Stuck in Stockholm

Har i løbet af det sidste års tid været i Stockholm på kursus og konferencer af flere omgange. Ølmæssigt hænger der noget "Forbuds-Sverige" over landet og jeg husker stadig bogen "Tilfældet Sverige" forfattet af afdøde TVAvis star Mogens Behrendt, der ikke just jublede over landet. Men meget er sket siden da og godt nok kan man stadig kun købe øl på op til 3,6 % i almindelige butikker. Resten skal man ind på statsmonopolet Systembolaget for at skaffe. Det er nu ikke helt så dårligt, for med den tyngde de har som indkøber, kan de faktisk fremskaffe rigtig mange gode øl, fra hele verdenen. Jeg valgte at koncentrere min interesse på svenske øl. Desværre har kæden en politik om, at mikrobryggerier, der kun producerer i mindre mængde, kun kan fås i en afstand af 150 kilometer fra produktionsstedet. Det har vist ført til en større debat i svenske ølkredse, som jeg ikke vil gå ind på her. Det lykkedes mig alligevel at finde en hel del øl, som jeg ikke kendte, både fra producenter, som jeg tidligere er stødt på i danske butikker, og helt nye bekendtskaber. Der anmeldes et par håndfulde længere nede i indlægget.

Jeg benyttede også de mange aftener til at frekventere diverse udskænkningssteder. Dels nogle jeg fandt godt omtalt på RateBeer, men også andre jeg mere eller mindre tilfældigt kom forbi. De får en kort omtale, ligesom der falder nogle yderst kortfattede noter om de øl, jeg fik smagt ved besøgene.

Først til bar-besøgene: 

Oliver Twist. En af de første pubs i Stockholm, der begyndte at tage øl alvorligt. Ligner en traditionel pub med brune vægge. Udvalget på hanerne reklameres ikke så tydeligt, kun små etiketter på de enkelte pumpestationer. Man skal vende sig om og stå med ryggen til baren for at finde den store tavle med fadølslisten. Der er restaurant i baglokalet. Der er også mange gode flaskeøl på køl. Det blev ikke svensk, men derimod Chance Encounter fra Edge Barcelona. En saison på 4,4 %. En god saison øl med dejlig Brett i smag. Der er en let syrlig bund og det ender bittert, sikkert både fra humler og gær. Fire skumfiduser til den. Fin pub med stort udvalg men lidt bedre vejledning til kunderne kunne være fint. This is not a hipster bar, this is a hopster bar er dog et fint slogan!

Oliver Twist

Omnipollos hatt, lille bar med tilknyttet pizzabageri. Ni haner. Let lounge/techno ud af højttalerne men på absolut stilfærdig volumen. Fik en Magic #411, fra Omnipollo. En wild strawberry, blueberry vanilla smoothie ipa (!) på 6,1 %. En knastør humle støver i munden. Der er grape, passionsfrugt men næsten også noget antydning af tør Brett? Men der er nu ingen restsødme tilbage, så der er gæret i bund. Vaniljen og frugterne synes jeg ikke at kunne fange. Den er dejlig blød i munden, på trods af de kompromisløse smagsudtryk. 4-5 skumfiduser. Det er nok en af verdens bedste pizzarestauranter!

Omnipollos hatt

BrewDog bar. Rummet er tyndt og dybt, med cirka 60 siddepladser i det rustikke lokale med rå rør og ventilationskanaler. Halvdelen af hanerne er fyldt med hundeøl, den anden med gæstebryg, blandt sidstnævnte findes To Øl og Mikkeller. Ikke meget svensk, så det blev BrewDogs Born to Die, 8,5 % ipa. Til 99 svenske kr. for 20 cl er den også betalt. Men så får man også en utrolig friskhumlet øl, der næsten er olieret ind i humlepollen. Der er mango, passionsfrugt, let flydende harpiks og en knastør fyrret bagkant. 5 skumfiduser. Jeg prøvede også en Hinterland, 9,1 % imperial stout fra dem. Chokolade, kaffe, let røg. Mellemfyldig, med de samme smags- som duftelementer. Desuden noget uharmonisk, er det UF-UF en anelse vanilje? Det er i hvert fald afstikkende og om ikke ubehageligt, så i hvert fald unødvendigt. Kan derfor kun give 2-3 skumfiduser.
 
Cafe Proviant. Halvt restaurant, halvt bar men det tog godt nok lang tid før der dukkede betjening op bag bardisken. Smagte en Pumpaøl (græskar) til 75 kr for 40 cl. Et særdeles julekrydret duftangreb på de højtidsfølsomme næsebor. Kanel og nelliker og generel brunkage. Ret letbenet øl i ganen og duftindtrykkene var stærkere end de tilsvarende smagsditto, omend karakteren var den samme. Ingen humlesmag eller -bitterhed. Kedelig, to skumfiduser. Der var knap 10 haner med tre af deres egne øl og blandet andet, herunder Carlsberg. Ligger lidt afsides og kan sagtens undværes. 

En i ganske lang tid tom bar på Cafe Proviant

Flying Dog. Også her kan man få noget at spise, men det ligner en regulær bar i størstedelen af lokalet, inklusive en tre-fire tv-skærme der kører sport af i metermål (fodbold). Heldigvis er der ingen lyd på, men noget musik, der selv om det ikke altid lige er min stil, så synes udvalgt og ikke bare en kopi af diverse hitlister. Fik en Sigtuna IPA, 5,4 % fra Sigtuna Brygghus. Serveret initielt for koldt til at opfange noget duft. Der var en del aromahumle i IPAen der havde målrettet humleangrebet på den fløj og lod bittersiden stå helt ubenyttet. Det var med tropiske frugter men på et nogenlunde diskret niveau og den landede lidt midt imellem på 3-4 skumfiduser. Dyre øl, kostede minimum 89 svenske kroner for en ret lille opskænkning.

Akkurat. Der var stuvende fuldt den søndag aften jeg var forbi og forklaringen kom efter en halv times tid: Live musik på scenen. I barlokalet sad folk tæt pakkede og spiste mad til deres øl, så jeg troede ikke jeg ville kunne få en plads, men lidt afsides bagved er indgangen til restauranten og der fik jeg efter 10 minutters venten en plads. Gedigen husmandskost og den Brännskär, 5,3 % brown ale fra Nynäshamn jeg fik, var med sine fine balance af sødme, bitre og humlede noter fin til maden og et fint bekendtskab. 4 skumfiduser. Vil nok gerne besøge baren en dag med lidt færre folk og lidt mere ro til at fordybe mig i udvalget, som var pænt.

Herunder anmeldes på mere regulær vis så de øl, jeg ved indkøb over flere omgange fik tiltusket mig i Systembolaget. Det var nok ikke den mest velassorterede butik i kæden jeg besøgte, men jeg fandt en del ukendte øl.


Black Currant, 4,5 % sour fra Dugges Ale- & Porterbryggeri. Den er fermenteret med solbær og udover gær, er der også brugt lactobacillus. Med i Ny Nordisk Øl Projekt hvilket her er fortolket som med lokale, økologiske råvarer. Ligner det rene sodavand med klar rød farve og meget flygtigt skum. Har en smule vild duft, med mælkenoter. Det ret tynde bryg har først en slags frugtsødme, som bliver afløst af noget der både er syrligt (fra frugt) og noget der er surt (bakterielt). Der er også en underliggende mælkeagtig smag, med let krydring. Da der ikke er brugt humle, er der ikke en traditionel bitterhed tilstede, andet end hvad syrligheden medfører. Dette er en gren af byg-væsker, som ligger lidt langt væk fra traditionel øl, men vil kunne fungere fint som en lækker aperitif/velkomstdrink i det danske sommerlandskab. 3-4 skumfiduser.

Mango Feber, 8,0 % dobbelt IPA fra Brewski. Brygget har en meget stram og tør-fyrret duft, der næsten river i næsen. Der er som navnet antyder, brugt mango under fermenteringen, og det burde jo kunne smages. Der er ganske rigtig en tydelig, men dog stadig afdæmpet mango sødme som bund, der hurtigt bliver pureret af de aggressive humler, der fræser henover og giver fyr, tør harpiks, og stærk slutbitterhed. At det er en dIPA skjules godt, både i mundfylde og maltbund, der begge er i den lette ende og humlen formår således at giver et fint aftryk. Det fungerer faktisk rigtig fint og det må belønnes med fem af de fine skumfiduser.

Passion Feber, 7,0 % IPA fra Brewski. En noget mere syrlig smag står op fra dette glas i forhold til mangoen, og det dufter ganske rigtig af passionsfrugt, som har været med et sted i bryggeprocessen. Dejlig blød mundfylde, måske fra den anvendte hvede, som der ganske vist også var i mangoen, men som jeg ikke synes føltes lige så typisk hvedeblød. Der smages brød, og let af passionsfrugt inden humlen kommer til. Slet ikke så voldsomt som i mangoen, mere diskret men med samme tørhed. Harpiksfornemmelsen er meget afdæmpet, men det ender alligevel snerpende bittert. Frugtøl af en mere gammeldags type bryder jeg mig ikke om, men her er frugt og IPA stil igen kombineret ganske fint sammen. Der er jo også humler som tydeligt smager af passionsfrugt, mango og/eller flere andre tropiske frugter, så det går fint i spænd, både i denne og foregående. Igen 5 skumfiduser.

Indian Tribute, 6,6 % IPA fra Oppigårds bryggeri. En øl, der er brygget for at hylde Indien udloves at være fyldt med farve, smag og duft. Tja, farven er vel ikke unormal for typen, duften er i sandhed ret diskret, jeg evner kun at fange lidt brødduft fra malten, så det er med bange anelser, at jeg lader tungen slå smut henover overfladen. Heldigvis er der lidt mere at komme efter smagsmæssigt. Der er en lidt større fylde end hvad jeg lige havde forventet, hvor brødsmagen har en maltdybde, der hurtigt fører over i noget næsten frugtigt. Det giver en sødlig marmeladesmag og afsluttes med en fin bitterhed, der ikke er tør og fyrret, men lidt mere dyb. Næsten lidt af en mellemting mellem en halvkedelig engelsk IPA type og så de nyere amerikanske af slagsen - heldigvis med slagside over til sidstnævnte. 4 små skumfiduser.

Jämtlands IPA, 5,5 % fra Jämtlands bryggeri. De har ambitionen om at kombinere traditionel engelsk IPA med nyfortolket amerikansk veststil ved at anvende britisk malt og nye amerikanske humlesorter. Min næse fanger ikke meget andet end noget brød og noget metallisk. Indhældt i munden bliver oplevelsen ikke meget større; der er noget brødsmag fra malten, måske en anelse karamelsødme og så venter man forgæves på den amerikanske humle, der nok plejer at kunne gøre opmærksom på sig selv, især hvis de er anvendt på vestkystmåde. Men man venter forgæves og får kun en smule almindelig bitterhed med som sidste indtryk. Det er lige før man kunne tro det er en kedelig industripilsner man har fat i - smagsmæssigt har denne ikke mere at byde på. Stor fuser til to af de mindste skumfiduser.

Anything Gose, 3,8 % gose fra Mohawk Brewing Company. En øltype, der optræder meget sjældent her på bloggen - måske lidt uretfærdigt? Selv om det måske ikke helt fremgår af billedet, så er det nok en af de farve-tyndeste øl jeg har fået. Duften er lidt syrlig-rådden. Den meget bløde bryg har forventeligt ikke meget fylde at byde sig til med, så der er ikke megen maltsmag. Der er en kombination af to slags syrlighed: en mere citron, næsten eddikeagtig (men slet ikke så negativt ment som det ser ud på skrift) samt noget gæret syrlighed med let mælk i bunden. Måske et let saltet indtryk. Ingen bitterhed at skrive hjem om. Smagsindtrykkene er som sådan fine nok og i harmoni; de savner måske i nogen grad en rygrad at læne sig op ad. 3 skumfiduser.

Russian Imperial Porter, 9,5 % fra Poppels Bryggeri. En nemt erkendbar duft af brændt kaffe med lidt chokoladesødme underneden. Der er fin chokoladesødme i smagen, med kaffe, lakrids, brændte noter der næsten ender med røgsmag og noget sprut som både virker varmende og også smager lidt igennem. Alkoholen har en meget svag syrlighed, som havde øllet været lagt på fad et stykke tid. Dejlig blød og rund i munden og hvis ikke det havde været for den lette syrlighed, ville den have scoret højere. Nu bliver det til 4 skumfiduser.

Maria Hoppy Bruin, 6,9 % fra Monks cafe. Har smagt nogle blends fra dette bryggeri/cafe - nu fik jeg et par bryggede øl på flaske. En hel del malt og karamel i duften. Smagen er ret fin, med meget malt, karamel, lidt gærede frugter, en let lakridsundertone og en medium bitterhed. Dejlig blød og mellemfyldigt bryg. En rigtig god brun ale, måske den bedste af typen? 5 skumfiduser.

Black Jack, 9,7 % imperial porter fra Monks cafe. Meget skummende ved åbning og ophæld! Duft af chokolade, kaffe og aner jeg en snert af vanilje? Rimelig dominerende chokoladesmag med brændt kaffe, en pæn nøddeagtig bitterhed og en del alkohol. Forbavsende let bryg, der på en måde har svært ved at rumme smagsindtrykkene - de stritter lidt. Ikke helt harmonisk, og ender på en 3-4 skumfiduser.

#1454-1469

Amagers svenske forbindelser

Amager bryghus har vokset sig store og brygger lystigt løs ude i Tårnby. Kvaliteten af deres øl har gjort dem attraktive som samarbejdsbryggere. For et par måneder siden kom fire øl brygget med svenske mikrobryggere og i disse dages tappes øl fra det årlige Copenhagen Beer Celebration samarbejdsbrygevent, til release 4. juli (pokkers at jeg er til Roskildefestival). Det er derfor på høje tid at tage de fire svenskere under kærlig besmagning. Så uden yderligere omsvøb: The Swedish Connection.

Building Bridges, 7 % IPA i samarbejde med Oppigårds Bryggeri. Brygget under/i løbet af Amagers julefrokost. Rygterne vil vide, at den var særdeles fugtig ... Begge bryggerier har en forkærlighed til og store evner for at brygge IPA, så denne er en amerikansk west coast type, med humlesammenrend af Herkules, Chinook Columbus, Citra, Centennial, Cascade og Amarillo. Den river fint i næsen med dens fyrrede duft med dejlig harpiks, iblandet grape og andre frugter. I munden giver den først et ret venligsindet indtryk, hvor øllet fornemmes blødt, tørt og uden megen sødme. Efter et kort stykke tid, folder humlerne sig ud og giver et mix af tropiske frugter, krydrede og blomstrede indtryk samt en tør og halvstram fyr, som fører over i en ikke overvældende bitterhed. Der er som vanligt mere fokus på aroma end bitterheden i humleprodukterne fra begge bryggerier. Et dejligt bryg, der først stryger smagsløgene ømt og blidt, for derefter at pirke til og spanke dem. 5-6 skumfiduser.

Aronia my love, 5,0 % frugtøl (pale ale) i samarbejde med Dugges Ale og Porterbryggeri (Göteborg). Meget sjældent at Amager giver sig ud i frugtøl, her er der som navnet antyder brugt aronia(saft). Øllet har den svageste røde nuance, som det måske kan ses på billedet. Den syrlige duft er klart også af frugtkarakter og ikke noget humlen frembringer. I glasset er der to smagsindtryk, der gør sig gældende. Dels aroniaens syrlighed, der forekommer ret afdæmpet og dermed understøttende, samt en hel del humle (Columbus og Simcoe), der er tør og til dels ret fyrret. På en eller anden måde er der også en svag frugtsødme til stede, og det slutter af med en erkendbar, men aldrig dominerende bitterhed. Har smagt eksempler på frugtøl, hvor balancen slet ikke er til stede; her er det stadig en øl, med en fin antydning af noget passende frugt. Havde egentlig på forhånd troet, at denne ville stå svagest i min mund, men med 5 tildelte skumfiduser, skal de andre være særdeles gode for at den spådom skal gå i opfyldelse.

  
The amazing Gotland campfire beer, 7 % røgøl i samarbejde med Malmö brewing. Brygget til ære for et gotlandsk sagnmonster, der ynder at riste marshmellows ved campisters bål. Og der er kommet skumfiduser (!) og kaffebønner i bryggen, der dufter fint af bålrøg og lidt af kaffe. Smagen består af let chokoladesødme, med antydning af lakrids. Røgen smages men fylder ikke overdrevet meget. Kaffen og skumfiduserne er svært erkendelige, men ligger længst nede i smagspaletten. Bryggens grundsubstans er så relativt let, at de enkelte smagsindtryk ikke fastholdes, med undtagelse af røgen. Sødmen gør røgen en anelse vammel og jeg mangler en smule modspil, for at tæmme røgen og afbalancere smagen. Så ja, lidt utraditionel som de skriver, men rimelig god - 4 skumfiduser.

International men of mystery, 8,5 % double IPA i samarbejde med Beerbibliotek. Brygget med passionsfrugter - dermed anden øl i denne omgang med frugt. Næsen opfanger ganske rigtig nogen frugt som kan associeres til passionsfrugt. Derudover den stiltypiske lidt tunge sprutduft. Men det er intet mod hvad munden kommer til at smage! Passionsfrugterne dominerer fra første øjeblik, først mest frugtigt med en anelse sødme, men det forsvinder hurtigt, da et veritabelt frugtsyreangreb er under opsejling. Det er en mellemting mellem syrligt og frugtbittert. Bitterheden varer længe ved og jeg kan slet ikke mærke noget andet, hverken den normale tunge maltbase eller noget af humlen. Jo, der er vel noget tør fyr i bunden, men den har det svært. Da jeg fortsat er en novice indenfor surølsgenren, skal jeg ikke kunne sige, om den ville kunne gøre sig godt der, men det er sikkert ikke tiltænkt som en sådan. Men for Dude Beering er det svært og jeg må på en samlet baggrund nøjes med at tildele 2 skumfiduser. Chokerende, rystende og forhåbentlig en engangsforeteelse, når det gælder Amager.

For en gangs skyld faldt en øl fra Amager mig ikke i smagen, men ellers var det fine øl, de har fået brygget med svensken. Og det er klart positivt, at der forsøges med lidt eksperimenterende opskrifter - bare fordi man er verdensmester i IPA, behøver man jo ikke udelukkende holde sig til den stilart! Nu er jeg så klar til næste store produktrelease - bare ikke på selve dagen ...

#1180-1183

En håndfuld svenskere

Påsköl 2014, 5 % schwarzbier fra Dugges Ale & Porterbryggeri. God maltduft. Kaffe, malt og noget citrus men også en del røg. Mere henad god black ipa – den får 4-5 skumfiduser

Mariestads Dunkel, 5,8 % mørk lager fra Spendrups Bryggeri (stor kommerciel satan). Tja, en klassisk lager med karamelsmag som på en eller anden måde er lidt bedre end gennemsnit. Men mer’ end 2-3 skumfiduser får den nu ikke.

Röd APA 2014, 5,1 % amerikansk pale ale fra Nynäshamns Ångbryggeri. God maltet duft. Og en god maltet bund, med mørke frugter. Let syrlighed. 4 skumfiduser.

Tingsryd Pilsner, 3,5% fra Hellefors bryggeri (Spendrups). Øv bøv, kedelig og med en lidt underlig bismag. 1-2 skumfiduser.

Burning Witches Brew, 9,3 % double dark IPA fra South Plains. Sur eddikesmag – den må være fejlet. Har hørt at det sker ind imellem for dette bryggeri, og det er også sket den ene gang jeg tidligere prøvede en øl fra dem. Det er skidt.1 skumfidus.

#843-847

Sidste omgang fra smagningen

Mission Pale Ale 4,8 % american pale ale fra Deck & Donohue. Frugtig og krydret duft, der er flygtig. Let fylde. Tør smag, med (lidt forbavsende?) en tydelig Brett-tone af læder. Midt i paletten en let citrus. Slutter tørt men hverken bittert eller floralt. Typisk pale ale, med en anderledes snert af Brett, uden dog at jeg tror at der er kommet den gær i bryggen. 3-4 skumfiduser.

Easter Brown Ale, 7 % brown ale fra Dugges. Let malt og karamel i duften. Er let sødmefuld og har noget medicinskabssmag over sig, som ellers belgiske ales har. De engelske humletyper gør ikke meget væsen af sig. OK, men også ret uskadelig - 3 skumfiduser.

Magisch Dunkel, 5,8 % dunkel/tmavý fra Brauerei Ganter. Dufter sødligt af karamel. Let øl, der er rimelig maltet og karamelsød. Fader ret hurtigt ud og det fører ikke rigtigt videre. Kan ikke erkende nogen humlesmag. Den er ret anonym - duften er det bedste ved denne øl! 2 skumfiduser.

Imperial Stout, 10 % fra Mendocino Brewing Company (Californien), men brygget på deres østkystfilial Olde Saratoga Brewing Company. Duft af kaffe og mørk chokolade. Et mellemfyldigt bryg med god smag kaffe, tobak og lakrids. Humlerne Cascade og Golding bidrager lidt spagt med en sluttørhed der også indeholder nødder og røg. Rigtig god - 5 skumfiduser.

Brown is the New Brown, 5,7 % brown ale, fra Mohawk, brygget hos Dugges. Ret svag duft. Bunden af bryggen udgøres af noget karamel og noget nøddesmag. Humlerne (Chinook, Willamette og Amarillo) giver en frisk syrlighed og noget lakrids. Spøjs øl; er ikke en klassisk brown ale - ej heller en IPA, men måske en slags kombi. Nogenlunde vellykket; 3-4 skumfiduser.

Alstærk Bourbon, 9,4 % skotsk ale fra Munkebo. Må være en fadlagret (Knob Creek Kentucky straight bourbon whisky) udgave af Alstærk som blev pænt bedømt. Dufter svagt af malt men ikke særlig meget af sprut/bourbon. Fyldig øl, der også er blød - et resultat af fadlagringen? Den frugtige maltsmag indeholder en del sprut som må stamme fra bourbonen. Som i den ulagrede version er der heller ikke megen humle tilstede. Sprutten erstatter ikke rigtig. Tror jeg foretrækker den originale udgave, men det er ikke pga. sprutindtrykket, som ellers før har "ødelagt" min oplevelse af fadlagrede (mørke) øl. 3-4 skumfiduser.

#790-795

Avenyn Ale

Avenyn Ale, 5,0 % pale ale fra Dugges. Frisk duft af fyr+citrus. Let ale, hvor maltdelen er svag mens humlen smager fint af klassisk IPA ting: citrus, fyr, let sprittede solbær. Det hele på en mere diskret måde end storebror IPA. Let, men fin slutbitterhed. Kan godt smage at den ikke er på mere end de 5 %, men godt at så let en øl har så fin en smag. 4 skumfiduser.

#650

Tema svensk sæsonøl

Har via mit svenske link fået snablen i noget svensk sæson- (vinter) øl. Dette indlæg må næsten kunne kaldes julekavalkaden, del III.

Winter Ale, 5,3 % fra Oppigårds. Har en duft med blanding af karamel og svag grape. Maltbasen er fin, der er brugt fem forskellige slags malte, og der er karamel, chokolade men også lidt syrlig frugt (solbær). Humlen er lidt overraskende pænt tilstedeværende på den lidt rivende og prikkende facon, resulterende i en pæn sluttørhed og tilpas fin fyr- og bittersmag. En meget fint afstemt øl, der vel er en mellemting mellem klassisk ale og så en IPA. Er i godt humør, så der langes en lille fem skumfiduser ud.

Hale to Winter, 6,8 % ale fra Brutal Brewing. Duft af svesker, rosiner og næsten lidt råddenskab. I munden meget maltfyldig. Først er der duftens ingredienser i smagen, med koncentreret/tørret mørk frugt. Så kommer malten og søder munden inden eftersmagens nøddebitterhed og næsten syrlige element afslutter. Øltypen, (engelsk) ale er ellers ikke noget der plejer at begejstre mig, men denne er nu en fin udgave. Den redder sig en 4 pæne skumfiduser.

Mysingen Midvinterbrygd, 6,0 % ale fra Nynäshamn Ångbryggeri. Sødlig maltduft. Smager i starten let brændt. Dernæst en kort karamelsødme, inden en krydret og pebret afslutter. Der er en nøddeagtig bitterhed sidst i bryggen. Som sådan et fint mix af smage men jeg synes det hele er udført lidt for tamt. 3 skumfiduser.

Christmas Idjit, 9,5 % imperial stout fra Dugges Ale- & Porterbryggeri. Ret tung duft med chokolade og rosin. Samme ingredienser i den initielle smag, som også indeholder megen malt. Afslutningsvis træder den anvendte røgmalt frem og fører med over i eftersmagen. Chokoladesmagen hænger også ved og de to klæder hinanden, som Monica Ritterbrand og Michael Jarnvig i gode gamle dage. 4-5 skumfiduser.

Midvinterblot, 8 % imperial porter fra Sigtuna. Let kaffe, let chokolade i duften. Let fyldig som en porter normalt er. Smagen er domineret af brændte og røgede elementer. Ikke megen maltfylde og det tilsatte Muscovadasukker kan jeg ikke smage. Der er nu intet dårligt over dens insisteren på det tørre, bitre og røgede udtryk, men at den skulle passe til desserter som angivet på etiketten har jeg svært ved at smage. 3-4 skumfiduser.

#577-581

To på Bryggen

Var for et godt stykke tid siden på Bryggens ølbar efter arbejde og fik smagt to nye IPAer. De anmeldes, i en noget kortfattet version.

High five 7,5 % IPA fra Dugges. Fyrret duft. Maltet smag med abrikos og en syrlighed. Humlen giver fyrresmag. Slutter med en sødlig blød bitterhed. 4 skumfiduser.

MacGyver 8 % IPA fra Stronzo. Svag duft. Mellemfyldig maltsmag med en sødlig melonsmag. Egentlig et ret neutralt humle aftryk. 3-4 skumfiduser.

#535-536