Caleidoskop Brewing

Der er åbenbart fortsat stor lyst til at starte eget mikrobryggeri her i Danmark. Jeg fik for nylig et Tipster tilbud fra Caleidoskope Brewing, der trods alt har et par år på bagen, men som har været hårdt ramt af Covid19 restriktionerne. Jeg cyklede derfor ud til deres tilholdssted i meget pittoreske omgivelser ud for Prøvestenen og var glad for, at de kun har åbent midt på dagen, så man ikke skal rode rundt derude efter mørkets frembrud. Jeg fik seks forskellige øl med hjem, som her får et par ord med på bagen.

Monocular, single humlet (mosaic) neipa på 5,2 %. Mosaic'en giver lige dele ananas og passionsfrugt i duft og smag, med bidrag fra noget mango. Duften er en snært mere rivende end vanligt for typen, mens smagen karakteristisk er blød og venlig. Dåsen var ret frisktappet og smagen har noget svagt frisk, grønt og krydret over sig. Glider ubesværet ned i folkedybets beredvilligt åbne mund. Gør således det, den er designet til. Tre-fire skumfiduser.

Reckless radians, 6,3 % neipa, i samarbejde med Reckless Brewing. Markant duft af appelsin. Smagen adskiller sig tydeligt fra det store hav af neipa-øl med en tydelig, næsten Fanta-agtig appelsinsmag. Der er også krydrede noter af peber, nellike og måske oregano (!). Væsken er cremet og næsten dobbelt ipa agtig og derved ikke lige så letflydende som normalt. Interessant, men måske ikke helt inden for stilarten, men det behøver bryggerier heldigvis ikke ligge under for. Fire skumfiduser.

Dank me up Scotty, 7,6 % moderne west coast ipa, i samarbejde med Hazy Bear Brewing fra Aarhus. Lige i den høje ende alkoholmæssigt, nærmer sig en dobbelt ipa og duften er da også præget af lidt tung malt, men også fyr-harpiks. Heldigvis ikke så tung at drikke, men humlen er gået hen og blevet klassisk bitter, uden noget rivende harpiks-gran-fyr. Ikke særlig meget smag fra den pæne håndfuld humlesorter, der har været med i gryden. Måske er det den lidt kraftige, marmeladeagtige malt, der sier humlesmagen væk, som det ofte sker i dobbelte ipa'er? Ikke dårlig, men foretrækker en helt klassisk west coast, som dem Green Flash Brewing og Port Brewing Company lavede i sin tid, og forhåbentlig stadig gør. Men hatten af for også at lave andet ipa end hazy ipa. 3-4 skumfiduser.

Varangian router, 5,9 % golden ale i samarbejde med ukrainske Varvara brew fra Kiev. Forventer mere en hvedeøl end golden ale, med både hvede og korianderfrø opremset på ingredienslisten. Duften er sødlig og krydret og går ikke på tværs af forventningerne. Væsken ruller ekstremt blødt ind i munden og behager med lyst brød, sødme, let banan, peber og gær. Mangler måske lidt kant fra noget bitterhed, men ellers lige så nuttet som en kattekilling. Og sympatisk med et samarbejde under den russiske invasion af Ukraine. Fire skumfiduser.

Peders pilsner, 4,6 % pilsner, brygget til værtshuset i Pisserenden. Fin strågul farve med hvidt skum. En anelse tåget. Klassisk duft af lyst brød og græs. Lige så klassisk, og ren pilsnersmag, med malt og humle, hvor sidstnævnte er let krydret med græs og peber. En meget svag anelse af citrus i humlen, men ellers forekommer den værende humlet med typiske, mellemeuropæiske humlesorter, der har fornøjet mangt en flaske pilsnerøl. De kan godt lave pilsner, Caleidoskope, og her en meget varm sommereftermiddag er det lige før jeg tænker, at jeg burde drikke den type en smule oftere (end det aldrig, som er tilfældet i dag). Det må være en ros til bryggerne. Fire skumfiduser.

 

 

Darko Forms, Pink Bourbon, 5,1 % kaffestout, brygget med netop Pink Bourbon kaffe fra Nordic Roasting. Pink Bourbon, en hybrid mellem en columbiansk og en etiopisk kaffebønne og så åbner der sig et helt nyt område. Måske opstår der en dag en DudeCoffing (!) blog ...
Nå til det pågældende bryg. Behagelig duft af chokolade, mælk, kaffe og let røg fra det meget mørkebrune bryg. Den silkebløde væske afgiver i dens glidende bevægelse henover over tungen smag af kaffe, bitter chokolade, røg, ristet brød og en smule astringens fra de hårdt ristede malte. En særdeles smagfuld og smagsrig stout, der er knastør og ikke lefler med sødme. Forbavsende så meget de kan putte i en så alkoholmæssigt let øl og der er nok ikke sparet på kaffetilsætningen. Det må vist udnævnes til det bedste indkøb af de seks fra Tipsterbeviset, og den høster fem skumfiduser.

Caleidoskope er et fint bekendtskab, der indtil videre primært satser på sikre vindere i form af letdrikkelige hazy ipa. Dog forekommer konkurrencen netop på det område at være enorm, bare blandt danske mikrobryggerier. Stouten viste tegn på et personligt præg og man kan håbe, at der kommer flere af den slags øl fra indgangsporten til det tidligere store olielager. Som sidste bemærkning kan det noteres, at alle dåser, med undtagelse af stouten, var tappet højst to uger tidligere - dejligt at varerne er frisk så tæt på produktionsstedet! 

#2230-2235

Mission session #5

Det femte indlæg i serien er en københavnsk udtænkt og polsk brygget øl. Jeg er lidt usikker på bryggets navn, men kalder det her 50.

50, 4,9 % dobbelt tørhumlet NEIPA, med hamp og gæret med kveik gær. Brygget i anledning af fristadens 50 års jubilæum, hos polske Browar Profesja. Let, ikke særlig syrlig citrusduft. Udover den megen frugtsmag, med ananas fremmest i smagsbilledet, der er typisk for typen, er der også noget mere klægt harpiks i smagen. I bunden lyst brød. Øllet er formentlig 8 måneder gammelt hvilket måske kan have fremmet harpikssmagen, der giver en smule kant. Men det hele damper hurtigt af. 3-4 skumfiduser. 

 #2218

Brewer's playground

Amager Bryghus introducerer en ny serie øl, Brewer's playground, hvor de vil eksperimentere med nye ingredienser og nye tilgange til ølbrygning. Man lades dog lidt i stikken som forbruger, idet der ikke nævnes, hvad det er, der testes i de her tre aktuelle udgivelser. Det er i hvert fald ikke grundtypen af øl, for her får vi, hvad de er bedst til: IPA ...

Tell me when it's over, 6,5 % tørhumlet tåget ipa (hazy). Eksperimentet kunne være anvendelse af humlerne Talus og HBC 522. Talus er blevet gjort kommercielt tilgængelig for nylig, mens HBC 522 endnu ikke har fået et mere mundret navn. Ananas, appelsin, passionsfrugt, på en let bund af lyst brød. Smagen giver mandarin, appelsin, ananas, i lette, frugtig udgaver, og ikke megen bitterhed udover frugtsyren. Blød og venlig mundfornemmelse. Det bliver til en ganske fin, men ikke ekstraordinær hazy. 4 skumfiduser.

When you smile, 7,0 % tørhumlet hazy ipa. Endnu en eksperimentalhumle fra Yakima, HBC 431 er kommet i dåsen. Duften en kende skarpere, mere ren ananas og passionsfrugt, mens smagen omvendt næsten er mildere end rigtig NE style, igen med mest ananas, passionsfrugt og en smule bitterhed, som nok mere skyldes tørhumlingen end egentlig kogt bitterhumle, og som derfor er en smule mindre indbygget i brygget. Med det mener jeg, at det smages som noget af det første, og ikke som sidste indtryk. Fire skumfiduser. 

Still holding on to you, 6,0 % tørhumlet West Coast ipa. Det nye approach her må være tørhumlingen, som jeg ikke husker WCIPA var født med. Brygget præsenterer sig således også uklart i glasset. Duften er krasbørstig grape, passionsfrugt og fyr. Den giver en dejlig, klassisk smag, hvor bitterheden dominerer over humlesmagen, og det retter tørhumlingen ikke rigtig op på. Grape, harpiks, passionsfrugt og appelsin er dog at finde. I en verden der er gået cr(h)azy er det rigtig dejligt at få en af de ipa'er, der startede meget for både mig, men også for bryggerier som Amager. 5-6 skumfiduser.

Forskellen på de tre øl var klart større end etiketterne ... Jeg vil se frem til flere eksperimenter i serien, og måske en anelse mere uden for deres komfort-zone? De kan jo godt lave andet end ipa og tunge stouts.

#2170-2172

BRAW

Der sprøjtes IPAer ud i en lind strøm, herunder også underarten New England IPA. Den var forfriskende anderledes den gang den blev opfundet, men nu er den næsten bare en i mængden. Her har jeg fået fingrene i to fra BRAW, som finder det nødvendigt at have flere af slagsen i sortimentet. Giver det mening? Kan jeg smage forskel?

Mundane Monday, 5,7 % økologisk NEIPA fra BRAW. Der er en liflig duft af ananas og appelsin, altså en lidt blid indgang. Det blide fortsætter i smagen som vanligt for typen og er blød med samme frugtsmage som duften udlovede, plus lidt antydning af passionsfrugt. Det afslutter med en snert af citrus skal-bitterhed og udtørring, hvilket giver den et lille ekstra bid. Fire skumfiduser.

Friendship Juice, 6,5 % økologisk NEIPA fra BRAW. Mere diskret aroma, består mest af grapefrugt. Smagen er også en tand mere frugtsyrlig end dens partner længere oppe. Begge bryg indeholder havre, mens denne desuden har hvedemalt (udover bygmalt i begge, naturligvis). Det gør den en smule blødere og sammen med en lidt mindre karbonering, føles denne blødere og mere indsmigrende. Samme let bitre eftersmag. Fire skumfiduser også til denne dåse.

Så ja, jeg kan smage forskel. Har verden så brug for begge og de tusindvis af andre lignende NEIPAer? Næ, vil fornuften nok sige, mens mit indkøb, smagning og blogskriveri antyder det modsatte. Vi er nogle for hvem kun det nye er sjovt. Måske jeg skulle tage mig lidt sammen?

#2106-2107