Ridiculously close to sanity, 6,7 % IPA. En mofo IPA skriver de på etiketten, og den har da også en intens humleduft af den knastørre variant. Bryggen er af den letbenede slags men dens kraftige humleindhold forhindrer at man bare lige slynger den ind. Der er en anelse maltsødme af en let citrusfrugt karakter hvorefter humlen som sagt fræser henover de stakkels uskyldige smagsløg. OK, så er den heller ikke vildere end så mange andre, men den gør det godt, med tørt nåletræ i eftersmagen. Har tilsyneladende ikke imponeret Ratebeerianerne hvor den kun får 77; her tildeles 4-5 skumfiduser.
Dangerously close but no cigar, 9 % imperial IPA. Som kollegerne fra Cigar City gør det: brygget med cedartræspåner. Halvtung maltet duft, med citrus antydning. Mellemfyldig bryg, hvoraf noget af fylden stammer fra alkoholen. Dvs. den virker noget sprittet. Maltet-karamelliseret fylde, ikke megen sødme, lidt bitre noter, men ikke på humlevis. Bærsmag i spritten. Humlen giver mest en tør friskhed i munden, men efterlader ikke mange smagsindtryk. Træspånerne? Ville jo nok gerne have smagt samme bryg uden cedartræ for at sige om jeg kan erkende det i smagen. Som øl lidt som Naser Khader er/var politiker: sympatisk og fuld af gode intentioner, uden det dog rigtig lykkes. 3 skumfiduser.
En ting, man skal passe på med, når man bruger aktuelle situationer og refleksioner er, at tiderne kan ændre sig, nogle gange mere hurtigt end andre. Med dagens viden skal jeg dementere ovenstående sammenligning med en politiker, som har vist sig at være dybt usympatisk, fuld af had og på grænsen til det kriminelle.
#539-540
Ingen kommentarer:
Send en kommentar