onsdag den 18. december 2013

Fin gave af belgisk karakter

Troubadour Obscura, 8,2 % belgisk ale fra Brouwerij The Musketeers. Venligst doneret af Peter. Meget stabilt skum, der ligger flot på toppen. En svag dufter trænger igennem og antyder klassisk belgisk indhold. Typisk fyldig, men ikke tung belgier. Mest smag fra malt- og gæren, med indhold af karamel, kirsebær, kardemomme, chokolade og træ. Som normalt for typen er der ikke megen plads til humlen, hverken som smagsgiver eller bitringsegenskaber. Samlet en letvægtsudgave smagsmæssigt, men den holder stand på procenterne! 4 skumfiduser til den.

#562

Ingen kommentarer:

Send en kommentar