Denne ydmyge blog blev grundlagt på en gennemsmagning af juleøl december 2011, og fulgt op de følgende år med daglige anmeldelser i december måned. Denne tradition er blevet fravalgt de seneste år, men der skal da, i anledning af den nært forestående højtid, bringes et par anmeldelser. Der blev allerede i november måned bragt et par bud på juleøl, en "gammel" flaske samt en, der ikke imponerede
Julefyr, 6,5 % belgisk ale fra Svaneke. Markant karamelsødme og generelt belgisk medicinskab. Smagen er overraskende nuanceret i en ikke for fyldig øl. Karamellen er knap nok sød i smagen, der er nødder, maltbolche, peber, ren lakrids (svagt) og let spruttede noter. Appelsinskallerne i bryggen giver nok mere bitterhed end frugtsødme, mens fyrrenålene fornemmes som en "grøn" smag, men ikke som den fyrre/harpikssmag brug af aromahumler kan give. Øllet skænkede pænt skummende op, men fladede desværre hurtigt ud. Men jeg kan nu godt lide øllet og i mængden af normalt søde/sødlige juleøl, er denne en fin undtagelse. Mere lig en rigtig belgier, end lig en normal dansk juleøl. 5 skumfiduser.
Santa's Nightmare, 8 % belgisk ale fra Nordic Brewing Company. Det på duftetidspunktet måske stadig lidt for kølige bryg har en noget renskuret duft, uden at jeg rigtig kan komme det nærmere hvad jeg mener. Det er måske den tilsatte appelsinskal, der i kombination med en lidt mørkere malt giver mig den association, der sådan set ikke ændres ved stigende temperatur. I smagen er den ganske tilbageholdende. I forhold til Svanekes bud på en julebelgier, er den lige en tand sødere og har lige lidt mere appelsinskal i smagen, men det foregår på en endnu tyndere baggrund/maltbund. Der er heller ikke megen bitterhed at hente på bagkanten af tungen, højst en let antydning. Så samlet bliver den en noget tyndbenet og lidt for ensidig sødlig oplevelse, især i sammenligning med Svanekes udgave. Den får halvkarakteren 3-4 skumfiduser, som betyder bedre end ok, uden at kunne bære prædikatet god fra Dude Beering. Men pæn ond etikette - er der andre, der tænker på Stephen Kings It?
#1285-1286
Viser opslag med etiketten Nordic Brewing Company. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Nordic Brewing Company. Vis alle opslag
onsdag den 23. december 2015
Glædelig jul!
Etiketter:
Ale,
Juleøl,
Nordic Brewing Company,
Svaneke
tirsdag den 30. juni 2015
Trussetyven
Trussetyven, 7,2 % tørhumlet røgbock fra Nordic Brewing Co. Det kunne lyde som en 2-3 stilarter blandet sammen. De har før fået lavet deres øl hos Ørbæk; hvor denne er brygget fremgår ikke af flasken. Der er mest røg, men også lidt brød og karamel i duften. Røgen har lidt karakter af brændt flæsk og noget sødlig-vammelt. Den mørke øl smager en del af karamel inden den sødlige og våde røgsmag trænger sig på. Tørhumlingen med den franske sort Aramis gør sig i denne flaske kun svagt bemærket - hvis man anstrenger sig anes lige akkurat noget svag frugt, men ingen syrlighed. Røgøl bliver som regel vel modtaget i min mund; her er det som om at røgen er for våd, og ikke af den tørre slags, og derfor bliver en anelse vammel. Ved ikke om disse skrevne indtryk giver mening for andre, men det er sådan jeg bedst kan beskrive den mindre vellykkede røgsmag. Men det er slet ikke katastrofalt, og der gives 3-4 skumfiduser.
#1184
#1184
søndag den 9. november 2014
Endnu en god håndfuld blandet dansk
Jól-bock, 7,2 % fra Kongebryg. Let frugt, på en noget tynd bund. Efter frugtsmagen dør det noget ud. 2-3 skumfiduser.
Single Hop Pale Ale, 6,1 % amerikansk pale ale fra Krenkerup. Brygget med Pacific Jade humle. Man smager noget citrus og lakrids men det er alt meget let. OK, og vi runder op – 3 skumfiduser.
Krenkerup Brewers secret I, 11 % fra Krenkerup. Dobbeltbock. Meget sød, med en middel spruttet bund. 2-3 skumfiduser.
Den Sorte Bjørn, 6,5 % black IPA fra Nordic Brewing, brygget hos Ørbæk (gys). Kaffe og lakrids i duft. Noget sød i smagen, med let humlesmag til at spille imod. 3-4 skumfiduser.
Pinacea Bock, 6,5 % fra Ørbæk bryggeri. Granøl. Malt og noget skarphed i duften – granskuddene? Meget frugtig og tyggegummi. For sødlig til at være noget specielt. 2-3 skumfiduser.
Strandløven, 5 % belgisk hvedeøl fra Syndikatet. Citra og Willemette. En lidt røget, hvedeølsduft. Røg og meget let citrus i smagen – typisk belgisk stil. Således ingen banan eller tyggegummi. OK faktisk – 4 skumfiduser.
Dronningens Hvedeøl, 4,8 % fra Jelling Bryghus. Banan og koriander i duften. Lidt tynd og skarp i smagen. Savner lidt fylde og viskositet. 2 skumfiduser.
#861-867

Bock,
Hvede,
IPA,
Jelling Bryghus,
Kongebryg,
Krenkerup,
Nordic Brewing Company,
Pale Ale,
Syndikatet,
Ørbæk bryggeri
tirsdag den 19. august 2014
Ørbæk som kontraktbryggeri
Humle over fjorden, 6 % amerikansk IPA fra Nordic Brewing Company.
Ambitionen er på etiketten beskrevet som at lave en humlet øl der ikke
er for bitter. Hvordan det rimer med det proklameret amerikansk
inspirerede må smagningen vise. Dufter svagt af sødlig malt med
abrikos. En noget let bryg med en fin tør grundsmag indeholdende let
maltsødme, med sprittede solbær. Det var forkanten af smagen og der
stopper øllen så - i hvert fald trænger der sig ikke nye smagsindtryk
på, og de første damper hurtigt af. Langt ind i eftersmagen kommer en
ren (nødde)bitterhed, der mere er antydende end påtrængende. Resultatet
er en let, let-humlet og næsten ikke-bitter øl, som det næsten er synd
at kalde for en IPA. Kan drikkes hurtigt og glemmes nok i samme tempo,
men ikke ubehagelig. 3-4 skumfiduser. Efter smagningen gik det op for mig, at øllet tilsyneladende er brygget hos Ørbæk ...
Sorte Alken, 9,4 % vist nok sort IPA fra Klosterbryggeriet. Ser på nettet, (inden smagning) at den skulle være brygget hos Ørbæk - oh ve og rædsel! Syrlig duft af mørke bær, svedsker, sprut. Blød og olieret i munden, med en sødlig lakridssmag med en forkant af noget krydderier og en bagkant/eftersmag som er noget humlebitterhed, som mest er nøddebitterhed men dybt i den mørke smag også gemmer lidt blomstrede elementer og let alkohol. Hele kornpaletten rundt med byg, rug, hvede og havre og tilsat honning, sirup, lakridsrod. På trods af en del sødme er det på en måde holdt i ave af lakridsen som er af en ren, bitter slags, og formentlig også humlen. Fortjener fire pæne skumfiduser - Ørbæk skulle måske holde sig til at være kontraktbryggeri?
#760-761

Klosterbryggeriet,
Nordic Brewing Company
Abonner på:
Opslag (Atom)