Tredje omgang med Óllenaut

Man siger tredje gang er lykkens gang; estiske Óllenaut har været på to gange før og klaret det fint, så mon de ryger helt til tops denne gang?

Väike Raidur, 7 % amerikansk IPA. Bryg- og etikettefarve matcher næsten hinanden, en smart detalje, hvis det er meningen! Der er en rimelig intens duft af appelsin og grape da kapslen bliver lettet fra flaskens åbning. Smagen er både malt- og humledrevet, hvor førnævnte, dels i kraft af farvens, men også dens kraftige krydrede og karamelliserede noter giver brygget mindelser om en red IPA/skotsk ale. Humlen er her en tre måneder efter tapning mest til stede som en fin bitterhed, der stadig er afstemt med en del især blomstrede noter. Føles tyktflydende, måske giver anvendelsen af rugmalt noget til mundfylden. Uanset typebetegnelse, så er det en ganske glimrende øl/ipa de har fået skruet sammen, og det belønnes med 4-5 skumfiduser.

Pähklipureja, 6,5 % brown ale. En meget mørk øl give mere mindelser om porter/stout end om brown ale når man først ser den ophældt. Den dufter sødligt, med tydelige blommer og måske en anelse kaffe. Smagen er lidt underlig, de føromtalte blommer giver en let syrlig, let spruttet smag, der også indeholder en anelse mørk chokolade i bunden. Jeg fornemmer kun en let bitterhed. Der er næsten noget blomme i madeira over alen, som derved skiller sig ud fra andre brown ales, men ikke formår at imponere denne blogbestyrer. Den indtil videre mindst gode øl fra balterne; 2-3 skumfiduser.

Lidt fra begge ender af skalaen, men overordnet holder jeg stadig af Óllenaut.

#1586-1587

Óllenaut

Det estiske bryggeri Óllenaut har været på bloggen en gang før. De gjorde det OK, så da Høkeren i Ravnsborggade havde nye flasker på hylden, blev de lovet en tur på bloggen.

Sesoon, 5,3 % rug saison. En lidt diskret saison duft af græs, jord og gær er blandet op med let citrus fra humlen. Samme let jordslåede indtryk går igen i smagen, der er mere frisk end beskrevet, med let aromahumlesmag og medium bitterhed fra de anvendte Cascade og Simcoe humler. Jeg fornemmer en anelse anis og banan, med brød og korn. Noget diskret, og det lettere forfriskende element, man normalt finder i en saison, er lidt fraværende. 3-4 skumfiduser.

Rukki Kuningas, 7,7 % old ale. Jeg får lidt blandede indtryk fra duften. Først noget metallisk, næsten blod, men når det er dampet af en mere behagelig malt hvori jeg også fornemmer lidt alkohol. Smagen er desto mere ensrettet. En næsten ren maltsmag, men dog med lidt gæret frugt i bunden og karamelsødme. Krydderier som koriander og lakrids findes i den bløde bryg, der slutter af med en ren humlebitterhed. Den er nu ikke så tosset endda med den ensrettede, lagdelte smag, der starter sødligt, går henover det krydrede for at slutte bittert. 4-5 skumfiduser til den.

Godt at se nogle øl udenfor det "obligatoriske" repertoire hos mikrobryggerier. Kom gerne igen - der er opført nogle og fyrre varianter på RateBeer - jeg smager gerne flere!


#1438-1439 

Estiske øl

Høkeren havde nogle "eksotiske" øl fra Estland på hylderne sidst jeg var forbi. Jeg nappede et par stykker med hjem.

Simko Eil, 5,8 % amerikansk pale ale fra Ollenaut. Der er en pænt frisk grape duft i brygget. Som forventeligt ikke voldsom tyktflydende, men med en let brødbund. Humlen er dejlig grape frisk og giver desuden en medium slut bitterhed. Der er samtidig lidt bær i smagen. For en pale ale er det meget godt gået, så den får nemt de fire endda pæne skumfiduser.

Humala Padrun, 7 % amerikansk ipa fra Ollenaut. Der fornemmes ikke synderlig megen duft fra denne baltiske øl. Hvis noget, så er det mere bær end tropiske frugter. En lidt spøjs marmelade smag, med noter af lakrids, sprut og en pæn ren bitterhed. Det er den gode gamle Cascadehumle sammen med Centennial, der er smagsgiver i bryggen. Lidt atypisk, men slet ikke ueffent. Fire skumfiduser.

#1122-1123