fyr som primært aromagiver. Det er meget hyld og let syre. Derved let sødligt og ingen udpræget bitterhed. 4 skumfiduser.

Baobab, 5,5 % brown ale fra Jacobsen.  Kogt med saft fra baobabtræet. Økologiske ingredienser udover det. Let ale med svag syrlighed fra Baobaben. For diskret. Tre skumfiduser.

Hvede Stout, 4,2% fra Frederiksberg bryghus. Nystartede, med lille brygkapacitet (cirka 200 liter per batch).  Forventeligt let krop, der alligevel formår at rumme de klassiske røgede og kaffesmage. Fin øl debut i min gane, fire skumfiduser. Tak for skænken til Claus fra Frederiksberg.

Daddy Cool, 5 % session ipa fra Amager. Dobbelt tørhumlet med Chinook, Citra og Mosaic. September måneds kun-på-fad. Upfront masser af supertør humlesmage, der formår at blive hængende i munden på trods af normalstyrkeprocenter. Dejlig slutbitterhed. Fire store skumfiduser.

Brett pilsner, 5,0 % hybrid fra Svaneke i samarbejde med svenske Brekeriet. Fås normalt kun fra tanken i restauranten i Svaneke. I sandhed en hybrid med grundsmagen fra pilsner over en let saisontone fra Brettanomyces gæren. Man får her lidt mere græs og ren bitterhed (sagde han ukrainsk humle?) end normalt i farmhouse/saison. Fire skumfiduser.

Sejlskibsøl, 4,8 % red ale fra Ø-bryg/Thurø bryghus. Noget diskret, men der er en karamelliseret maltbund med stenfrugt. Der annonceres tørverøget malt men det er kun fordi jeg ved det, at det opfanges. Så er der brugt havvand og blæretang, men uden at jeg evner at fange det. Tre skumfiduser.

La Sacre, 6,8 % rustic saison fra Ebeltoft. Brygget med brett og honning. Dejlig brett i duft og skumsmag, mens brygvæsken tilføjer svag syrlighed. Ret fin kombi, hvor Brettanomyces virkelig smager igennem. 4-5 skumfiduser. Nok bedste øl jeg har fået fra dem. Denne skænk var gratis, da der var rigtig meget skum i fustagen - tak Ebeltoft.

Vintage Cristian, 8 % brown ale fra Gran de Select (dansk/spansk). Øllet gennemgår en sekundær fermentering på flaske med champagnegær. Det forekommer som en smule mere gimmick end gevinst; det er en ok brown ale med afdæmpet sødme og let syrlighed, men at der er mere end det, fangede jeg desværre ikke. Tre skumfiduser.

Black Baal, 14 % imperial IPA fra To Øl (Brus' stand). Voldsom øl, med cremet, næsten tygbar krop, der rummer sødme, sødme og chokolade og en del alkohol som eneste modbalance. Der er ikke nogen noterbar humle i denne udskænkning. Nogle gange er jeg i humør til den slags og derfor får den fire pæne skumfiduser.

Berliner Weisse, 4,0 % fra Ugly Duck. Har fin, overraskende duft af farmhouse, banan og syrlighed. Syrligheden er dominerende, men der er plads til det funky. Fin øl, 4 skumfiduser

Sverd i fjell, 10,3 % trippel ipa fra Lervig aktiebryggeri. Den venlige mand fra importøren fortalte mig, at der er brugt for 36.000 kr. aromahumle. Taget ud af sammenhæng siger det ikke helt så meget, men der er godt nok smæk for skillingen i humleprofilen. Fyr, passionsfrugt, mango, grapefrugt er noget af det jeg opsnapper. Alkoholen mærkes ikke så meget og fyldigheden er medium. Det giver en dejlig, humle-slikket øl, som dog ikke kan eller bør bælles. 5 skumfiduser.

Green Mountain ipa, 6,3 % fra Svaneke i samarbejde med Shaun Hill. Opskriften stammer tilbage fra 2008. Vovet ipa fra en spiller, der er tæt på at være stor. Ikke megen sødme eller aroma, lidt let lakrids og tør fyr, der leder over i en pæn bitterhed. Fire skumfiduser.

Jeg kunne sikkert godt have fundet dobbelt så mange jeg ikke havde smagt før og gerne ville prøve, men dagsformen tillod ikke mere. Dermed et nogenlunde fornuftigt udvalg, og en rimelig samlet kvalitet af det smagte (næsten 4 skumfiduser i gennemsnit).

#1372-1384

Norsk-amarkanske øl

Sidste år lavede Amager bryghus en lille håndfuld samarbejdsbryg med svenske kolleger. I år besøgte tre norske bryggerier gutterne i Kastrup og bryggede følgende bryg sammen.

The Gay Gondolier, 8 % imperial caffe latte brown, med Nøgne Ø. Der er en duft af sukker, malt og lidt lukket rum. Smagen er fortrinsvis sød, med balancerende elementer af kaffe, nødder, træ og en frisk, ren bitterhed, der ikke har meget af en medfølgende humlearoma ombord. Den ender faktisk med at snerpe en del til sidst, på trods af både laktose og demerara sukker tilsætning. Det hele spiller dog sammen på en fornuftig måde, hvor ingen af de to modpoler får et overtag, men supplerer hinanden. Faktisk en helt hæderlig brown ale, til 4-5 skumfiduser.

Brown Boobies Falling, 7,5 % imperial kokos porter, i samarbejde med Lervig Aktiebryggeri. Der er anvendt kokospure i denne øl - på forhånd var jeg lidt skeptisk til, i hvor stort et omfang det satte aftryk på denne øl. Duften afslører dog ikke noget - her er kaffe og let røget stemning. Smagen lader sig heller ikke påvirke af mosen, der er kaffe, ristede og en pæn slutbitterhed. Der er en underliggende chokoladesødme, hvori der meget let kan anes noget kokos, men kun som en subtil hentydning. Der er også anelsen af en let syrlig humlesmag. Alt i alt fremstår den lidt råt, med kant og en pæn fylde, men så er det jo også en imperial porter. Den kan nydes, men nok ikke i ubegrænsede mængder - det kunne den foregående heller ikke. De brune suler får samme 4-5 skumfiduser.

The Unbelievable Alligator Dong Flop, 7,5 % imperial india saison, brygget med Haandbryggeriet. Smagte den flygtigt til Danske Ølentusiasters Festival for nylig, hvor jeg beklagede mig lidt over navnet! Det skal dog ikke forhindre mig i at kaste den i ganen igen, og smage lidt mere grundigt. Duften er et mix af tør saison og lettere frugtig humle. Smagen er initielt mest saison; tør, krydret, træagtig, lakrids og hø. Humlen er lidt trængt i baggrunden men formår alligevel at give et lettere citruspræg til smagen. Den ender lidt bittert; det er vist både en blanding af gæren og humlen, der frembringer det. Jeg synes de to stilarter er blandet fint i denne flaske og kvitterer for tredje gang med 4-5 skumfiduser.

Dette års skandinaviske samarbejde falder således ret godt ud, i hvert fald hos mig. Udvider Amager samarbejdet til Norden næste år, og kan de finde islandske og/eller finske bryggerier at lege med? Svaret er endnu uvist - og i Sverige er der stadig rigtig mange gode legekammerater. Til sidst vil jeg konstatere, at ølnavnene og etiketteteksterne har fået yderligere en stramning henimod det ekstreme, næsten fjollede, men det er jo også en måde at skille sig ud på. Heldigvis gør flaskernes indhold det samme - i en positiv retning!


#1348-1350

Klassisk norsk

Check in IPA, 6 % classic west coast fra Lervig. Del af serien Brewers Reserve. Intentionen har været at brygge som dengang i 1996, og dertil er der anvendt Cascade og Anthanum humler. Det resulterer i en skarp, næsten harpiksagtig duft med en snert af mineralsk terpentin. Det lyder værre end hvad det er. Der er en let og lys malt, næsten helt uden sødme. Der er dømt skovbund og blødende fyrretræer, med en knastør og næsten rivende bitterhed, smurt ind i harpiksolie. Det er klassisk og godt, men mikrobryggerne har da heldigvis udviklet sig og taget andre humler og doseringsregimer i brug for at brede humlekoglernes anvendelsesmuligheder ud. Fire helt traditionelle skumfiduser.

#1324

Havre IPA

Oat IPA, 7,2 % fra Lervig. Jeg er stadig noget dufthæmmet; heldigvis kan jeg smage den fine bløde krop, der er bakket op med knastør fyr og meget grape. Ret tung fylde og der er fin alkohol, der ikke virker spruttet, på trods af den nærmest dobbelt IPAede mængde. Dejlig i sommervarmen, men man bør dog nok passe på! 4-5 skumfiduser.

#1222

Siste dans

Siste dans, 5,6 % pale ale fra Lervig Aktiebryggeri. En bastardbryg, kalder de det, som en hyldest til Kaizers orkester. Det har en frisk duft af grape og fyr. En anelse mere fyldigt end den gennemsnitlige pale ale. Men ikke mere maltsmag på den baggrund. Det er den friske humle, hvor de har puttet Amarillo, Citra, Chinook, Cascade og Centennial i, som smager. Af grape og fyr. Og af tropiske frugter. Mest smag, men også en behagelig bitterhed, der aldrig bliver ekstrem. Samlet en rigtig fin pale ale, en af de bedre af typen, så 4-5 skumfiduser er fortjent.

#1179

Brygger- og gærsamarbejde

Farmhouse IPA, 6 % samarbejdsbryg mellem Magic Rock Brew og Lervig Aktiebryggeri. En fusion af kærligheden til humle og funky smage. Gæret både med belgisk alegær og Brettanomyces. Det er mest IPA delen, der kan mærkes i duften; en mangofrugtig sødme, med noget harpiks i bunden. Smagen er til gengæld mere funky end IPAsk: let og småsprudlende, med både Brettens staldindtryk og alegærens krydrede indslag; sidstnævnte dog mindst repræsenteret. Selv om den forekommer let, sørger alegæren alligevel for en vis tyngde/fylde. Humlen giver smag af grapefrugt og et fyrret aftryk, men der er ikke megen bitterhed tilbage efter oplevelsen i munden. Endnu en god blanding af Brett og IPA, hvor man her ydermere har brugt normal gær. Det giver en kompleks, men samtidig på en måde lidt for strittende oplevelse, men 4 store skumfiduser er nemt opnået.

#1177

Galaxy IPA

Galaxy IPA, 6,5 % fra Lervig. Brewers reserve, single humlet. Skulle være på hele 100 IBU. En intens duft møder næsen i god afstand fra glassets munding. Der er alkohol, solbær og en generel gæret lugt. I munden let som en IPA, men igen en meget intens smag fra humlen. Mango, citrus, lettere sprittede bær og en knastør harpiks levner ikke mange overlevende. Den lange eftersmag er ret bitter, som man vel må forvente af sådan en høj-IBUer. Det er lidt vildt at en enkelt humle kan indeholde så bredt et smagsspekter, både aroma og bitterhed - glæder mig til at smage de øl jeg hjalp Flemming med at brygge - deri kom der Galaxy! 5 skumfiduser.

#889

To norske

Min Irma har i lang tid haft en halv palle øl fra Lervig på tilbud. Har prøvet øl fra Lervig før men faldt ikke i svime. På årets ølfestival fik jeg dog en der var OK, så jeg prøvede to jeg ikke kendte:

White Dog, 4,7 % hvedeøl (belgisk type). Lidt ubestemmelig duft, lidt sæbe, lidt citrus, lidt måske den tilsatte koriander. Let og frisk i munden, uden de store kanter eller indtryk. Kæmper hårdt for at sætte ord på den meget diskrete smag; lidt let krydring med peber anelser. Den er vel ikke decideret dårlig men må indkassere en enkelt skumfidus alligevel.

Hoppy Joe, 4,7 % american red ale. Let maltet duft. Let karamelmalt, med modspil af humle (Chinook og Nelson Sauvin), der mest resulterer i en humlebitter eftersmag. Men alt sammen i den meget diskrete skala. Balancen er som sådan fin nok, men jeg kunne godt ønske at der var skruet lidt mere op for hanerne. Men den får da lige sine 3 skumfiduser.

#385-386

Copenhagen Beer Celebration 2013

Den alternative festivals andet år, igen i år afholdt bekvemt i Spartahallen, Østerbro. Man havde gjort sig en hel del erfaringer første år, og publikumsforholdene var væsentligt forbedrede i år. Der var masser af siddepladser hvor man kunne sidde og nyde sin øl og gøre notater og spise eventuel indkøbt mad. Sidstnævnte var der flere boder der sørgede for var tilgængeligt. Der var også installeret skyllestationer så man kunne rense sit smageglas mellem prøverne.

Lækre ostehaps til en 20'er

Jeg ankom til hallen 15.15 og måtte vente næsten 15 minutter førend jeg kom ind. I løbet af de fire en halv time jeg var der indtil de lukkede, svandt menneskemængden ikke synderligt ind, og det var lige på grænsen til at der var for mange. Visse steder var det svært at komme til.

Nåede at smage 25 øl som her præsenteres i kronologisk rækkefølge. Notaterne er noget mere kortfattede end vanligt. Strategien var først at prøve så mange IPAer og lignende typer som muligt, især de amerikanske af slagsen. Har efterfølgende fundet ud af, at tre af øllen smagte jeg også sidste år ved samme lejlighed. Det var ikke med vilje ...

New Dogtown Pale, 6,1 % american pale ale, Lagunitas (USA). Tør, fyrret duft. Ret tør smag, med fyr. Ikke nogen maltsødme, kun en anelse brødsmag og lidt enstrenget humle. Men god og let drikkelig. 4 skumfiduser.

Hoppin’ to Heaven, 6,8 % IPA, fra Hoppin’ Frog (USA). Ikke megen duft. Næsten fylde som en dobbelt IPA. Noget bæragtig spritsmag og overraskende ikke megen humlesmag. 3 skumfiduser. Har tidligere smagt en flaske version af denne øl - til 5 skumfiduser ...

IPA, 6,2 %, fra Mountain Goat (Australien). Svag duft. Meget brød og gær i smagen. Også ret sprittet. Smager som en dobbelt IPA? Ikke helt harmonisk i min mund. 2-3 skumfiduser.

Fin tappehane fra Mountain Goat

Shart Pants, 9,1 % Double Belgian IPA fra Against the Grain (USA). Smags- og bryggekombi af belgisk ølgær og amerikansk IPA. Meget fyldig, med flest indtryk fra det belgiske: krydret smag med lakrids mm. Det bliver så holdt i skak af de amerikanske humler Columbus, Centennial, and Cascade, der giver en tør og citrus agtig eftersmag. Usædvanlig blanding og ikke helt harmonisk men dog 3-4 skumfiduser.

Hopwired, 7,3 % IPA fra 8wired (New Zealand). Lavet udelukkende med new zealandske ingredienser. Maltet duft, fyldig smag. God blanding af maltsødme og humlen, som er tør og lidt mindre spids end amerikanske. 4 skumfiduser.

Suruga Bay, 7,8 % Imperial IPA fra Baird Brewing (Japan). Noget diskret, både i duft, smag og mundfylde. Der er frugt i smagen, næsten ananas (!) og så en lettere tør eftersmag. 3-4 skumfiduser. Sidste år gav jeg den 5 skumfiduser.

Fin etikette fra Baird brewing. Desværre kunne man ikke købe deres t-shirts.

Hoxton IPA, 6,6 % fra Brodies (England). Lys & let, meget grapefrugt i næse og mund. Tør som den skal være, men lidt for enstrenget humle, måske. Men fin tørstslukker. 3-4 skumfiduser.

TKO (Technical Knock-Out), 6,3 % IPA, fra Boxing Cat Brewery (Kina). Let fyr-citrus duft, og samme nuancer i smagen. Let drikkelig og fin. En udefinerbar tand bedre end foregående og derfor 4 skumfiduser.

Fast Decay, 10,6 % dobbelt IPA fra De Molen (Holland). Meget sød og fyldig. Næsten noget træ og røg i smagen. Ret bitter eftersmag. Ikke så meget IPA eller humle over det, men 4 skumfiduser.

Spontandoubleblueberry, 7,7 % lambic, fra Mikkeller (Danmark). Måtte smages pga. udseendet, ikke for smagens skyld. Meget tynd. Sur som en ægte lambic, med en smag af de anvendte blåbær. Nogen elsker denne type øl, det gør jeg ikke. 1 skumfidus.

Blåbærs lambic. Kommer ikke i glasset igen, men flot er den!

Rye IPA, 8,5 % fra Lervig Aktiebryggeri (Norge). Klassisk duft af fyr & citrus. Let som en IPA, smager næsten som en dobbelt, med en god, blid fylde, der ikke er sød men som spiller godt med humlen. Bedre end de øl fra samme sted, der markedsføres i Irma! 4-5 skumfiduser.

Hunahpu’s (2011), 11 % Imperial stout fra Cigar City Brewing (USA). Måtte her midlertidigt gå mørkt, da flaskerne begyndte at svinde ind på standen. Træ, kaffe og lakrids i duften. Tyk, olieret væske. Vanille (let), kaffe, chokolade, mørke bær. Utrolig kompleks. Legendarisk øl, står til 100 på Ratebeer. 6 skumfiduser hos Dudebeering.

Drengene fra Cigar City, med de pludseligt få flasker og dåser der var tilbage

Legendarisk Hunahpu's

Union Jack, 7,5 % IPA (west coast) fra Firestone Walker (USA). Let duftende. Noget parfumeret smag, med melon. Ret tør og humlet eftersmag. Efter lidt tilvænning vinder den, men stadig lidt for sød og især parfumeret til det helt store. 4 skumfiduser.

Double Rice IPA, 9,5 % imperial IPA fra Kuhnhenn brewing (USA). Fyr + citrus i duft, som også går igen i denne forbavsende lette dobbelte/imperiale IPA. Fin tørstslukker, som også skulle være god til spicy mad. 4 skumfiduser.

No Rice and Curry, 5 % India Pale Lager (!) fra Amager bryghus (Danmark). Må så være brygget med undergær. God IPA duft af citrus og fyr. Første indkast i munden gav en let ubehagelig metalsmag men i øvrigt klassiske smagsindtryk for en IPA, inkl. fyr og citrus og ikke megen maltsødme. Øllet blev ligesom de fleste andre serveret for koldt og ved en let temperaturstigning blev det lidt bedre. Dog noget uharmonisk og for de danske IPA konger en noget skuffende bedømmelse på 3-4 skumfiduser.

IPA Colombus, 7,2 % fra Kernel brewery (England). Single hop IPA. Lidt stram duft, lettere stram smag. Er det udelukkende Colombus’ skyld? Har også noget sprittet bær i smagen. For skarp og uharmonisk i min mund. 1-2 skumfiduser.

Der blev gået seriøst til værks ...

...også min notesbog blev taget i anvendelse

Så gik jeg over til de mørke og tunge drenge …

Cinnamon, Chili, Vanilla, ? % Imperial Stout fra Siren (England). Helt nyt bryggeri. Meget fyldig, mørk, tung og olieret. Noget chokolade, mørke bær på forkanten, vanilje og chili i eftersmagen. Chilien er næsten for aggressiv, men Dudebeering tildeler alligevel 4 skumfiduser for den i øvrigt gode smag.

Romanov Empress (Port Barrel Aged), 12,1 % stout fra Brodies (England). Lidt frugtig (!) duft. Mørk øl med gode stout kvaliteter, men også sur frugt fra lagringen på portvinsfade. Eftersmagen forbliver i den sure ende. Derfor kun 2-3 skumfiduser. Den fik 5 skumfiduser sidste år, og noterne antyder ikke samme syrlige-sure smag.

Double Black Mash, 12 % imperial stout fra Amager bryghus (Danmark). Ekstremt fyldig, med kaffe, mørk chokolade, men også sprittede bær i smagen. Sådan en øl skal nydes i passende portioner, og så var det godt at man kun fik max 10 cl af gangen! 4-5 skumfiduser.

2nd Anniversary Cap’n Skoon’s Ballistic Stout, 10,5 % Imperial Baltic Stout fra Westbrook Brewing (USA). Først noget sprittede mørke bær, dernæst mørk chokolade og kaffe. Bitter-tør eftersmag. Den er også en 4-5 skumfiduser værd.

A Deal With The Devil, 17,3 % barley wine, lagret på cognacs fade fra Anchorage Brewing (USA). Helt flad. Sprittet duft af kirsebær og mandel. Som en klassisk barley wine, som vel er halvt øl og alligevel mest som en vin. Smager også af kirsebær. De mere end 17 % gør sig gældende i eftersmagen. Jeg skal nok habitueres til stilen, men denne fin til 3-4 skumfiduser.

George Barrel Aged (Bourbon Ed.), 12,12 % Imperial Stout fra Mikkeller (Danmark). Meget flad. Kraftig smag af vanilje – øv, det bryder jeg mig ikke om. Da alt øl var inkluderet i adgangstegnet, røg resten af denne smagsprøve efter første sip i den store bøtte. 1 skumfidus.

Existent Hoppy Black Saison, 7,4 % belgisk ale fra Stillwater Artisanal Ales (USA). Meget let røg i duften. Let i smag og fylde. Initielt lidt sur men det forsvandt hurtigt. Men det er en flygtig øl. 2 skumfiduser.

Barrel Aged Imperial Stout, 12 % fra Lagunitas (USA). Kaffe og mørk chokolade i duft; begge går igen i smagen, der også indeholder mørke, sprittede bær. Let syrlighed i eftersmagen. 4-5 skumfiduser.

Barrel-Aged BORIS The Crusher Oatmeal, 9,4 % stout fra Hoppin’ Frog (USA). Havrestouts kan være lidt tamme men det gælder ikke denne. Kaffe, chokolade, røg og tjære anes i smagen. Sprit i baggrunden. Vinøs pga. lagringen. Jeg ville nok bedre kunne lide den ikke-lagrede version, men 4 skumfiduser til denne.

Og så sluttede og lukkede festen. Ved ikke hvor mange øl der i alt var i hanerne/flaskerne men jeg smagte kun en mindre del. Der var en del øl med brettanomyces, en naturligt forekommende gær. Dem undgik jeg men det er åbenbart der, der eksperimenteres. Ellers satsede de fleste på at have de tunge, mørke stouts som flagskibe, hvilket er godt, men man kan ikke nå dem alle og stadig være ved bevidsthed! Jeg savnede nogle af de store amerikanske west coast IPA flagskibsbryggerier som Green Flash Brewing og Port Brewing. Fandt ikke nogle IPAer der matchede deres bedste produkter på nogen måde. Til gengæld en masse nye bekendtskaber. Desværre blev det meste øl serveret alt for koldt. Godt nok kunne glasset nemt omsluttes med hånden og dermed varme det op, men man går glip af duft og smag i for koldt øl. Nåede desværre kun en af Cigar City's øl. Havde planlagt at vente til sidst på dagen da de er meget mørke og tunge, men pludseligt så jeg at det var ved at være slut. Det er bare ikke godt nok, at de ikke serverer mere øl efter kl. 18.20. En sidste forbedring til næste år er at markere de enkelte bryggeriers stande/borde bedre. Der lå kun et lamineret A4 på hvert bord, så man skulle helt op foran for at se hvilket bryggeri der holdt til ved det pågældende bord.

Formentlig meget glade mennesker efter lukketid

#292-314