fredag den 9. november 2018

Two heads behind

Et nyt bryggeri stiftet i erhvervsmæssig forstand i februar i år og her med deres to første øl. Bag facaden står René Hansen som er kendt som Det Lille Bryggeri samt Patrick Bendtsen, som jeg ikke ved hvem er, men min berøringsflade i branchen er ganske lille. René har tidligere også brygget under etiketten Shadow Brew. Hvis jeg kommer forbi Bringstrup en dag, må jeg spørge ind til hvad hensigten er med det nye projekt. Indtil da må jeg nøjes med at knappe op.

Først bryggede batch er klart indenfor brygger Renés kernekompetence, Imperial Stout 2018 #1, 11,8 %. Meget diskret pift ved oplukning og ikke megen skumdannelse eller karbonering. Dyb og kompleks duft af lakrids, kaffe, rosiner, dadler, andre mørke stenfrugter, alkohol, let chokolade, men ikke så meget ristet eller røget. Mange af disse indtryk fanger jeg igen i smagen, hvor jeg også kan mærke noget brændt. Bitterheden er bestående både af humle og de mørkt ristede malte og det ender ret tørt og aldrig rigtig sødt. Der er en initiel chokolade, men den forsvinder hurtigt. Brygget fornemmes tungt, men den er nu ikke svær at drikke, ej heller at holde af. 5 skumfiduser til en øl, der passer perfekt til den mørke årstid.



India Pale Ale #2, 6,3 %. Brygget med humlerne Colombus, Citra og Mosaic. Jeg fanger noget citrus og let anis i duften. Smagen er relativt maltet med korn og brød, men ikke så sød. Humlerne prikker lidt let, mest med bitterhed men også lidt smag af citron, fyr og lakrids. En IPA mest af engelsk tilsnit og som sådan ikke så vild eller spændende - 3 skumfiduser.



THB arter sig ganske som DLB - rigtige gode til tunge, mørke stouts, og halvtamme til ipa.

#1898-1899

onsdag den 7. november 2018

En håndfuld fra Brewski

Hvis man en dag sætter sig for at drikke sig igennem de svenske mikrobryggerier i alfabetisk rækkefølge, behøver man ikke nå meget længere end til B, førend klokkerne ringer. Jeg er ret vild med Brekeriet, men Brewski, som tidligere har optrådt på bloggen, er også rigtig gode. Her smager jeg en håndfuld.

Mango Hallon Feber, 5,5 % amerikansk pale ale, brygget med mango og hindbær. Jeg fanger en frisk appelsinduft men ikke meget andet. Brygget er ganske let, næsten tyndt, med kun ganske let frugtsmag og en medium afsluttende bitterhed, der er let rivende. Det må være ganske lidt frugt de er kommet i, hindbær plejer jo nok at kunne afgive noget farve, og jeg fanger ingen af de to med et markant bidrag i smagen; det meste der er, kommer fra mangoen. Så en lidt fesen start på kvintetten, og den høster kun 3 skumfiduser.


Reserved Engineering, 6 % dobbelt tørhumlet New England IPA i samarbejde med 2nd Shift Brewing, Missouri, USA. Den havde lige ved kapselløft en meget påtrængende, frugtig aroma. Efter ophæld og fra glasset en noget mere blomsteragtig duft (fra hibiscus'en?) sammen med fyr og skovbund. Er uklar, men slet ikke plumret som flertallet indenfor genren. Har en noget sammensat/kompleks smag, hvor der både er tropiske frugter som passionsfrugt, grape og den lidt mere bløde ananas og mango, men oveni også noget blomst, næsten græs. Hvor en typisk NEIPA kan nærme sig næsten noget juice i sit udtryk, med lutter søde smage, har denne et mere klæbrigt udtryk hvor de forskellige humle- og hibiscusnuancer har lidt svært ved at finde sammen. Jeg giver 3-4 skumfiduser til den.


Dolph, 6 % dobbelt tørhumlet ipa. Etiketten lover mig en tur udover grænsen mht humle indhold og - smag. Det taget i betragtning er øllet en klar skuffelse. Der er fine tropiske aromaer men i den meget tynde ende og smagsmæssigt er der ikke megen kraft bag det, der er. Samtidig virker den af mindre fylde og minder om en pale ale på lidt færre procenter. Det er da ikke en øl jeg vil hælde i vasken, men forskræppet havde lovet mig mere. Med en påtrykt bedst før dato på 241119 sætter de mindst et år og mere på. Det tvivler jeg stærkt på at det er en god ide. Den får desværre en lidt lav karakter på 2-3 skumfiduser.




Red Robot, 7,5 % dobbelt ipa brygget med ananas og passionsfrugt. Lidt tung frugtduft, næsten gæret. Appelsin, melon og passionsfrugt. Også tung/fyldigt bryg, hvor frugtsmagen (appelsin, grapefrugt, ananas og fersken) er tyk og klæbrig som marmelade og med en bitter-alkoholisk eftersmag. Ganske som det plejer at være i en dobbelt ipa. Det er ikke den undertype af ipa der står min mund nærmest og den adskiller sig som nævnt ikke fra så mange andre. Den rene tilsatte frugt giver ikke så meget i smagen, som næsten lige så godt kunne være fremkommet ved passende humling. Måske er det alkoholen der skjuler frugtsmagen? 3 skumfiduser.



Do I have a contact in Moscow, 8,5 % New England dobbelt ipa. Denne er også tung og endskønt med en masse frugtsmage og - dufte så er den svær at konsumere. I forhold til robotten, er der ingen bitterhed og den er mere lækker blød. Men som typisk for malttunge ipa'er er sødmen med en bagkant, der virker stram og lettere uvenlig. Som noget metal og træ i uskøn forening. Den er dog lige et halvtrin højere på rangeringen:  3-4 skumfiduser.



Så samlet ikke helt så godt som tidligere smagninger havde bygget mine forventninger op til.

#1893-1897