Valmiermuižas Alus

Bloggen går all in og fejrer igen i dag lidt på bagkant den lettiske uafhængighedsdag forleden. Min søde søster og svoger var i Riga og hjembragte tre øl fra Valmiermuižas Alus. Bryggeriet har eksisteret siden 2008/09 og beskæftiger i dag over 100 personer, så helt lille kan det ikke være.

Amber lager, 5,2 %. Typisk pilsnerduft med lyst brød, og noter af græs, peber og svovl. Fin smag med en anelse frugtige noter og let bitterhed. Selv om den skummer pænt er karboneringen blød ved munden. Slutter let sødligt. 3 skumfiduser.

Dark lager, 5,8 %. Dufter af karamel og lidt tørret frugt, næsten lidt som en friskkogt urt. Karamelsødlig i smagen der dog spøjst nok ender tørt, let astringent og let nøddebittert. Faktisk et helt fint mix - 4 skumfiduser.

Wheat ale, 5,5 % hefeweizen. Jeg fanger banan, røget flæsk og korn i duften. Den smager sødt, med ester-smag af banan og tyggegummi. Næsten ingen bitterhed og heller ikke megen fenolisk krydring. Kunne måske savne en anelse kant? Men helt fin og stilren, 3-4 skumfiduser.

Den samlede portefølje rummer primært klassiske, europæiske, undergærede øltyper og ikke en samling voldhumlede ales, som vi ser det så mange andre steder. Men de gør det nu godt.

#1906-1908

Ladager bryghus

Nogle øl der får en tur på bloggen, har købt billetten lidt tilfældigt. Kæresten og jeg havde siddet og snakket om ginger beer (som i dette tilfælde var en alkoholfri sodavand) og ginger ale, uden at nogen af os rigtig vidste historien bag. Samme eftermiddag kom jeg forbi Spar købmandens opstilling med Ladager øl og minsandten om ikke der var en ginger ale blandt. Ladager bryghus har ikke nogen høj stjerne fra tidligere optrædender her og på Ratebeer, men de skulle have en chance til. Det blev også til en almindelig hvedeøl udover ginger alen.

Hvedeøl, 5,6 %. Både duft og smag er ret sødlig med noter af honning. Der er også en tydelig gærsmag sammen med noget blomstret krydring. Det virker ikke helt færdiglavet/udgæret tænker jeg og har svært ved at se om den burde være efter tysk eller belgisk opskrift. 2 skumfiduser til et i min mund mislykket bryg.

Ginger ale, 5,6 %. Der er ingen tvivl om, at der er ingefær i øllen. Duften er frisk men samtidig med en lidt kvalm undertone, sådan lidt sur mælk. Smagsmæssigt er den en uhyre frisk oplevelse. Den lave karbonering, den lette syrlighed fra ingefæren og det i øvrigt lette udtryk giver mindelser om Berliner Weisse og andet let syrligt. Etiketten lover en rigdom af humle men det har jeg noget svært ved at fange. Jeg ender dog alligevel positivt overrasket her i sommervarmen og giver 4 skumfiduser.

Ladager kandiderer endnu ikke til en opgradering, på trods af den lidt sprælske ginger ale.

#1846-1847

Hyldestøl til Gyda

Denne blogs læsere vil vide, at jeg køber en stor andel af mine øl hos Høkeren i Ravnsborggade der bestyres med kærlig hånd af Gyda. Det er en god, gammeldags butik i ordets bedste betydning hvor snakken går både om de aktuelle varer, men også om alt muligt andet stort og småt. Ordene og ganen smøres altid med en tår øl fra fad eller flaske. Det er derfor i allerhøjeste grad på sin plads og fuldt fortjent, at Gyda har fået en øl opkaldt efter sig, brygget af Hoppe.beer.

Gydas giraf, 5 % tørhumlet belgisk saison. Duften fremstår ganske klassisk som en saison, med brød, krydrede elementer som koriander, græs og gær, samt en lidt renskuret citrus. Smagen leder en heller ikke på vildveje, der er en dejlig blød mundfylde, med let banan, koriander, græs, gær, peber men ikke noget markant humleislæt som man måske ellers kunne forledes til at tro ud fra den lovede tørhumling. Har næsten mere karakter af hvedeøl end saison, men så er der da også brugt hvede i processen. Fin øl, som brygteknisk gør det den skal, men jeg synes næsten Gyda har fortjent en lidt mere spektakulær øl? Fire skumfiduser til en trods alt dejlig og med forårets komme, letdrikkelig øl.

#1702

Mexicansk mikrobryg - Insurgente

Mexicanske Cerveceria Insurgente er beliggende i Tijuana, lige syd for grænsen og San Diego. Høkeren i Ravnsborggade har lige pt. et lille udvalg på hylderne, som jeg måtte smage.

Tiniebla, 5 % witbier fra Insurgente. Svagt duftende af lyst brød og citrus. Cremet mundfylde og jeg tror at smagen vil røbe sig, når den fløjlsbløde indpakningen er åbnet. Men der sker bare ikke rigtig noget. Der er brød og lidt gær. En anelse sødme men så er det ligesom det. Ingen frugt eller krydring. Gabende kedsommeligt. 1-2 skumfiduser.

Būho Rompeolas, 6 % hvedeøl fra Insurgente. Del af en "Serie Tap Room". Der er en del duft af mango og fyr fra humlen. Smagsmæssigt er der ikke meget hvedeøl over den. Eneste hentydning er en meget blød mundfølelse. Minder således om ipa med let brødsmag fra malten og en frugtig humle med en medium bitterhed til afslutning. Ud fra smagen får den fire skumfiduser, for den er OK, men hvis man vil have en klassisk hvedeøl, så skal man ikke knappe denne flaske op.

Brown ale, 5,5 %. Der er en pæn tung malt duft, iblandet noget fra humlen, der er lettere vinøst-frugtigt. Den smager også fint af malt og karamel og så en formoder jeg noget afdanket humle, der alligevel giver en vis kant af mango og fyr. Underneden en let ristet tone. Det er den amerikanske variant af brown ale jeg her snabler op og den er jeg ret sikker på bekommer mig bedre end den mere klassiske engelske. Og selv om humlen måske ikke er helt i topform (bedømt ud fra hvor længe flasken har bedst før dato) så skal der nok ikke meget mere i, førend man må opfinde stilarten brown ipa. Men god, til 4-5 skumfiduser.

Xocoveza, 8,1 % mocha stout, et samarbejde mellem, Insurgente, Stone Brewing og amerikansk håndbryggervinder Chris Banker. Der er et sammenrend af ingredienser såsom chokolade, kanel, muskatnød, chilipeber, vanilje og kaffe. Det er, desværre, mest vaniljen som jeg mærker først i et ellers komplekst smagsbillede. Kaffe, muskat, chokolade og kanel i faldende intensitet er de næste ting jeg bemærker, mens chilien må være yderst sparsommeligt doseret, for den er ikke at smage. Den umiddelbare vaniljesmag enten vænner jeg mig til eller den træder mere i baggrunden hen ad glasset tømning, men den er stadig en markant eftersmag. Det bryder jeg mig ikke rigtig om, og hvad der kunne have været en rigtig dejlig milk stout, ender derfor lidt lorent ud i min mund. Men jeg vil gerne erkende, at grundsubstansen er tæskedejlig. Det bliver derfor til en mellemkarakter på 3-4 skumfiduser.

#1561-1564

Nyt fra Ugly Duck

Det er muligvis, ja endda grænsende til sandsynligt et godt stykke tid siden at en eller flere af nedenstående øl blev frigivet, men for den ydmyge blogbestyrer var det nye bekendtskaber, næsten. Obama har fundet vej til Ratebeer, men får lige en omtale her også.

Obama, 4,6 % amerikansk pale ale. Først kom Putin, endda i flere udgaver. Så måtte der jo næsten også komme en Obama. Hvor Putin var mørk er Obama en lys øl. For typen en pænt aggressiv humleduft af fyr og harpiks. I smagen typisk lidt tyndere hvor malten er svag. Der er så heller ikke så meget krop for humlen at hægte sin gode smag op på, hvorfor den fordamper lidt hurtigt. Om man kalder det apa eller session ipa er vist hip som hap, den er dejlig, frisk og letdrikkelig. 4-5 skumfiduser.

Bi-coastal, 5,1 % schwartzbier. Et samarbejdsbryg med Fanø. Malt og mørkt rugbrød i duften. Let ristet smag med bitter chokolade og kun meget svag antydning af de tilsatte vanillebønner. Tør, næsten astringent mundfølelse. Stort set ingen bitterhed, er også kun angivet til 10 IBU. Ok for typen, men den er som udgangspunkt ikke så sprælsk. Alligevel en småfin oplevelse til 4 skumfiduser. Jeg får næsten lyst til at udforske genren mere.

Celebration, 8,6 % imperial red ale, fadlagret på rødvinsfade. Brygget i anledning af moderbryggeriets 10-års jubilæum. Der er godt med malt og fad i næsen, hvor karamel, mørke frugter og træ og alkohol mærkes. Det er samme indtryk munden modtager, hertil kommer der en smule frisk humlesmag fra Amarillo, El Dorado og Mosaic. Det smelter sammen i en digel hvor maltsødmen, fadpræget og humlefriskheden byder ind og hinanden op til dans, med et ikke helt ringe rødvinspræg som anstandsdame, så det ikke bliver for løssluppent. Stramt komponeret og en nydelse. 6 skumfiduser.

Miami Weiss, 4,6 % fusion mellem american pale ale og hvedeøl. Ja, når nu moderbryggeriet er et hvedeølsbryggeri, og man selv har haft succes med Miami Vice, så var det jo nærliggende at brygge en ordspilsøl. Hertil fik ænderne hjælp fra Østrig i form af Bierol, Loncium og baren Tribaun. Den færdige blanding hælder mest over mod apa. Malten og fylden i øllet har let præg af hveden, men ellers er der en frisk og lettere grovfilet humleprofil, som mest er tør og raspende, med ananas, grapefrugt og passionsfrugt, alt som antydningens kunst. Ret forfriskende, men her i efterårets rusk vil den ikke blive førstevalg som trøster. Det kan den jo så ikke gøre for, så den høster 4 små skumfiduser.

Alle øl opsnappet i gårdbutikken. Et tidligere indlæg berettede om visse problemer med friskheden af det solgte øl derfra, men det oplevede jeg ikke med dette firkløver.

#1399-1402

Nordic Dunkel Weiss - gæret med vandregæren

Nordic Dunkel Weiss, 5 % hvedeøl fra Fanø bryggeri, gæret med vandre-gæren fra Ny Nordisk Øl projektet, hvoraf jeg tidligere har smagt Kissmeyers/Ebeltoft bryg, med velbehag. Jeg fanger mest malt i duften fra det mørke øl, iblandet lidt landlig idyl, men af en meget svag slags. Det er også mørke maltsmage, en vis syrlighed og nogle toner af lakrids og frugt - hvorfra sidstnævnte stammer er lidt svært at afgøre. Jeg har tidligere smagt pærer i en vandreølsgær så måske afgiver gæren nogle frugtige noter? Ikke megen bitterhed at tale om, men det forventer jeg heller ikke i en mørk hvedeøl. Den forekommer mig lidt for neutral, på grænsen til det kønsløse og uinteressante, og gæren formår i denne bryg ikke at give et særpræg. Den er såmænd behagelig nok at drikke, nok lidt lettere end andre mørke hveder, men så er der ikke flere rosende ord i skuffen til Fanø. Det ender på tre små skumfiduser.

#1333

Græsk drama

Efter første omgang af græske øl blev anmeldt live fra Spetses, en bette græsk ø ud for Peleponnes, var en af mine medkursister rundt på øen på scooter, og fandt en lille håndfuld nye øl. Dem drak vi sammen og kom frem til følgende:

Zeos Pilsner, 5% fra Zeos Brewing Company. Typisk, klassisk pilsner duft, brød, malt og lidt græs. Smagen er en anelse sødlig, dåsemajset, uden humlesmag, og kun let bitterhed. Skiller sig ikke fra de øvrige lagers herfra, hverken positivt eller negativt. 2 skumfiduser.

Volkan Grey, 5 % hvedeøl (filtreret), brygget med honning og bergamotolie. Ikke helt klar, selv om også denne Volkan øl har været gennem lavastensfilteret. Let citrus duft. Øllet smager mere af de tilsatte ingredienser end af typiske hvedeølskarakterer. Således er der en grundsødme og en noget kraftig citrus, den seneste fra bergamotolien. Den er dog stadig blød som hvede. I en græsk ølverden, hvor der indtil videre har været meget langt mellem højdepunkterne, scorer den 3 skumfiduser.


Bryggeriet Septem havde jeg på forhånd læst skulle være det bedste græske mikrobryggeri. Godt at min ven kom forbi et sted, hvor de blev forhandlet, nu jeg ikke selv kunne finde dem.

Monday's, 5 % pilsner fra Septem. Igen klassisk pilsner, men den har i smagen en bitterhed som synes at stamme fra appelsinskræl. Det giver en friskhed og især en anderledeshed som måske lidt fortjent belønnes med 3 skumfiduser.

Friday's, 4,7 % pale ale fra Septem. God humleprofil, endelig! Men så er det også Nelson Sauvin der er kommet i. Den har en typisk let malt base men der er humlesmag i som er frisk og frugtig, og med en let gæret marmeladetone. Den ender på en for græske øl rekord-høje 3-4 skumfiduser.

Sidste fandt jeg selv, men fik ikke noget billede af:

Zeos Black, 5 % sort hvede fra Zeos Brewing Company. Lidt mørk, maltet duft, med en hint af kaffe og chokolade. Den er også på samme måde lidt porteragtig i smagen, omend i den meget tynde ende af skalaen. Udover kaffe og chokolade står det lidt ristethed på menuen og det ender med en smule bitterhed. Er lidt for karboneret synes jeg. Tilforladeligt, uskadeligt og klart til at komme uden om. 2 skumfiduser.

Nu er det så forhåbentlig slut med græske øl et stykke tid ...


#1259-1263

Øl downunder

Dude Beering var på familiesommerferie i Australien i år. Forventningerne til, hvad der kunne opstøves af øl var ganske små, og i starten sås der intet. Men midt ude på bøhlandet mellem Sydney og Melbourne kørte vi igennem Bruthen, der med sine 624 indbyggere (2006 tal) ikke just kan kaldes en metropol. Her lå der sørme et mikrobryggeri (Bullant brewery), og derefter vendte lykken og det måtte erkendes, at også Australien oplever en mindre ølrevolution. Der blev i alt smagt på 17 øl, og på trods af nogle tekniske kommunikationsproblemer, lykkedes det at få i det mindste nogle enkelte ord med om dem, der kan berettige en tildeling af skumfiduser.

Første øl var alle dem jeg kunne opstøve fra Bullant. Da vi ankom til campingpladsen lige uden for byen om tirsdagen, var bryggeriet/restauranten lukket, men den nærliggende convenience store havde en lille håndfuld på lager. Og dagen efter da vi forlod byen, var jeg lige inde og kigge og snakke, samt købe yderligere forsyninger.

De første fire anmeldelser forsvandt et sted i cyberspace (formentlig forårsaget af tastaturinkompetence fra den drikkende anmelder), og smagsnoterne blev derfor yderst kortfattet rekonstrueret, lige så snart misæren var opdaget.

Bark Sheds, 5 % hvedeøl. Der er en del banan og meget nellike i smagen. Tysk stil. 4 skumfiduser.

Mossiface, 4,8 % pale ale. Der var en fin humlesmag og fylde i denne pale ale, der derfor blev tildelt 4-5 skumfiduser.

Double bridges, 5,8 % ipa. Der udlovedes på etiketten fin humlearoma og -smag samt en fin bitterhed, men jeg fandt at humlen var rimelig afdampet, og kunne derfor kun tildele 3skumfiduser til indholdet i denne flaske.

Pig & Whistle, 4,7 % brown ale, engelsk stil. Det jeg kunne huske var, at den egentlig var ret behagelig (behagesyg) med en del sødme og ikke det mindste metallisk i smagen, som jeg (ofte) oplever typiske engelske BA være. Det resulterede i 4 skumfiduser.

Hells gate, 6,8 % ipa. Efter dette tidspunkt er smagsnoterne fuldt bevarede. Til gengæld var en forkølelse brudt kraftigt ud, så det var begrænset, hvor meget jeg kunne opfange af dufte. Denne ipa er brygget efter engelsk forbillede, og er således rimelig humlearoma fattig, men dog med krydring og let citrus. Der er en mere udpræget bitterhed, der varer ved. Den har en pæn blød fin mundfylde med let prikkende karbonering. De engelske ipa'er plejer generelt at være for rent bitre til mig, men her er der lige det mere af humlesmag end typisk. Det resulterer i fire af de mindre skumfiduser.

Bruthen special bitter, 4 %. De kalder det selv en forfriskende sommerøl og der  er ganske rigtig stor drinkability over den med let humlecitrus og let bitterhed. Når det så er sagt, så byder sådan en engelsk bitter ikke ind med meget. Men nu ikke en dårlig en af slagsen. Tre skumfiduser.

Munich Dunkel, 4,7 %. Der er en del karamel i smagen og den er af en lidt spruttet-gæret karakter. Det bliver aldrig vildt sødmefuldt, for der en syrlighed i smagen, som har en snert af eddike over sig og dermed ikke er helt behagelig.  Det er såmænd tilsigtet nok og ingen fejl, men harmonerer ikke helt. To-tre skumfiduser.

Piano bridge stout, 6,7%. En øl der indeholder mere smag, end der burde være plads til. Malt, karamel, lakrids med en anelse røg. Ikke megen bitterhed i det bløde bryg. Stouts har det med at stå i skyggen af deres muskuløse kejserlige fætre, men denne behøver ikke skamme sig. 4-5 skumfiduser.

Derefter blev næste oplevelse Rusty Water Brewery, hvor vi en aften spiste i den tilhørende restaurant. Havde forinden opnået en internetforbindelse og set, at ratebeerianerne ikke bedømmer dette bryggeri særlig højt, omend antallet af smagninger var meget beskedent. Så jeg prøvede en anden en fra hanen:

Black Panther, 6,2 % India Black Ale fra Prickly Moses Handcrafted Beer. Lakrids og let røg fra porterdelen og dejlig fin afbalanceret citrus fra humlen. Se, dette er en rigtig fin black ipa. Utrolig megen smag i en rimelig letbenet øl. 5-6 skumfiduser.

Oven på denne succes, holdt jeg øje i butikkerne efter flere øl fra Prickly Moses og fandt yderligere et par:

Spotted ale, 4,5 %. En tynd lysegul farve indikerer ikke noget specielt, men bryggen er mere fyldig end procenterne antyder. Der er frugtige noter af mango og citrus. I eftersmagen er der ingen bitterhed, men en lidt uharmonisk sur, gæret undertone. Den starter således meget lovende, men det ender ikke helt som i en lægeroman. 3-4 skumfiduser.


Otway ale, 4,9 %. Rig maltet smag (6 typer), karamel, frugt marmelade. Let humlearoma og ditto -bitterhed.  Kan godt lide malten, som ikke bliver for dominerende, men bevarer kompleksiteten. Fire skumfiduser.

Sidste del af turen foregik i noget mere civiliserede dele af landet, og der var en del bottle shops at købe ind i. Men det var nu ikke fordi, der var store udvalg af specialøl at vælge imellem. Det blev dog til lidt forskelligt:

Beechworth pale ale 4,8 % fra Bridge Road Brewers. En i fylden karakteristisk let øl mens smagen er fyldt af masser af humle der giver citrus, fyr og tørhed, men ikke megen bitterhed. Det må være svært at sammenligne anmeldelser af denne, da de twister opskriften gennem sæsonen for at opnå den bedste humleprofil. Denne batch resulterer i fire-fem skumfiduser.

Sleeping giant, 5,4 % ipa fra Gage Roads Brewing. Brygget efter engelsk forbillede. Noget frugtet malt, let aromatisk humle der giver nogen bitterhed. Stiltro men lidt kedelig ift. amerikanske. Tre skumfiduser.

Lazy Yak, 4,2 % pale ale fra Matilda Bay. Denne og næste drukket fra flaske på et lavpris budgethotel i Melbourne, uden glas på værelserne! Tilmed direkte fra køledisk. Så det er måske ikke så mærkeligt, at den fremstår temmelig kønsløs. Kun noget korn/brød smag og ikke nogen antydning af de humler, der ellers reklameres med. Her og nu to skumfiduser.

Dark ale, 4,9 % fra White Rabbit. Selv om den føles lidt tynd, er der godt med smag i: chokolade, lakrids, sveske. Let nøddebitterhed til sidst. Under  de givne omstændigheder rigtig fin - 4 skumfiduser.

Jeg fik også smagt Fat Yak, 5 % pale ale fra Matilda Bay. Det skulle jeg ikke have gjort! Selv om det var muligt at drikke den fra glas og under rette temperaturforhold, var den mindst lige så kønsløs som den dovne ølbroder. 2 skumfiduser til den også (intet billede).

Yenda, 5,4 % ipa fra Australian Beer Company. Endelig en ipa, der nærmer sig noget af det bedre indenfor genren. Tungt maltet, med en næsten dryppende harpikssmag, der giver en klistrende bitterhed i ganen. Uden at det dog bliver superbittert. Enstrenget humle yeps, men det smager nu fint. 4-5 skumfiduser- en karakter der glad blev givet for noget der var bedre end mængden af pale ales.

Samlet set så ser det ud til, at de meget gerne brygger lette pale ales, mens det var sværere at finde "ordentlige" ipa'er af den mere moderne slags. Måske gør varmen i Australien, at der ikke er så meget afsætning på de lidt sværere tilgængelige øltyper, men at de mere har brug for tørstslukkere? Det lykkedes dog heldigvis at finde gode øl, og jeg er ikke i tvivl om, at jeg kun fik skrabet overfladen.

#1203-1219

Igen-igen-igen: To øl fra To Øl

Selv om overskriften er genbrug, er det et godt stykke tid siden sidst, jeg fik nedsvælget lidt fra To Øl. Men så tages der lidt revanche.


LikeWeisse, 3,8 % berliner Weisse fra To Øl. En let syrlig duft med en undertone af fyr. En meget let øl, som alkoholprocenten lader antyder. Ikke megen smagsfylde; man kan lige fange hvedeindholdet som en blødhed. Der er en markant syrlighed, som næsten bliver snerpende. Humlerne ligger noget skjult under syrligheden, men formår at give en smule krydring til den friske smag. Det kræver nok en varm sommerdag for at det skal gå op i en højere enhed. Men bims af den bliver man ikke! Tre skumfiduser.

Fuck art, this is architecture, 5% belgisk farmhouse ale fra To Øl. Dejlig krydret, funky duft med fine Brett-noter. Øllet er da også gæret helt i bund, der fornemmes ingen restsødme. Der er peber, koriander som krydderi og Brettens hestestald smag afsluttende med en let syrlighed, men ingen humlebitterhed af betydning. Samlet en fin og let pale ale, proppet med lækker landlig idyl; 4-5 skumfiduser.

#1185-1186

Portugisiske øl i Atlanten

Dude Beering var i år på vinterferie på Azorerne. De brygger vist ikke øl selv der, men på det lokale marked havde de en stribe fra brandet Sovina, brygget hos Os Tres Cervejeiros med base i Porto. Der indskydes derfor lige en aktuel samling smagsnoter.

Amber, 6 % biere de garde. Duft og smag af rugbrød med en syrlig kant. Har en landlig stald karakter men det har ikke noget med Brett at gøre. Ikke nogen udtalt bitterhed. Helt uden skum - gammel eller sæbet drikke glas? Tre skumfiduser.

Helles, 5,2 % helles/dortmunder. Lidt overraskende uklar og med en vis cremet fylde. Ikke megen maltsmag, højst lidt lyst brød. Til gengæld en sød tone af appelsin  underneden. Bitterhed  finder man heller ikke i denne øl. Men fin og lækker 3-4 skumfiduser.

Trigo, 4,9 % hvede. Meget skummende så den Ambers fladhed var nok øllets skyld/kendetegn. Let duft af lyst brød og græs. Ikke så blød og fyldig som hveder kan være og de klassiske smagsindtryk af banan og krydderi er svage. Mest mærker jeg en let syrlighed der tenderer væk fra citrus og over mod eddike, uden dog at kamme over. Men samlet ikke helt harmonisk. 2-3 skumfiduser.

IPA, 6,4 %. Også meget skummende. Kan nogen gange tyde på infektion i bryggen men det synes jeg ikke er tilfældet her. Denne her er nu ret identitetsløs og langt fra en ipa som Dude Beering kan lide det. Smagen indeholder noget appelsinskal og udover den bitterhed er der en ret ren, næsten metallisk bitterhed og ingen øvrig humlearoma. Summen er en lidt ligegyldig ipa - 2 skumfiduser.

Bock, 8%. Dufter af brød og gær og lidt lakrids siger min medsmager. Sød smag med brød, næsten kage, sød lakrids, og varmende alkohol. Meget rund og blød og fyldig bryg som er for sød, vammel og sprittet til at blive en gane-pleaser. To skumfiduser.


Samlet en nogenlunde begrænset succes, og de skal lige lære at styre karboneringen af deres øl - enten var der ingenting, eller også væltede øllet ud af flasken ved åbning.

#1039-1043

Beerbibliotek

Tilbage til noterne fra smagningerne. Beerbibliotek er et bryggeri fra Göteborg som er et par år gammelt. De gør det ret fint, både alene og i samarbejder.

Hopfenweizen Cascade Wakatu 6 % hvedeøl. God citrus duft midt i hveden. Blød men også prikkende i munden, både fra karboneringen, og fra en rimelig citrussmag. Meget let bitterhed. 4 små skumfiduser.

Wheat Wine (Wine & bourbon barrel), 11 % barley wine. Mørke frugter i smagen, der er let sprittet men for øltypen godt skjult alkohol. Den ødelægger ikke, men fremhæver malten, og en let syrlig humlefrugt. 4-5 skumfiduser.

Marmalade Saison 7 % saison. Der er faktisk noget marmelade i duften. Frugtig og sødlig smag, men saison smagen er ret minimal. OK, men gerne lidt mere gær tak! 3 skumfiduser.

Session IPA Citra Motueka 3,5 % session IPA - kunne have været taget med under folkøl opslaget. Let grape duft. Let som en session skal være, men alligevel med en god humle - tør og citrus, uden stor bitterhed. Men ikke megen fylde. 3 skumfiduser.

Night And Day 8 % black IPA fra Beerbliotek / Flying Couch. Mest humleduft. Kaffe, ristethed, tørhed, humlecitrus. Fin blanding, der giver en rigtig fin black IPA. 4-5 skumfiduser.

Pocket Rocket 8,8 % double IPA fra Beerbliotek / Croocked Moon. Maltet duft med nogen frugtsødme. Som DIPA er den fyldig og sødmefuld, men ikke særlig vædet i alkohol som ellers ses. Der er dog en gæret undersmag. Humlen stikker hovedet en smule frem med syrlighed og en del bitterhed. Lidt anderledes DIPA end normalt – 4 skumfiduser.



#1001-1006

Islandsk wit

Icelandic White Ale, 5,2 % hvedeøl fra Einstök Ölgerd (Island). Brygget med koriander og appelsinskaller. Meget lys, lever næsten op til white. Næsten uden duft; måske en anelse bitter appelsin. Blød og nænsom i munden og dermed også antydet uden voldsomme smagsindtryk. Primært en let syrlighed fra appelsinen, men også en sød grundtone. Korianderne fremstår også pænt tydeligt i smagsbilledet. Eftersmagen noget metallisk-bitter. Ingen egentlige humlesmage. Vel et godt eksempel på belgisk wit, men det er ikke synderlig ophidsende, ejheller dårligt. Tre skumfiduser.

#970

Noter fra smagningen - pale ales og hvedeøl

Her en samling lysere øl og dem med hvede. Blandt de sidstnævnte nogle hvedestouts - ikke så almindelig en type.

Ginger shot, 4,2 % pale ale fra De Molen. Markant duft af ingefær. Endnu mere markant i smagen som ikke indeholder frygtelig meget andet. Ret tyndt bryg, ingefæren bør nok bakkes op af lidt mere krop. 2-3 skumfiduser.

More Consistenter, 5,5 % American pale ale fra COAST brewing company (South Carolina). Singlehumlet med citra. En markant citrus duft. For en pale ale noget fyldig, uden på nogen måde at være tung. God humlesmag af citrus og solbær. Prikkende kulsyre. 3-4 skumfiduser.

Ovni Ale, 7,1 % biere de garde fra Flat Earth brewing company (Minnesota). Brygget med Strisselspalt humle! Får noget frugtig aroma fra glasset? En noget sød malt og en lidt tilbagelænet syrlighed. Mener ikke biere de garde skal være syrlig? 2 skumfiduser.

Shreddin’ Wheat, 5,5 % hvedeøl fra COAST. Med Mount Hood humle. En svagt duftende øl. Blød som hvede er, med nogle estere henad banan. Let syrlig humle smag men ikke megen bitterhed. OK, 3-4 skumfiduser.

Gozer, 9,8 % hvede stout fra Kaapse Brouwers. Ikke megen duft. God kaffe og chokoladesmag, af den bitre slags. Blød og delikat, med fin bitterhed. 4-5 skumfiduser

Gozer oak aged, 9,8 % hvede stout fra Kaapse Brouwers, denne lagret på egefad. Samme noget diskrete duft som den ulagrede version. Samme smagsindtryk, med noget smag fra egen. Det giver et lidt træet og tørt islæt, men ikke karakterforhøjende. 4-5 skumfiduser.

#910-915

Noter fra ølsmagning: surt og hindbær

Jeg kendte jo godt stilen sour som jo stadig er lidt af en udfordring. Men der var også hele tre øl med hindbær!

Sinners Ale 08, 8% sour fra Lost Abbey/Port Brewing. Sprut, kirsebær og mandel i næsen. Stærk syrlig øl, hvor den mørke bund her ikke helt modvirker syrligheden. Den er derfor for markant i Dude Beerings mund. 2 skumfiduser.

Cuvee de Tomme 2009, 11 % fra Lost Abbey. Man kan sige ret meget det samme om 2009 flasken som om den foregående. Syrligheden er for markant til mig. Det udelukker ikke, at afficiniados vil elske denne øl. Denne og foregående er da også meget højt rankede på RateBeer. 2 skumfiduser.

Porto Gallito, 7,2 % sour fra Freetail Brewing company (Texas). Syrlig duft, næsten lidt Brett. En mørkere sour øl, hvor bunden lægger en lille dæmper på de stramme elementer. Men det er stadig lige surt nok. 2-3 skumfiduser.

Yo Soy Un Berliner, 4,4 % hvede fra Freetail. Barrel aged series. En anelse af Brett i duften. I munden en stærk sour smag som vel ikke kan være det helt tiltænkte bag fadlagringen? Men OK, de laver sure øl og denne er med lactobacillus. Men ikke god i min mund - 2 skumfiduser.

Raspberry Ananke, 6,8 % sour fra Freetail. Lagret på vinfade. Her en mere rent syrlig duft, stammende fra vildgær og bakterier. Syren fra gær og bakterier får medspil af de syrlige og søde hindbær, resulterende i en frisk drik, som igen ikke har så meget med øl at gøre. God mundfrisker, 3-4 skumfiduser.


Founders Backstage Series # 1: Blushing Monk (2011), 9,2 % ale fermenteret med hindbær fra Founders Brewing Company. Kraftig duft af hindbær. Det mest ekstreme eksempel på frugtøl jeg har haft i munden. Øl tænker man ikke på, hverken farve eller skum eller smag. Fin syrlig saft med stort hindbærindslag. Ribena! Men alligevel får den her 4 skumfiduser – må være super som velkomstdrink.


Raspberry Wheat, 6,5 % hvedefrugtøl fra Alaskan Brewing Company, en øl i deres Alaskan Pilot Series. Også her en markant duft af hindbær. I denne fornemmer man dog lidt mere øl og frugten er ikke så dominerende. Igen ville jeg godt kunne servere denne som en velkomstdrink, også til folk der ikke drikker øl (de findes, kender i hvert fald to!). 3-4 skumfiduser.

#898-904

Noter fra ølsmagning

Var primo november igen til ølsmagning hvor det blev til vist 47 forskellige, nye øl. Notaterne derfra kommer over de næste 5-10 opslag her på bloggen.

Første tema er svensk øl, herunder tre fra Eskilstuna Ölkultur:

Modern Veteöl, 4,8 %. God græsduft og let citrus. Belgisk type men humlet så meget så det næsten smager mere af pale ale. Stram fyr i humlen. 4 skumfiduser.

Sommarale, 5,4 %. Lidt underlig besk og krydret. Ikke helt behagelig. 2-3 skumfiduser.

Pale ale, 5,0 %. Svag duft. Ret smagrig men er det humle eller malt der smager? Igen en lidt underlig sammensætning. 2-3 skumfiduser. Denne er smagt tidligere med helt andet resultat.

Argouse Havtorn, 5,2 % fra Brekeriet. Dejlig Brett duft fra glasset. Noget mere syrlig end en typisk Brett så det tenderer en sour. Er det havtornen? 3 skumfiduser.


Highnose Brew Twisted Twin dIPA-ish, 7,6 % imperial IPA fra Höganäs Bryggeri. Rigtig god humleduft af gæret frugt og tør fyr. Meget frugtig i smagen med appelsin, tropisk frugt, fyr og harpiks. Lidt let maltfylde og stærk humleprofil for at være en imperial IPA. 4 skumfiduser

#894-897 (pale ale fra Eskilstuna tæller ikke med)

Sidste omgang

Så kommer sidste ombæring fra denne smagning. Der kom udenfor nummer et par af Amagers julebryg på bordet - de fik lige et par ord ekstra med.

Amager julebryg, 6,5 % brown ale. God sødlig duft, men som bemærket til releasepartyet lidt tynd i fylden. I dag bemærkede jeg også noget syrlighed i bunden samt let røg. Rykker ikke helt min opfattelse af brown ales. 2-3 skumfiduser.

Winter in Bangalore, 6 % IPA. Fantastisk IPA duft, der er stram og fyrret. Let bund men med rigtig god humlesmag. Den tilsatte appelsin smages sødt men det er også eneste bløde element i den fyrrede, tørre humlesmag. 4-5 skumfiduser.

Go’ Jul, 6,1 % blonde ale fra Midtfyns Bryghus. En ret markant solbær-spruttet smag slår igennem og overdøver noget der i øvrigt forekommer at være meget diskret. Kedelig jul, 2 skumfiduser.

Chili Klaus Ghost vindstyrke 7, 9,2 % ale fra Midtfyns Bryghus. Sød, sød øl, og så er der dømt chili. For meget, 1-2 skumfiduser.

Single hop Amarillo, 4,7 % pale ale fra Midtfyns Bryghus. God pale ale, hvor humlen får lov til at smage, selv på en typisk tynd pale ale malt bund. En af de bedre for typen - 4 skumfiduser.

Oktoberfest, 5,2 % fra Nibe Bryghus. OK fyldig, men smagen er noget diskret, kedelig. 2 skumfiduser.

Bien, 5,5 % honning ale fra Amager. Sødlig smag, men der er ikke meget fylde. Lidt for ensidig sødme uden megen modvægt. 2-3 skumfiduser.

Gyldenkam, 5,2 % pale ale/weissbier fra Munkebo. Gæret med både tysk hvedeølsgær og amerikansk ale gær. Sødlig og parfumeret, med god citrus i bunden. 4 skumfiduser.

#871-878

Endnu en god håndfuld blandet dansk

 Jól-bock, 7,2 % fra Kongebryg. Let frugt, på en noget tynd bund. Efter frugtsmagen dør det noget ud. 2-3 skumfiduser.

Single Hop Pale Ale, 6,1 % amerikansk pale ale fra Krenkerup. Brygget med Pacific Jade humle. Man smager noget citrus og lakrids men det er alt meget let. OK, og vi runder op – 3 skumfiduser.

Krenkerup Brewers secret I, 11 % fra Krenkerup. Dobbeltbock. Meget sød, med en middel spruttet bund. 2-3 skumfiduser.

Den Sorte Bjørn, 6,5 % black IPA fra Nordic Brewing, brygget hos Ørbæk (gys). Kaffe og lakrids i duft. Noget sød i smagen, med let humlesmag til at spille imod. 3-4 skumfiduser.

Pinacea Bock, 6,5 % fra Ørbæk bryggeri. Granøl. Malt og noget skarphed i duften – granskuddene? Meget frugtig og tyggegummi. For sødlig til at være noget specielt. 2-3 skumfiduser.

Strandløven, 5 % belgisk hvedeøl fra Syndikatet. Citra og Willemette. En lidt røget, hvedeølsduft. Røg og meget let citrus i smagen – typisk belgisk stil. Således ingen banan eller tyggegummi. OK faktisk – 4 skumfiduser.

Dronningens Hvedeøl, 4,8 % fra Jelling Bryghus. Banan og koriander i duften. Lidt tynd og skarp i smagen. Savner lidt fylde og viskositet. 2 skumfiduser.



#861-867

Vinterøl

Hibernate, 6 % belgisk cremet hvede øl fra To Øl. Det nærmer sig vintertid og det bliver mørkt. Man kunne derfor godt ønske at sove væk fra de næste 3-4 måneder (bortset fra alle de øl man ikke ville få drukket)! Har tidligere haft mindst en øl på bloggen der mindede om fordelen ved at gå i hi. Denne har en frisk citrus-humle duft. I munden bestemt både cremet og hvedeagtig i fylden med en ret krydret smag og en god dosis humle. Der er lime, græs, peber og en afsluttende tør, ren bitterhed, der næsten er for påtrængende. Så fyldig er malten heller ikke i smagen, at den kan opveje den noget næsten surt-bitre eftersmag. Øllet er trods sit navn frisk som en april-forårsdag, der pludselig afbrydes af en tung regnbyge. Den henter 3 små skumfiduser.

#817

Korsikansk øl

Efterårsferien bød på en tur til Korsika. Havde været på Korsika før og vidste sådan set godt hvad jeg gik ind til med nedenstående to indkøb. Men på bloggen skal de!

Colomba 5% biere blanche (hvedeøl) fra Brasserie Pietra, Korsika. Stort set duft fri. Blid hvede med let banan og krydring i smagen. Der er anvendt lokale ikke specificerede urter. Lidt mere interessant end dens belgiske fætter men ikke helt vildt. Tre skumfiduser.

Pietra, 6% lager fra Brasserie Pietra. Tilsat kastanjemel! Typisk vag pilsnerduft. Ganske stiltro i smagen med måske en initiel anelse mere sødme og en noget sur-bitter eftersmag. Generisk pilsner som man kan finde overalt og hvor en lokal anvendelse af noget krydring ikke resulterer i nogen forbedring. 2 skumfiduser.

#808-809

Gypsy Inc - nyt fantombryggerkollektiv

Gypsy Inc. Fandt det tilfældigt i min SuperBest. Selv om de var markedsført der, følte jeg mig fristet til at smage. Men hvem de egentlig er, er det ikke rigtig lykkedes for mig at finde ud af. RateBeer har oplysning om at Mikkeller er med i det nye kollektiv. På deres hjemmeside angiver de, at de er et kollektiv af bryggere, uden egne faciliteter, som hver for sig samlet har udgivet over 600 øl, men nu er gået sammen. De vil rejse verden rundt og komme tæt på ingredienserne. De store bryggeriers standardøl skal udfordres. Det lyder meget pænt. Næsten for pænt til Mikkeller. Men lad os smage på de første fire øl fra fantombryggeriet. Fælles er, at de alle er på 4,7 %, altså kunne man kalde dem sessionsøl. I hvert fald kan man drikke både en og to flasker uden at blive fortumlet. Alle i dette batch er desuden brygget hos De Proefbrouwerij, Belgien.

Tipsy Gypsy (Gyp nr. 1), 4,7 % pilsner. Ret svag duft, hvis noget så af græs. Smager og føles en anelse mere fyldig end en standardpils, som den vel skal måles op imod. Har en vis frugtsødme. Samtidig er der en svag metallisk bismag, som man kan se i pilsnere. Den fører med over i eftersmagen. Humlerne giver mest noget let syrlighed og en ren, man kan næsten kalde det klassisk pilsnerbitterhed, uden eksotiske florale eller fyrrede elementer. Hvis man kun må drikke pilsner er denne en af de bedre jeg har smagt, men i den store ølpalette springer den ikke i munden. Hoster alligevel op med halvkarakteren 3-4 skumfiduser, men pilen peger nedad.

Pale Trail (Gyp nr. 2), 4,7 % american pale ale. En frisk citrus og faktisk noget tør fyr i næsen. I munden traditionelt meget let men med en næsten ipa'sk humleprofil, hvor en let grape og en noget mere fremtrædende tør og fyrret smag slår tonen an. Der er ikke megen maltsødme eller -fylde i bægeret men i denne fortolkning begynder jeg at kunne forstå pale ale genren. Der vedbliver en behagelig let tørhed i munden et pænt stykke tid. Dette er en rigtig fin pale ale - 4-5 skumfiduser.

Soft Focus (Gyp nr. 3), 4,7 % amerikansk hvede øl. Frisk duft af appelsin og grape møder næsen ved åbning. Den smager og føles som en slags blanding af hvedeøl og en pale ale, tilsat ekstra humle. Dvs. den er indledningsvis hvedeblød, men uden hvedeøls typiske smage. Næsten med det samme kommer der først noget let sødmefuldt appelsin der bliver lidt skarpere for til sidst at tørre ud i en næsten IPA agtig fyrretørhed som afslutning. En tørhed, der næsten stikker lidt efter blødheden. Langt nede anes måske lidt koriander som man ikke ville blive overrasket over i en hvedeøl. Jeg er ikke helt sikker på, at hvedemaltbasen kan bære en ellers sympatisk tilsætning af en god mængde Amarillo og Tettnanger humle. Hveden plejer sjældent at give en særlig fyldig maltbund. Men bryggen er frisk og lækker og tilpas balance mellem frugtsødme og humletørhed. 4 skumfiduser.

Gyp Wit (Gyp nr. 4), 4,7 % belgisk hvede (wit). En sødlig bananduft mærkes klart men også noget underliggende citrus og næsten fyr. Bananen er næsten væk i smagen, der først har en frisk citrus fra de anvendte appelsinskaller og den tilsatte koriander smages også. Er stadig blød som hvedeøl. De ikke specificerede anvendte humler giver for hvedeøl en atypisk tør og fyrret smag, men ikke helt så kraftigt som i Gyp 3. Bryggen virker også en tand mere fyldig end den anden hvedeøl i serien. Jeg begynder at ane hvad brygstilen og intentionerne er hos Gypsy Inc: tilsæt humle til klassiske, traditionelle øl. Det virker sådan set fint her, hvor banan/tyggegummismagen holdes strengt i ave. 4 skumfiduser.

#763-766