BRAW

Der sprøjtes IPAer ud i en lind strøm, herunder også underarten New England IPA. Den var forfriskende anderledes den gang den blev opfundet, men nu er den næsten bare en i mængden. Her har jeg fået fingrene i to fra BRAW, som finder det nødvendigt at have flere af slagsen i sortimentet. Giver det mening? Kan jeg smage forskel?

Mundane Monday, 5,7 % økologisk NEIPA fra BRAW. Der er en liflig duft af ananas og appelsin, altså en lidt blid indgang. Det blide fortsætter i smagen som vanligt for typen og er blød med samme frugtsmage som duften udlovede, plus lidt antydning af passionsfrugt. Det afslutter med en snert af citrus skal-bitterhed og udtørring, hvilket giver den et lille ekstra bid. Fire skumfiduser.

Friendship Juice, 6,5 % økologisk NEIPA fra BRAW. Mere diskret aroma, består mest af grapefrugt. Smagen er også en tand mere frugtsyrlig end dens partner længere oppe. Begge bryg indeholder havre, mens denne desuden har hvedemalt (udover bygmalt i begge, naturligvis). Det gør den en smule blødere og sammen med en lidt mindre karbonering, føles denne blødere og mere indsmigrende. Samme let bitre eftersmag. Fire skumfiduser også til denne dåse.

Så ja, jeg kan smage forskel. Har verden så brug for begge og de tusindvis af andre lignende NEIPAer? Næ, vil fornuften nok sige, mens mit indkøb, smagning og blogskriveri antyder det modsatte. Vi er nogle for hvem kun det nye er sjovt. Måske jeg skulle tage mig lidt sammen?

#2106-2107

Kaffe IPA

Kaffe ipa kan lyde som en ide der er bedre i bryggerens hoved end hvordan det udfoldes i glasset. Jeg har omtalt et par stykker her tidligere, bl.a. denne og denne og egentlig været positivt overrasket. Dagens øl er BRAWs version, som de har udviklet sammen med Copenhagen coffee lab.

The end justifies the beans, 7 % kaffe ipa. Kaffen er tilsat som cold brew og give ikke meget udslag i udseendet det er godt plumret som mosevand /NEIPA. Der er også kraftig duft af forskellig eksotisk citrus og noget let fyr. Langt nede fornemmes noget mere sødlig malt og måske en svag antydning af kaffe. Smagsmæssigt er vi meget hen imod klassisk tør og bitter ipa med stærk eksotisk frugt indover. De skriver at kaffen giver lemon zesty, hvilket må oversættes som citronskræl (?) og det er med i frugtskålen. Men mere klassisk kaffesmag finder jeg ikke. Det gør ikke øllet dårligere som sådan, men jeg havde set frem til en lidt mere anderledes oplevelse end en fint  komponeret og stram ipa. Da det er en fin ipa, kvitterer jeg med fire store skumfiduser.

 

 

#2070

Øldysten #2

Der dystes denne gang i kategorien session ipa. En stilart, hvor det lavere malt- og alkoholindhold ofte gør, at humlesmagen er flygtig. Nu må vi se hvordan dagens deltagere klarer sig og især på den parameter.

Innocent instigator, 4,8 % fra BRAW.


Udseende: uklar, mælket gul, med fint skum.
Duft: Duften er fin, som den ofte er indenfor stilarten. Ananas, appelsin og en let marmelade.
Smag: Smagsmæssigt lægger den ud med noget fyrret humle i spidsen, der forsøger at kradse. Derefter grape og en frisk tørhed. Let i bunden, uden at virke vandigt. Derved forsvinder den frugtige del af øllet/humlen, og det blivende er en frisk tørhed med en afsluttende medium bitterhed.
Karbonering: medium
Samlet indtryk: Ikke den værste, heller ikke den bedste, men et ok bud på en øl i en alkoholklasse, der i "gamle" dage var normalen. 3-4 skumfiduser.

Hoptopia, 4,7 % fra norske Monkey Brew.


Udseende:let uklar, lysere gul end modstanderen
Duft: En kraftig duft af ananas, grape og passionsfrugt umiddelbart ved åbning.
Smag: De samme smage træder også ind i min mund og bliver faktisk hængende et godt stykke tid. Brygget fornemmes fyldigere end det bør være og humlen ender med at være klæbrig og bitter ind i eftersmagen.
Karbonering: medium
Samlet indtryk: Man ved godt, at det ikke er en almindelig ipa, men det er godt skruet sammen at holde på smagsindtrykkene så længe. Rigtig fin session ipa der scorer 4 skumfiduser.

Vinder i den skandinaviske dyst blev norske Monkey Brew. Måske har de en fordel idet de bliver nødt til at holde sig på de i mikrobryg sammenhænge lave procenter for at kunne sælges i daglig handel i hjemlandet. Uanset hvad, så vinder de måske knebent, men alligevel sikkert Øldysten nummer 2.

#2060-2061

Stop madspild-øl

Waste not want not, 5,6 % tørhumlet brød Saison som BRAW kalder den. Brygget på overskudsbrød fra Il Buco. En måde at komme madspild til livs på. Duften er mest frisk grapefrugt og citron. En svag krydret note bemærkes lige akkurat. Krydringen slår desto mere igennem i smagen med gær, peber og koriander, alt sammen fra saisongæren. Det hele bakkes op af en fyldig brødbund; at der lige skulle være mæsket på brød er måske svært at erkende. Det slutter fint tørt og krydderbittert. Godt at en så sympatisk fremstillet øl smager så fint. 5 skumfiduser.

Dåsen er forøvrigt med aftagelig etikette, fyldt med oplysninger.

#2047

Copenhagen Beer Festival

CBF er så vidt jeg ved et nyt koncept og som er en del af et landsdækkende festivalnet. Der var i hvert fald afholdt arrangementer i både Århus og Odense førend det jeg, som inviteret gæst, dukkede op til i København påskelørdag.

Det blev afholdt i yderst rustikke lokaler på Vesterbro. Der var vel en 20 stande, primært fra bryggerier, men også forretninger og importører var til stede. Bryggerierne havde forskellig bemanding: hos de mindre/mindste var de faktiske bagmænd bag disken, mens eksempelvis Hornbeer og To Øl havde udefrakommende ansatte til at skænke op og snakke med folk. Det var klart mest interessant at snakke med de faktisk involverede. Der var kort før start indløbet nogle afbud, så Herslevs og Kihoskhs stande var tomme, ja slet ikke sat op.

Konceptet var at man købte øl i næsten valgfri størrelse hos de forskellige bryggerier. Festivalen havde udstyret gæsterne med en metalkop som det nok var tænkt øllet skulle serveres i. Underlig disposition, da en vurdering af farve, gennemsigtighed, karbonering og almen indtryk helt eller delvis gøres ved at kigge på det opskænkede øl i glas. Alle boder havde da også medbragt plastikkrus, som trods alt var en kende bedre.

Jeg kom kort efter åbningstid og fik mulighed for at snakke med flere af bryggerierne. En sådan mindre festival er det nemmere at komme til den slags end hvis man kæmper om deres gunst og opmærksomhed blandt flere tusinde andre. I de tre-fire timer jeg var der var der vel ikke over et par-tre hundrede samtidig.
Det var nok denne festivals største styrke. Jeg fik mulighed for både at smage på produkter og snakke med folk fra bryggerier, jeg i forvejen havde et (for) lille kendskab til. Publikum forekom at være lidt mindre ølinteresserede på forhånd end hvad tilfældet er under Danske Ølentusiasters festival. Måske det er det segment som festivalen sigter efter.


Jeg fik indsamlet kortfattede noter om nedenstående øl:

Chassis, 7,2 % saison med solbær fra Hoppe.Beer. Masser af solbærsmag og en kende vanilje. Vaniljen er rigtig fint doseret og giver lige et diskret pft til smagen. Tør og farligt dejlig. 5 skumfiduser.

Foreign insemination, 4,9 % dry hopped gose fra BRAW og Brekeriet. To af mine yndlingsbryggerier, hvad kan gå galt? Og gose er i mine øjne og mund en stærkt underbrygget stilart. Her bliver det salte kendetegn, som er typisk for stilarten noget skjult under syrligheden og Citra humlen. Det ender på lidt middelmådige 3-4 skumfiduser.

Black ops, 6,5 % black ipa fra Spybrew. Rigtig fint eksempel på stilen, hvor der både er lakrids, chokolade og kaffe fra det mørke og en fin undertone af humle som har en let dildsmag. De mørke malte er først kommet i mæskekarret under recirkuleringen efter den indledende mæskning. Dejlig øl, 5 skumfiduser.

Jokeren, 6 % NEIPA fra Musicon mikrobryggeri. Dem havde jeg kun dyppet tungen i en enkelt gang før. Tre dage gammel er der så meget humlesmag at det næsten brænder. Det er tropisk og det er lækkert og sikkert sublimt om en uges tid. 4 skumfiduser.

Brett Saison, 7,9 % fra LyngBeer. Et ret nyt bryggeri som bør underøges nærmere. Lige nu er øllet mest Saison karakter, men Bretten er let tilstede. Synes faktisk at det er i fin balance men det bliver nok anderledes over tid når øllet modnes. 4 skumfiduser.

30 miles, 5,4 % San Diego ipa fra Benzo brew. Super tør og ret bitter. Humlen har en lidt sæbeagtig smag. Ikke helt harmonisk. 3 skumfiduser.

Tak til Christian V. Larsen for invitationen og tak til bryggerne for snakke undervejs.

#1966-1971

Tre fra BRAW

Jeg skrev for nylig om svenske øl og de indtil flere gode bryggerier med et startbogstav først i alfabetet. Herhjemme kan vi også med Amager og Alefarm helt fra begyndelsen samt Brygbrygbryg og BRAW fra næste. Her vender jeg endnu en gang tilbage til Nørrebro bryghus' legeplads BRAW.

Brodan, 5,7 % brown ale, brygget sammen med australske Kaiju! Beer. Der er både malede og humlede elementer i duften. Smagsmæssigt indleder den usødet maltet med en vis bitterhed fra den relativt mørke malt. Samtidig hives der en let tropisk humlesmag ind, der ved lidt tungemassering af fluidumet i munden får presset lidt ekstra ud. Ikke helt en crowdpleaser, men et fint bud på en tør brown ale sådan lidt mellem engelsk og amerikansk stil. Fire skumfiduser.
,

Matching Christmas sweaters and other telltale signs that you sucks, 6 % amber ale. Salig Spies sagde, at dårlig omtale er bedre end ingen omtale. Gad vide om det også gælder for navne til øl? Nuvel, her er en ale, der er knap så maltet som en skotsk, men lidt derhenad med karamel og lakrids, blandet med en del bitre noter fra humlen, der også smager af fyr og passionsfrugt. Nok et bud på en juleøl, for BRAW forsikrer på etiketten, at uanset familie, er julehyggen sikret med denne øl! 4 skumfiduser.

Santa's lap may not be suitable for children, 9,2 % stout. Vi fortsætter med de "originale" ølnavne. Men der er intet pjattet over øllen. Svedsker, gæret frugt og kaffe er hvad der først rammer næsen. Det fyldige bryg rummer masser af mørk, bitter malt, gærede og tørrede frugter, uden sødme, tør eftersmag, ja helt astringent snerpende i munden. Let kaffe men egentlig ikke særlig meget røg, kun de ristede noter fra den mørke malt. Dette er således en tør og bitter stout, med ekstra megen fylde, så det tangerer en imperial. Den er nok ikke egnet hvis man kan lide den slags i den søde ende af skalaen, men her gør den godt - 5 skumfiduser.

#1919-1921

BRAW med venner

BRAW er dejligt produktive og har her leget sammen med et par andre bryggerier. 

There's always grain in the brawnana stand, 6 % west coast IPA, brygget med Against the Grain. Der udloves en old school west coast ipa og det får man sådan set også med lækre tropiske frugter og let riv i svælget fra tørre fyrrenoter. Det hele serveret på en medium maltbund, der ikke helt overdøves af humle. Den forekommer lidt mere diskret end som jeg husker de allerbedste hvilket måske kan skyldes at flasken er drukket et lille halvt års tid efter tapning eller at min hukommelse bliver mere og mere sløret. Hvorom alting er, så er det en fin og letdrikkelig nydeøl til 4-5 skumfiduser.

It is what it is, 5,9 % dobbelt tørhumlet New England IPA, brygget med Wylam brewery. Meget frugtig og lavbitter, super tåget IPA, så også her leveres der i forhold til etikettebeskrivelse. Det er melon, mango, lime og samlet sødt og blødt, uden at det ender som den helt rene frugtjuice. Rigtig dejlig øl - og det forventer jeg per automatik fra BRAW. 5 skumfiduser.

#1837-1838

Frugt-stout

Beer with no name, 7,7 % hindbærstout fra BRAW. 100 % økologisk. Serveres iskold står der på etiketten. Det prøver jeg, men lader den også stå lidt. Men det kolde øl byder sig mest til med hindbær, som i aromaen næsten er enerådende og i smagen har både en frugtig-sød og en syrlig komponent. Jeg kan godt ane at der er noget chokolade i bunden. Den træder en smule mere frem når indholdet får lov til at blive en smule varmere. Men det er stadig hindbærrene, der er det dominerende indtryk og der er næsten noget fadlagring over frugtsmagen, uden at jeg dog tror, at det er tilfældet med dette bryg. Burde nok have haft lidt mere stoutbund til den store mængde frugt og syrligheden. 4 skumfiduser.

 #1545

BRAW

BRAW er Nørrebro bryghus' nye legestue, hvor man giver sig selv lov til at eksperimentere med de øl, man hælder på flaske. Læs meget mere om brandet hos Stovt. Jeg har tidligere smagt to, der begge var i den funky ende af boldgaden.

IPA makes me go M.I.A., 4,5 % session IPA, 100 % økologisk. Ret tung og intensiv frugtduft af grape og passion og næsten af friske humlekogler. Meget blød fornemmelse i munden, med noget mere nedtonede frugtsmage og fin bitterhed af fyr-gran typen. Ret tyndbenet, uden megen bund til at holde på smagen - det er ikke overraskende når det en en session IPA, men duften antydede og gav løfter om mere. Igen en IPA med mere vægt på (frugt)smag end bitterhed, her i en let udgave, uden at give helt køb på bitterheden. 4 skumfiduser.

Det er en syg høne der har lagt det æg der, 5,2 % lager. Ufiltreret og økologisk. Brygget i anledning af påsken. Den dufter meget mere og anderledes end en normal undergæret lager, men stilartens grundtræk af brød og græs anes under den mere appelsinfriske påsmøring. I smagen er det humlen der stort set er enerådende, med frugtig appelsin og grape og en pænt bidende og tør bitterhed. Med den mængde humle kunne grundbrygget næsten lige så godt være en ale, og jeg skal ikke gøre mig bedre og påstå, at jeg til enhver en tid i en blindsmagning ville kalde den for undergæret. Som oplevelse er den frisk og let krasbørstig, men på den gode måde. 4 skumfiduser.

#1501-1502

Grilløl

Det er februar og det betyder vintergrill i Rødovre. Jeg medbragte fire øl, der live-anmeldes.

Yippee Ki-Yay, Mother Teresa, 5,6 % farmhouse ale fra BRAW. Kraftig og dejlig staldduft, faktisk noget af det mest hesteagtige jeg har oplevet, som Brettanomyceslugten oftest bliver beskrevet som. Det er dejligt. Smagen er tør og klassisk farmhouse, mens tørhumlingen med Simcoe giver en frisk humlesyrlighed. Den er dejligt velkomponeret, og får 4-5 skumfiduser.

A monument to compromise, 5,8 % saison, et samarbejde mellem BRAW, Flying Couch og Alefarm Brewing. Også her er der pænt duftaftryk af Brett, men måske en smule mere diskret end i den foregående. Smagen er dog pænt domineret af gæren men har også et noget stærkere og frugtigt humlebid i forhold til en første. På en eller anden måde synes jeg ikke, at humle og gær er helt i harmoni, så det må ende med 4 skumfiduser.

Spin Doctor, 9,4 % Rhode Island Red (hvad det så end er), fra Randers Bryghus. Meget malt i både duft og især smag. Der er karamel og mørke frugter i duft og smag. Jeg kan godt lide den rene maltsmag, men jeg synes omvendt, at der mangler lidt modspil i form af noget humle, enten/eller aroma eller ren bitterhed. Nu ender det en smule klistret i munden, men med klart potentiale for at blive godt. 3-4 skumfiduser.

Gasolin, 11 % imperial brown ale, (double mashed), fra Randers bryghus. Duft af chokolade, mælk og måske lidt vanilje. Smagen er for mig mere henad (milk) stout end brown ale, med en rimelig chokoladesødme, der balanceres en smule af den afsluttende bitterhed. Den er en fin dessertøl, som får tre-fire skumfiduser.

Alle øl indkøbt hos Østerbro vin og spiritushandel, der altid har 10 % rabat til medlemmer af Danske Ølentusiaster og hver uge har en ugens øl på tilbud, hvor man får alkoholprocenten i rabat.

#1470 - 1473