Årets jule- og vinterølsindlæg

Dude Beering blev i sin tid fisket op af en juleølstønde, og man kan ikke udelukke at jeg ligefrem blev undfanget deri. Men modsat Obelix har det ikke afholdt mig fra at hvert år, i større eller mindre systematisk omfang, at genbesøge den ædle drik. Stilarten juleøl er ikke klart defineret og i de seneste år er spændvidden og fortolkningen øget dramatisk, så eneste fællesnævner efterhånden kun er tre bogstaver. Bloggens læsere skal heller ikke i år forskånes for min uforblommede meninger, der egenmundigt er hevet op fra flaskernes bundfald. Der er også røget enkelte øl med, der lidt mere bredt er brygget til/opkaldt efter den mørke årstid.

Black Ice,  9,5 % imperial stout fra Flying Couch. Dejlig mørk frugtig duft af rosin og figen, med let røg og bitter chokolade. Ret sødlig smag, uden at være klistret eller kvalm, og det ender på en måde ret tørt alligevel. I mellemtiden er der røg, træ, og en pæn bitterhed, men mindre af den frugt, der var at bemærke duftmæssigt. Den tilsatte kaffe giver lige et lille diskret pift nu og da. Der er desuden smagsnoter fra lakrids, kakao og måske lige det allermest diskrete vanilje. Samlet set er den komponeret ret fint - den er ikke vulgært sød (langt fra), har en masse fine indtryk men holder det hele pænt samlet. 5-6 skumfiduser.

Pime ÖÖ, 13,6 % imperial stout fra Põhjala. En øl fra Estland, brygget til den mørke vinter og de depressioner, der følger deraf. Også i denne imperial stout en gæret duft af rosiner, figner men også chokolade og alkohol. Super fløjlsblød i munden og tyk olieret substans. Chokolade, frugter, både de tidligere nævnte men også noget syrligere, der dog hurtigt forsvinder. Kaffe og tobak i eftersmagen og det ender bittert. Har en varmende, men ikke spruttet alkohol. Her er vi over i en sødere variant af imperial stout og det er indsmigrende og svært ikke at holde af. Når det så ydermere serveres i 33 cl, bliver det aldrig for meget førend bunden er nået. 5 skumfiduser.

Hop Sneeze, 7 % vinter IPA fra Flying Couch. Der stiger en tør, stram duft af citrusfrugter op fra glasset. Der er også kommet både appelsin, lime og desuden abrikos i brygget. Det er måske dem bryggerne har associeret til jul, da de kreerede opskriften? Smagsmæssigt er det en ganske fin IPA, med nogen frugtsmag som så må stamme fra tilsætningen og en ganske tør humleafslutning, der tørrer ud og giver fin bitterhed. Fin øl, ja, jul - ikke udover salgstidspunktet. Men OK, de kalder den også for en vinterøl. 4 skumfiduser.

Hoppy X-mas, 6 % ipa fra Det Lille Bryggeri. Opskriften/brygningen/alkoholindholdet varierer tilsyneladende fra år til år. I år er den endt på 6 % (men der mangler brygge- og tappedato på etiketten, noget som de ellers er flinke til at oplyse). Duften er sådan generisk ale, uden nogle specielle træk. Det samme kan desværre siges om smagen. Selv med bedste vilje er det svært at erkende, at der er anvendt flere slags karamelmalte, mere humle (jo, den er bitter, men ikke på nogen måde ekstremt) mens den tilsatte abrikossirup godt kan pilles ud og nikkes genkendende til. Men det resulterer samlet ikke i en mindeværdig øl - snarere ligegyldig, og lettere uharmonisk. Sådanne øl som denne, og der er mange i landskabet, bekræfter mig i, at julen bringer kræmmermentaliteten frem i selv den ædleste mikrobrygger, der lige flikker en opskrift sammen, designer en julet etiket og sender den på markedet i måneden op til jul. Folket elsker jo juleøl! Dude Beering er mere kritisk og stanger to lunkne skumfiduser ud til den.

Frosted Frog, 8,6 % jule ale fra Hoppin' Frog. Markant duft af ingefær. Og samme knold dominerer den stærkt krydrede drik, der er et sammensurium af indtryk. Ingefær, appelsin, kanel og muskat, med en syrlig-besk tone, der slet ikke er behagelig. De har puttet alt for meget ingefær i og det bliver næsten udrikkeligt. En skumfidus, der ellers kun stanges ud til fejlbehæftede øl, men jeg tror desværre nok, at de mener det.

Myrraskær, 7 % belgisk ale fra Røde Port. En ganske typisk duft fra belgiske ales; rugbrød, karamel og noget let krydret. Smagen er sød, sukker og karamel, nellike, lakrids og afsluttes med en let bitterhed. Krydderierne er i den lette ende af skalaen, og en anvendt sød appelsinskal synes jeg ikke sætter noget aftryk i det samlede produkt. Den er i den boldgade, hvor jeg synes øllet spiller bedst i tiden op til jul, men det er lidt for anonymt. Jeg er glad for at have stiftet bekendtskab med Røde Port men denne er i min mund det svageste led i deres portefølje, uden at den dog på nogen måde er dårlig. 3-4 skumfiduser.

Christmas Pudding, 4,7 % toffee milk stout fra Amundsen bryggeri. Dem kender jeg kun fra et besøg på deres brewpub i Oslo for fem år siden, hvor jeg måtte nøjes med at lade mig vederkvæge med et af deres egne produkter. Her er der en øjeblikkelig duft af vanilje, labre larver og mælk og smagen følger ganske godt de første olfaktoriske indtryk. Det er blødt op i en ikke særlig voldsom væske, der er på kanten til at føles vandig. Det gør så også at de fleste smage damper hurtigt af, herunder vaniljen, som notorisk er på min most wanted bag-tremmer liste og her desuden virker syntetisk. Der er også angivet "aroma" i indholdsfortegnelsen og så kan man frygte at det ikke en gang er ægte vanilje, der er kommet i. Det er samlet for sødt på en for tyndvæsket baggrund så med vaniljesmagen stadig i frisk erindring ender den på 2 skumfiduser.

Super Santa, 4,7 % christmas coffee stout fra Amundsen. Det er åbenbart et juletema hos dem, alkohol"svage" stouts. Her er duften mørk chokolade, kakaonibs, kaffe og vel også noget vanilje, men lettere end i den foregående. Brygget forekommer lige så vandigt-tyndt som julebuddingen, og det afslutter efter nogle smage, der efterligner duften, med noget let syrligt-metallisk, der ikke virker helt harmonisk. Selv om jeg ikke kan lide alle smagsindtryk er jeg sikker på, at de ville have haft det bedre pakket ind i noget mere fylde og alkohol. Nu bliver det alt for flygtigt. To beskedne skumfiduser også til denne dåses indhold.

Hoppy Lovin Christmas, 7,8 % ipa med ingefær og fyrrenåle. Fin duft med humle og ingefær. Dejlig smag med fin blanding af let sødme, tør humlet smag, antydning af ingefær og fin bitterhed med slutantydning af fyrrenålene. Dejlig øl, året rundt. 4-5 skumfiduser.

Stjerne Bryg, 10 %, fra Herslev bryghus. Denne version er en speciel fadlagret jubilæumsudgave. Brygget i 2011 og en tur i whiskyfade for at markere bryggeriets ti års jubilæum. Så gør det lidt mindre ondt, at jeg ikke nåede forbi en seriel smagning af samme bryg fra fem forskellige år forleden på Taphouse. Stærk fadpræget duft med træ, rødvin, karamel men ikke ret megen sprut. Smagen starter med malt og karamel der er præget af fadlagringen, der tilfører noter af træ, og igen vil jeg hellere sige rødvin end whisky, mens de krydrede islæt af den tilsatte koriander og stjerneanis er dampet lidt af og/eller sikkert overdøvet efter turen i tønden. Alderen og fadlagringen giver øllet en perfekt kant og nye dimensioner, så det ender med at jeg kommer til at holde ret meget af den. Ikke at jeg ikke brød mig om den originale, der i sin tid fik fem skumfiduser, men denne kravler øverst op på skamlen til fortjente seks skumfiduser.

Skt. Peter, 7 % belgisk dubbel fra Thisted Bryghus. Let belgisk gærduft iblandet kanel. Også ret klassisk belgisk dubbelsmag, med lakrids/anis og kanel som ekstraelementer der sikkert begge er med til at legitimere brygget som juleøl. Det er forbavsende, at den ikke føles mere fyldig end den gør, med tanke på de 7 % der er i, men sådan er det jo med klassiske belgiske ales. Jeg ender med at synes den er ganske udmærket og tildeler derfor fire skumfiduser.



Norsk Jul, traditional Christmas ale, 4,5 % fra Nøgne Ø. Brygget med enebærkvist, porse og honning, og porsen træder duftmæssigt frem sammen med kiks og let malt. I sagens natur fremtræder den ikke voldsomt i munden og porsen, enebærrene og honningen er der flygtigt, men forsvinder hurtigt igen. Der er en lidt underlig slutsmag, hvis jeg skal beskrive det bliver som tørt og metallisk og det giver sikkert ikke en gang mening for mig om et par dage, men det er lige det, jeg kan få associationer til. Ikke uinteressant krydring men det bliver lidt parfumeret. Ydermere er brygget for tyndt til at kunne favne det. Tre skumfiduser får den lige sneget sig op på. Der var en to-tre andre varianter af juleøl fra Nøgne Ø i den kælder jeg besøgte, hvor de fleste indkøb til dette opslag blev gjort. Jeg kender God Jul og Underlig Jul men skulle nok have valgt en af de andre i stedet for denne.

Yolomælk, 14 % imperial stout fra To Øl. Den er såmænd lavet med både kaviar og champagnegær, og selv kalder de den for imperial salty milk stout. Duften er rimelig normal, med medium kaffe, røg og chokolade. Den er også krasbørstig og kraftig som typen og alkoholprocenten forlanger, med en del alkohol, der næsten virker sprittet, sammen med mørk chokolade, kaffe, mørke frugter og kun en anelse salte noter, som hvis ikke jeg var blevet præsenteret for ingredienslisten måske ikke ville have bemærket. Jeg synes alkoholen er lidt for dominerende i ellers fint balanceret øl, der ikke har overdreven sødme, men tværtimod er ret slutbitter. 4 skumfiduser kan det blive til her.

Black Bauble, 8 % sort ale med kardemomme og appelsinskal fra To Øl. Appelsinen både dufter og smager godt igennem i dette bryg, som vel er noget porter, i en pæn fyldig udgave - lækker og cremet. I smagen fanger jeg lidt røg, bitter chokolade og en tør eftersmag, hvor kardemommen til sidst røber dens tilstedeværelse på en behagelig tilbagelænet måde. Der er også lidt parfumeret henad porse men det fremgår ikke, at denne urt skulle være kogt med. Lidt anderledes mørk øl, uanset hvilken kategori man vil putte den i. Kardemommen og den øvrige krydrede smag skulle ikke være meget mere tilstede førend det kammede over, men her synes jeg at man får en god, eksperimenterende og anderledes øl. Fire skumfiduser.

Julesæsonen, 11 % saison fra Humleland. Det er vist en noget højere procentsats end hvad stilarten ellers foreskriver. Duften er stilren brød, sødme og gær med en let parfumeret note. Særdeles fyldigt og blødt bryg, med sød brødsmag, krydret islæt af i hvert fald peber og koriander. Granskuddene som er julens specifikke bidrag, smager parfumeret igennem til sidst. Humlen giver let citrus og medium bitterhed, der blander sig med gærens krydring, men koglerne har det svært i den malttunge bryg, hvor også alkoholen har en varmende virkning, på kanten til sprittet aftryk. Jeg blev lidt taget på sengen idet jeg regnede med en normalstyrke saison. Her får man på en måde mere af det hele og så lidt ekstra. Granskuddenes parfumerede aftryk er nok med til at være udslagsgivende hvorvidt denne øl behager forbrugeren. Jeg er lidt midt imellem det positive og halvvejs opgivende og ender sammenlagt med at give denne lyse nydeøl tre-fire skumfiduser.

#1643-1657

Nyt fra Nørrebro bryghus

Nørrebro bryghus har startet en egen lille legeplads med brandet BRAW - hvor jeg har været forbi med mine smagsløg et par gange. De laver åbenbart også lidt nyt under eget navn, med kraftig reference til en spaghetti-western klassiker. Her smages hvorvidt øllene har mulighed for at opnå samme kultstatus. * helt nyt er det ikke; det er kun for den ydmyge blogbestyrer, at øllene er nye *

Forfærdeligt overbelyst billede - serien var faktisk noget mere grafisk elegant end hvad fremstillingen lader antyde

The Good, 5 % økologisk pale ale. Meget diskret og tilbagelænet duft og smag. Der skulle være anvendt fem humler af bedste kvalitet og smagspotentiale men enten har mængden været begrænset, maltkroppen for svag til at holde på smagen eller også er flasken ikke nytappet. Det bliver kun lige ved antydningen af noget godt med sød tropefrugt og let bitterhed. Tre skumfiduser.

The Bad, 7,5 % økologisk tripel. Ser mig noget mørk ud for at være en tripel. EBC er angivet til 22 men jeg synes, at den virker mørkere end det. Dufter en del af malt, karamel og i mindre grad af rosiner. Samme lidt maltbolche-agtige indtryk fra smagen, med lakrids, og hvor rosinerne er tydeligere end i duften. Tydelig gærsmag og noget let syrligt inden afslutningen. En ganske fin øl men er meget mere en dubbel end en trippel. Havde jeg haft min øldommerkasket på var den dumpet men heldigt for den, er den smagt til nydelse, og jeg kan generelt bedre lide dubler. Fire skumfiduser.

Måske er det bare mig, men jeg synes den virker mørkere end den varedeklarerede EBC på 22? Smagsmæssigt synes jeg også den ender mere som en dubbel

The Evil, 10 % imperial porter. Let røget duft, på den gode måde, foruden noget kaffe. Mørk bitter chokolade, tørret frugt, røg, kaffe, meget let lakrids og tør slutbitterhed. Efter et stykke tid gør en humlesmag sig bemærket og giver svag antydning af noget sort ipa. Meget blød og fyldig i munden. Den er skruet godt sammen, hvor det søde element er godt pakket ind i de øvrige ingredienser. Fem skumfiduser.

The Good, The Bad and The Evil, trip-trap-træsko, 3-4-5 skumfiduser - det hele hænger sammen og ender samlet, trods visse betænkeligheder, som en positiv oplevelse.

#1513-1515

Vadehavsbryggeriet gensmagt

For et par år siden dømte jeg Vadehavsbryggeriet ude efter at have smagt et par stykker og mente, at det mere var en kommerciel fidus end en lidenskab, der drev værket. Siden den gang har de skiftet ejer og får nu brygget deres øl hos Randers Bryghus. Da jeg for nylig opdagede en ny portefølje på hylden i Ribe, røg denne gang fire stykker med i indkøbet, for at se, om konceptet er ændret.

Hjerting Kaane Dubbel, 7,0 %. Her er jeg i topform efter at for nylig have dømt kategori 11, mørk belgisk ale, til DM i Håndbryg. Der er en skarp duft fra begyndelsen af, næsten som noget fusel eller benzin, og det er ikke så behageligt. Der ligger også i bunden af smagen en forkert antydning, her måske bedre beskrevet som neglelak. Det kan være et resultat af for høj gæringstemperatur, noget som jeg ellers troede der var styr på, selv i de mindste bryggerier. Selv om der også er sødme fra malten og noter af tørret frugt, ødelægger den uønskede bismag oplevelsen, og der kan pga. den kun tildeles 1-2 skumfiduser.

Sort Vadehav, 5,5 % schwartzbier. Fremstår let røget, med mørk brødsmag, lakrids og en kende syrlighed som nok ikke stammer fra humlen, men formentlig et resultat af den mørke malt. Har en let sødme i bunden. OK øl for typen, 3-4 skumfiduser.

Chili-honning Slusetrippel, 9,0 %. Lidt af et sammenskudsgilde hos den klassiske belgiske trippel. Jeg fornemmer mere honning end chili i duften, desuden en let parfumeret bund og en rimelig mængde vinøs-sprittet alkohol. Jeg bemærker også både æble og lidt overraskende lavendel. I munden er alkoholen farligt inkorporeret i smagen, og mærkes først langt ind i eftersmagen som en let sprittet tone. Ellers er der en del estere, der giver frugtsmage, og den efterlader mundhulen rimelig udtørret. Chilien og honningen er stort set ikke at genfinde i smagen. Der er en let varmende fornemmelse på tungen, men det kan lige så godt skyldes de mange procenter. Trippel bliver nok aldrig min stil, så den måske lidt beskedne karakter skal ikke afholde yndere af denne genre at prøve øllet. Tre skumfiduser.

Markmandshus IPA, 5 %. En lidt afdanket IPA, men så holder den på drikketidspunktet kun tre måneder mere (bryggeriets angivelse). Rimelig OK malt med brødsmag og lidt frugtsødme, men humlen (Cascade) mest kun giver bitterhed på nuværende tidspunkt, og ikke meget krydring og smag. Dog er der fortsat lidt tør fyr tilbage. På det absolut jævne - tre små skumfiduser.

Jeg er efter den nye smagning ikke blevet overbevist om, at Vadehavsbryggeriet er drevet med øllet som primære passion. Det hjælper så heller ikke på det, at det ene bryg fremstår lettere fejlproduceret. De øvrige smagte øl scorer dog lidt bedre end første gang jeg havde dem under behandling. Jeg har samtidig svært at finde oplysninger om bryggeriet på nettet, hvilket bestyrker mig i min tro, at her hægter man sig på Nationalparksidentiteten. Jeg retter gerne denne opfattelse, hvis der er nogle, der kan oplyse mig på et faktuelt grundlag.

#1507-1510

Juleøl 2016 del 1

Jeg må genoptage traditionen med at anmelde nogle af de mange julebryg der er at finde i handlen. Jeg kan ikke undslå mig. Modsat tidligere, så bliver anmeldelserne samlet i mindre klumper, og serien starter allerede i november måned. Kriteriet for at komme i betragtning er, at jeg ikke tidligere har omtalt brygget her og at det naturligvis er brygget specielt til julen (til nød vintermånederne). Tidligere års gennemgang har primært, hvis ikke udelukkende, været forbeholdt danske øl. I år er der ikke skelet til nationalitet. I dag lægges der for med et halvt dusin.

Skt. Nikolaus, 8,2 % dubbel fra Thisted Bryghus. Lagret på egespåner. I duften typisk belgisk tilsnit, noget metallisk, lidt brændt og sødligt gæret frugt. Smagen starter sødt med karamel, der tilkommer let ristede og vinøse noter hvorefter der afsluttes med en ret markant bitterhed, der ikke forekommer helt harmonisk. Der er en del krydderier, kardemomme og nellike kan jeg navngive. Der er vel også en slags tørhed som kan stamme fra egetræsspånerne. Samlet er det en rimelig OK juleøl, som slet ikke er for sød, har juletilsnit og modspil fra bitterheden, som desværre stikker en smule ud. Måtte gerne være en smule mere fyldig. Det giver 3-4 skumfiduser.

Julemandens Trøst, 8,1 % belgisk ale, brygget af Brouwerij Sterkens for Det Lille Bryggeri. DLB plejer nu ellers selv at kunne brygge, men måske har de ønsket sig en autentisk belgisk øl? Er vist i tidligere årgange produceret andre steder i Belgien. Ret sødlig duft men det faktiske sukkerchok kommer ved indtagelse. Det er sødt, klistret og der er ikke ret mange forsonende elementer hvis man er af den opfattelse, at (jule)øl godt må have mere end en facet. Alkoholen er underligt fraværende og kroppen er forbavsende tynd. Hvis der er noget andet smagsindtryk end sødme, er det lakrids - af den søde slags. Det summer ikke op til særlig meget - 2-3 skumfiduser. At undgå.

Smokes like Christmas, 7,3 % stout fra Lervig Aktiebryggeri. Lidt af et mash-up bryg hvor rester af en julebryg er røget en tur i Ardbeg-fade og efter opholdet blendet med deres Konrads stout. Der mærkes let i røg i duften som også byder på lys chokolade og let sprut. Alkoholen er lidt mere fremtrædende i smagen hvor også røgen er at finde. Brygget er forholdsvis let i fylden og har noget forventelig sødme og noget frugtig bismag henad det konserverede/præserverede. Jeg tror det er godt, at det ikke er den rene fadlagrede vare, de har valgt at hælde i flasken; på den anden side synes jeg ikke rigtig brygget ved hvor det vil hen. Selv om jeg fortsat vil betegne mig som en nybegynder udi de fadlagrede fornemmer jeg, at grundbryggen er for tynd til at kunne omslutte sprutnoterne, der omend fortyndede ikke spiller sammen med resten af øllet. Der skal nok være en del der let kommer til det at holde af den, jeg stiller mig lidt mere skeptisk. Tre skumfiduser.

Ho Ho Ho, 9,2 % stærk amerikansk ale fra Edge Brewing (Barcelona). De amerikanske udvandrere i Barcelona har her brygget en stærk ale efter deres hjemlands traditioner. Der er en markant duft af lige dele alkohol, træ og rødvin. Trods et pænt skum er bryggen stort set helt flad, helt uden tungeprikkende karbonering. Der er en pæn grundsødme både som karamel og som tørret frugt. Duftens rødvin og alkohol genfindes også let og en træsmag som plejer at antyde ophold i en tønde af en slags, men det angives ikke rigtig nogle steder. Som afslutning kommer en svag humlearoma med fyr og citrus, men det ligger godt gemt under de øvrige smagsindtryk. Bitterheden er dog ganske pæn. Samlet set er den skruet pænt sammen og er med dens alkoholstyrke passende til mørke og tankefulde nætter. Sødmen har fået den plads den skal have, med nok modspil til at det ikke bliver til bolchevand. Lidt mindre rødvinssmag ville have forhøjet nydelsen. 4 skumfiduser.

Winter Mess, 8,2 % winter ale fra Brasserie de la Senne. Således måske ikke en øl, der fra bryggeriets side er benævnt julespecifik, men med i bunken røg den. Har lidt svært ved at hægte ord på min duftoplevelse, nok mest en belgisk gær, med noget tyggegummiagtig tendens. Også noget krydring, men associationen nægtes mig. Smagsoplevelsen er mere ligetil, let bryg, der præsenterer med en upfront sødme, der understøttes af klassisk belgisk gær, med banan, koriander, tyggegummi og let peber. Ingen humle at notere, hverken som smagsgiver eller som slutbitterhed. Lidt for sød og tynd, men garanteret god til risengrød - ungerne bør dog nok ikke smage med. Tre skumfiduser.

Delirium Christmas, 10 % belgisk ale fra Brouwerij Huyghe. Sælges også under navnet Delirium Noël. Fra samme bryggeri som laver Delirium Tremens. Har en ganske typisk gærduft, sammen med malt, karamel, alkohol og krydring. I smagen er den lige så typisk og klassisk, hvor alkoholen giver varme og virker sprittet. En del karamelsødme, der ikke er klistret. Fenoliske smage a la medicinskab og nellike. Ikke megen humlesmag men nok noget bitterhed, der dog taber kampen mod sødme og gær. Belgiske øl har det med at skjule alkoholen godt; her er det blevet en kende for meget synes jeg, så det bliver 3 skumfiduser.

#1410-1415

Primo

Primo, 6,8 % dubbel fra Winther & Bargholz. Nyeste skud på stammen fra et relativt nyt dansk mikrobryggeri, med en ret begrænset forhandlerliste. Jeg fandt denne (og de efterfølgende) da jeg før efterårsferien mostede æbler på Østervang Gaard. Ret maltet duft, med lidt tung frugt iblandet - etiketten skriver abrikos og det er nok ikke skudt ved siden af. Øllet er ret fladt og egentlig ikke særlig fyldigt. Smagen er der nu ikke noget i vejen med. Malten åbner, og der er frugt (abrikos igen), lakrids, nellike, bitre nødder og gær i smagen. Bitterheden er moderat. Med tydelig belgisk inspiration, men udført forførende letdrikkeligt (for-farligt) med den i konsistens lette øl. Det giver fire pæne skumfiduser.

#1257

Noter fra smagningen - mest belgiske typer

En samling øl med inspiration fra traditionelle belgiske dubler og tripler. Også en syrlig variant der ikke kom med forleden.

Biere Joi Mello Dubble, 7 % ale fra Bayou Teche. Fadlagret version med tilsat kaffe, chilipeber og kakao. Chokolade i duften. Ret let fylde. Først noget kaffesmag, der hurtigt overdøves af chilien. Denne er dog ikke så markant som i andre smagte eksempler, men alligevel lidt for kraftigt doseret til denne sarte gane (og jeg kan ellers godt li stærk mad!). Der er ikke plads til øvrige smagselementer. 2-3 skumfiduser.

Belgian-Style Dubbel, 6,75 % ale fra Bridge Brew Works. Chokolade og let syrlighed i duften. Helt flad øl. Masser af chokolade i den noget lette bryg og en syrlighed der måske ikke helt er tiltænkt men som passer rigtig godt sammen med den megen chokoladesødme. 4 skumfiduser.

Dubbel, 8 % fra Rockmill Brewing Company (Ohio). Økologisk. Syrlig og røget, underlig. Er det en fejlbehæftet øl? Denne flaske får derfor kun 1 skumfidus.

Tripel, 9 % fra Rockmill. Økologisk. Let Brett duft faktisk. Sødme fra triplen, syrligheden fra tja gær/bakterier, og en god fylde fra malten, blandet med god ordinær gærprodukter. Samlet lidt af en sukkerbombe, men OK. 3 skumfiduser.

Cellar Cuvee 7, 9 % sour brown ale fra Jackie-Os Pub & Brewery (Ohio). Fadlagret og med tilsat kirsebær og rosiner. Stram syrlig duft med bær. Her får man sour for alle pengene. Det mørke bund kommer dog lidt igen og giver noget modspil. Man kan rent faktisk smage kirsebær. 3-4 skumfiduser.

Burning Bridges Brown Ale, 7,5 % brown ale fra Spiteful Brewing (Illinois). Mørk chokolade i duften sammen med kaffe. Noget brændt smag, uden at det er røg. Chokoladen er der, kaffe og en noget tør og bitter eftersmag. Ganske fin brown ale – 4-5 skumfiduser.

SeVIIn, 12,5 % belgisk ale fra Surly Brewing company. Meget speciel smag, ikke så meget belgisk over den, en let syrlighed godt mixet med frugtsødme (kirsebær, mandel) og ikke megen bitterhed. Som en af de sidste øl ved smagsseancen fejlede den at fange min opmærksomhed. 2-3 skumfiduser.

#916-922

Westmalle

Havde en ide om at jeg ville tage alle trappistbryggerierne og deres øl under kærlig behandling dengang jeg smagte produkterne fra Rochefort. Siden er der gået en rum tid. Øllet Westmalle bliver brygget på klosteret: Abdij Onze-Lieve-Vrouw van het heilig hart (Vor Frue Kloster af det hellige hjerte) og er hermed anden øl i serien, der forhåbentlig, på et tidspunkt, når hele rækken af trappister igennem.

Dubbel, 7 %. Duft af rosin, svesker, karamel og nellike. Meget maltet-karamel smag med sødlig side. Masser af krydrede noter: kanel, muskat, lakrids mm. En let citronsyrlighed ligger nederst i smagsbilledet. En ligeledes let røgsmag afrunder. Ikke megen bitterhed i øllet, mest som noget nøddefinish. På trods af alle indtryk let tilgængelig og - drikkelig. 4-5 skumfiduser.

Trippel, 9,5 %. Banan og tyggegummiduft fra mundingen af glasset. En let, blomstrende og frugtig trippel i munden. Der er smag af banan og tyggegummi, krydret med peber, kardemomme og trænoter. Tørt, og så alligevel med en sød afslutning. I udtryk mere som en almindelig blonde end en trippel. Der er næsten ingen sprittet alkohol i smagen som ellers plejer at være et fremtrædende træk blandt tripler. Det er sådan set helt fint. 4 skumfiduser.

#713-714

Håndboldøl!

Ulrik Wilbek, 8 % belgisk dubbel fra Viborg Bryghus. Som person tror jeg ikke jeg ville kunne lide vores koleriske afgående herrelandsholdshåndboldtræner, men her har den dygtige træner både lagt navn og efter etiketteskrivende også samarbejde i udviklingen af denne øl. Svagt duftende, men rosiner og karamel. Typisk smag, men af en let variant: mørke bitre frugter, karamel, nødder, brændthed og en generel belgisk gær-smag med krydderier, herunder nellike og kardemomme. Så ja, de kan brygge belgisk i Viborg, men de er forsigtige med ikke at udfordre originalerne! 4 skumfiduser.

Rettelse/tilføjelse: Har fået at vide at denne øl brygges hos Skagen Bryghus. Muligvis det bedste der er kommet ud derfra. Tak Frank for den korrigerende oplysning.

#612

Stormaftensanbefaling

Dubstar 7,2 % belgisk dubbel fra Ugly Duck. De har hældt rosin- og dadelsirup i kogen for at forstærke det belgiske indtryk. Dufter også belgisk med rosin, malt, karamel og gær. Overraskende behersket sødme når opskriften betænkes. Ret let indtryk; har noget stenfrugt, belgisk gær, malt, karamel og rosin i smagen men alle af rimelig lette nuancer. Fint bud i den diskrete ende af den belgiske skala; 4 skumfiduser.

#553

Dansk trappisttype

No 318, 10 % trappist fra Bøgedal. Svag duft af gærede frugter. Ganske sød øl, men der er også anvendt muskovadosukker og karamel, og den tilsatte lakridsrod smages også. Let og ikke særlig fyldig, dermed også lumsk med dens 10 %. Let syrlighed i eftersmagen. Dens sødme gør den velegnet som dessertøl; alene er den 3/4 liter lige i overkanten til en stakkels solodrikkende Dude Beering. Er samlet en let udgave af belgiske trappist(lignende) øl; de belgiske kan være en udfordring og som sådan er 318 en god intro til hvad man kan være heldig at opleve. Opnår 3-4 skumfiduser.

#454

I belgisk stil

Gregorius 9,7 % double/trappist fra Engelszell. Stift Engelszell fra Østrig er det ottende trappist kloster hvis øl må have lov til at bruge betegnelsen autentisk trappist produkt. Malt, rosiner i duften. Meget fyldig, tung øl. Krydderier (kardemomme) mørke tørrede frugter, bitre nødder, sødme, initielt også en let syrlighed som heldigvis fortog sig ved henstand/opvarmning. God klassisk belgier. 4 skumfiduser.

Senest tilkomne trappistbryggeri

Mayan Apocalypse Judgment Day, 10,5 % quadrouple  fra Lost Abbey, brygget hos Port Brewing. Brygget for at kunne modstå jordens undergang, som senest blev forudspået til 21. december 2012 (hvilket vi så overlevede). Duft af malt, karamel, bitter appelsin. Tung fætter, med en voldsom god og krydret smag, hvor der bemærkes den tilsatte kanel og tamarind mens chilien er meget diskret. Afsluttes sødmefuldt, som en god rom. Jeg havde brug for noget at stå i mod med, efter at jeg på smagsdagen på cykel blev ramt af en pludselig åbnet bildør. Også dette kunne denne bryg hjælpe mig igennem efterveerne af! 5 meget store skumfiduser.

Koncentreret modstandskraft på flaske!

#355-356

Bedre og bedre

Bryghusets originale julebryg, 7,5 % dubbel fra Vejle bryghus. Aner en klassisk dubbel duft med frugt (er desværre forkølet i skrivende/drikkende stund). Blød indsmigrende smag der starter sødt men som holdes i ave af en tør, krydret og let bitter eftersmag. Der er lakrids og tørret frugt i den. Nok den bedste indtil videre og så må den jo få en 4-5 skumfiduser.

Vi nærmer os både juleaften og de gode øl ...

#210/206

Lys i mørket

Arbejdsrelateret udlandsophold skal ikke afholde mig fra at åbne en pakke! Lanternen 6,5 % belgisk dubbel fra Nibe bryghus. Genvalg fra sidste år. Klassisk duft af "medicinskab". Sødlig, ikke vildt fyldig, men med god tør og krydret eftersmag. Der er også noget sprittet mørke bær i smagen. God øl, uden at den er gjort speciel eller ekstra julet. Fire skumfiduser. 

Scorer det samme som sidste år

#206/202

Dansk klosterøl

Funky Monk, 8,8 % klosterøl (double) fra Hornbeer, brygget med trappistgær. Klar kastaniefarvet, med prægtigt og varigt skum. Dufter sødligt af brød. Mellemfyldig øl med udpræget sødme. Der er også tilsat kandis. Først langt hen mærkes en smule bitter eftersmag. Har netop gennemsmagt Rochefort og i sammenligning mangler Funky Monk modspil til sødmen. Her må Hornbeer nøjes med 3 skumfiduser, der ikke er af den store slags.Så lav en karakter har de ikke fået før her på bloggen.

For en gang skyld en øl på det jævne fra Hornbeer

Rochefort

Første gang jeg rigtig kom i kontakt med anderledes øl var vel en gang i midt-slut firserne, hvor jeg løb ind i noget belgisk øl, Chimay. Da ølentusiasmen startede for alvor for en 10-15 år siden, var der ikke så meget dansk specialøl, og så var det også belgisk man tyede til. Det må efterhånden være på tide med en gennemgang af nogle af klassikerne, trappistøllet. Brygget af trappistmunke, hvoraf der kun er 7 klostre der er godkendt som ægte bryggere. Abbaye Notre-Dame de Saint-Remy ligger i Rochefort og de brygger 3 øl med stednavnet. Øllet laves for at understøtte den daglige drift og til velgørende formål. Det kan man jo altid bruge i en snæver vending som undskyldning, skulle nogen mistænkeliggøre ens interesse for trappistøl og synes den er overdreven!

6, 7,5 %, double. Semiklar orange, højt, men flygtigt skum. I munden meget let, man kan overhovedet ikke fornemme procenten (farligt!). Tør, let bitter-besk smag, med tørret frugt og lakrids. Meget velsmagende, 4 skumfiduser.

8, 9,2 % double. Ligner 6, med mindre skum. Mere tyngde og substans, uden på nogen måde at være tung. Lidt mere lakrids, lidt mindre frugt (melon) og bitterhed, lige så tør. En slags storebror til 6, også 4 skumfiduser til den.

10, 11,3 % Abt/quadruple. Så rykker vi op i topmodellen. Mørk kastaniefarvet, pænt skum. Duft af tobak og kaffe. Naturligt en let sprittet smag men med mange kvaliteter og komplekse smagsindtryk. Sødmen mere udtalt (abrikos), også lidt mere bitter, med anelse af kanel. Smyger sig alligevel blødt om tungen! Må være belgisk øls Rolls Royce! 5 meget store skumfiduser.

Samlet smager de alle som "medicinskab" som en bekendt en gang har udtalt og hvis man ikke kan lide det, så står man nok af. Jeg kan følge udsagnet men synes alligevel det er noget dejligt øl. Flere belgiere (trappister) kommer forhåbentlig på bloggen hen ad vejen.