#1097
Viser opslag med etiketten Widmer Brothers. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Widmer Brothers. Vis alle opslag
onsdag den 25. marts 2015
Old Embalmer
Old Embalmer '13, 10,2 % barley wine fra Widmer Brothers. Blommer, sprut og gæring lugtes der fra glasset. Meget maltet smag, men det er nu ikke en sukkerbombe. Snarere blommer, svesker og gammel sprut samt en rest bund sødme, der kunne stamme fra X-431 humlen, som åbenbart endnu ikke har fået et mere gangbart navn. Som altid i maltbomber har humlen det svært og man finder ikke meget mere end antydningen af en slutbitterhed. Barley wine kan være flade i udtrykket, men denne havde nu stadig pænt liv i karboneringen, hvilket er med til at gøre det til en lidt friskere oplevelse end normalt for barley wines. Så selv om alkoholen ikke kan skjule øltypen, går det hele op i en lettere drikkelig øl end normalt for typen, der plejer at skulle nydes langsomt og med værdighed. Jeg siger ikke denne skal bælles, den er bare lidt mere fresh - en rigtig fin fødselsdagsgave! 4-5 skumfiduser.
#1097
#1097
onsdag den 21. januar 2015
Midtugeøl
Raspberry Russian Imperial Stout, 9,3 % fra Widmer Brothers. Nemt erkendelig duft af hindbær. Billedet viser ikke den violetagtige nuance, som hindbærrene er med til at give. Starter meget stout stilrent med chokolade og svesker, men inden jeg kan nå at erkende andre indtryk, kommer hindbærrene med en behagelig, men i øl en noget fremmedartet smag. Har jo fornylig fornøjet mig med tre eksemplarer. Med god vilje og lettere efter nogen opvarmning, så fornemmes også tørhed underneden, med kaffenoter og træ. Også en vis let alkohol i smagen. Ingen bitterhed overhovedet. Trods alt er maltsødmen rimelig holdt stangen og hindbærrene følges af en fin syrlighed. Spændende, den må hive 4-5 skumfiduser i land.
#976
#976
torsdag den 23. oktober 2014
Upheaval
Upheaval IPA, 7,0 % IPA fra Widmer Brothers Brewing (Portland, Oregon, USA). Brygget med tre malte, inkl. hvede og seks humler: Alchemy, Simcoe, Chinook, Willamette, Brewer's Gold og Nelson Sauvin. Kraftig duft af rosiner, harpiks og gæring. En ret gæret sødme er første hurtige smagsindtryk der hurtigt går i dækning når humlen rulles ind på scenen, med megen harpiks, noget fyr og en superfin bitterhed. Med maltfylden burde den betegnes som en dobbelt IPA og humlen får da også rigeligt modspil, så mange af de lettere florale elementer er skubbet noget i baggrunden. En meget fin DIPA som fuldt ud fortjener fem skumfiduser.
#811
#811
fredag den 14. juni 2013
TrIPAlet
Executioner IPA, 7 % fra Beer Here. Diskret duftende, lidt frugt og
ellers malt. Sødmefuld maltsmag (solbær) der ikke balanceres ret meget
af humlen. Den er mest til stede som lidt afsluttende bitterhed. Sgu ikke vildt ophidsende. 3 skumfiduser.
Falconer's IPA, 7,0 % fra Widmer Brothers. Del af en IPA serie fra Widmer, kaldet Rotator series. Maltet brød duft. Mere malt end humle i smagen uden dog at være sød. Brød, karamel og lette frugttoner i malten, med let krydret og tør smag, med let bitre nødder fra humlen (sjældent sete Alchemy som bitter- og Falconer's flight som aromahumle) der giver en let og passende eftersmag. Ikke aggressiv på samme måde som west coast IPA men en fin lille øl. 4 (små) skumfiduser.
Innovation, 6,7 % American IPA (!) fra Adnams. Let frugtig duft. Let krop, ikke megen malt fylde. Lidt hyld i smagen med en diskret men balanceret tørhed, der afsluttes næsten lidt lakrids agtigt. Der er anvendt en kombi af humler (Boadicea, Columbus and Styrian Goldings) fra forskellige lande. Jeg kan godt lide denne friskt smagende øl med de lette smagsindtryk selv om det ikke er den højstklirrende øl i kassen - lige til en sommereftermiddag. Fire skumfiduser.
#359-361
![]() |
| Der er også andet end øl i min vindueskarm (chili) |

| Der spares på etikettepapir |
#359-361
lørdag den 11. maj 2013
New zealandsk humle i amerikansk IPA
Nelson Imperial IPA, 8,6 % double IPA fra Widmer Brothers Brewing Company. Atypisk for amerikanske IPAer er der anvendt den New Zealandske humle Nelson Sauvin. Sødlig og fyrret duft. Maltsmagen er dominerende i denne bryg, med toner af melon og nektarin. Humlen, som fanges af næsen, er svær at erkende i smagen. Noget af frugtsmagen skyldes ganske givet humlen, men bitterheden er fraværende. Alt i alt giver det en lidt for sød øl til mine smagsløg, uden at den på nogen måde er en dårlig øl. 3-4 skumfiduser.
#318
![]() |
| Lidt for megen (malt)sødme synes jeg |
Abonner på:
Kommentarer (Atom)