Vildt fra Norge

Ambience, 6 % wild ale fra Lervig og deres Rackhouse serie. Lagret i 24 måneder i amerikansk Zinfandel tønde. Rackhouse serien indeholder så vidt jeg kan se både en del, de kalder Norwegian cultures, som denne hører til, samt en Dark series. Sidstnævnte er der flest af på deres hjemmeside.

Aromaen indleder ret skarpt med en frisk syrlighed henover æble og hindbær. Syren giver association til yoghurt. Smagsmæssigt starter den overraskende blidt med en del syrligt æble og melon, men så kommer vildskaben fræsende med intens syrlighed, noter af træ, mens bagkanten igen bringer lidt blidere oplevelser i form af meget let karamel. Jeg synes ikke rigtig, at jeg opfanger noget rødvin, det er kun træsmagen fra tønden, jeg smager. Samlet er der ingen tvivl om, at dette er en vildgæret øl, og man skal nok ikke begynde vandringen af den sure ølsti her, for så risikerer man, at turen bliver kort. Jeg er heldigvis kommet mig over de første skridt på den vej, så derfor kan jeg med sindsro give fem skumfiduser. 

Det er lang tid siden jeg har haft noget i glasset fra Lervig, men de fortsætter med at præstere og udvikle sig. 

 #2299

Aurora

Røde øl er ret fine at se på. Mange af dem smager også godt ...

Aurora, 7 % vild ale med kirsebær fra Brekeriet. Lagret på Rioja fade. Duft mest noget stramt syrligt, men også noget træfad. Kirsebærrene, som ikke mærkes i aromaen, byder i smagen ind med en fin og dyb sødme, der afretter fermenteringens eddike-syre vildskab til en fin balance. Solbærrene synes jeg er lidt fraværende. Oveni skal lægges en tydelig fad- og vinsmag som er det lykkelige tredje hjul under vognen. Igen må jeg beundre, hvordan Brekeriet formår at komponere en så fin øl, med plads til alle, store som små detaljer. Lækker, og så er den også rigtig fin at se på. 5-6 skumfiduser.

#2051

4. advent 2018

Så er det fjerde og sidste advent for i år og dermed sidste smagning af Penyllans produkter. Det er godt at det er en fridag i morgen, for det ser stort og tungt ud på forhånd.

Natalie, 12 % old ale. Gæret med belgisk trappist gær og sekundært fermenteret med vildgær i bourbon- og cognacfade. Dyb, maltet duft med rosiner, svesker, vanilje, chokolade og kokos. Fornemmer også noget alkohol men mest som noget (rød)vinøst. Smagen er mindst lige så kompleks og sammensat. Først noget tør, bitter mørk chokolade, hvor mørke tørrede frugter er et delelement. Dernæst smager jeg fadlagringen, med et fint strejf af sødlig, alkoholisk bourbon, men langt fra så bombastisk og næsten vulgært som det ofte opleves. Vildgæringen er meget undertrykt, jeg kan næsten ikke smage og den bidrager måske kun til en smule mere karbonering end hvad old ale ofte har, nemlig ret flade. Syrligheden fra det vilde ligger nok sammen med alkoholen og samlet giver de fint modspil til den indledende sødme, der som nævnt ikke er voldsom. Den her synes jeg de er lykkedes bedst med af de fire, så derfor belønnes den med 6 skumfiduser. Det er meget sjældent at jeg synes, at lagring på bourbonfade giver mening, men her er det endt godt.

#1923

2. advent 2018

Linnea, 6 % ale fra Penyllan. Noget kraftig karbonering men den blev heldigvis i flasken indtil jeg bestemte det anderledes. Der er både en stram komponent i duften i form af let eddike-træfad samt en blødere del med vanilje. I smagen er det søde-bløde lidt mere fremtrædende med igen vanilje, jordbær, lakrids og som afslutning let vineddike med rødvin og træsmag (aka balsamico). En dejligt brygget og blendet øl, som balancerer indtrykkene rigtig fint og hvis man har brug for en indgang til det syrlige øl, som ikke er for skræmmende, så er det her et rigtig fint sted at starte hvor man "udsættes" for stilartens karakteristika på et mildt niveau. Jeg synes også at de mere ekstreme kan være fine, men svære at drikke i større mængder. Linneas 75 cl var en nydelse hele vejen igennem. 5-6 skumfiduser.

#1917

1. advent 2018

Årets adventsgave fra mig til mig er de fire første flaskede kommercielt tilgængelige øl fra Penyllan. De har været længe undervejs, de er alle fire mærket "vintage 2015". Jeg blev rigtig glad for gaven og her åbnes og smages den første.

Genevieve, 5 % golden ale. Modnet på champagnefade i 18 måneder, tørhumlet med Citra og Simcoe. Hvad der skulle have været en god start på min adventskalender fik en dårlig begyndelse, da der var heftig overskumningen og et halvt glas øl endte på bord og gulv. Burde jo nok lade glasset stå og køle mig selv lidt ned inden jeg bedømmer, men øl skal jo smages og duftes frisk ophældt, så jeg prøver at være professionel og dæmpe min næsten arrigskab.

Det umiddelbare duftindtryk er vildgær men noget sødere end ren Brettanomyces. Let vanilje og let lys eddike. I munden er det ret let, næsten tyndt, med noget lyst brød fra malten. Der er en del træ og syre, hvor sidstnævnte nok både stammer fra fermenteringen og humlingen. Det er som om, der både er hvidvinseddike og sød grape i det smagsindtryk. Der er også smags af noget vinøst, men ikke tungt. Jeg skal ikke påstå at jeg synes det smager præcist som champagne, men derhenaf. Bitterhed er der ikke rigtig noget af og det afslutter frugtigt og næsten blomstret, grønne æbler og jordbær. Det er en dejlig øl. Godt gået at den fortsat smager frisk, selv om det er årgang 2015, der er i flasken. Fire skumfiduser og her trækker den uannoncerede voldsomme skumning ned.

Næste søndag kommer den næste på bloggen. Den vil blive åbnet ude i køkkenet under behørig opsigt og forsigtighed.

#1914