Danske Ølentusiasters Festival 2019

Her over to måneder efter må det siges at jeg har haft tid til at fordøje indtrykkene fra DØE 2019 og kunne være i stand til at formidle nogle tanker om begivenheden. Man skal heller ikke undervurdere den indsats det er, at transkribere de hastigt nedfældede smagsnoter fra kinabogen til noget elektronisk delbart.

Meget lignede ellers sig selv fra de foregående år. Lokomotivhallen har en fin størrelse men er fortsat et akustisk helvede. Man bliver ligefrem fysisk træt af at opholde sig der i mange timer, udover at halsen bliver ru. Jeg besøgte ikke restaurant Højt Skum i år grundet den lidt skuffende oplevelse sidste år. Fornøjede mig i stedet med lækker flæskestegssandwich og jeg nåede lige at få, inden der næsten blev udsolgt.

På udstillersiden var Amager bryghus tilbage og godt for det. Der var også introduceret nogle meget små stande, nærmest kun en skrivebordsplade, hvor mindre bryggerier blev præsenteret. Det er et godt initiativ og jeg mødte der flere bryggerier, jeg hverken havde set eller hørt om tidligere.

Jeg var derude fredag eftermiddag/aften og lørdag eftermiddag, og fik smagt 47 øl - vist nok et par ekstra, som der ikke røg nogle noter om i bogen. Noterne, som bliver præsenteret sidst i indlægget, er yderst kortfattede. Som sædvanlig prøvede jeg at finde nye øl og jeg tror faktisk det lykkedes mig, med et par enkelte undtagelser. Der er en stadig evne, trang og ønske om at forsyne de danske kunder med spændende øl, så det var ikke vanskeligt. Om fredagen havde jeg min gode ven Jan med, og nogle af hans indtryk har fundet vej i noterne. Om lørdagen fulgtes jeg delvist med Frank, Malene, Lars og Lisbet. Tak for selskab til jer alle.

Om lørdagen blev prisen til bedste danske håndbryg uddelt og spøjst nok var det den øl i kategori 3, bock, som jeg havde været med til at udse som kategorivinder, der vandt samlet.

Nok udenomssnak, nu til noterne.

Purp, 5 % sour fra Gamma. Brygget med brombær og rabarber. Mere frugt end sour, syrligheden er fra rabarber, sødmen fra brombærrene. 3-4 skumfiduser.

Sherif, 6 % brut IPA fra Syndikatet. Super tør og med hvidvinsnoter. Dejlig og stadig sjælden set type på det danske marked. 4 skumfiduser.

Altbier, 5,2 % fra Haandbryggerstanden. Malt og sødme, kun en anelse bitter. Rund og blød. 3-4 skumfiduser.

The passion of the mango, fra Brooklyn. Dejlig mangosmag, ikke særlig meget syre i. 3-4 skumfiduser.

Quintaceratops, 10,9 %, fra Brooklyn. Sprut, frugt (solbær), krydderier (nelliker), jern. Min medsmager sagde desinficeringsvæske (!). Jeg syntes den var flot komponeret, og gav 5 skumfiduser.

Cloaking Device, 10,5 % brett porter fra Brooklyn. Let røg, meget hestedækken og vådt hø. En del syrlighed og kun meget let humlebitter. Umodne jordbær var en association min medsmager kom med. Igen en rigtig fin øl, 5 skumfiduser.

Bel Air sour, fra Brooklyn. Deres ”nye” mainstream sour. Ikke megen fermenteringssyre og heller ikke så megen frugt eller anden smag. Let kedelig, 3 skumfiduser.

Begge disse to foregående øl, er smagt og anmeldt i forbindelse med Roskilde festival 2017. De tæller derfor ikke med i bunden. Heldigt nok, blev de ratet til samme niveau den gang.

Fønss' Flejnert, 4,9 % pilsner fra Spybrew. Brød og græs i duft. Meget fyldig og let sødlig. Let dild fra Sorachi Ace humlen. Dejlig pilsner (tænk at jeg skulle skrive det)! 4-5 skumfiduser.

El Bufón, 5,8 % dobbelt tørhumlet lager fra Amager Bryghus og Montseny. Ret tør, og meget humlet lager. Der er ikke så meget bund i smagen og bliver lidt enstrenget. 3-4 skumfiduser.

Joyance, 8,5 % imperial IPA fra Amager bryghus. En pimpet version af Todd the Axe Man. Meget tropefrugt – passionsfrugt, mango og ananas. Derefter en supertør slutbitterhed der ikke rigtig er stærk, men mere ganeudtørrende. Fornemmedes ikke så maltet som mange donbbelte IPAer kan være. 4-5 skufiduser.

Vorticity, 5,9 % New England IPA fra Broaden & Build. Et nyt bryggerbekendtskab. Masser af grapefrugt og ananas, let og forfriskende. 3-4 skumfiduser.

Mark fadlagret brombær, 12 % fra Herslev. Træ, balsamico, rødvin og syre. En let mousserende effekt. Ikke venlig, men dejlig. 5 skumfiduser.

Sundancer Sea Buckthorne, 8,1 % NEIPA fra Åben. Superblød og lækker, masser af tropisk humle og et nemt gensmageligt islæt af havtorn. Ingen bitterhed. 4-5 skumfiduser.

Bear Snack Attack, 3,9 % kettle sour fra Braw. Let træ og syre i duft, blandet sur frugt og fermenteringssyre i smag. Slet ikke så voldsomt som det lyder. 3-4 skumfiduser.

Gamle Københavner, 4,5 % bayersk lager fra Braw. Karamel og korn i en fin, sart blanding. Ingen bitterhed, men overraskende lækker. 4 skumfiduser.

Old Evil, 10 % fadlagret imperial stout fra Braw. Tre års lagring på fade fra Stauning. Der var sprut, træ og rødvin – men hvor blev øllet af? Lidt for voldsomt til mig. 3 skumfiduser.

Tro, håb og kærlighed, 11,3 % old ale fra Det lille Bryggeri. Lagret på bourbon fade. Det kan man godt smage, der er meget bourbon i, og en antydning af den tilsatte canadiske sirup. Endnu ung, ifølge brygmester René. Må prøves igen om nogle år. 3 skumfiduser.

Svend Tveskæg, 6 % mælke IPA fra Old Hat Brewing company. Et relativt nystartet bryggeri, som jeg ikke kendte. Den er let og svagt doseret, men ikke dårlig. Derfor ikke det helt vilde sus, men pænt afstemt. 3-4 skumfiduser.

Churchill, 8 % stout fra Old Hat Brewing company. Jeg fandt røg, kaffe, karamel og let lakrids I en let og dejlig stout. 4 skumfiduser.

Hyldeblomst, 5,7 % ale fra Grønskov bryg. Endnu et nyt bryggeri for blogbestyreren. Øllet havde en grøn og pilsneragtig duft. Smagen er præget både af hyld, som er sød og syrlighed. Det balancerer faktisk OK og ender ikke som den rene frugtøl. 4 skumfiduser.

IPA, 5,3 % fra Grønskov bryg. Græs, brød og bitterhumle, men kun en anelse humlesmag. Det var kedeligt. 2 skumfiduser.

Weisse Thilde, 5,6 % hefeweizen fra Bang&Harbo. Ret sødlig malt, der i kombination med banan og nellike ender med at blive let vammel. Typen plejer at være lidt friskere. 2-3 skumfiduser.

Brut Nature, 7 % ipa fra Lervig. Let kedelig, ikke helt gæret ned, uden at det er slik. Men det virker bare en smule for ordinært. Desuden let sprittet eftersmag. Slet ikke som jeg har smagt brut ipa før. 2-3 skumfiduser.

Guavalanche, 5,5 % sour fra Dry&Bitter. Igen en sour, hvor det mindst er lige så meget frugt, der giver syrlighed i smagen. Her er der dog også noget mælk/yoghurt i bunden. Kender ikke så meget til guava, men det virker fint her. 4 skumfiduser.

Vague Vessel, 6,2 % IPA fra Dry & Bitter, tappet dagen før. Forårsfyrreskovsduft. Sød, blød med mango og appelsin. Helt uden bitterhed. 5 skumfiduser.

Ancient Paradox, 7 % sort IPA fra Dry & Bitter. Mest en fin røget porter med kaffe og chokolade. Humlesmagen kommer først langtinde i eftersmagen som noget let prikkende citrus. 4 skumfiduser.

Bison Three-way, 6,3 NEIPA med bisongræs, et samarbejde mellem polske Rockwell og Agile Brewing og Brew42. Voldsom duft og smag af det polske bisongræs. Ifølge brygger Jakob Fink fra Brew42 er det overraskende potent – jo tak, halvdelen eller mindre ville nok være at foretrække. 2 skumfiduser.

Asian IPA, 6,2 % med galangarod, citrongræs, korianderfrø og lime fra Beard Brew. Dufter frisk af citrongræs. Meget frisk smag, let krydret. Formentlig rigtig god til asiatisk mad. 3-4 skumfiduser.

Thai Cargo, 11 % fra La Debauche. Det fulde thaimåltid i en sort imperial stout, inklusive chili. Sjov, stærk og faktisk god. 4-5 skumfiduser.

El Dorado, 8,5 % sparkling beer med guldstøv, fra Haandbryggerstanden. Er endt ud som en sød hvedeøl med banan og nellike, hvilket overraskede bryggeren. 2-3 skumfiduser.

Double barrel aged belgisk trippel, 10,8 % fra Jacobsen. Meget whisky smag, spøjst hvordan en Master Brew næsten bliver drikkelig! 3 skumfiduser.

Fuzz impala, 6 % NEIPA fra Ugly Duck. Mango, passionsfrugt, fyr og harpiks. Smagen er intens, og først forekommer bitterheden for meget til stilarten, men det er nok bare mængden af sent tilsat humle. Brygget virker mærkeligt nok lidt tyndt, men har samtidig en blød og lækker mundfylde. 3-4 skumfiduser.

Fadlagret Limfjordsporter, 8,2 % fra Thisted bryghus. Lidt svært at erkende en forskel i forhold til en almindelig en af slagsen, når denne drikkes alene, men måske en anelse sødere? Afrundet, 4 skumfiduser.

Ronkedor, 8,5 % fra Thisted bryghus. Årgang 2009, så den har tabt noget karbonering i årenes løb. Virker ret whisky og portvinspræget, men den har næppe været i nogle tønder? Derfor må det være en pæn udvikling som følge af lagringen. Spruttet og voldsom og alligevel til 4-5 skumfiduser.

Framboise trial 2735, fra Brooklyn, Fin syrlighed med træ og eddike. Diskrete hindbær. Fin, 4 skumfiduser.

Triple Fruited Gose, 4,8 % fra North Brewing og Browar Stu Mostow, med grape og hindbær. Meget frisk syrlighed fra frugt og gæring. Lækker rød farve. 4 skumfiduser.

El Zorro, 10 % dryhopped trippel IPA fra Amager bryghus og Guineu. Ret sprittet, og det overdøver en del af humlesmagen, mens slutbitterheden er intens. Humlen smager af mango og passionsfrugt, men på den marmeladeagtige måde jeg forbinder med tungere IPA. 3-4 skumfiduser.

Turtledove, 6,5 % dryhopped bergamot IPA fra Amager bryghus. Tør og lækker ipa med fint islæt af te/bergamot. Faktisk rigtig lækker, 5 skumfiduser.

Smackeroo, 4,9 % krydret asian style IPA fra Amager bryghus. Initielt noget parfumeret med kokos og ingefær. Dernæst sparker chilien ind og det bliver lige lidt for meget. 3 skumfiduser.

The Black in your Eyes, 8 % baltisk porter med kokos fra Amager bryghus. Kokosen er ret afdæmpet i duften, som indeholder kaffe og chokolade. Kokosen er ligeledes fint afstemt og diskret til stede i smagen, hvor den bidrager med en karakteristisk sødme. Kaffe og en let syrlighed afslutter sammen med let bitterhed. Ok, 3-4 skumfiduser.

Stable genius, 5,5 % brett pale ale fra Fanø bryghus. Let citrus, fin Brett, blandet rigtig godt sammen. Super drikkelig og forfriskende. 5 skumfiduser.

Red Wedding, 11,3 % fadlagret imperial stout fra Fanø bryghus. Har ligget på rødvinsfade et år. Sødmefuld malt og chokolade, med rødvinen rigtig fint i balance, så det ikke bliver ren sødsuppe. Rigtig god, 5-6 skumfiduser.

Kriek 2012, 6 % Gueuze lambic fra Hornbeer. Fadlagret i 24 måneder, også kaldet to år. Super intens kirsebærsmag, med fad og trænoter og en syrlighed, der har lidt svært ved at komme frem i al den tykke og lækre frugt. 5-6 skumfiduser.

Belle Saison, 7 % fra Thyras bryg. Blød og lækker, næsten cremet. Meget brød og gær og noter af banan og nellike, plus lidt typisk krydring (peber). Fin øl, 4-5 skumfiduser.

Amuse Gueule, 6 % rug IPA fra Svaneke bryghus. Mere klassisk ipa, med mere bitterhed end humlesmag, men der er dog fyr og appelsin. Den tilsatte koriander giver også et lille pift. 3-4 skumfiduser.

Sejrherren, 7,8 % imperial red ale fra Syndikatet. Fin karamel og malt. Derefter følger en syrighed som nok ikke er fejl eller forurening, men noget skævt tilsat citrusfrugt/-saft? Virker ikke harmonisk. 2 skumfiduser.

Jacobsen 25 % Celebration Beer. Enorm intens sødme og alkohol, med masser af krydrede og vinøse noter. Klistret og ikke noget man vil kunne drikke alle 3 liter af, som var størrelsen af den eneste opskænkningsflaske. 3 skumfiduser.

#2002-2046

Copenhagen Beer & Whisky Festival

For nogle måneder siden fik jeg en invitation fra Henrik Papsø, Amager Bryghus til at deltage i den helt nye øl- og whiskyfestival i København. Den invitation omsatte jeg til en indgangsbillet. Følgende er dels lidt refleksioner over festivalen samt en stribe hastige smagsnoter på øl, jeg fandt interessante.

Det første der slog mig da jeg ankom lørdag ved 16.30 tiden var pladsen. Der var gevaldigt meget plads i det ganske vist store Forum, men selv det taget i betragtning, så kunne de få fremmødte ikke på nogen måde fremkalde myldretidstilstande.

Indgangspartiet lørdag kl. 17.25

Det gjorde det naturligvis dejligt let at komme rundt og få snakket med udstillerne: Jeg besluttede at spørge lidt om deres motivation for at deltage.

Ugly Duck/Indslev var her fordi! Hvorfor ikke?! Men de var meget skuffede over fremmødet, 200 udskænkede prøver torsdag, 500 fredag og og ikke meget bedre lørdag. To Øl var mødt op primært for at reklamere for deres nye restaurant Brus. Frederiksberg Bryghus er ret nye, så for dem drejer det sig om at ses og nå ud, da de er nye i klassen. Øbryg fra Fyn brugte bl.a. anledningen til at søge efter forhandlere øst for Storebælt! Jeg fik ikke snakket med den største spiller på det danske mikro-marked, Amager Bryghus. Der var ikke nogle af de store drenge i deres stand (de havde prioriteret at være mere synligt til stede på andre festivaller samme weekend). Husbryggeriet Jacobsen og Lottrup/Schiøtz var med som repræsentanter for de stores spæde forsøg at være med blandt bølgen. Af en eller anden grund fornemmede jeg, at festivalens målgruppe var sammenfaldende med disse tos.

København har allerede to store, deciderede festivaller tilegnet øl, Copenhagen Beer Celebration og Danske Ølentusiasters Festival. Denne nye ligner mest en lidt skrabet udgave af DØF, hvorpå man har tilføjet lidt whisky. Det skal retfærdigvis siges, at jeg slet ikke smagte nogle whisky og ikke ser mig i stand til at bedømme det udstillede udvalg. Jeg er blot en ydmyg ølnyder. Bedømt på antallet af fremmødte, ser det hårdt ud for denne nye festival, men al begyndelse er svær og festivallen lå lige i de tre varmeste dage af sommeren. Profilen bør måske skærpes, de rigtige kendere ved måske godt, at man få mere valuta for indgangsbilletten på mere specifikke festivaller?

Så til det, som var festivallens (del)formål: Øl! Det lykkedes mig at finde frem til nogle øl, jeg ikke havde smagt før men der var også mange gamle kendinge med. Der var vist kun få udstillere, der specifikt havde brygget noget at tage med til festivalen. Jeg smagte (i fuldstændig tilfældig og ukronologisk rækkefølge):

Red Ale (dryhopped), 8,2 % fra Ugly Duck. Fin balance mellem malt og humle. Humlen har lige en ekstra friskhed som måske stammer fra tørhumlingen variant. Fem skumfiduser - burde også have smagt den ikke-tørhumlede udgave.

Dansk Fyr, 5,9 % ale fra Fur. Brygget uden humle men med fyr som primært aromagiver. Det er meget hyld og let syre. Derved let sødligt og ingen udpræget bitterhed. 4 skumfiduser.

Baobab, 5,5 % brown ale fra Jacobsen.  Kogt med saft fra baobabtræet. Økologiske ingredienser udover det. Let ale med svag syrlighed fra Baobaben. For diskret. Tre skumfiduser.

Hvede Stout, 4,2% fra Frederiksberg bryghus. Nystartede, med lille brygkapacitet (cirka 200 liter per batch).  Forventeligt let krop, der alligevel formår at rumme de klassiske røgede og kaffesmage. Fin øl debut i min gane, fire skumfiduser. Tak for skænken til Claus fra Frederiksberg.

Daddy Cool, 5 % session ipa fra Amager. Dobbelt tørhumlet med Chinook, Citra og Mosaic. September måneds kun-på-fad. Upfront masser af supertør humlesmage, der formår at blive hængende i munden på trods af normalstyrkeprocenter. Dejlig slutbitterhed. Fire store skumfiduser.

Brett pilsner, 5,0 % hybrid fra Svaneke i samarbejde med svenske Brekeriet. Fås normalt kun fra tanken i restauranten i Svaneke. I sandhed en hybrid med grundsmagen fra pilsner over en let saisontone fra Brettanomyces gæren. Man får her lidt mere græs og ren bitterhed (sagde han ukrainsk humle?) end normalt i farmhouse/saison. Fire skumfiduser.

Sejlskibsøl, 4,8 % red ale fra Ø-bryg/Thurø bryghus. Noget diskret, men der er en karamelliseret maltbund med stenfrugt. Der annonceres tørverøget malt men det er kun fordi jeg ved det, at det opfanges. Så er der brugt havvand og blæretang, men uden at jeg evner at fange det. Tre skumfiduser.

La Sacre, 6,8 % rustic saison fra Ebeltoft. Brygget med brett og honning. Dejlig brett i duft og skumsmag, mens brygvæsken tilføjer svag syrlighed. Ret fin kombi, hvor Brettanomyces virkelig smager igennem. 4-5 skumfiduser. Nok bedste øl jeg har fået fra dem. Denne skænk var gratis, da der var rigtig meget skum i fustagen - tak Ebeltoft.

Vintage Cristian, 8 % brown ale fra Gran de Select (dansk/spansk). Øllet gennemgår en sekundær fermentering på flaske med champagnegær. Det forekommer som en smule mere gimmick end gevinst; det er en ok brown ale med afdæmpet sødme og let syrlighed, men at der er mere end det, fangede jeg desværre ikke. Tre skumfiduser.

Black Baal, 14 % imperial IPA fra To Øl (Brus' stand). Voldsom øl, med cremet, næsten tygbar krop, der rummer sødme, sødme og chokolade og en del alkohol som eneste modbalance. Der er ikke nogen noterbar humle i denne udskænkning. Nogle gange er jeg i humør til den slags og derfor får den fire pæne skumfiduser.

Berliner Weisse, 4,0 % fra Ugly Duck. Har fin, overraskende duft af farmhouse, banan og syrlighed. Syrligheden er dominerende, men der er plads til det funky. Fin øl, 4 skumfiduser

Sverd i fjell, 10,3 % trippel ipa fra Lervig aktiebryggeri. Den venlige mand fra importøren fortalte mig, at der er brugt for 36.000 kr. aromahumle. Taget ud af sammenhæng siger det ikke helt så meget, men der er godt nok smæk for skillingen i humleprofilen. Fyr, passionsfrugt, mango, grapefrugt er noget af det jeg opsnapper. Alkoholen mærkes ikke så meget og fyldigheden er medium. Det giver en dejlig, humle-slikket øl, som dog ikke kan eller bør bælles. 5 skumfiduser.

Green Mountain ipa, 6,3 % fra Svaneke i samarbejde med Shaun Hill. Opskriften stammer tilbage fra 2008. Vovet ipa fra en spiller, der er tæt på at være stor. Ikke megen sødme eller aroma, lidt let lakrids og tør fyr, der leder over i en pæn bitterhed. Fire skumfiduser.

Jeg kunne sikkert godt have fundet dobbelt så mange jeg ikke havde smagt før og gerne ville prøve, men dagsformen tillod ikke mere. Dermed et nogenlunde fornuftigt udvalg, og en rimelig samlet kvalitet af det smagte (næsten 4 skumfiduser i gennemsnit).

#1372-1384

Danske Ølentusiasters Festival 2016

Jeg var i år blevet inviteret til festivalen, og så endda hele to gange. Den ene gang i forbindelse med, at jeg havde været med til at dømme i konkurrencen DM i Håndbryg. Den anden invitation faldt i kraft af mine beskedne og ydmyge betragtninger på denne blog. Jeg kunne derfor være stor i slaget og invitere kæresten med.

Vi ankom torsdag eftermiddag og torsdagen er formentlig den dag, hvor der er færrest besøgende. Vi kom derfor hurtigt ind og fik fine VIP armbånd på. Jeg havde prøvet at forberede mig, og jeg valgte at gå efter øl, jeg ville have svært at få fingre i andre steder og på andre tidspunkter. Den første bruttoliste indeholdt 71 øl, jeg godt gad prøve ... Efter en hård sortering endte anden-udgaven på kun 26 varianter, mens resten var røget på reserve-listen! Men næsten som sædvanligt blev den fine planlægning "ødelagt" af spontane stop undervejs, der indebar ikke-planlagte væsker i smageglasset. Men der var også enkelte øl, der enten ikke var taget med eller også var der ikke haner nok hos udstilleren og der var derfor et rotationsprincip. Lidt ærgerligt, og på den konto røg eksempelvis nogle øl fra Stone Brewing Company og Pretty Things Beer & Ale Project. Samlet fik jeg smagt 33 øl og selv om mit armbånd giver adgang til alle dagene, tror jeg at det ender med det.

Det første stop vi gjorde var hos polske Browar Reden. De startede i 2013 som mikrobryggeri, men har allerede opskaleret til industriel størrelse. Det selv om ølscenen endnu ikke er så stor i Polen - således har de fleste mikrobryggerier ikke egne faciliteter. Jeg havde på forhånd udset mig at ville prøve 90 Minut na godzine - en IPA der var humlet pellet for pellet i 90 minutter. Den duftede af mere end den smagte, men var fin og aromatisk. Vi prøvede også deres Beergeek Bizon Bock, som er en Weizen Bock – Champagne bizon grass smoked imperial weizen bock! Den blev serveret med et strå bisongræs. Den havde en sød og parfumeret duft og smag, med en let røget og man kunne næsten mærke de små bobler fra den champagnefermenterede øl. De fortalte at de var blevet kontaktet af en distributør herfra, så måske kan man fremover få deres øl her i landet.

Glade polske bryggere

Et af de næste stop var hos Carlsberg/Jacobsen. Ikke for at smage deres produkter, men de har altid et fint køleskab stående med øl fra Brooklyn, herunder specielle varianter, som ikke fås herhjemme. Da vi ankom, var selveste Garreth Oliver til stede bag disken, men han var travlt optaget, så vi fik ikke snakket med ham. Til gengæld fik vi smagt tre af hans øl: Wild Horse Porter - Barrel Aged; den er lagret på Woodford Reserve bourbon fade. Fin, relativt let porter, med lakrids og røg i smagen og med en syrlig undertone fra fadlagringen. Næste var K is for Kriek, en ale brygget med honning, sirup og appelsinskaller, for derefter at blive lagret på bourbonfade med hele kirsebær. Gæret med en champagnegær. Der var meget kirsebær upfront i smagen, fine champagnebobler og en tør, næsten saison'et eftersmag. Sidste var Improved Old Fashioned, en rugale, som duftede af frisk opvaskemiddel, men smagte meget af julekrydderier, herunder allehånde. Lidt henad Nøgne Øs Underlig Jul, men også med et let farmhouse præg. Den har også været en tur i nogle fade inden den bliver sluppet fri, så måske stammer det derfra.

De smagte øl og en travl brygger

Vi måtte videre, og fik en lang snak med Prima Beer. Han prøvede at overbevise os om Abbaye de Valmagnes fortræffeligheder - et fransk bryggeri, men øllet derfra var generelt lidt kedeligt. Dog smagte La Mouska fra Brasserie d'Oc sødmefuldt og drueagtigt, men så var der også brugt Muscatdruer i fremstillingen. Der var også Lervig hos Prima, og jeg fik Årstid Black Saison, som godt nok havde elementer både fra den mørke og den mere funky side, men som af en eller anden grund blev lidt svær at drikke.

Overfor havde Indslev/Ugly Duck deres stand, men da jeg netop har været igennem et stort udvalg af deres nye øl, indkøbt i gårdbutikken, var der ikke meget at komme efter. Deres Imperial Red Ale var dog ret god, med megen malt, sødme og karamel, afstemt med noget smag af træ og fin bitterhed.

To danske bryggerier, jeg normalt godt gider drikke produkter fra, skuffede lidt. Hos Rocket Brewing smagte jeg Sur Saison, som ikke havde megen Brettsmag og generelt var lidt tynd og en Exit IPA, som duftede af mere end hvad smagen kunne holde, hvor Bretten, som ellers er deres signatur, var svær at erkende. Herslev havde Mark Kirsebær med, som er den vist nok eneste i Mark serien jeg endnu ikke havde prøvet. Den var meget som saftevand og de fine syrlige indtryk fra grundbryggen var lidt forsvundet. De havde også en Birk med, som skulle være en hvedeøl med birketræ. Træet synes jeg ikke jeg kunne smage. Den smagte mere henad en blonde, og var ikke vildt spændende.

Man kan ikke drikke sig gennem en hel aften uden noget at spise. Jeg havde været for sent ude med at booke bord på festivalens egen restaurant, der ellers serverer tre-retters menu med øl til, så vi endte med en hurtig, varm to-go ret fra cafeen, Humlepot med kalv, paprikasovs, mos og drys. Den tilhørende chili fravalgte vi - hvis man vil smage på øllet, så er det en ret dårlig ide at spise chili samtidig. Med tanke på, at der ikke var særlig mange gæster til stede, må man håbe at det de efterfølgende dage går bedre med at få afviklet bestillingerne.

Humlepotten nydes - i baggrunden restauranten Højt Skum

Sammen nåede vi også forbi Syndikatet, hvor vi fik Pandaen, en sort IPA, der mest var porter, og ikke særlig meget IPA, samt Psykopaten, en voldsomt humlet sag, med en påstået IBU på hele 500 og en massiv, frugtig fyldighed, presset ned i sølle 5,8 %, med mange frugtige og blomstrede noter fra humlen. Hos Munkebo prøvede vi Stærk Hjemstavn, som er lavet med deres egen isolerede gær fra bier. Dens fortræffeligheder forsvandt nok lidt i den meget maltede og søde ale på 10 % - skulle nok have prøvet den almindelig Hjemstavn for bedre at kunne vurdere gæren. Vi fik også Balder, en IPA med megen mango og passionsfrugt smage - virkede frisk og dejlig.

Herefter måtte jeg klare mig selv, og jeg fortsatte med at gå rundt og prøvesmage. En lille overraskelse var Vild Hvede fra Bøgedal; normalt synes jeg de er lidt for diskrete, øllene derfra, men var der en fin balance mellem det saison'ede, det lidt vilde, røg og det i øvrigt bløde og imødekommende indtryk. Røgslør fra Birkerød Bryghus og Ølhandel var for syrlig, næsten på grænsen til inficeret, men bryggeren forsikrede, at sådan var hensigten.

Mango Magnifico fra Founders Brewing Company havde først en stor dosis mangojuice at byde på, og lige som man begyndte at synes, at det var for meget, kom en prikkende chili i halsen og vippede balancepinden på plads igen. Det er svært med chili i øl, men her gik det godt, og så endda i en lys type. Jeg smagte også på to øl fra Clown Shoes, Chocolate Sombrero, en imperial stout der skulle indeholde både kanel og en mild chilipeber, men "bare" var en fin og tilforladelig øl for typen, samt Hoppy Feet, en sort IPA, der virkede bedre afstemt end den tidligere på aften smagte fra Rocket Brewing. Spanske Edge Brewing bød på en Accidential Jedi, en trippel IPA, der var voldsomt tung, sprittet og marmeladeagtig i duften og meget fyldig og næsten viskøs i munden. Men god smag og bitterhed.

Amager Bryghus var efter første planlægningsrunde røget ned på reservelisten - ikke fordi deres øl er uinteressante, men fordi jeg regnede med at kunne smage dem på et andet tidspunkt. Jeg endte dog alligevel hængende i baren hos dem en god halv times tid, og fik smagt seks nye øl. Completely Bocked Up er en dobbeltbock og var lidt for sød til mig, næsten vammel. Den bedste nyhed var Juicy Fruity, en 5 % hoppy saison, hvor alt det bedste fra humle og saison og lidt vildskab er pakket ned i en meget drikbar og velsmagende øl. The Unbelievable Norwegian Alligator Dong Flop (come on, nu er navngivningen kammet bare en smule over, ik?) en imperial saison i samarbejde med norske Haandbryggeriet. Klare saisonnoter, godt skjult alkohol og derfor også nem og behagelig at drikke. Farmer John kaldes for en farmhouse IPA og havde en let sødme, let farmhouse, og en meget let IPA del, men det endte med en god, tør og krydret øl. Det gør slet ikke noget, at de prøver at lege lidt med saison, farmhouse og anden slags lettere vildskab. Top Roll er en imperial lakridsporter lavet sammen med småt legendariske Cigar City. Jeg synes dog, at lakridsen var noget nedtonet og først gjorde sig bemærket langt inde, eller nede, i eftersmagen. Ellers en dejlig øl. Black Swan er en session imperial stout (!!!), lavet sammen med Svanemøllen Bryghus, en ny udgave af sidstnævntes Congobajer, en tidligere DM vinder i håndbryg. Stilarten må tilkendegive, at den har smag og kraft som en "rigtig" imperial stout, men at den er lettere drikkelig pga. lavere alkohol. Den var ret røget i både duft og smag, og dejlig blød.

Sluttelig kom jeg forbi Thisted, mest for at smage Beer Geek Limfjordsporter, en mashup af Mikkellers (verdens)berømte stout Beer Geek Breakfast stout og den i Danmark næsten lige så berømte Limfjordsporter. Det var sidst på aftenen, hvorfor mit indtryk af, at det mest lignede en Limfjordsporter måske skal tages med et gran salt. Efter den voldsomme øl prøvede jeg også Cold Hawaii Rav, som var let syrlig fra den tilsatte havtorn, og ravet måske kunne anes som let harpiks/fyr smag. Fint krydret, Ny Nordisk øl.

Jeg nåede som sagt ikke det hele, og der vil helt klart være nogle, jeg efterfølgende indser, at jeg burde have smagt. Mange af øllene her på denne festival, nok ligefrem de allerfleste, er ellers tilgængelige i landet på den ene eller anden, lettere eller mere besværlig måde. Det gør Ølentusiasternes festival en smule mindre nørdet og elitær end Copenhagen Beer Celebration. Der var denne torsdag aften som sagt masser af plads i Lokomotivværkstedet, og man kunne nemt komme til at tale med bryggerne - hvis man da kunne få ørenlyd. Akustikken i hallen var forfærdelig, ens egen og naboens snak forsvandt op under loftet og blev kastet tilbage, rungende og iblandet alle andres tale. Jeg bemærkede ikke dette forhold sidste år - mon ikke Lokomotivværkstedet evner at gøre noget ved det - hvis lejeren (Danske Ølentusiaster) ønsker det? Dette var stort set eneste lettere kritiske forhold og jeg skal afslutte med at sige tak for invitationen til Ølentusiasterne og Danske Øldommere samt ikke mindst udstillerne. Og tak til min kæreste for at gide at nørde øl sammen med mig.

Hallens fortid gør sig stadig bemærket