Brut IPA

Brut IPA er det helt nye, men endnu er stilen ikke nået vidt omkring blandt danske mikrobryggerier. Den laves ved at bruge enzymet amyloglucosidase, der nedbryder komplekse sukkerstoffer, resulterende i en helt tør øl. Den kan minde lidt om champagne og derfor må det være passende at smage en af de få danske bud på genren.

Petus Brutus, 6,3 % brut IPA fra Flying Couch. Foruden tropisk frugter fanger jeg en let gærduft. Der er upfront megen frugt i smagen, jeg fanger ananas, passionsfrugt og grape. Som forventet er den knastør og det giver plads til en markant bitterhed. Der er ikke meget tilbage i munden efter slurken er blevet lempet videre, det knastørre hænger på en måde ikke fast. Stilarten er endnu ikke officielt defineret herhjemme eller i USA, men denne synes at være et godt, rent bud. Det er friskt, men ikke lige så klæbende som en NEIPA. Note til mig selv: stilarten bør eftersøges og dyrkes mere. 5 skumfiduser.

#1924

4. advent 2018

Så er det fjerde og sidste advent for i år og dermed sidste smagning af Penyllans produkter. Det er godt at det er en fridag i morgen, for det ser stort og tungt ud på forhånd.

Natalie, 12 % old ale. Gæret med belgisk trappist gær og sekundært fermenteret med vildgær i bourbon- og cognacfade. Dyb, maltet duft med rosiner, svesker, vanilje, chokolade og kokos. Fornemmer også noget alkohol men mest som noget (rød)vinøst. Smagen er mindst lige så kompleks og sammensat. Først noget tør, bitter mørk chokolade, hvor mørke tørrede frugter er et delelement. Dernæst smager jeg fadlagringen, med et fint strejf af sødlig, alkoholisk bourbon, men langt fra så bombastisk og næsten vulgært som det ofte opleves. Vildgæringen er meget undertrykt, jeg kan næsten ikke smage og den bidrager måske kun til en smule mere karbonering end hvad old ale ofte har, nemlig ret flade. Syrligheden fra det vilde ligger nok sammen med alkoholen og samlet giver de fint modspil til den indledende sødme, der som nævnt ikke er voldsom. Den her synes jeg de er lykkedes bedst med af de fire, så derfor belønnes den med 6 skumfiduser. Det er meget sjældent at jeg synes, at lagring på bourbonfade giver mening, men her er det endt godt.

#1923

3. advent 2018

Adventskalenderen fortsætter med de fire store øl fra Penyllan.

Nina, 6 % blended øl. Udgangspunktet er tre øl, der er lagret 2 år i Chianti foudre (flere tusinde liters fade). Duft af rødvin, syrlige bær, vanilje og både noget eddike og sødme. Smagsmæssigt indleder den sødmefuldt, med brød og karamel. Dernæst noget rødvin og til slut bliver der klemt lidt fermenteret syrlighed ud af drikken. Jeg fangede også til tider den letteste lakrids note. Også i denne gang i karboneringen og den ville nok have skummet let over ud af flaskehalsen, havde jeg ikke været forberedt. Men fin øl, uden at jeg dog falder bagover af benovelse. 4 skumfiduser.

#1922

Tre fra BRAW

Jeg skrev for nylig om svenske øl og de indtil flere gode bryggerier med et startbogstav først i alfabetet. Herhjemme kan vi også med Amager og Alefarm helt fra begyndelsen samt Brygbrygbryg og BRAW fra næste. Her vender jeg endnu en gang tilbage til Nørrebro bryghus' legeplads BRAW.

Brodan, 5,7 % brown ale, brygget sammen med australske Kaiju! Beer. Der er både malede og humlede elementer i duften. Smagsmæssigt indleder den usødet maltet med en vis bitterhed fra den relativt mørke malt. Samtidig hives der en let tropisk humlesmag ind, der ved lidt tungemassering af fluidumet i munden får presset lidt ekstra ud. Ikke helt en crowdpleaser, men et fint bud på en tør brown ale sådan lidt mellem engelsk og amerikansk stil. Fire skumfiduser.
,

Matching Christmas sweaters and other telltale signs that you sucks, 6 % amber ale. Salig Spies sagde, at dårlig omtale er bedre end ingen omtale. Gad vide om det også gælder for navne til øl? Nuvel, her er en ale, der er knap så maltet som en skotsk, men lidt derhenad med karamel og lakrids, blandet med en del bitre noter fra humlen, der også smager af fyr og passionsfrugt. Nok et bud på en juleøl, for BRAW forsikrer på etiketten, at uanset familie, er julehyggen sikret med denne øl! 4 skumfiduser.

Santa's lap may not be suitable for children, 9,2 % stout. Vi fortsætter med de "originale" ølnavne. Men der er intet pjattet over øllen. Svedsker, gæret frugt og kaffe er hvad der først rammer næsen. Det fyldige bryg rummer masser af mørk, bitter malt, gærede og tørrede frugter, uden sødme, tør eftersmag, ja helt astringent snerpende i munden. Let kaffe men egentlig ikke særlig meget røg, kun de ristede noter fra den mørke malt. Dette er således en tør og bitter stout, med ekstra megen fylde, så det tangerer en imperial. Den er nok ikke egnet hvis man kan lide den slags i den søde ende af skalaen, men her gør den godt - 5 skumfiduser.

#1919-1921

Rocket Brewing: Ruby

Det er lang tid siden jeg sidst havde munden velvilligt åbnet for Rocket Brewing. Derfor var det passende at jeg fandt en ny variant fra dem.

Ruby, 7,7 % cherry sour. Tilsyneladende årgang 2015. Brygget med Stevns kirsebær og gæret med Brettanomyces, Lactobacillus og Pediococcus. Næsen siger træ og brett som de dominerende dufte, med syrlige bær i bunden. Smagen starter med de syrlige kirsebær, der følges af brettanomycesgærens staldagtige karakter, der giver et tørt aftryk. Sidst kommer bakteriernes mere eddikelignende syrlighed, med noter af rødvin og træ. Undervejs i den beskrevne transformering bliver det et kort øjeblik næsten sødligt. Jeg sidder tilbage med en svag kirsebærsmag og tænker på, hvordan det ville spille sammen med ris a la mande? Nydt alene er det en dejlig syrlig øl, med fin frugt. 5 skumfiduser og et glædeligt gensmag.

#1918

Danish Beer Blog Awards (5): Årets Danske Bryggeri 2018

Som afslutningen på ugen med Danish Beer Blog Awards kommer den tungeste kåring: Årets danske bryggeri. Det har været svært i år, på grund af rigtig mange gode kandidater:

Amager Bryghus ligger hvert år rigtig lunt i svinget og har heller ikke i år skuffet. Blandt andet lavede de årets danske ølnyhed synes jeg (se gårdagens opslag). Fortjent fik de prisen Årets Danske Bryggeri fra Danske Ølentusiaster.

BRAW, Nørrebro Bryghus' lille legeplads brygger rigtig meget godt øl, som jeg har nydt meget i 2018.

Alefarm lærte jeg først rigtig at kende i år, og de leverede en perlerække af gode øl, som kun kan glæde et humlehovede. Håber at de kan fortsætte den gode stil fremover, på trods af lidt uro i direktionen.

Men den største samlede fornøjelse, overraskelse og imponerethed tilfalder Brygbrygbryg, der har en lidt anderledes ølstil, med meget fokus på det belgiske og med en stor innovationslyst. Jeg glæder mig til at følge dem fremover. Det har nok heller ikke været en forhindring at jeg fik mulighed for at smage på nogle af deres rigtige hjemmebryg, øl som de prøvebrygger hjemme inden de eventuelt kommer på markedet.

Så derfor:

Årets Danske Bryggeri 2018: Brygbrygbryg

Meget sympatisk leverer de opskrifterne på deres øl på deres hjemmeside.

Nogle af øllene fra Brygbrygbryg

Danish Beer Blog Awards (4): Årets Ølnyhed 2018

Årets (danske) ølnyhed er en øl i en stilart, der længe har kærtegnet min tunge, mund og andre indre organer, nemlig IPA. Hvem om nogle kan brygge en god IPA herhjemme hvis ikke Amager Bryghus? Det skulle da lige være Alefarm, der også har glædet mig i årets løb. Men bedste ølnyhed bliver:

Viking Tango Time

fra Amager Bryghus i samarbejde med Kings County Brewers Collective. En dejlig dobbelt tørhumlet rug IPA på 7 %. Læs mine smagsnoter her

Årets vinderøl

Danish Beer Blog Awards (3): Årets Ølbar 2018

Størst er ikke altid bedst, men selv om Taphouse har 61 haner at fylde ud/på hver eneste dag, så er der altid masser af spændende øl at vælge imellem. Der er hurtig og kyndig betjening, ofte forskellige events som tap takeovers og generelt en god stemning, på trods af størrelsen. Der er måske nogen gange lidt meget fredagsbar over det, og akustikken i lokalet er forfærdelig, men som et af mine mest besøgte steder beviser det vel, at der må være noget om sagen.

Tillykke til

Taphouse

med titlen Årets ølbar fra Dude Beering.

Fra et arrangement på Taphouse, lanceringen af To Øls Mr. Series 2018

Danish Beer Blog Awards (2): Årets Øloplevelse 2018

Det er svært at være familieramt ølblogger og samtidig være oppe på tæerne på den danske ølscene, hvor der næsten hver uge sker et eller andet stort eller småt i Københavnsområdet. Der er tid til at nyde øl hjemme i privaten, men det store udfarende korstog har tabt dampen gevaldigt de senere år. Derfor kan jeg kun pege på

Danske Ølentusiasters Festival 

som højdepunkt, vel vidende at der har været rigtig mange andre mindst lige så gode og sikkert også bedre arrangementer ud over det ganske land. Men når det skal være, så fik jeg muligheden for at smage på og skrive om en masse (nyt) øl, og opdagede eksempelvis, at Viborg bryghus ikke var så tovligt endda.

Stemningsbillede fra festivalen

Danish Beer Blog Awards (1): Årets Udenlandske Bryggeri 2018

Det udenlandske bryggeri jeg har haft størst fornøjelse med i år, er uden tvivl svenske

Brekeriet 

De er kompromisløse og brygger kun sure/syrlige/vilde øl. De fermenterer således kun med vildgær og bakterier, og putter ofte bær, frugter og andet i under den sekundære fermentering. Når det så næsten altid ender med nogle rigtige gode produkter, kan jeg kun give mine varmeste anbefalinger videre.

Læs her om hvad jeg tidligere har smagt og skrevet om dem. Læs også på deres egen hjemmeside

To af de gode øl fra Brekeriet som jeg fik smagt i år.

Jeg har også denne lækre kvartet stående og vente på mig fra Brekeriet. Det bliver en god jul i år!

2. advent 2018

Linnea, 6 % ale fra Penyllan. Noget kraftig karbonering men den blev heldigvis i flasken indtil jeg bestemte det anderledes. Der er både en stram komponent i duften i form af let eddike-træfad samt en blødere del med vanilje. I smagen er det søde-bløde lidt mere fremtrædende med igen vanilje, jordbær, lakrids og som afslutning let vineddike med rødvin og træsmag (aka balsamico). En dejligt brygget og blendet øl, som balancerer indtrykkene rigtig fint og hvis man har brug for en indgang til det syrlige øl, som ikke er for skræmmende, så er det her et rigtig fint sted at starte hvor man "udsættes" for stilartens karakteristika på et mildt niveau. Jeg synes også at de mere ekstreme kan være fine, men svære at drikke i større mængder. Linneas 75 cl var en nydelse hele vejen igennem. 5-6 skumfiduser.

#1917

Viewpoint

Amager bryghus bryggede i starten af året to samarbejdsbryg med brasilianske Cervejaria Dádiva nede i São Paulo. De blev senere genskabt herhjemme. Her de to danske udgaver.

Viewpoint, 11 % dobbeltmæsket imperial stout med guava. Jeg mærker kaffe og røg i næsen. Også noget chokolade og nogle tørrede frugter. Smagen starter forventeligt tungt, med tør, bitter chokolade, kaffe, lakrids men kun let brændte noter. Nedenunder fornemmer man noget boblende, der efter lang tids kamp trænger op gennem det træge fluidum og afgiver en både sødlig og syrlig frugtsmag. Det må være guavaen, der med sin tilstedeværelse giver brygget et lille tiltrængt pift, og faktisk hænger godt med i eftersmagen. Utraditionel måde at pimpe en imperial stout, men det virker. 4-5 skumfiduser.

Viewpoint coco, samme 11 % øltype som foregående, her tillige anvendt kokosflager. Det må så være den ekstra ingrediens jeg vurderer op mod det rene Viewpoint. Jeg kan godt mærke kokosen let, når indholdet i glasset slynges og næsen stikkes tæt på kanten. Men jeg synes næsten ikke at den tilfører smagen noget, kun med den alleryderste velvilje aner jeg det søde fra det hvide kokosnød. Og det er måske godt det samme, for jeg har fortsat et lidt anstrengt forhold til kokos i øl. Her overdøver guavaen og resten af det dobbeltmæskede bryg den. Så jeg kan ikke argumentere for andet end at den skal have det samme som søster-brygget; 4-5 skumfiduser.

#1915-1916

1. advent 2018

Årets adventsgave fra mig til mig er de fire første flaskede kommercielt tilgængelige øl fra Penyllan. De har været længe undervejs, de er alle fire mærket "vintage 2015". Jeg blev rigtig glad for gaven og her åbnes og smages den første.

Genevieve, 5 % golden ale. Modnet på champagnefade i 18 måneder, tørhumlet med Citra og Simcoe. Hvad der skulle have været en god start på min adventskalender fik en dårlig begyndelse, da der var heftig overskumningen og et halvt glas øl endte på bord og gulv. Burde jo nok lade glasset stå og køle mig selv lidt ned inden jeg bedømmer, men øl skal jo smages og duftes frisk ophældt, så jeg prøver at være professionel og dæmpe min næsten arrigskab.

Det umiddelbare duftindtryk er vildgær men noget sødere end ren Brettanomyces. Let vanilje og let lys eddike. I munden er det ret let, næsten tyndt, med noget lyst brød fra malten. Der er en del træ og syre, hvor sidstnævnte nok både stammer fra fermenteringen og humlingen. Det er som om, der både er hvidvinseddike og sød grape i det smagsindtryk. Der er også smags af noget vinøst, men ikke tungt. Jeg skal ikke påstå at jeg synes det smager præcist som champagne, men derhenaf. Bitterhed er der ikke rigtig noget af og det afslutter frugtigt og næsten blomstret, grønne æbler og jordbær. Det er en dejlig øl. Godt gået at den fortsat smager frisk, selv om det er årgang 2015, der er i flasken. Fire skumfiduser og her trækker den uannoncerede voldsomme skumning ned.

Næste søndag kommer den næste på bloggen. Den vil blive åbnet ude i køkkenet under behørig opsigt og forsigtighed.

#1914

Lord Chambray

Lord Chambray er Maltas ældste mikrobryggeri og startede i 2014. Jeg fik en håndfuld da jeg for nylig var på konference i San Julian's.

Winter ale, 8 %. Brygget med lokal honning og krydderier. Sidste vinters batch, men den bør nok have bevaret noget af det planlagte. Kraftig duft, der er sød, med mørke og tørrede frugter og let alkohol. Der er umiddelbart megen sødme i smagen, men det bliver komplimenteret af rosin og dadelsmag, kanel, kardemomme, lidt lakrids og let alkohol. Det er faktisk en dejlig øl, men nok godt at den sælges i 33 cl størrelse. I større mængder ville det måske blive lidt for meget. Det maltesiske vejr i november skriger heller ikke ligefrem efter en hyggestund foran pejsen, som etiketteteksten foreslår. 4-5 skumfiduser.

Blue Lagoon, 5,1 % belgisk wit. Svag duft af brød, korn og appelsin. Fin stiltro øl, der smager af brød, græs, bitter appelsin og koriander. Der er antydningen af noget stald over det, men det skal ikke opfattes som en fejl. Medium bitter eftersmag. Solidt brygget, 3-4 skumfiduser.

San Blas, 5,9 % engelsk ipa. Så forventer jeg mere bitterhed end humlesmag. Duften afgiver ikke meget andet end maltafledte indtryk som brød og fudge. Smagsmæssigt er det også en diskret ale, som har en vis mængde anis/lakrids som næsten eneste smagskarakter. Bitterheden er heller ikke overvældende. Den lever nok fint op til stilarten, men det er noget anonymt per definition. 3 skumfiduser.

Flinders Rose, 4,2 % gose. Typen er normalt ikke en duftbombe og indtrykkene er da også svage, med en let syrlighed og brød. Smagsmæssigt rammer den fint balancen mellem det salte, det syrlige og det gærede og i dette bryg tilføres det noget krydring fra kapersblomst og koriander. Gose er groft underbrygget - mere af det til folket! Fire skumfiduser.

Fungus Rock, 5,6 % dry stout. Denne øl var ikke med, da klassebilledet blev taget. Let røg og ristet malt i næsen. Smagsmæssigt er det en meget tør og let stout, uden sødme af nogen som helst art og med røg og kaffe. En udlovet humlesmag udebliver men det ændrer ikke på, at det er en dejlig øl. Fire skumfiduser.



Godt udført og med en ekstra joker i form af gosen, synes jeg godt at de kan anbefales. Hvis man kommer derned, er der vist ikke mange alternativer, omend der skulle være flere andre bryggerier.

#1909-1913

Valmiermuižas Alus

Bloggen går all in og fejrer igen i dag lidt på bagkant den lettiske uafhængighedsdag forleden. Min søde søster og svoger var i Riga og hjembragte tre øl fra Valmiermuižas Alus. Bryggeriet har eksisteret siden 2008/09 og beskæftiger i dag over 100 personer, så helt lille kan det ikke være.

Amber lager, 5,2 %. Typisk pilsnerduft med lyst brød, og noter af græs, peber og svovl. Fin smag med en anelse frugtige noter og let bitterhed. Selv om den skummer pænt er karboneringen blød ved munden. Slutter let sødligt. 3 skumfiduser.

Dark lager, 5,8 %. Dufter af karamel og lidt tørret frugt, næsten lidt som en friskkogt urt. Karamelsødlig i smagen der dog spøjst nok ender tørt, let astringent og let nøddebittert. Faktisk et helt fint mix - 4 skumfiduser.

Wheat ale, 5,5 % hefeweizen. Jeg fanger banan, røget flæsk og korn i duften. Den smager sødt, med ester-smag af banan og tyggegummi. Næsten ingen bitterhed og heller ikke megen fenolisk krydring. Kunne måske savne en anelse kant? Men helt fin og stilren, 3-4 skumfiduser.

Den samlede portefølje rummer primært klassiske, europæiske, undergærede øltyper og ikke en samling voldhumlede ales, som vi ser det så mange andre steder. Men de gør det nu godt.

#1906-1908

Malduguns tap takeover

Malduguns er et 5 år gammelt lettisk bryggeri, der ligger i en lille landsby 100 km fra hovedstaden Riga. Der er tre ejere og fire ansatte og de har kapacitet til at brygge 12000 liter øl om måneden. 90 % bliver afsat på hjemmemarkedet. De brygger cirka 20 faste øl. Den ene brygger/ejer Andres var forbi Kompasset torsdag 15. november og fortalte om 5 af deres øl. Dude Beering var på pletten - for en gangs skyld.

Kramplauzis, 5,1 % red ale. Lidt tynd, men har godkendt maltsmag som ligner det, den skal. Der er anvendt amerikansk humle og udover malten fanger jeg lakrids, timian og fyr. Medium bitter og ret karboneret. Første oplevelse bedømmes til tre skumfiduser.

Vilkme, 5,4 % session ipa. Humlet med Ella, Eukanot og Hallertauer. Frisk tropisk duft og smag på en let baggrund, selv om der både er hvedemalt og havre i til at bakke op. Humlesmagen forsvinder nogenlunde hurtigt, og selv om det meste er som tørhumling, er der nogen bitterhed. 3-4 skumfiduser.

Senca, 5,9 % amerikansk pale ale, brygget med grøn te. Tilsætningen af den kinesiske grønne te giver noget græsagtig smag og noget krydring til en let pale ale, der også har et pænt tilskud af humle. Tebladene er med i fermenteringen en uge. Det er endt som en fin blanding af blomster, krydring og humle, med en let astringens, men det giver te jo også. Fire skumfiduser.

Zala Bise, 6,3 % amerikansk ipa, enkelthumlet med Loral. En nyere variant jeg ikke havde hørt om før. Malduguns har en hel række af enkelthumlede ipa'er med samme maltprofil, en produktidé jeg prøvede for snart mange år siden med Mikkellers Single Hops Series. Humlen er en blanding af en europæisk ædelhumle og en amerikansk og den er ikke så pågående, men giver blomster, citrus, lidt sødme og øllet ender tørt, bittert og lækkert. Tre-fire skumfiduser.

Pelecis, 6,8 % brown ale, med Earl Grey te (og dermed bergamotolie). Ikke at teen giver megen smag - brygget er let astringent, men det er brown ales ikke sjældent. Denne er mest af engelsk type, dog lidt mindre rent bitter og dermed plads til lidt mere sødme. Det gør den lidt mere elskelig i min mund. 3-4 skumfiduser.

Bryggeriet gør sikkert en stor forskel derhjemme - de var et af de første mikrobryggerier. Herhjemme har vi heldigvis været med i over 20 år, så der skal måske lidt mere til at imponere. Ikke at øllet på nogen måde var dårligt. Hvis man mangler nogle lettiske krydser kan man sikkert nå det i de næste par dage - der plejer at være rester tilbage på hanerne efter tap takeover, men der var nu pænt besøgt, også landets ambassadør var forbi!

#1901-1905

Barley wine fra Brygbrygbryg

Jeg skal beklage over for bloggens trofaste læsere, at Brygbrygbryg optræder så hyppigt. Dels skal jeg samle op på deres hidtidige øl og så producerer de heldigvis jævnligt en ny øl eller to. Da jeg så samtidig har nemt ved at elske deres produkter, er resultatet en noget ensidig nyhedsdækning. I dag således en barley wine.

Sailors otium, 12 % dobbeltmæsket barley wine. Den dufter sødt (honning), let syrligt (appelsin) og en smule alkohol (12 %). Der er så også anvendt sukker, honning, koriander og appelsinskal i fremstillingen. Smagen er sød, ganske sød, med det bitre fra appelsinskallen og en let sprittet alkohol til at give modspil. Den flyder tykt i munden og vil næsten ikke ned. Jeg synes sødmen er lidt for overvældende, den skjuler eventuel mere komplekse maltsmage og selv korianderkrydringen forsvinder. Den kan dog sagtens nydes i stille og roligt tempo, i små bidder. 3 skumfiduser.

#1900

Two heads behind

Et nyt bryggeri stiftet i erhvervsmæssig forstand i februar i år og her med deres to første øl. Bag facaden står René Hansen som er kendt som Det Lille Bryggeri samt Patrick Bendtsen, som jeg ikke ved hvem er, men min berøringsflade i branchen er ganske lille. René har tidligere også brygget under etiketten Shadow Brew. Hvis jeg kommer forbi Bringstrup en dag, må jeg spørge ind til hvad hensigten er med det nye projekt. Indtil da må jeg nøjes med at knappe op.

Først bryggede batch er klart indenfor brygger Renés kernekompetence, Imperial Stout 2018 #1, 11,8 %. Meget diskret pift ved oplukning og ikke megen skumdannelse eller karbonering. Dyb og kompleks duft af lakrids, kaffe, rosiner, dadler, andre mørke stenfrugter, alkohol, let chokolade, men ikke så meget ristet eller røget. Mange af disse indtryk fanger jeg igen i smagen, hvor jeg også kan mærke noget brændt. Bitterheden er bestående både af humle og de mørkt ristede malte og det ender ret tørt og aldrig rigtig sødt. Der er en initiel chokolade, men den forsvinder hurtigt. Brygget fornemmes tungt, men den er nu ikke svær at drikke, ej heller at holde af. 5 skumfiduser til en øl, der passer perfekt til den mørke årstid.

India Pale Ale #2, 6,3 %. Brygget med humlerne Colombus, Citra og Mosaic. Jeg fanger noget citrus og let anis i duften. Smagen er relativt maltet med korn og brød, men ikke så sød. Humlerne prikker lidt let, mest med bitterhed men også lidt smag af citron, fyr og lakrids. En IPA mest af engelsk tilsnit og som sådan ikke så vild eller spændende - 3 skumfiduser.

THB arter sig ganske som DLB - rigtige gode til tunge, mørke stouts, og halvtamme til ipa.

#1898-1899

En håndfuld fra Brewski

Hvis man en dag sætter sig for at drikke sig igennem de svenske mikrobryggerier i alfabetisk rækkefølge, behøver man ikke nå meget længere end til B, førend klokkerne ringer. Jeg er ret vild med Brekeriet, men Brewski, som tidligere har optrådt på bloggen, er også rigtig gode. Her smager jeg en håndfuld.

Mango Hallon Feber, 5,5 % amerikansk pale ale, brygget med mango og hindbær. Jeg fanger en frisk appelsinduft men ikke meget andet. Brygget er ganske let, næsten tyndt, med kun ganske let frugtsmag og en medium afsluttende bitterhed, der er let rivende. Det må være ganske lidt frugt de er kommet i, hindbær plejer jo nok at kunne afgive noget farve, og jeg fanger ingen af de to med et markant bidrag i smagen; det meste der er, kommer fra mangoen. Så en lidt fesen start på kvintetten, og den høster kun 3 skumfiduser.

Reserved Engineering, 6 % dobbelt tørhumlet New England IPA i samarbejde med 2nd Shift Brewing, Missouri, USA. Den havde lige ved kapselløft en meget påtrængende, frugtig aroma. Efter ophæld og fra glasset en noget mere blomsteragtig duft (fra hibiscus'en?) sammen med fyr og skovbund. Er uklar, men slet ikke plumret som flertallet indenfor genren. Har en noget sammensat/kompleks smag, hvor der både er tropiske frugter som passionsfrugt, grape og den lidt mere bløde ananas og mango, men oveni også noget blomst, næsten græs. Hvor en typisk NEIPA kan nærme sig næsten noget juice i sit udtryk, med lutter søde smage, har denne et mere klæbrigt udtryk hvor de forskellige humle- og hibiscusnuancer har lidt svært ved at finde sammen. Jeg giver 3-4 skumfiduser til den.

Dolph, 6 % dobbelt tørhumlet ipa. Etiketten lover mig en tur udover grænsen mht humle indhold og - smag. Det taget i betragtning er øllet en klar skuffelse. Der er fine tropiske aromaer men i den meget tynde ende og smagsmæssigt er der ikke megen kraft bag det, der er. Samtidig virker den af mindre fylde og minder om en pale ale på lidt færre procenter. Det er da ikke en øl jeg vil hælde i vasken, men forskræppet havde lovet mig mere. Med en påtrykt bedst før dato på 241119 sætter de mindst et år og mere på. Det tvivler jeg stærkt på at det er en god ide. Den får desværre en lidt lav karakter på 2-3 skumfiduser.

Red Robot, 7,5 % dobbelt ipa brygget med ananas og passionsfrugt. Lidt tung frugtduft, næsten gæret. Appelsin, melon og passionsfrugt. Også tung/fyldigt bryg, hvor frugtsmagen (appelsin, grapefrugt, ananas og fersken) er tyk og klæbrig som marmelade og med en bitter-alkoholisk eftersmag. Ganske som det plejer at være i en dobbelt ipa. Det er ikke den undertype af ipa der står min mund nærmest og den adskiller sig som nævnt ikke fra så mange andre. Den rene tilsatte frugt giver ikke så meget i smagen, som næsten lige så godt kunne være fremkommet ved passende humling. Måske er det alkoholen der skjuler frugtsmagen? 3 skumfiduser.

Do I have a contact in Moscow, 8,5 % New England dobbelt ipa. Denne er også tung og endskønt med en masse frugtsmage og - dufte så er den svær at konsumere. I forhold til robotten, er der ingen bitterhed og den er mere lækker blød. Men som typisk for malttunge ipa'er er sødmen med en bagkant, der virker stram og lettere uvenlig. Som noget metal og træ i uskøn forening. Den er dog lige et halvtrin højere på rangeringen:  3-4 skumfiduser.

Så samlet ikke helt så godt som tidligere smagninger havde bygget mine forventninger op til.

#1893-1897

Brygbrygbrygs eksperimentarium

Jeg var så heldig at få foræret nogle af Brygbrygbrygs eksperimenter, som ikke er udkommet kommercielt. En fin lejlighed til at smage, hvad de går og pønser på. Det kan måske forekomme lidt irrelevant at offentliggøre mine bedømmelser, da de som nævnt ikke er til at købe, men jeg synes det kan give et fingerpeg om en mulig kommende udvikling. Så derfor kommer her fire obskure øl fra mit lige pt. nye danske favoritbryggeri.

Kirsten sure juice, 6,3 % kriek. I næsen virker den ikke sur, men fuld af kirsebær. Det er næsten også ren kirsebærsaft i munden, med nogen yoghurt og hvor der er en mandelbitter og tør eftersmag. Trods et initielt kraftigt skum er det flygtigt og der er ikke megen karbonering i glasset. Saftindtrykket forstærkes af, at alkoholen slet ikke bemærkes. Sur, nej; juice, ja. 3 skumfiduser.

Bee,10,6 % Imperial tør-humlet Saison med honning. Ret mørk for at være en saison. Jeg fornemmer honningen og en let citrus fra humlen. Smagen er både maltet og honningsød, med et markant islæt af belgisk ale gær og en snert humle. Den fremstår således langt fra en saison og tættere på en belgisk ale, dog en hel del mere alkohol end normalt. Fire skumfiduser.

Batch 66, 3,2 % Berliner weisse med appelsinskal. Den dufter let små-syrligt. Smagen er absolut i den milde ende af stilarten, med kun en let syre og noget mælket-gæret bund. Det er frisk citron og måske kan jeg svagt mærke noget let skal-bittert men det er nok min forudgående viden om ingrediensen. Vil nok gøre sig bedre en varme sommerdag end første aften med vintertid, men 3-4 skumfiduser skal den have.

Roger Rabies, 4,3 % ale med Lacto og gulerod. Den forekommer mig mere som en Berliner Weisse i duft og smag end en ordinær ale. Svag syrlig duft med lidt lacto-sur karklud. Smagen er let syrlig på en perlende baggrund. Den tilsatte gulerod synes jeg er svær at smage, måske som noget meget let sødligt. Jeg får lige pludselig også en let lakrids smag i munden. Det er en dejlig øl og skønt i den syrlige ende, ikke værre end de fleste kan være med. 4 skumfiduser.

Disse 4 øl har været med til at forme det Brygbrygbryg, som vi øldrikkere nyder godt af i dag, og hvem ved, måske danner de ligefrem basis for en opskrift på en kommende, kommercielt tilgængelig bryg? Jeg siger pænt tak for at have fået lov til at smage.

#1889-1892

Tasty juice fra Lervig

Mit nuværende norske favoritbryggeri er Lervig. Jeg skal blankt erkende, at mit kendskab til det samlede billede af mikroølscenen i Norge er yderst begrænset, men hvis der er flere bryggerier i samme høje klasse som Lervig, behøver de ikke surmule over mere end måske prisen på øl. Her smager jeg en enkelt dåse.

Tasty juice, 6 % ipa dobbelt tørhumlet med Citra. Duften er markant citron og grape samt generel humleolie. Der er grape, citron, harpiks og ananas i en ikke særlig sød bryg, der så også ender tørt og bittert. Klassisk West Coast stil hvis man spørger mig og selv om det måske er lidt altmodisch, så fungerer det stadig særdeles fint, når den er så vellavet. 4-5 skumfiduser.

#1888

Trio fra Alefarm

Sidst jeg havde Alefarm i glasset, gik det ret godt. Det var samtidig første seriøse omgang smagning med dem. Nu fik jeg lejlighed til at fiske endnu tre dåser med hjem fra indkøbsturen til Wika Meny i Køge, der bl.a. holder alle Alefarms humlede øl på køl, så friskheden bevares.

Aviate, 5,2 % pale ale. I denne har de kommet Amarillo og Mosaic humler i. Det resulterer i passionsfrugt, ananas, grapefrugt og mandarinsmag. Der er en let olieret humlebund og det ender tørt og medium bittert. Lækker øl, 4-5 skumfiduser.

Elevate, 6,1 % ipa, med Simcoe og Enigma. Ananas er den primære humlesmag men der er også grapefrugt og passionsfrugt. Mere fyldig bund og sødere afslutning end Aviate. Ret tæt på en klassisk West Coast stil ipa. 4-5 skumfiduser.

Signwriter, 6,7 % ipa, humlet med Cascade, Mosaic og Enigma. Tydelig duft af citron, græs og harpiks. Igen en tand fyldigere end foregående, med en let sødlig maltsmag med note af korn og lyst brød. Der er meget fyr, harpiks og skovbund i smagen fra humlen. Citron og appelsinskal er de frugtige elementer. Bitter, men ikke på en rivende måde. Dejlig og behagelig øl til 4 skumfiduser.

Alefarm har et meget højt bundniveau og man går ikke galt i byen ved at vælge en af deres pale ales. Drukket med dage og ugers mellemrum kan det være svært at rangere dem. De fleste jeg har smagt fremstår rimeligt friske og måske sætter de holdbarheden til kun 6 måneder? I så fald prisværdig. Man kan måske indvende, at de ikke spænder så vidt. Cirka halvdelen af de øl der er listet på RateBeer er (india) pale ales og cirka en tredjedel saisons. Men så kan man jo perfektionere det, man er god til. Det forlyder, at der skulle komme flere stouts og syrlige øl i produktporteføljen og det vil jeg givet holde øje med.

#1885-1887

Amager julebryg 2018

Amager bryghus' normale juleøl har samme etikette hvert år, mens indholdet og den fjollede historie om Kurt udvikles. Så vidt jeg ved er der først officiel release af den næste weekend på bryggeriet, men jeg kom i weekendens løb forbi en butik, som havde den på hylderne sammen med rigtig mange andre fra danske bryggerier. Så nu ryger den ned i halsen og ud på bloggen.

Amager julebryg 2018, 6,5 % engelsk dark ale. Den dufter meget maltet, med friske og frugtige undertoner henad blomme og generelt noget gæret. Den er i første mundskyl ret sød, med malt, karamel og mørkt brød. Det er den samme, let gærede frugtige undertone som i aromaen. Jeg kan skrive blomme og pære, men det er ikke helt korrekt, uden dog at være en total skæv association. Der udover noget let krydret med peber og gær. Der er også nogen alkoholisk smag og varme. Der er ikke megen humlesmag og bitterheden er lav, men lige akkurat mærkbar. En fin vintervarmer med sødme og let kant. 4 skumfiduser.

#1884

Julebrygbrygbryg

Da jeg var forbi Mikkel fra Brygbrygbryg forleden, fik jeg også deres to juleøl med hjem. Så det bliver en tidlig premiere på årets højtidsøl.

Cinnamon Kiss, 8 % belgisk stærk ale. Hele julekrydderipaletten er kommet i kogekarret og i hvert fald kanel og nellike kan duftes sammen med den mørke malt og gæren. Smagen er endnu mere domineret af krydring som er mindst halvdelen af smagen. Det er julekage, men slet ikke sødt. Der er også noget appelsin samt en typisk belgisk præget gær. Jeg fornemmer ikke noget alkohol. Jeg synes nok, at krydringen er lidt for pågående og savner lidt mere maltsmag og sødme. Men den er jo nok tiltænkt udtrykket, når nu den er navngivet som den er, men kanelen giver i sig selv en næsten bitter smag. I skrivende stund har jeg ikke smagt den fadlagrede version, men håber at turen i tønden tager toppen af kanelen. Denne må nøjes med 3 skumfiduser.

Cinnamon Kiss barrel aged, 8 % belgisk stærk ale. Er angivet lagret på egetræstønde, men ikke om tønden har været udsat for andet fluidum tidligere. Duften antyder ikke nogen slags forudgående brug. Både i duft og smag er der mere sødme og dermed dybde og mindre upfront kanelkrydring, selv om den ikke gemmer sig helt. Ved ikke hvorfor denne er mere sød; måske er gæringen forløbet anderledes og mindre i bund i denne version. Det samlede resultat er for mig bedre, uden at den helt mister sit kanelsærpræg. Men en noget anderledes øl og oplevelse. Derfor anbefales denne version af de to, som får 4 skumfiduser.

Sjovt at smage andet end sour-ishe øl fra BBB. Men de gør sig bedst i den genre synes jeg.Og så vil jeg se frem til de yderligere 4 øl jeg fik af Mikkel, som stammer fra nogle af deres tidlige eksperimenter.

Det er også en eksklusiv detalje, at de håndnummererer deres flasker.

Har efterfølgende fået oplyst, at egetræstønden havde indeholdt rødvin før kanel-kysset kom på. Hvis jeg havde smagt dem blindt ville jeg måske have gættet på, at den første, tørre havde været en tur på tønde, og ikke omvendt, men det er nok bare mig.

#1882-1883

Brygbrygbryg igen

Det gode, lille bryggeri Brygbrygbryg er kommet med to nye lettere sure øl. Jeg fik dette sæt af den ene af de to bagmænd, Mikkel Wind-Pedersen.

Nanna, 4 % sour med rabarber og hibiscus. Duften er syrlig på flere niveauer, både fra fermentering og fra rabarberen og der er cirka lige meget af hver. Smagen er som en sour skal være med syrlighed og noget næsten rivende træ. Rabarberen giver næsten et sødlig modspil og jeg kan fornemme noget yoghurt lignende. Der er også kommet vanilje i, men den smag fanger jeg ikke. Igen en dejlig sour fra Brygbrygbryg. Det er fræk, men fint set, at den røde stængel kan give sødme - 4 nemme skumfiduser i karakterbogen.

Edna, 4,5 % sour med vilde blåbær. Jeg bliver glad når jeg ser øllets smukke farve. Duften er svagere end hos Nanna, men mere skarp og stammende fra gæringen. En smule frugt kan hives op fra den røde væske. Smagen er lige som duften mere skarp og mere domineret af stilart end af tilsætning. Jeg synes ikke, at jeg kan fange blåbærrene. De giver den flotte farve men så er det næsten også det. Jeg havde nok håbet på bare en smule mere aftryk fra skovens blå juveler. Nu bliver det til en fin standardsour i en særdeles fin indpakning. 3-4 skumfiduser.

Tak for skænken.

#1880-1881

Uiltje Brewing Company

Uiltje fra Haarlem startede i 2012. Måske er det hele lidt større i Holland, men nu figurer 16 personer på deres hjemmeside som del af teamet, heraf hele to event managers. Høkeren i Ravnsborggade havde fire øl fra dem på hylderne, som drikkes her.

Bird of Prey, 5,8 % ipa. En renskuret, opvaskemiddelagtig duft med masser af citron. Frisk, med andre ord. Let malt med nogen sødme, henover ligger humlens elementer af mango, grape, gran, og passionsfrugt. Det river lidt, og trækker med over i eftersmagen, der kun er let bitter - i hvert fald for en typisk ipa at være. Fin øl, der hverken gør mere eller mindre end forventet. 4 skumfiduser.

Mosaic Mammoth, 8 % New England imperial ipa. Noget sødlig duft fra malt og alkohol, med en smule ananas og passionsfrugt. Den lægger sig også med nogen vægt i munden og klæbrer lidt fast på indersiden af kinderne. Den lidt sødligt-klæbrige smag trækker med over i humlen, der er grape, passionsfrugt, banan og gran, på den tunge og ej den friske måde. Som stilen vel foreskriver næsten ingen slutbitterhed. Det er næsten synd at bruge så megen humle i en dobbelt/imperial ipa, hvor malten nemt overdøver de aromatiske stoffer. Den ender ret tungt og kunne vel næsten lige så godt være en almindelig imperial - den er heller ikke særlig grumset. 3 skumfiduser.

Dr. Raptor, 9,2 % imperial ipa. Fra flaskens åbning fangede jeg en overraskende frisk duft af primært ananas. Da øllet så kom i glasset, var det den traditionel tunge malt, der var den primære duft. Lidt humle var der dog tilbage, med ananas og passionsfrugt. Meget fyldig smag, med stor maltsødme og en ikke ringe grad af alkohol. Det er let slibrigt, tungt og humlesmagene formår ikke rigtig at friske det hele op. Der er de samme frugter som i duften, men på en marmeladeagtig måde, sådan som jeg ofte finder det i en iipa. Jeg fanger også en tone af lakrids. Der er en markant slutbitterhed, der lukker ned for sødmen. Alt i alt en noget tung og bombastisk øl, som ikke helt finder sig til rette i min mund. 3 skumfiduser.

Mind Your Step, 14 % imperial stout, brygget med enebær og tranebær, lagret med ahorn træflager, kaffe og ahorn sirup. Lidt af et sammenrend. Jeg fanger ikke så meget forskelligt fra duften, næsten udelukkende noget mælkechokolade/laktose og kaffe. Smagen starter ret sødt, med malt, karamel og chokolade. Der er kaffe i mellemstykket og så kommer der en slutbitterhed, der både er fra humle, træ, enebær og de ristede malte. Naturligt er der hele vejen en varmende, men ikke sprittet alkohol. Det er godt at de fik styr på den indledende sødme, der kunne få en producent af tyrkisk slik til at blive misundelig. Den bliver således vurderet til at være et ganske fint bekendtskab til 4-5 skumfiduser.

Jeg bryder mig ikke så meget om deres tegneserie etiketter med små historier på. Til gengæld synes jeg kapslen og deres bomærke er fint - se nedenfor.

#1876-1879