Årets amar-ikanske samarbejdsbryg

Som sædvanligt har Amager lavet et sæt bryg med forskellige amerikanske bryggerier. Og som sædvanligt bliver de frigivet, mens jeg er til Roskildefestival. Så er det godt, at de er tilgængelige i en butik tæt på min bopæl. Det er nogle særdeles dygtige folk de har allieret sig med i år.

Den første er den, jeg var ude og se blive brygget, og som fik navnet The Lady of Cofitachequi, 7 % IPA, i samarbejde med Fonta Flora. Opkaldt efter en kvindelig høvding for en lokal stamme fra Appalacherne for 500 år siden. I opbygning som en af de mange gode IPAer Amager har beriget danske og udlandske ganer med. Meget blomstret, næsten frugtig i både næse og initiel smag. God maltbund, der bærer aromahumlingen fint. Den slutter pænt, men ikke overmåde bittert. Rigtig dejlig - men måske lidt synd, at Amager ikke fik lært noget om alternative ingredienser, som Fonta Flora mest er kendt for? 4-5 skumfiduser.

Den anden er et samarbejdsbryg som Amagerdrengene lavede med Three Floyds hos dem under navnet Swole Patrol. Her er den version, der er lavet i det gamle bibellager og som hedder Swole Mole, 7 % imperial dryhopped pilsner. Den lugter ganske fint af humle, men underneden er der en lidt svovlet duft. I smagen fornemmer jeg en lidt underlig sødme, der ikke helt spiller sammen med en god dosis humler, blandt hvilke der er anvendt Jarrylo, som jeg ikke er stødt på før. Pilsner, som jo det vi stakler er vokset op med før ølrevolutionen kom hertillands, er i masseproduceret udgave ikke spændende. Jeg er heller ikke helt sikker på, at en god spand humle er det rette til at vende den skude. Der må være noget som en overgær er bedre til i samspil med humler end en undergær. Her ender det med 3 skumfiduser.

Linda - the Axe Grinder, 9 % oaked imperial red IPA, i samarbejde med Linda Haug. Linda og Todd Haug er tæt forbundet med Surly Brewing company. For et par år siden blev Todd the Axeman brygget, i år var turen kommet til at hylde Linda. Der er en ret tyk, sødlig duft, men så er der også kommet hvidt sukker i. Brygget er også ret tyktflydende i munden, klæber til mundhule og gane, med karamel og vinøse indtryk. Der er også mørke frugter, og bitre noter fra humlen. Der er tilsat noget egetræ som nok også får givet sit aftryk. I styrke og smag tenderer det hen mod barley wine, omend den ikke er helt så flad. Det er en kompleks øl, måske lidt for sød til virkelig at blive elskelig, men ret fin alligevel. 4 skumfiduser.

Game of Arms, 8,2 % imperial lakrids porter, i samarbejde med Cigar City. Oprindelig brygget i Tampa under navnet Top Roll, som fandt vej til min gane under ølfestivalen. Her så i dansk udgave, samme opskrift formoder man og så med nyt navn. En noget spruttet-frugtig duft møder min næse, sammen med røg og kaffe. Smagen er mange-facetteret; jeg smager først samme let vinøse frugtsmag, måske blomme-i-madeira eller lignende? Så kommer en del mere klassiske træk som kaffe, brændt karamel, der giver antydning af sødme og så en snert af lakrids. Lidt mere af sidstnævnte end jeg syntes at kunne opfang i den amerikanske variant, men ikke så det stjæler al opmærksomhed. Det slutter med et skud røg og en pæn bitterhed. Mundfylden er medium og med en noget prikkende karbonering, så selv om øllet ser fladt ud ved ophæld, bliver der givet let massage til smagsløgene. Rigtig dejlig porter - 5 skumfiduser.

Darkest of Suns, 6,5 % sort sæson, i samarbejde med Brian Strumke fra Stillwater Artisanal. De er kendte for deres twist af belgiske øl. Sort saison har jeg vist kun prøvet en gang før. Her en bryg, hvori der er puttet enebær og hele peberkorn. Jeg synes ikke den dufter af vildt meget, med stor koncentration fanger jeg noget stillestående, varm luft og noget mælk - nok begge stammende fra den belgiske saison gær. Smagen begynder lidt som en sort ipa, med en citronsmag fra humlen, der er svag men ligger langt fremme i smagsbilledet. Med til at give det indtryk er også en let brændthed. Så kommer der noget mere diskret saisongær ind i billedet - gæren har sværere ved at sætte et aftryk i den mørke baggrund. En let til medium bitterhed afrunder. Enebær og peber fanger jeg ikke et selvstændigt udtryk af, men bærrene er nok med et eller andet sted, især i eftersmagen. Jeg tror nok, at jeg foretrækker mine saisons lyse, men denne er slet ikke nogen dårlig udgave. 4-5 skumfiduser.

Amager fik som sædvanligt lavet en omgang spændende øl, og de kom da ud i nogle afkroge, hvor de ikke færdes så tit selv - det må jo være en af årsagerne til, at man som brygger ønsker at lege sammen med andre. Hvis man ydermere er direktør i samme foretagende, er der sikkert også nogle økonomiske overvejelser med ... Men Amager beviser endnu en gang klasse.


#1361-1365

Opsamlingsheat

Hermed sidste omgang fra smagningerne ultimo januar - blandet fra alle hylder.

Black Shade, 6,5 % black IPA fra Flying Couch og Cigar City. Let citrus og let kaffe I duften. Tør tobak, let ristet kaffe, ingen sødme og en fin let citrus smag. Fin kombi men lidt diskret udtrykt. 4 skumfiduser.

Didn’t we saison?, 6,5 % fra Brewski/Green Tower. Citrus og let Brettagtig duft. Sødmefuld og citrusagtig, med kun den svageste antydning af saison-krydring og –tørhed. Næsten limonade over det. Lidt mere brettaftryk kunne have været ønskeligt. 3 skumfiduser.

Zagaia, 6 % belgisk dubbel fra Mean Sardine Brewery (Portugal). Rimelig klassisk belgier i duft og smag. Maltet, krydret, tilpas sødme og ikke megen bitterhed. Den fejler dermed ikke, men trumfer heller ikke noget. 3 skumfiduser.

Molder Blond, 7,4 % ale fra Molana, brygget hos Brouwerij Anders. Gæret duft. Sødlig, kagekrydret smag i en fyldig bryg. Også en let syre. Frisk blonde, 4 skumfiduser.

Rushy Mede, 4,4 % blond ale fra Red Rock (Devon, UK). Markant citrus duft. Citrusen bliver næsten syrlig/sur i smagen. Ret tyndt bryg, der ikke giver megen malt og kun let bitterhed. Uskadelig, men kedelig. 2 skumfiduser.

Slaytanic Swill Blood Red Ale, 6,66 % amber ale fra Edge Project/Frankie’s pizza. Let syrlig-mørk frugt duft. Smagen indeholder kirsebær og mandel i en let ale. Fin smag, selv om det er lidt diskret samlet set. 4 skumfiduser.

Diamantes de Hielo, 11,5 % is-cider (!) fra Grusifás - Sidra Pomar (Spanien). Sjov type, hvor mosten sættes ude og frysetørringen sker udendørs. Den koncentrerede most hives derefter ind og gæres. Dette har jo ikke noget med øl at gøre, men god dessertvin/cider. 4 skumfiduser.

Tripel, 8,5 % fra Huisbrouwerij de Vliet, brygget hos De Proefbrouwerij. Meget cremet og fyldig i munden – hvede? Blødheden antyder også brug af denne kornsort. Let banan, koriander og en svag appelsin gør også, at man mere synes det er en hvede end en tripel. Alkoholen er farligt fraværende. Lidt for sød, men ellers ok. 3-4 skumfiduser.

Zeunt, 7 % ale/blonde fra De Proefbrouwerij. Første gang jeg smager noget de selv har lavet?! Meget frugtig og blødt-krydret duft (kardemomme). Superblød i mundhulen, og sødmen smyger og klæber sig rundt i ganens afkroge. Kun lidt krydring og let banan formår at putte lidt modhager i den meget pleasende bryg. 2-3 skumfiduser.

#1067-1075

Amagers amerikanske samarbejdsbryg 2014

Igen i år havde Amager i forbindelse med Copenhagen Beer Celebration (som jeg ikke gider skrive mere om end allerede gjort!) besøg af amerikanske mikrobryggerier og det kom der igen i år en serie samarbejdsbryg ud af. Kunne pga. Roskildefestivalen ikke være med til produktreleasen 4. juli, men fik indhandlet et sæt hos Toft Vin, Islands Brygge.

Amager er et af de bedste danske bryggerier og jeg holder meget af deres produkter. Det kan give problemer begge veje. Min troværdighed som anmelder kan stå på spil hvis jeg på forhånd er positivt indstillet. Omvendt, så kan en altid høj forventning ramme ekstra hårdt hvis et bryg, mod forventning, ikke lever op til den normalt høje standard for bryggeriet.

Orange Crush, 5,0 % session IPA, brygget med Cigar City. Dufter af fyr og let harpiks, med en lidt dybere appelsin end andre (pga. de tilsatte appelsinskaller?) og lidt af nellike (var det glemte juledekorationer de skrællede og kom i gryden?!). Fornemmes dejlig sommerlet i munden, men der bliver ellers ikke kælet for modtageren. Maltsødmen er meget let, på grænsen til ikke-eksisterende; det der er har noget appelsinsmag. Derefter tonser de anvendte humler Herkules, Citra, Simcoe og Mosaic frem og efterlader et blidt, men bestemt, tørt og fyrret aftryk i kølvandet. Nu kunne man tro at det blot er (endnu) en humlebombe men på trods af ovenstående beskrivelse så er humlen hurtig "overstået" og er derved passende doseret til den lette malt- og alkoholfylde. Cigar City er formentlig mest kendt for deres mørke Hunahpu og deres brug af cedertræ, men de kan også en lysere genre. Dette er en dejlig og fint afstemt, let drikkelig øl. 4-5 skumfiduser.

Tulsa Twister, 7,5 % Farmhouse Saison, brygget med Prairie Artisan Ales, Oklahoma. Et bryggeri der er kendt for deres farmhouse saisons - en type jeg tror er et rimeligt ubeskrevet blad på Amager. En lidt tør duft af den svageste Brett - mere græs og læder end urin. Mangefacetteret smag; starter med en meget let maltsødme med appelsin der snart overgår i noget mere syrligt (nok Simcoens aftryk). Mellemstykket er en træagtig bitterhed som leder over til Brettens aftryk med tørt græs, læder, skimmel. Munden efterlades med en let bitterhed, men den husker den indledende sødme og higer efter endnu en slurk. Det er næsten som et Kinderæg med den tredelte, uhyre fint afstemte og samspilte smag. Ja, man kan åbenbart godt hele tre ting på næsten en gang. Det rækker næsten helt til en topkarakter: 5-6 skumfiduser.

Todd, the Axe Man, 6,5 % ipa, brygget med Surly Brewing. Stram grapeduft med harpiks. I munden meget blød, næsten cremet fyldig. Er det malten, Golden Promise, der giver aftryk? Det skulle være Surlys foretrukne malt. Giver en ret frugtsødmefuld smag, med anelse af brød og en maltdybde man normalt kun smager hos dobbelte ipaer. Samtidig er humlen (Herkules, Citra og Mosaic) pænt til stede og komplimenterer sødmen på en rigtig god måde. Den tørre fyrresmag er ikke superfræsende men er det smagselement der hænger ved længst i eftersmagen. Har tidligere udsat mine smagsløg for Surly og det gjorde de ganske godt. Det er derfor ikke overraskende, at må gives 5 skumfiduser til det fine IPA samarbejde.

Danish Metal, 10,0 % imperial stout, brygget med Jester King. Jester Kings Black Metal udsat for amarkansk spin. Forbavsende duftsvag. I munden som forventet en mørk og fyldig øl, men knap så tung. Mørk bitter chokolade, lakrids men på ingen måde sødt. Der følger og afslutter så en let stikkende, træagtig, lidt brændt tørhed og bitre noter. Der fornemmes også en ikke-identificer bærsmag - mørk og syrlig, men det er marginalt. Munden efterlades tør, så man fristes hurtigt til at nippe igen. Mange elementer som kan findes i gode imperial stouts. Her er der et eller andet som ikke harmonerer helt så godt synes jeg. Er det slutbitterheden der er lidt for skarp? På den anden side, det er en imperial stout som på sin egen måde tør være lidt anderledes. Jeg vil meget gerne give 4 skumfiduser for en god øl, men kan ikke strække mig længere.

Shadow Pictures, 8,0 % DIPA brygget med brygger  Shaun Hill fra Hill Farmstead. Oprindeligt brygget i en udgave i USA hos Shaun, men denne er lavet i samme ombæring som de fire andre samarbejdsbryg. Abrikos duft, men ikke nogen vammelhed som ellers kan ses. Sød frugtsmag i malten, både abrikos, appelsin og ren sødme - fra det tilsatte hvide sukker. Der er brugt hele 8 forskellige humler: Herkules, Tomahawk, Simcoe, Chinook, Amarillo, Centennial, Cascade og Citra. På trods af dette imponerende sammenrend (men man ved jo ikke hvor meget der i alt er brugt) så kommer der først noget humle langt ind i eftersmagen, som her rimelig ren og tør bitter, uden fyr og harpiks. Der er jo nok noget blomstret smag forinden, men det forsvinder lidt i malten. En meget dejlig og let drikkelig DIPA men måske lefles der en anelse for meget med det søde? Nå, ikke så mange kvababbelser, 4 skumfiduser.

Jeg ser altid frem til produktreleases fra Amager, og også denne gang beviser de hvorfor!

#727-731

Frugtporter!

Papsø's passion fruit porter, 6 % fra Cigar City brewing. Endnu en hyldestøl til Papsøs ære - den tredje jeg får munden i. Og så endda fra amerikanske Cigar City - dem har jeg kun smagt tidligere under Copenhagen Beer Celebration 2013 (samt Amagers samarbejdsbryg). På forhånd lyder det godt nok lidt underligt - passionsfrugt i en porter ... Duften er meget mild og svær at fange. Måske noget let frugtsyrlighed og mælk? Bryggen er traditionelt let som en porter, men har nogle andre smagsindtryk end de gængse. Først lidt kaffe og mørk chokolade, der følges op af en let syrlighed der må stamme fra passionsfrugterne, der skulle være tilsat i store mængder. Syrligheden varer ikke ved, den dæmpes af noget tørt træ (bruges de cedartræ i al deres øl?) og en halvskarp bitterhed. Interessant og i hvert fald en anderledes porter der lidt udfordrer hvordan sådan en skal smage. Men går det ikke også ud på det en gang i mellem? Det kan selvfølgelig let kamme over, men jeg synes Cigar City rammer noget godt. 4-5 skumfiduser.

#499

Copenhagen Beer Celebration 2013

Den alternative festivals andet år, igen i år afholdt bekvemt i Spartahallen, Østerbro. Man havde gjort sig en hel del erfaringer første år, og publikumsforholdene var væsentligt forbedrede i år. Der var masser af siddepladser hvor man kunne sidde og nyde sin øl og gøre notater og spise eventuel indkøbt mad. Sidstnævnte var der flere boder der sørgede for var tilgængeligt. Der var også installeret skyllestationer så man kunne rense sit smageglas mellem prøverne.

Lækre ostehaps til en 20'er

Jeg ankom til hallen 15.15 og måtte vente næsten 15 minutter førend jeg kom ind. I løbet af de fire en halv time jeg var der indtil de lukkede, svandt menneskemængden ikke synderligt ind, og det var lige på grænsen til at der var for mange. Visse steder var det svært at komme til.

Nåede at smage 25 øl som her præsenteres i kronologisk rækkefølge. Notaterne er noget mere kortfattede end vanligt. Strategien var først at prøve så mange IPAer og lignende typer som muligt, især de amerikanske af slagsen. Har efterfølgende fundet ud af, at tre af øllen smagte jeg også sidste år ved samme lejlighed. Det var ikke med vilje ...

New Dogtown Pale, 6,1 % american pale ale, Lagunitas (USA). Tør, fyrret duft. Ret tør smag, med fyr. Ikke nogen maltsødme, kun en anelse brødsmag og lidt enstrenget humle. Men god og let drikkelig. 4 skumfiduser.

Hoppin’ to Heaven, 6,8 % IPA, fra Hoppin’ Frog (USA). Ikke megen duft. Næsten fylde som en dobbelt IPA. Noget bæragtig spritsmag og overraskende ikke megen humlesmag. 3 skumfiduser. Har tidligere smagt en flaske version af denne øl - til 5 skumfiduser ...

IPA, 6,2 %, fra Mountain Goat (Australien). Svag duft. Meget brød og gær i smagen. Også ret sprittet. Smager som en dobbelt IPA? Ikke helt harmonisk i min mund. 2-3 skumfiduser.

Fin tappehane fra Mountain Goat

Shart Pants, 9,1 % Double Belgian IPA fra Against the Grain (USA). Smags- og bryggekombi af belgisk ølgær og amerikansk IPA. Meget fyldig, med flest indtryk fra det belgiske: krydret smag med lakrids mm. Det bliver så holdt i skak af de amerikanske humler Columbus, Centennial, and Cascade, der giver en tør og citrus agtig eftersmag. Usædvanlig blanding og ikke helt harmonisk men dog 3-4 skumfiduser.

Hopwired, 7,3 % IPA fra 8wired (New Zealand). Lavet udelukkende med new zealandske ingredienser. Maltet duft, fyldig smag. God blanding af maltsødme og humlen, som er tør og lidt mindre spids end amerikanske. 4 skumfiduser.

Suruga Bay, 7,8 % Imperial IPA fra Baird Brewing (Japan). Noget diskret, både i duft, smag og mundfylde. Der er frugt i smagen, næsten ananas (!) og så en lettere tør eftersmag. 3-4 skumfiduser. Sidste år gav jeg den 5 skumfiduser.

Fin etikette fra Baird brewing. Desværre kunne man ikke købe deres t-shirts.

Hoxton IPA, 6,6 % fra Brodies (England). Lys & let, meget grapefrugt i næse og mund. Tør som den skal være, men lidt for enstrenget humle, måske. Men fin tørstslukker. 3-4 skumfiduser.

TKO (Technical Knock-Out), 6,3 % IPA, fra Boxing Cat Brewery (Kina). Let fyr-citrus duft, og samme nuancer i smagen. Let drikkelig og fin. En udefinerbar tand bedre end foregående og derfor 4 skumfiduser.

Fast Decay, 10,6 % dobbelt IPA fra De Molen (Holland). Meget sød og fyldig. Næsten noget træ og røg i smagen. Ret bitter eftersmag. Ikke så meget IPA eller humle over det, men 4 skumfiduser.

Spontandoubleblueberry, 7,7 % lambic, fra Mikkeller (Danmark). Måtte smages pga. udseendet, ikke for smagens skyld. Meget tynd. Sur som en ægte lambic, med en smag af de anvendte blåbær. Nogen elsker denne type øl, det gør jeg ikke. 1 skumfidus.

Blåbærs lambic. Kommer ikke i glasset igen, men flot er den!

Rye IPA, 8,5 % fra Lervig Aktiebryggeri (Norge). Klassisk duft af fyr & citrus. Let som en IPA, smager næsten som en dobbelt, med en god, blid fylde, der ikke er sød men som spiller godt med humlen. Bedre end de øl fra samme sted, der markedsføres i Irma! 4-5 skumfiduser.

Hunahpu’s (2011), 11 % Imperial stout fra Cigar City Brewing (USA). Måtte her midlertidigt gå mørkt, da flaskerne begyndte at svinde ind på standen. Træ, kaffe og lakrids i duften. Tyk, olieret væske. Vanille (let), kaffe, chokolade, mørke bær. Utrolig kompleks. Legendarisk øl, står til 100 på Ratebeer. 6 skumfiduser hos Dudebeering.

Drengene fra Cigar City, med de pludseligt få flasker og dåser der var tilbage

Legendarisk Hunahpu's

Union Jack, 7,5 % IPA (west coast) fra Firestone Walker (USA). Let duftende. Noget parfumeret smag, med melon. Ret tør og humlet eftersmag. Efter lidt tilvænning vinder den, men stadig lidt for sød og især parfumeret til det helt store. 4 skumfiduser.

Double Rice IPA, 9,5 % imperial IPA fra Kuhnhenn brewing (USA). Fyr + citrus i duft, som også går igen i denne forbavsende lette dobbelte/imperiale IPA. Fin tørstslukker, som også skulle være god til spicy mad. 4 skumfiduser.

No Rice and Curry, 5 % India Pale Lager (!) fra Amager bryghus (Danmark). Må så være brygget med undergær. God IPA duft af citrus og fyr. Første indkast i munden gav en let ubehagelig metalsmag men i øvrigt klassiske smagsindtryk for en IPA, inkl. fyr og citrus og ikke megen maltsødme. Øllet blev ligesom de fleste andre serveret for koldt og ved en let temperaturstigning blev det lidt bedre. Dog noget uharmonisk og for de danske IPA konger en noget skuffende bedømmelse på 3-4 skumfiduser.

IPA Colombus, 7,2 % fra Kernel brewery (England). Single hop IPA. Lidt stram duft, lettere stram smag. Er det udelukkende Colombus’ skyld? Har også noget sprittet bær i smagen. For skarp og uharmonisk i min mund. 1-2 skumfiduser.

Der blev gået seriøst til værks ...

...også min notesbog blev taget i anvendelse

Så gik jeg over til de mørke og tunge drenge …

Cinnamon, Chili, Vanilla, ? % Imperial Stout fra Siren (England). Helt nyt bryggeri. Meget fyldig, mørk, tung og olieret. Noget chokolade, mørke bær på forkanten, vanilje og chili i eftersmagen. Chilien er næsten for aggressiv, men Dudebeering tildeler alligevel 4 skumfiduser for den i øvrigt gode smag.

Romanov Empress (Port Barrel Aged), 12,1 % stout fra Brodies (England). Lidt frugtig (!) duft. Mørk øl med gode stout kvaliteter, men også sur frugt fra lagringen på portvinsfade. Eftersmagen forbliver i den sure ende. Derfor kun 2-3 skumfiduser. Den fik 5 skumfiduser sidste år, og noterne antyder ikke samme syrlige-sure smag.

Double Black Mash, 12 % imperial stout fra Amager bryghus (Danmark). Ekstremt fyldig, med kaffe, mørk chokolade, men også sprittede bær i smagen. Sådan en øl skal nydes i passende portioner, og så var det godt at man kun fik max 10 cl af gangen! 4-5 skumfiduser.

2nd Anniversary Cap’n Skoon’s Ballistic Stout, 10,5 % Imperial Baltic Stout fra Westbrook Brewing (USA). Først noget sprittede mørke bær, dernæst mørk chokolade og kaffe. Bitter-tør eftersmag. Den er også en 4-5 skumfiduser værd.

A Deal With The Devil, 17,3 % barley wine, lagret på cognacs fade fra Anchorage Brewing (USA). Helt flad. Sprittet duft af kirsebær og mandel. Som en klassisk barley wine, som vel er halvt øl og alligevel mest som en vin. Smager også af kirsebær. De mere end 17 % gør sig gældende i eftersmagen. Jeg skal nok habitueres til stilen, men denne fin til 3-4 skumfiduser.

George Barrel Aged (Bourbon Ed.), 12,12 % Imperial Stout fra Mikkeller (Danmark). Meget flad. Kraftig smag af vanilje – øv, det bryder jeg mig ikke om. Da alt øl var inkluderet i adgangstegnet, røg resten af denne smagsprøve efter første sip i den store bøtte. 1 skumfidus.

Existent Hoppy Black Saison, 7,4 % belgisk ale fra Stillwater Artisanal Ales (USA). Meget let røg i duften. Let i smag og fylde. Initielt lidt sur men det forsvandt hurtigt. Men det er en flygtig øl. 2 skumfiduser.

Barrel Aged Imperial Stout, 12 % fra Lagunitas (USA). Kaffe og mørk chokolade i duft; begge går igen i smagen, der også indeholder mørke, sprittede bær. Let syrlighed i eftersmagen. 4-5 skumfiduser.

Barrel-Aged BORIS The Crusher Oatmeal, 9,4 % stout fra Hoppin’ Frog (USA). Havrestouts kan være lidt tamme men det gælder ikke denne. Kaffe, chokolade, røg og tjære anes i smagen. Sprit i baggrunden. Vinøs pga. lagringen. Jeg ville nok bedre kunne lide den ikke-lagrede version, men 4 skumfiduser til denne.

Og så sluttede og lukkede festen. Ved ikke hvor mange øl der i alt var i hanerne/flaskerne men jeg smagte kun en mindre del. Der var en del øl med brettanomyces, en naturligt forekommende gær. Dem undgik jeg men det er åbenbart der, der eksperimenteres. Ellers satsede de fleste på at have de tunge, mørke stouts som flagskibe, hvilket er godt, men man kan ikke nå dem alle og stadig være ved bevidsthed! Jeg savnede nogle af de store amerikanske west coast IPA flagskibsbryggerier som Green Flash Brewing og Port Brewing. Fandt ikke nogle IPAer der matchede deres bedste produkter på nogen måde. Til gengæld en masse nye bekendtskaber. Desværre blev det meste øl serveret alt for koldt. Godt nok kunne glasset nemt omsluttes med hånden og dermed varme det op, men man går glip af duft og smag i for koldt øl. Nåede desværre kun en af Cigar City's øl. Havde planlagt at vente til sidst på dagen da de er meget mørke og tunge, men pludseligt så jeg at det var ved at være slut. Det er bare ikke godt nok, at de ikke serverer mere øl efter kl. 18.20. En sidste forbedring til næste år er at markere de enkelte bryggeriers stande/borde bedre. Der lå kun et lamineret A4 på hvert bord, så man skulle helt op foran for at se hvilket bryggeri der holdt til ved det pågældende bord.

Formentlig meget glade mennesker efter lukketid

#292-314

IPA test

Var i forgårs inviteret til en omgang Rogan Josh. Da IPA plejer at gå godt sammen med krydret indisk mad, lagde jeg vejen forbi Toft vin på Islands brygge og investerede i følgende tre bryg.

Første i glasset var en Walrus Punch fra Stronzo. Mørk gylden øl på 6,9%, hvortil der er anvendt 4 malte og 5 humler. Det giver en meget tør øl, med smag af grannål og en fed, syrlig eftersmag. Noget enstrenget, men god til stærk mad. 4 skumfiduser.

Næste øl var en Jai Alai fra Cigar City Brewing, Tampa, Florida. For en amerikansk øl, meget lidt info på etiket, men har set at den skulle holde en 7,5%. Mild IPA, ret sødlig forkant, og en lettere tør og bitter eftersmag. Ikke så humlet som en typisk IPA, og ikke helt harmonisk. 3-4 skumfiduser.

Sidste øl var en Hopfix fra Beer Here, en rug IPA på 6,5%. Duft af fyr der går igen i smagen. Desuden appelsin og lidt karamel. Fint humlet, og næstbedst/-dårligst af de tre, med fire skumfiduser med i kontaktbogen!