Gylden, næsten orange øl, med et livligt hvidt skum, der næsten af sig selv kom op af flasken ved åbning, men jeg var parat. En frisk citrus duft er sammen med en mere balsamisk eddike det første og største aromatiske indtryk. En let karamelliseret note og vådt træ mærkes også. Smagen indleder mere sødt end duften lægger op til, og indeholder appelsin, melon, træfad, tannin og lidt stram eddike, der heldigvis kun svagt er til stede. En smule honningsødme fanger jeg lige ved nedsvælg. Klassisk humlesmag og -bitterhed finder jeg ikke i denne øl, der nok mere er en sour end en golden alle, men samtidig er skruet godt sammen, med masser af små elementer, der stykket sammen giver en rigtig fin smagsoplevelse. Fire store skumfiduser.
En af fire øl frigivet i 2023; jeg har en mere stående, må se at finde de to øvrige og så i øvrigt være klar til årets release.
Og lad os ikke vente, men smage den anden allerede i samme opslag:
Rie, årgang 2017, 7 % amber ale, lagret på bourbon fad med eg og karamelliserede æbler. Initielt en lidt spids eddike duft der efterfølges af æble og blød, lys karamel. Smagen er todelt, først træ, syre og sur frugt, derefter opblødning med en del maltsødme, vanilje og fudge. Slutter igen over i en lidt eddikeprægede syrlighed. De to dele harmonerer rigtig godt, spiller op mod hinanden og hæmmes ikke nævneværdigt af modparten. Er det noget Penyllan kan, er det at skrue ders øl sammen af mange enkeltdele, der symbiotisk forenes. Det går sjældent galt, ofte rigtig godt og her i den absolut høje ende af skalaen. Fem-seks skumfiduser.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar