I den lille sønderjyske flække Bække (undskyld) bor en brygger. Hans øl kan fås i den lokale Brugs til rørende 30 kr. pr. styk. Den lokale kro i Hovborg havde også øllene på repetoiret. Han er glad for at putte diverse tilsætninger i sine bryg. Han har en noget voldsom holdbarhedsdato på produkterne. En af øllene, en ale, indkøbt ultimo maj 2023 angives således at kunne holde til november 2025. Alligevel kørte jeg fra Legoland de små 20 km til Bække for at stifte yderligere bekendtskab med Hyldals bryghus, udover den først anmeldte øl nedenfor, vi bestilte til aftensmaden på Hovborg kro.
Kartoffale, 6 % ale, brygget på kartoffel og halm foruden bygmalt. Tilsat rosmarin. Flot og klart kobberfarvet øl. Duft og smag af karamel, estere og lidt mere end en anelse rosmarin. Ingen humlesmag men en fin slutbitterhed. Rosmarinen smager mere end halm og kartoffel gør men holder sig lige akkurat fra at dominere. Fyldig og solid øl, der vil kunne gå godt til stege- og simreretter. Fire skumfiduser.
Syvstjernen, 7,0% ale med både lyngblomster og -honning. Som det ses, var den ret skummende ved ophæld. Ret kraftig duft af brød og græs, meget henad pilsner, men det burde det jo ikke være. Også en lidt metallisk note, der går igen i smagen. Den er lidt skarp, syrlig og bitter, og der er ikke mange indtryk fra lyngen, med mindre det er den, der giver dette udslag. Fra bunden af flasken kom der lidt plumrede gærrester med, der gav lidt ekstra smag. Ikke helt vellykket i min mund, så derfor må den nøjes med 2 skumfiduser.
Modersmål, 4,6 % rød hvede, ale med hvedemalt og tilsætning af hyldebærsaft. Hyldebærrene giver en fin kobberfarvning af øllet. Men så er det svært at finde flere positive ord. Det er ikke en dårlig øl, men en intetsigende og kedelig øl. Hveden smages ikke, og hyldebærrene knap nok heller. Samme lidt metallisk-bitre smag som i foregående. Også kun 2 skumfiduser her.
Bækkes frue, 4,5 % hvedeøl med hyldeblomst. Hylden mærkes i duften, hvor også hveden står frem sammen med brød og græs. En blød og forbavsende fyldig smag og væske, der byder på hyldens sødme og hvedeøl karakterer i den lette ende, herunder banan og nellike. Lidt mere at komme efter end de to foregående, så tre-fire skumfiduser til en fin sommertørstslukker.
Gravhøjen, 5,0 % jægerbock med enebær og gran. Han kan kalde den bock, men den minder i basisudtryk meget som nogle af de tidligere ales, med den samme, lidt skarpe metalliske bitterhed. Her med noget enebær og gran og en syrlighed, jeg ikke helt kan gennemskue hvor kommer fra. Det er næppe forurening, men helt harmonisk er det ikke, om det så er gran der giver smag fra sig. 2-3 skumfiduser.
Jarls Borg, 5 % bøge ale, efter belgisk forbillede. Flot rødbrun, let tåget, med et fint og stabilt skum. Klassisk belgisk duft af gær, tørret frugt og en smule skarp grønt. Skarpheden er desto tydeligere i smagen, hvor en ellers lidt let belgisk alesmag overdøves af en spids syrlighed, der er ret malplaceret. Mere voldsom end i Gravhøjen og nu tror jeg på en let forurening af en art, der har produceret en uønsket smag. Det runde og bløde fra etikettens anprisning kan således ikke erkendes. Sådan en øl kan desværre kun få en skumfidus, også selv om jeg ikke har øldommerhatten på. Hovedparten af flaskens indhold røg i vasken.
Sorten Trold, 5,2 % choko nælde stout. Allerede ved åbning anede jeg, hvor det bar hen. Skummet skubbede sig lystigt op ad flaskehalsen og pegede kun på bordet. Kun et timeligt vip mod glasset forhindrede overløbet. Forsigtig tog jeg en tår, og blev bekræftet: igen en tydeligt inficeret øl, der var sur og helt uden sødme. Længere orkede jeg ikke kaste uskyldige smagsløg efter, og igen måtte indholdet direkte ud i Ringsted Kommunes afløbssystem. En skumfidus.
Too bad to stay:
Hyldals bryghus er således ikke umagen værd at køre en omvej for. Et par hæderlige øl, nogle med bismag og mindst to inficerede ...
#2249-2255
Ingen kommentarer:
Send en kommentar