Too bad to stay

I den lille sønderjyske flække Bække (undskyld) bor en brygger. Hans øl kan fås i den lokale Brugs til rørende 30 kr. pr. styk. Den lokale kro i Hovborg havde også øllene på repetoiret. Han er glad for at putte diverse tilsætninger i sine bryg. Han har en noget voldsom holdbarhedsdato på produkterne. En af øllene, en ale, indkøbt ultimo maj 2023 angives således at kunne holde til november 2025. Alligevel kørte jeg fra Legoland de små 20 km til Bække for at stifte yderligere bekendtskab med Hyldals bryghus, udover den først anmeldte øl nedenfor, vi bestilte til aftensmaden på Hovborg kro.

Kartoffale, 6 % ale, brygget på kartoffel og halm foruden bygmalt. Tilsat rosmarin. Flot og klart kobberfarvet øl. Duft og smag af karamel, estere og lidt mere end en anelse rosmarin. Ingen humlesmag men en fin slutbitterhed. Rosmarinen smager mere end halm og kartoffel gør men holder sig lige akkurat fra at dominere. Fyldig og solid øl, der vil kunne gå godt til stege- og simreretter. Fire skumfiduser.

Syvstjernen, 7,0% ale med både lyngblomster og -honning. Som det ses, var den ret skummende ved ophæld. Ret kraftig duft af brød og græs, meget henad pilsner, men det burde det jo ikke være. Også en lidt metallisk note, der går igen i smagen. Den er lidt skarp, syrlig og bitter, og der er ikke mange indtryk fra lyngen, med mindre det er den, der giver dette udslag. Fra bunden af flasken kom der lidt plumrede gærrester med, der gav lidt ekstra smag. Ikke helt vellykket i min mund, så derfor må den nøjes med 2 skumfiduser.

Modersmål, 4,6 % rød hvede, ale med hvedemalt og tilsætning af hyldebærsaft. Hyldebærrene giver en fin kobberfarvning af øllet. Men så er det svært at finde flere positive ord. Det er ikke en dårlig øl, men en intetsigende og kedelig øl. Hveden smages ikke, og hyldebærrene knap nok heller. Samme lidt metallisk-bitre smag som i foregående. Også kun 2 skumfiduser her.

Bækkes frue, 4,5 % hvedeøl med hyldeblomst. Hylden mærkes i duften, hvor også hveden står frem sammen med brød og græs. En blød og forbavsende fyldig smag og væske, der byder på hyldens sødme og hvedeøl karakterer i den lette ende, herunder banan og nellike. Lidt mere at komme efter end de to foregående, så tre-fire skumfiduser til en fin sommertørstslukker.

Gravhøjen, 5,0 % jægerbock med enebær og gran. Han kan kalde den bock, men den minder i basisudtryk meget som nogle af de tidligere ales, med den samme, lidt skarpe metalliske bitterhed. Her med noget enebær og gran og en syrlighed, jeg ikke helt kan gennemskue hvor kommer fra. Det er næppe forurening, men helt harmonisk er det ikke, om det så er gran der giver smag fra sig. 2-3 skumfiduser.

Jarls Borg, 5 % bøge ale, efter belgisk forbillede. Flot rødbrun, let tåget, med et fint og stabilt skum. Klassisk belgisk duft af gær, tørret frugt og en smule skarp grønt. Skarpheden er desto tydeligere i smagen, hvor en ellers lidt let belgisk alesmag overdøves af en spids syrlighed, der er ret malplaceret. Mere voldsom end i Gravhøjen og nu tror jeg på en let forurening af en art, der har produceret en uønsket smag. Det runde og bløde fra etikettens anprisning kan således ikke erkendes. Sådan en øl kan desværre kun få en skumfidus, også selv om jeg ikke har øldommerhatten på. Hovedparten af flaskens indhold røg i vasken.

Sorten Trold, 5,2 % choko nælde stout. Allerede ved åbning anede jeg, hvor det bar hen. Skummet skubbede sig lystigt op ad flaskehalsen og pegede kun på bordet. Kun et timeligt vip mod glasset forhindrede overløbet. Forsigtig tog jeg en tår, og blev bekræftet: igen en tydeligt inficeret øl, der var sur og helt uden sødme. Længere orkede jeg ikke kaste uskyldige smagsløg efter, og igen måtte indholdet direkte ud i Ringsted Kommunes afløbssystem. En skumfidus.

Too bad to stay:

Hyldals bryghus er således ikke umagen værd at køre en omvej for. Et par hæderlige øl, nogle med bismag og mindst to inficerede ...

#2249-2255

 

Løkken bryghus

Mit kendskab til Løkken bryghus og deres produkter er stort set ikke eksisterende. Jeg støder aldrig på deres produkter, der hvor jeg køber øl. Da bryggeriet rettede henvendelse til mig for at høre om jeg ville smage og skrive om deres øl som led i en slags relancering, i hvert fald af deres hjemmeside, var jeg interesseret. Efter lidt transportbøvl med Danske Fragtmænd, nåede 12 øl, plus to glas og en t-shirt frem til mit domicil og min kritiske gane. For jeg har naturligvis betinget mig at må skrive min ærlige mening om øllet. Nu ved læserne af bloggen i hvert fald baggrunden for dette store indlæg om et mindre bryggeri fra den nordlige del af Jylland.

De producerer flere serier og har også et andet brand, Bryggeriet Vestkysten. Der lægges ud med fem øl fra Løkken serien.

Løkken Badehus, 4,6 % witbier. Den belgiske type hvedeøl, gerne med appelsinsmag. Det har man så sørget for ved at komme appelsinskal i. Duften er tør, fornemmes let røget, med korn og gær, der nærmer sig noget brettanomyces. Smagen bærer mest præg af gæren, der ikke helt er brett, men som har fine krydrede noter af koriander og peber, med en lidt skarp afslutning. Appelsinen bemærkes kun lige akkurat. I bunden en fin kornsmag, og der er ikke megen restsødme. Witbier er et noget uudforsket område og normalt ikke en del af min ganes omgangskreds. Jeg har tidligere foretrukket tysk hvedeøl, hvis det skal være. Det her er nu en meget fin udgave som jeg godt kunne drikke mere af, og især på en dag med mere dagslys og solvarme. 4 skumfiduser.

Elsebeth Gyldenstjerne, 4,8 % steam beer. En øltype, der er endnu sjældnere i min mund og i bryggekarrene hos danske mikrobryggere. Først og fremmest er der en duft af karamel, der ved let omrystning frigiver en for øltypen karakteristisk, let svovlduft. Der er endnu en lidt sødlig-vammel note, som fra noget glemt frugt. Smagsmæssigt er det mere "ren" malt, med karamellen skruet ned, og ristet brød. Humle bemærkes ikke synderligt, og det er kun en meget let, men lidt underlig krydring som modspil til den sødlige malt. Let slutbitterhed. Øltypen fremkom vist mere af nød end af lyst den gang tyskerne drog til Californien med deres undergær, og den står ikke først på drikkekortet her. Men cadeau for at brygge den. 3 skumfiduser.

Rubjerg Fyr, 5,5 % brown ale (og ikke steam beer, som bagsideetiketten siger). Lidt klistret maltduft oveni det ristede og mørke, synes mælk er den bedste beskrivelse. Meget klassisk brown ale i smagen, af den engelske type, hvor det er malt, der næsten bliver syrlig og en ret stærk og ren bitterhed, sammen med noget kaffe. Intet at udsætte, men jeg er klart til den amerikanske udgave, med mere humlesmag. Her ender som oftest i noget næsten metallisk, uden at det skal forstås som en fejl. 3 små skumfiduser.

Løkkendarisk, 5 % pale ale, brygget med sukkertang og porse. Sødlig maltduft med rugbrød. Smagen er også i den søde ende, mon sukkertangen bidrager hertil? Porse ligger som en let bitter smag under sødsuppen. Fornemmer ikke megen humlesmag. Meget standardale - kan tydeligt huske, da Ale no 16 fra Refsvindinge var eneste danske ale og den dermed var speciel. Nu skal der lidt mere til synes jeg, og porse er ikke for mig en åbenbaring, hverken i øl eller snaps. Lunkne 2 skumfiduser.

Julefryd, 7 % jule ale, hvilket her betyder tilsætning af krydderier, sirup, appelsin og rosiner. Det er mest rosinerne fra det tilsatte, der gør sig bemærket i maltduften, samtidig bemærker jeg noget let stikkende, der dels associerer til lakrids, men også røg og brændende træ. Det lidt tyndtflydende bryg giver mørk malt, uden særlig megen sødme, koriander, nelliker, aske, bitterhed og med umage fanger jeg den letteste appelsin. Venligt kan man sige, at den ikke er som langt de fleste, lidt klistrede mørke ales i juletiden, men jeg synes måske heller ikke det fungerer helt perfekt. Måske er den pimpet op med for meget, som brygget ikke kan bære - det hele fornemmes lidt tyndt, på trods af de 7 %. Ender alligevel midt på skalaen med 3 skumfiduser - fint, ikke helt forløst potentiale.

Så følger fire øl fra deres Vendelboserie, hvor de enkelte øl har navn efter ord fra dialekten i Vendsyssel, vendelbomål. Således er jøwt et udtryk for at noget eller nogen er fedt, kavt betyder noget der er upraktisk, rajfog er en snestorm og narrevorn er en drilsk person.

Jøwt, 4,6 % pilsner/moderne lys lager. Foruden en klassisk pilsner duft med lyst brød og græs, fanger jeg noget let råddent lakrids/dild. Tænker på om der er noget Sorachi Ace humle indover? I munden går det op for mig, at der sandsynligvis er en del diacetyl til stede, som i stilen ikke bør forekomme i så udpræget en grad som tilfældet er. Det kan skyldes at gæren, som selv producerer diacetyl, ikke har  fået lov til at omsætte det igen i slutningen af fermenteringen. Øllet smager ikke direkte dårligt men den megen sødme gør den i længden lidt for meget. Brygtekniske fejl bør ikke forekomme, ej heller hos mikrobryggeriers, små som store. Til en ren bedømmelse i øldommerforeningen ville den dumpe, her kan jeg give 2 små skumfiduser, også selv om de rent faktisk muligvis har ønsket det opnåede resultat.

 

Kavt, 7 % belgisk blonde. Krydret duft af brød, peber, gær, og koriander. Ingen banan eller tyggegummi som man kan opleve det, men hvem savner det? I smagen meget som typen foreskriver og plejer at være, med sødlig brødsmag, krydret islæt meget som duft indtrykkene, og i tilgift får man her en del banan i en noget syntetisk udgave. Moderat bitterhed. Nok lige i den søde ende for at gøre mig helt veltilpas, men 3-4 skumfiduser tåler den. 

 

 

Rajfog, 6 % bock. En del karamelduft i malten, og der er også noter af tørret frugt. En meget svag, og uønsket svovlduft anes. Smagen er ret sødmefuld, med de føromtalte karamelnoter, og kun en meget let bitterhed til sidst for at lægge et vist modspil, der godt kunne have været mere vægtigt. Alkoholen er ret fraværende i smagsbilledet og øllet indeholder også en noget lav volumenprocent, i hvert fald hvis man skal følge den officielle danske ølstilartsliste, men det behøver bryggerierne naturligvis ikke. 3 skumfiduser.

Narrevorn, 6,9 % kaffe/whisky stout. Afstemt duft med chokolade, ristet brød, let kaffe og yoghurt. Ikke så meget leflen over smagen, der er ret tør, let astringent, bitter chokolade, et skvæt kaffe og homøopatisk mængde whisky. Det er let og let drikkelig og sådan set meget fint. 4 pæne skumfiduser.

Herefter følger tre øl fra deres brand Bryggeriet Vestkysten. Jeg tænker umiddelbart, at her vil de eksperimentere lidt mere, måske ikke helt så vildt som Nørrebro bryghus og deres BRAW, men alligevel. Der er nu ikke på forhånd noget særlig sprælsk over de tre øltyper, der var i flaskerne.

Brilleabe, 5,78 (!) ipa. Brød og græs i duften, med en snert af gær og humle. Der er også en basis af brød og let maltsødme i smagen. Humlen er mest til stede som bitterhumle, men en snas appelsin titter flygtigt frem. Der loves på etiketten en ikke-traditionel ipa; her mener de nok brug af lokalt, økologisk dyrket malt. Som øl ligger den meget tæt op af den klassiske engelske type, hvor humlen ikke smager men næsten udelukkende bitrer. Tre skumfiduser.

Bandit, 5,23 % pilsner. Godt nok en præcis angivelse af alkoholindhold. Især når man tænker på at det ikke behøver at være præcist. Jeg mener at det er tilladt med plus/minus 0,5 procentpoint i forhold til det angivne. Duften er som at stikke næsen ned i en nyåbnet pose labre larver. Det kan være behageligt nok under de rette omstændigheder, her er det et udtryk for, at diacetylen ikke er omsat godt nok. Niveauet er for højt også i smagen og der levnes ikke meget rum til andre indtryk, ej heller de amerikanske bitterhumle, der annonceres på etiketten. 1 skumfidus.

Skagen bunker, 6 % brown ale. Malt og ristet brød i duften, med en let chokolade og initielt noget skarpt, henad svovl. Smagsmæssigt balancerer den fint med let chokolade og tørt ristet brød. Er nok mest som den engelske, klassiske type, uden særlig humlesmag og her ingen gang særlig bitter. Min præference inden for stilarten er den oversøiske, men derfor kan denne nu godt få 3 skumfiduser.

Samlet vurdering

Er man fra Løkken eller kommer man til Løkken, skal man naturligvis støtte det lokale initiativ, der samlet set er meget mere spændende end hvad de store bryghuse formår at fremstille. Hatten af for at have en bock og en steam beer i sortimentet. Men, men, når begge de to pilsner typer i følge min opfattelse har alt for meget diacetyl, så bør man nok lige stramme lidt an i det brygtekniske.

Jeg kan godt lide deres små buttede, brune flasker, der bringer minder fra 1980'erne frem, hvor Faxe Fad stort set var eneste øl man kunne få under bryggeristrejken 1985. Min præference blev fra dengang og i en del år frem Faxes øl, omend de ikke var til at opdrive på værtshusene. Etiketterne falder ikke i min smag, uanset om de sidder på Løkken/Vestkyst flaskerne.

Og så forstår jeg nok ikke helt hvorfor man har et andet brand, når det er stort set de samme øltyper man markedsfører og som i min mund resulterer i stort set de samme oplevelser.

Tak til Løkken Bryghus og deres natur-og kulturformidlingspraktikant Gert for at sende mig smagsprøverne.

#2148-2159

Grundig opsamling af vestjysk bryggeri

Dude Beering udgav i det tidlige forår en quickguide til de danske bryggerier og om de var værd at drikke/følge. Hot/not listen er selvfølgelig dybt useriøs og ikke mindst fordi mange af vurderingerne bygger på en enkelt eller få oplevelser. Men da jeg i april var i det sydvestjyske fik jeg mulighed for grundigt at følge op på Warwik bryghus, som indtil dagens opslag står noteret som hot. Lad os se om de fortsat fortjener det efter denne gennemgang af otte af deres øl.

Flindt, 6,1 % røgbock. Meget maltet duft der er stort set ren. Det samme i smagen hvor de mørke malte giver en fyldig øl. Malten ristethed smages mere bittert og let astringent og røgen må være yderst sparsommeligt afmålt. Kun en snert af det jeg plejer at kalde en våd røgsmag. Men ok bock til 4 skumfiduser.

Fuldmægtig Skafte, 6,5 % porter. Kraftig duft af chokolade. Velbalanceret smag med sødme fra malt og chokolade, bitterhed fra ristede malte og humle samt en slags tørhed fra lakridsen der ikke dominerer smagsmæssigt. Min største anke er etiketteteksten: hvorfor er porter mandeøl , og hvorfor opstår der lummer mandehørm når mænd er forsamlet? Undskyld Warwik, vi skriver anno 2018. Øllet er stadig fint og jeg formår at adskille indhold fra -pakning. Fire skumfiduser.

Røde Vagn, 5 % münchener. En fyldig, meget ren maltduft, iblandet en mindre portion sødme. Fornemmer noget frisk og grønt - i Danske Øldommeres stilbeskrivelse er angivet, at der skal være ugæret urt i duften - måske er det det. Det er, som man kan fornemme, ikke en stilart der hidtil har stået i kø foran blogbestyrerens ellers ikke knibske læber. Blød og ganske fyldig maltsmag, der primært er sød med karamelsmag men også noget mørkt brød. Humlen smager kun lidt, hvis overhovedet noget, men afgiver en let slutbitterhed. Synes den er godt brygget og kan være en passende drik når lejlighed byder sig. 4 skumfiduser.

Blåvand, 6,2 % bock. Duften forekommer ret pilsneragtig, med brød, græs og kun allernederst lidt malt og maltsødme, som ellers er definerende for bock øllene. Sødmen har overtaget i smagen, men det er på et lavere niveau. Der er en nogenlunde bitterhed til modspil og lidt krydrede noter. Jeg bemærker egentlig ikke alkoholen. De har givet den tre års holdbarhed og denne flaske er over et år gammel. Det kan have influeret på smagen, der ikke er helt efter bock-bogen og heller ikke formår at skabe den store nydelse hos mig. Den sniger sig lige op på de tre mindste skumfiduser man kan forestille sig.

Lause, 6,1 % schwarzbier. Malt, chokolade og røg, alle i den lette ende af duftskalaen. Maltfyldig, sød, med chokolade og noget let ristet korn og måske en anelse rålakrids. Meget blid dosering af humlen, der udelukkende giver en smule bitterhed til sidst. For at være mørk og guldølsstærk er den forbløffende drikkevenlig. Den er vist som den skal være, omend alkoholen er mere end hvad stilarten foreskriver. 4 skumfiduser.

575, 5,75 % biere de garde. Brygget til Vardes 575 års jubilæum. Er en lightudgave af deres Hjertensfryd, som jeg kunne svinge mig op til at tildele fire skumfiduser i sin tid. Dufter ret meget af sød malt og karamel, med en anelse gærnote. Smagen er også meget malt, toffee og karamel, med en svag lakrids. Rammer vel nok stilarten ganske fint, men som enkeltstående oplevelse finder jeg den overvældende sød, uden meget andet at byde ind med. Det kunne måske have været en bedre oplevelse hvis ikke den var drukket en varm sommeraften, men derimod en regnvåd blæsende efterårsdag. 2-3 skumfiduser ender det på.

Skibsøl, 8 % lakridsporter. Ret svagt duftende, mest let sødlig malt, hvor de mørkt ristede andele giver et let syrligt præg. Fornemmer også noget mælk/laktose. Er primært en ganske sød porter, men hvor sødmen bliver holdt lidt stangen af tør lakrids, ristede malte, der både giver en anelse røg og en endnu mindre anelse syrlighed. På trods af de 8 % virker den lidt tyndbundet og samler ikke smagen i et afsluttende og vedvarende hele. 3-4 skumfiduser, til hvad der ender som en ganske hæderlig porter.

Mimer, 6,8 % dobbeltbock. Brygget som støtte til Jels Vikingespil. Dyb, mørk maltduft som har en streg vinøst indover. Den smager meget af malt, med en mærkbar varmende alkohol. En let syrlighed gør sig også gældende og den ender ret bittert og let astringent. Den relativt høje bitterhed er ikke helt efter stilartsbeskrivelsen men fungerer fint og er med til at udjævne sødmen. Det ender med at blive bedst-i-test i dette opslag, til 4-5 skumfiduser.

Samlet bliver det en oplevelse på det jævne med pil opad. Alligevel lader jeg Warwik bryghus beholde deres hot, da de producerer nogle øltyper, som man sjældent finder hos danske mikrobryggerier.

#1772-1779

Krenkerup tap takeover

Mit lokale værtshus Kompasset havde inviteret Krenkerup bryggeri forbi. De besatte alle 10 haner. Jeg smagte på tre.

650, 5 % brown ale. Brygget i anledning af godsets jubilæum. Der er ikke anvendt humle. Rugbrød og karamel i næsen - den lette ende af skalaen. Smager let af karamel og noget gæret frugt, som giver en antydning af syrlighed. Svagt nøddebitter som brown ales ofte er. Den er heller ikke specielt fyldig, men det skal den heller ikke være. Desværre ender den som lidt af en sur klud, ikke utypisk for genren. 2-3 skumfiduser.

IPA, 6,3 %. Meget let korn- og humleduft. Smagsmæssigt hylder den dyden less is more. Ikke megen krop eller fylde, let brødsmag og så en meget fint afstemt, og må man gå ud fra, helt frisk humle (Cascade), der lige akkurat prikker til de tunger der tror, ed kun kan lide mastodont pilsnere. Der er en fin aroma og bitterhed der fortæller, at der er mere i vente for den eventyrlystne. I sig selv slet ikke en spektakulær øl, men den gør det fint. 4 skumfiduser.

Doppelbock, 8,3 %. Doppelbock er den oprindelige påskeølstype så det er passende at slutte af med denne. Megen malt i duften, allerede fra den nyopskænkede og dermed kolde øl. Malt, karamel, rugbrød, mørke frugter, kardemomme og absolut lav bitterhed er resultatet af den indenmunds kastede slurk øl med efterfølgende fri associationsleg. Sød, og selv om den dermed mangler lidt kant, er den et fint bekendtskab. 4 skumfiduser.

Krenkerup hylder det tyske rheinheitsgebot og det lægger en vis begrænsning på udskejelserne, men man kan da godt brygge hæderlige øl alligevel. Men helt sprælsk bliver det ikke.

#1495-1497

Jelling Bryggeri

I en moden alder drog Dude Beering vestpå til Jelling og beså de to berømte runesten for første gang. Samtidig fik jeg også snablen i et par øl fra et af den lille bys hele to mikrobryggerier, omend det ene vist mest er en brewpub. Dette indlæg drejer sig om Jelling Bryggeri.

Bryg No. 1 Gorm, 5,1 % bock. En lidt sød og vammel, gæret duft, med undertone af hyld. En ganske krydret øl, med brød, gær, let citron og peber og måske lidt nellike. Der er en del sødme tilbage og den er rimelig blød pga. hveden. Der er lidt let bitterhed, men det stammer ligeligt fra krydring og humle. Samlet lidt for vammel til min smag, stammende fra restsødme og underlig gærsmag, men ikke udrikkelig. Tre skumfiduser.

Jelling Stout, 5 %. En ganske fin og lovende duft, med kaffe, chokolade og lidt mørke bær. Smagen lever ikke helt op til aromaen; elementerne er lidt de samme, men på et noget mere tyndbenet grundlag. Der er en fin ristethed, chokolade og afsluttende bitterhed, men det fuser lidt hurtigt ud i den noget vandede øl. Jeg er godt klar over, at det ikke er en imperial stout og genremæssigt er den nok stiltro. Men med så meget andet godt, dansk mikroøl at konkurrere imod, falder den lidt igennem, uden på nogen måde at være dårlig. Det må give 3 skumfiduser.

Byen ender derfor stadig med at være mere berømt for deres fortidsminder end for deres nutidsøl

#1346-1347

Vild med Wien

Var i embeds medfør igen i udlandet, denne gang Wien. Tæt på hotellet lå en kæmpestor ølbutik, Beerlovers, der reklamerer med 800 forskellige øl på lager, og det tror jeg på. Jeg plukkede en stor håndfuld østrigske ned fra hylderne.

Dry stout, 5,8 % fra Forstner Handbrauerei. Dufter af læder, tobak og en smule chokolade. Den tørre, og ganske lette bryg smager meget let af chokolade og der er noget læder, bark og røg i smagen. Der er en ultralet syrlighed og en pæn nøddebitterhed i eftersmagen. Ganske fint med den næsten fraværende sødme - 4 skumfiduser.

Vintage imperial stout, 9,2 % fra Biermanufaktur Loncium. En bryg der har lagret 12 måneder på single malt- og bourbonfade. Duften er da også tydelig fadpræget, med træ, vanilje, syrlighed og rosiner. Smagen er vammel, og det er ikke på en god måde; bryggen er forbavsende tynd. Der mærkes ikke megen smag fra udgangsproduktet. En lidt skærende syrlighed som jeg gætter er fra bourbon deler opmærksomhed med røg og underliggende træ og læder. Altsammen resulterende i det jeg ikke helt forstår ved fadlagring. Jeg synes at opholdet har fjernet for meget af øllet og tilført for meget af whiskyen/bourbonen/fadene. Det ender følgelig ud med en karakter, der afspejler min begrænsede glæde og respekt for den behandling af mørkt øl - 2 skumfiduser.

Weizenbock 6,8 %, også denne fra Biermanufaktur Loncium. Svag duft af brød og banan. Smagen er meget henad hvede med lysr brød og en rimelig frugtig banan smag, med nellike og koriander. Den er også dejlig blød i munden. Bocken giver højere alkohol der mærkes og en kende mere bitterhed i bagkanten af smagen. Der er også en lidt mørk tone og en let syrlig afslutning. Ok men jeg kan nok ikke bælle den i litervis. 3-4 skumfiduser.

Shower beer, 8,3 % double IPA fra Brauhaus Bevog, en øl i en Who Cares editions. En halvtung maltet duft fra den dobbelte IPA. Den har også en pæn fylde i munden, hvortil flere elementer bidrager. Malten er der selvfølgelig, men meget af den er omdannet til alkohol, som mærkes en del - lang tid siden jeg har fået så meget alkoholfornemmelse med i smagen fra en dIPA. Dernæst er der humlen, som smager markant mere end normalt i en dIPA og som giver en næsten olieret, klistret følelse, samtidig med at den er sprængfyldt med ananas, passionsfrugt og grape, samtidig med at det slutter knastørt og bittert. I følge anmeldere på Ratebeer, er Bevog det bedste bryggeri i Østrig og udover denne anmeldte, fik jeg smagt tre andre på forskellige barer. Jeg synes også de gør det rigtig godt, og denne dIPA kan ikke slippe af sted med færre end de maksimale 6 skumfiduser.

Dunkle Materie, 6,9 % black IPA fra BrewAge. Sort som natten, skriver de på etiketten. Dufter lidt af chokolade, lakrids og røg. Meget porteragtig i smagen, med ret kraftig brændte noter, kaffe og lakrids. Spædt, til sidst, kommer noget syrligt indspark fra humlen (Amarillo, Cascade og Columbus). Tør og kaffe bitter afslutning. Hælder mere over mod porter end IPA og savner lidt en midterposition som findes i de bedste af slagsen. Som porter er den rigtig fin og den ville ha fået en rigtig pæn samlet karakter, havde humlesmagen været bare en smule mere fremtrædende. Nu ender det på 4 skumfiduser. 

Dark, 6,9 % dunkel fra Brauerei Frastanz. Maltet og let brændt duft. Den er også meget maltet i smagen, men ikke af den særlig søde slags, mere en dybere og især brændt tone. Der er lidt let sveskefrugt og noget let syrligt i bagkanten, men især mærkes en masse bitterhed (harsk nøddesmag), der giver en snerpende afslutning. Let mundfylde og de halvpæne procenter mærkes ikke. Dette er ikke en genre, der har optrådt særlig ofte på bloggen, og det er måske lidt af en skam. Det er let drikkelig undergæret øl, men som smager af mere, og derfor fortjener lidt større opmærksomhed fremover. Her og nu tildeler jeg fire skumfiduser.

Baja, 5,8 % hvedemels stout fra Bevog. Let røget duft, og noget chokoladesød malt. Den har en let mælkechokolade bund, hvorpå der er bygget let røg, brændt træ, kaffe og en ret udtalt tør bitterhed. Fylden lader noget tilbage at ønske, men det er ikke værre end så mange indenfor stilen. Jeg synes jo nok, at de beskrevne smagselementer fortjener en lidt mere fyldig bund til at bakke op bag de ellers interessante indtryk. Det fader ligesom for hurtigt ud her og jeg efterlades kun med en tør snerpende bitterhed. Kritikken går nok mere på stilen end på den aktuelle bryg. Men den er ikke helt så god som den første i indlægget. Så den ender på 3 små skumfiduser.

#1313-1319

Trussetyven

Trussetyven, 7,2 % tørhumlet røgbock fra Nordic Brewing Co. Det kunne lyde som en 2-3 stilarter blandet sammen. De har før fået lavet deres øl hos Ørbæk; hvor denne er brygget fremgår ikke af flasken. Der er mest røg, men også lidt brød og karamel i duften. Røgen har lidt karakter af brændt flæsk og noget sødlig-vammelt. Den mørke øl smager en del af karamel inden den sødlige og våde røgsmag trænger sig på. Tørhumlingen med den franske sort Aramis gør sig i denne flaske kun svagt bemærket - hvis man anstrenger sig anes lige akkurat noget svag frugt, men ingen syrlighed. Røgøl bliver som regel vel modtaget i min mund; her er det som om at røgen er for våd, og ikke af den tørre slags, og derfor bliver en anelse vammel. Ved ikke om disse skrevne indtryk giver mening for andre, men det er sådan jeg bedst kan beskrive den mindre vellykkede røgsmag. Men det er slet ikke katastrofalt, og der gives 3-4 skumfiduser.

#1184

Spagfærdigt bryg

Påskelam, 5,8 % bock fra Thisted bryghus. Specielt fremstillet til Rema1000 hvori jeg sjældent ses. Klar duft af brød og græsagtige noter. Blød og sødt smagende, men der er også anvendt honning. Ikke meget mere smag udover sødmen - græs, og græsagtig let bitterhed. En kende bedre end de rigtig stores konsumøl, men kun lige akkurat. To skumfiduser.

#1112

Portugisiske øl i Atlanten

Dude Beering var i år på vinterferie på Azorerne. De brygger vist ikke øl selv der, men på det lokale marked havde de en stribe fra brandet Sovina, brygget hos Os Tres Cervejeiros med base i Porto. Der indskydes derfor lige en aktuel samling smagsnoter.

Amber, 6 % biere de garde. Duft og smag af rugbrød med en syrlig kant. Har en landlig stald karakter men det har ikke noget med Brett at gøre. Ikke nogen udtalt bitterhed. Helt uden skum - gammel eller sæbet drikke glas? Tre skumfiduser.

Helles, 5,2 % helles/dortmunder. Lidt overraskende uklar og med en vis cremet fylde. Ikke megen maltsmag, højst lidt lyst brød. Til gengæld en sød tone af appelsin  underneden. Bitterhed  finder man heller ikke i denne øl. Men fin og lækker 3-4 skumfiduser.

Trigo, 4,9 % hvede. Meget skummende så den Ambers fladhed var nok øllets skyld/kendetegn. Let duft af lyst brød og græs. Ikke så blød og fyldig som hveder kan være og de klassiske smagsindtryk af banan og krydderi er svage. Mest mærker jeg en let syrlighed der tenderer væk fra citrus og over mod eddike, uden dog at kamme over. Men samlet ikke helt harmonisk. 2-3 skumfiduser.

IPA, 6,4 %. Også meget skummende. Kan nogen gange tyde på infektion i bryggen men det synes jeg ikke er tilfældet her. Denne her er nu ret identitetsløs og langt fra en ipa som Dude Beering kan lide det. Smagen indeholder noget appelsinskal og udover den bitterhed er der en ret ren, næsten metallisk bitterhed og ingen øvrig humlearoma. Summen er en lidt ligegyldig ipa - 2 skumfiduser.

Bock, 8%. Dufter af brød og gær og lidt lakrids siger min medsmager. Sød smag med brød, næsten kage, sød lakrids, og varmende alkohol. Meget rund og blød og fyldig bryg som er for sød, vammel og sprittet til at blive en gane-pleaser. To skumfiduser.


Samlet en nogenlunde begrænset succes, og de skal lige lære at styre karboneringen af deres øl - enten var der ingenting, eller også væltede øllet ud af flasken ved åbning.

#1039-1043

M

Havde lige startet/lovet en kavalkade fra mine to smagninger, men så kom jeg til at kigge på tælleværket og måtte bryde ind med en god øl. Først havde jeg tænkt, at det skulle markeres med en Amagerøl, men efter at jeg omhyggeligt havde smagt og drukket Double Black Mash opdagede jeg, at den havde fået et par, ganske vist kortfattede, ord med på vejen fra Copenhagen Beer Celebration. Den kommer nu alligevel med som en bonus anmeldelse, mens æren for anmeldelse nr. 1000 tilfalder en rigtig god røgøl. Ikke så kendetegnende for, hvad der tidligere er blevet berømmet herfra, men vel fortjent.

Aecht Schlenkerla Eiche, 8 % røgøl/Doppelbock fra Brauerei Heller. Malten røget over eg. Markant, og alligevel let røg duft. Næsten lidt vammel med vanilje. Røgen er naturligvis mest markant i smagen, men den indeholder en sødlig bund med lakrids, karamel og krydrede noter. Ikke så megen bitterhed under røgen. Røgen er blød og lækker og er helt fint afstemt med øvrige smagsindtryk. Brauerei Heller kan det med røgøl: 5-6 skumfiduser

#1000


Og som bonus, måske mest til mig selv, denne anmeldelse:
 
Double Black Mash, 12 % imperial stout fra Amager Bryghus. Denne øl er mæsket to gange for at kunne producere en maltfyldt bombe. Farven er næsten lilla-sort og duften så tung som tordenskyer: mørke bær,  blommer,  kaffe. Mundfylden er fantastisk, cremet og blød men med potent smag af samme ingredienser som i næsen. Der er virkelig proppet noget i flasken, resulterende i også en alkoholpræget sødme. De tunge maltsmage overdøver næsten bitterhed fra humlen, som i hvert  fald ikke får lov til at bidrage med aroma. Balancen mellem en initielt smagsmæssigt sød stout og så det meget spruttede er perfekt udført, så man efter at have erkendt enkelt delene må overgive dig og nyde samspillet. Der er ikke nogen vej udenom og derfor meget passende i dagens anledning: Seks skumfiduser. En bedre karakter end under CBC, men her mere koncentreret nydt og i fuld mængde!

Snart jul

Bloggen blev startet på baggrund af nogle små juleølsnotitser på Facebook, så selv om det er et par år siden jeg smagte en ny juleøl hver dag, og live-updaterede bloggen, skal der alligevel et par nye juleølsbekendtskaber på siderne. Herunder tre fra Stronzo som man grundet deres konkurs og lukning nok ikke får at se igen.
 
Bitter bloody Christmas,  6,2 % rød ipa fra ellers lukkede Stronzo. Har set en del øl fra dem, senest tre varianter på Taphouse, selv om de er gået nedenom og hjem. Denne flaske er dog fra sidste år. Utrolig som den stadig skummer. Selv efter halvdelen af flasken var hældt op, steg der skum op gennem flaskeåbningen. Ret diskret duft, nærmest lidt opvaskemiddelagtigt citrus. Pæn maltsmag med fylde, let karamel, lakrids og noget mørk frugt. Synes ikke der er så meget humlesmag men der er en fin, tør bitterhed, men således ikke florale eller fyr-harpiks noter. Lavet for at skære igennem julemadens fedt og salt. Kan dog nydes med velbehag uden ledsagende mad. 4-5 skumfiduser.

Not at the table Santa, 9 % quadroupel fra Stronzo. Sød duft af karamel og en anelse rosiner. Dejlig lækker og blød fyldig øl som har en udpræget sød indledning med maltet karamel. Alkohol og noget krydring mærkes og så afsluttes den ikke bittert men ret tørt - man føler ganen er klar og kræver en øjeblikkelig ny slurk. En nydeøl hvor den indledende sødme heldigvis bliver dæmpet undervejs. 4-5 skumfiduser.

Nightmare before Christmas, 10% imperial (christmas pudding!) stout fra Stronzo. Han hader øl med krydderier (står der på etiketten) men blev nødt til at gøre en undtagelse. Så der er kommet ingefær, nelliker og kanel i! Den dufter da næsten også af julekage med kirsebær oveni de beskrevne krydderier. Sødt grundbryg men hvor krydderierne smages og især nellikerne giver en form for tørt modspil. Ingefæren prøver, men formår ikke helt at give et frisk pust i sukkerlagen. Men der skal nok heller ikke mere i, før det så kammer over til den anden side. Brygget er mørkt på grænsen til sort og ret tyktflydende. En let humlebitterhed bider smagen momentant over, men det er de søde krydderier, der består i eftersmagen. Det ender med fire gennemsnitlige skumfiduser.

Santa's dream 2014, 6,3 % jule ipa fra Det Lille Bryggeri og Fish & Beer. Stram tør duft, mest med fyr. Nogen maltsødme med frugtsmag henad abrikos og troper. Aner jeg en meget let lakridssmag? Ikke at der skulle være anvendt en smagsgiver i den retning. En mærkbar, men ikke aggressivt hidsig humlesmag med harpiks er til stede og det slutter pænt bittert med en lang eftersmag med fyr. Hvorvidt denne i øvrigt fine ipa skulle være smagsmæssigt associeret til julen er uvist; måske markerer ordet jul i øltypen blot udgivelsestidspunktet. 4 skumfiduser.

Julebock, 6,5 % fra Jacobsen. Også anmeldt sidste år, men vi tager den med alligevel. Brød og karamel i duften. Ret sød start, med masser af malt og karamel. Ved nedsvælg kommer der pludselig den letteste note af lakrids frem. Men der er ikke nogen humlesmag eller -bitterhed til at skabe modvægt til sødmen. I en bock skal der være tydeligt indslag af alkoholen men jeg synes den gemmer sig godt. Kunne godt at brugt lidt mere modspil, men det er jo ikke en decideret dårlig øl. 3 skumfiduser - det er nogenlunde samme karakter som sidste år. Og tak til min nisseven på arbejdet for flasken!

#955-958

Noter fra smagningen - undergærede øl

Undergærede øl har normalt ikke så store armbevægelser som de overgærede. Men de blev modtaget rimelig OK:  

Celt Iron Age, 3,5 % bitter fra Celt Experience. Svært at fange noget duft. Bitter som sådan en vel skal være. Men ikke en øltype jeg finder særlig spændende, sorry. 2 skumfiduser.


Martha Krieger Spitzenpilsner, 4,7 % fra Riedenburger Brauhaus. Økologisk. Meget typisk pilsnerduft af græs og let syrlighed. Smager let men har noter af citrus og overraskende let krydring – koriander. Og røg! Alternativ og det får den lidt ekstra for – 3-4 skumfiduser

Dorothy’s New World Lager, 5,5 % fra Toppling Goliath. Meget diskret duft, fornemmer hvis noget kun klassisk pilsner. Den smager også ganske typisk men har en meget let friskhed, en snert af citrus, der gør den en kende mere interessant. Der er også en megen let krydret smag som vel ikke bør kunne komme fra en undergær? 3-4 skumfiduser.

Keeper, 5 % pilsner fra Mikkeller, brygget hos Sly Fox Brewing. Citrus og fyr i duften. Tør, citrus og fyr i smagen – ikke særlig typisk for pilsner men funker ok. 3-4 skumfiduser.

Unleashed  #3 - Über Bock, 10,1 % dobbeltbock fra Great Dane Pub & Brewery (Wisconsin). Überbock kaldet på flasken! Chokolade, kirsebær og dermed næsten lidt syrlighed i duften. Ret sød, med en let syrlighed i bunden og trods alt nogen tør eftersmag, uden at være overvældende bitter. 4 skumfiduser.

#905-909

Endnu en god håndfuld blandet dansk

 Jól-bock, 7,2 % fra Kongebryg. Let frugt, på en noget tynd bund. Efter frugtsmagen dør det noget ud. 2-3 skumfiduser.

Single Hop Pale Ale, 6,1 % amerikansk pale ale fra Krenkerup. Brygget med Pacific Jade humle. Man smager noget citrus og lakrids men det er alt meget let. OK, og vi runder op – 3 skumfiduser.

Krenkerup Brewers secret I, 11 % fra Krenkerup. Dobbeltbock. Meget sød, med en middel spruttet bund. 2-3 skumfiduser.

Den Sorte Bjørn, 6,5 % black IPA fra Nordic Brewing, brygget hos Ørbæk (gys). Kaffe og lakrids i duft. Noget sød i smagen, med let humlesmag til at spille imod. 3-4 skumfiduser.

Pinacea Bock, 6,5 % fra Ørbæk bryggeri. Granøl. Malt og noget skarphed i duften – granskuddene? Meget frugtig og tyggegummi. For sødlig til at være noget specielt. 2-3 skumfiduser.

Strandløven, 5 % belgisk hvedeøl fra Syndikatet. Citra og Willemette. En lidt røget, hvedeølsduft. Røg og meget let citrus i smagen – typisk belgisk stil. Således ingen banan eller tyggegummi. OK faktisk – 4 skumfiduser.

Dronningens Hvedeøl, 4,8 % fra Jelling Bryghus. Banan og koriander i duften. Lidt tynd og skarp i smagen. Savner lidt fylde og viskositet. 2 skumfiduser.



#861-867

Hvede bock

Hvede bock, 8 % fra Indslev bryggeri. Lang tid siden jeg fik en ny fra Indslev. Denne mørke øl har en meget dyb maltduft som indeholder anelse af tørret frugt. Smagen er sødmefuld uden at være sød; malten er dyb og karamelliseret men der er krydrede toner af ingefær og kardemomme med. En vis form for sprut, eller vinøsitet som det hedder mere fint på etiketten, er også at genfinde. Bringer mange mindelser frem om belgiske ales men er jo en noget anden øltype. Smagsindtrykkene er dog derhenaf, og den manglende humlesmag understøtter dette - kun noget let nøddebitterhed er at finde i eftersmagen. Jeg synes det er en rigtig behagelig maltbombe som fortjener 5 skumfiduser.

#810

Klosterbryggeriet

Dude Beering har tidligere kun haft fat i nogle jule- og påskeøl fra Klosterbryggeriet. Bryggeriet fra Skanderborg brygger hos andre, de fire her nedenunder er alle brygget hos Indslev. Bryggeriets navn refererer til det nærliggende Øm kloster som sammen med Skanderborg museum og Kulturarvstyrelsen finder beretninger frem, der lægger navne til øl fra bryggeriet.


Svendeøl 5,3% ale. Brygget med rønnebær og anis. Dufter let syrligt fra rønnebærrene foruden græs. God fylde med tydelig belgisk ale præg.  Let honning sødme med noget græs og blomster. Anisen smages let til sidst. Ikke udpræget humlet og kun lidt sur bitterhed. Selv om den er diskret er den fin og får 4 skumfiduser.

Årsøl 6,5% ale. Maltet-sødlig duft. Også en del malt i smagen. Der er en del frugt og blomstersmage men de tilsatte blåbær synes jeg og min medsmager ikke fremgår. Lidt skarpere og mere krydret end svendeøllen. Ikke helt så vellykket som svend så det bliver til tre skumfiduser.

Hamborgøl, 8,0 % dobbelt bock. Lidt sødlig bananmos i duften. I munden meget blød (hveden?) og ret sødlig, hvor sødmen dækker over de pæne procenter og gør den en anelse farlig! Brygget på både byg og malt og tilsat rønnebær og hyben. De sidstnævnte frugter kan jeg næsten ikke smage, det er som sagt sødmen der sætter dagsordenen. Den savner lidt modspil fra enten noget syre eller noget bitter humle. Også en noget gærpræget eftersmag og noget ikke helt behagelig bitterhed. Den kan dog lige snige sig op på en 3 skumfiduser.

Oluf Kviter, 7,0 % belgisk ale. Brygget med tranebær og en hyldest til en lægbroder fra Øm kloster fra 1200-tallet. Maltet duft med krydderier og karamel. Smagen tungere end fylden, med megen malt, nødder, lidt karamelsødme og en del krydderier af både blid og spids slags. Let bitter og ristet eftersmag. Måtte godt have været lidt fyldigere for at kunne bære de ellers fine smagselementer, der her fremstår lidt tynde. 3-4 skumfiduser.

Samlet laver de øl der i min mund ligger på det jævne. Fine, men ikke prangende.


#645-648