Copenhagen Beer & Whisky Festival

For nogle måneder siden fik jeg en invitation fra Henrik Papsø, Amager Bryghus til at deltage i den helt nye øl- og whiskyfestival i København. Den invitation omsatte jeg til en indgangsbillet. Følgende er dels lidt refleksioner over festivalen samt en stribe hastige smagsnoter på øl, jeg fandt interessante.

Det første der slog mig da jeg ankom lørdag ved 16.30 tiden var pladsen. Der var gevaldigt meget plads i det ganske vist store Forum, men selv det taget i betragtning, så kunne de få fremmødte ikke på nogen måde fremkalde myldretidstilstande.

Indgangspartiet lørdag kl. 17.25

Det gjorde det naturligvis dejligt let at komme rundt og få snakket med udstillerne: Jeg besluttede at spørge lidt om deres motivation for at deltage.

Ugly Duck/Indslev var her fordi! Hvorfor ikke?! Men de var meget skuffede over fremmødet, 200 udskænkede prøver torsdag, 500 fredag og og ikke meget bedre lørdag. To Øl var mødt op primært for at reklamere for deres nye restaurant Brus. Frederiksberg Bryghus er ret nye, så for dem drejer det sig om at ses og nå ud, da de er nye i klassen. Øbryg fra Fyn brugte bl.a. anledningen til at søge efter forhandlere øst for Storebælt! Jeg fik ikke snakket med den største spiller på det danske mikro-marked, Amager Bryghus. Der var ikke nogle af de store drenge i deres stand (de havde prioriteret at være mere synligt til stede på andre festivaller samme weekend). Husbryggeriet Jacobsen og Lottrup/Schiøtz var med som repræsentanter for de stores spæde forsøg at være med blandt bølgen. Af en eller anden grund fornemmede jeg, at festivalens målgruppe var sammenfaldende med disse tos.

København har allerede to store, deciderede festivaller tilegnet øl, Copenhagen Beer Celebration og Danske Ølentusiasters Festival. Denne nye ligner mest en lidt skrabet udgave af DØF, hvorpå man har tilføjet lidt whisky. Det skal retfærdigvis siges, at jeg slet ikke smagte nogle whisky og ikke ser mig i stand til at bedømme det udstillede udvalg. Jeg er blot en ydmyg ølnyder. Bedømt på antallet af fremmødte, ser det hårdt ud for denne nye festival, men al begyndelse er svær og festivallen lå lige i de tre varmeste dage af sommeren. Profilen bør måske skærpes, de rigtige kendere ved måske godt, at man få mere valuta for indgangsbilletten på mere specifikke festivaller?

Så til det, som var festivallens (del)formål: Øl! Det lykkedes mig at finde frem til nogle øl, jeg ikke havde smagt før men der var også mange gamle kendinge med. Der var vist kun få udstillere, der specifikt havde brygget noget at tage med til festivalen. Jeg smagte (i fuldstændig tilfældig og ukronologisk rækkefølge):

Red Ale (dryhopped), 8,2 % fra Ugly Duck. Fin balance mellem malt og humle. Humlen har lige en ekstra friskhed som måske stammer fra tørhumlingen variant. Fem skumfiduser - burde også have smagt den ikke-tørhumlede udgave.

Dansk Fyr, 5,9 % ale fra Fur. Brygget uden humle men med fyr som primært aromagiver. Det er meget hyld og let syre. Derved let sødligt og ingen udpræget bitterhed. 4 skumfiduser.

Baobab, 5,5 % brown ale fra Jacobsen.  Kogt med saft fra baobabtræet. Økologiske ingredienser udover det. Let ale med svag syrlighed fra Baobaben. For diskret. Tre skumfiduser.

Hvede Stout, 4,2% fra Frederiksberg bryghus. Nystartede, med lille brygkapacitet (cirka 200 liter per batch).  Forventeligt let krop, der alligevel formår at rumme de klassiske røgede og kaffesmage. Fin øl debut i min gane, fire skumfiduser. Tak for skænken til Claus fra Frederiksberg.

Daddy Cool, 5 % session ipa fra Amager. Dobbelt tørhumlet med Chinook, Citra og Mosaic. September måneds kun-på-fad. Upfront masser af supertør humlesmage, der formår at blive hængende i munden på trods af normalstyrkeprocenter. Dejlig slutbitterhed. Fire store skumfiduser.

Brett pilsner, 5,0 % hybrid fra Svaneke i samarbejde med svenske Brekeriet. Fås normalt kun fra tanken i restauranten i Svaneke. I sandhed en hybrid med grundsmagen fra pilsner over en let saisontone fra Brettanomyces gæren. Man får her lidt mere græs og ren bitterhed (sagde han ukrainsk humle?) end normalt i farmhouse/saison. Fire skumfiduser.

Sejlskibsøl, 4,8 % red ale fra Ø-bryg/Thurø bryghus. Noget diskret, men der er en karamelliseret maltbund med stenfrugt. Der annonceres tørverøget malt men det er kun fordi jeg ved det, at det opfanges. Så er der brugt havvand og blæretang, men uden at jeg evner at fange det. Tre skumfiduser.

La Sacre, 6,8 % rustic saison fra Ebeltoft. Brygget med brett og honning. Dejlig brett i duft og skumsmag, mens brygvæsken tilføjer svag syrlighed. Ret fin kombi, hvor Brettanomyces virkelig smager igennem. 4-5 skumfiduser. Nok bedste øl jeg har fået fra dem. Denne skænk var gratis, da der var rigtig meget skum i fustagen - tak Ebeltoft.

Vintage Cristian, 8 % brown ale fra Gran de Select (dansk/spansk). Øllet gennemgår en sekundær fermentering på flaske med champagnegær. Det forekommer som en smule mere gimmick end gevinst; det er en ok brown ale med afdæmpet sødme og let syrlighed, men at der er mere end det, fangede jeg desværre ikke. Tre skumfiduser.

Black Baal, 14 % imperial IPA fra To Øl (Brus' stand). Voldsom øl, med cremet, næsten tygbar krop, der rummer sødme, sødme og chokolade og en del alkohol som eneste modbalance. Der er ikke nogen noterbar humle i denne udskænkning. Nogle gange er jeg i humør til den slags og derfor får den fire pæne skumfiduser.

Berliner Weisse, 4,0 % fra Ugly Duck. Har fin, overraskende duft af farmhouse, banan og syrlighed. Syrligheden er dominerende, men der er plads til det funky. Fin øl, 4 skumfiduser

Sverd i fjell, 10,3 % trippel ipa fra Lervig aktiebryggeri. Den venlige mand fra importøren fortalte mig, at der er brugt for 36.000 kr. aromahumle. Taget ud af sammenhæng siger det ikke helt så meget, men der er godt nok smæk for skillingen i humleprofilen. Fyr, passionsfrugt, mango, grapefrugt er noget af det jeg opsnapper. Alkoholen mærkes ikke så meget og fyldigheden er medium. Det giver en dejlig, humle-slikket øl, som dog ikke kan eller bør bælles. 5 skumfiduser.

Green Mountain ipa, 6,3 % fra Svaneke i samarbejde med Shaun Hill. Opskriften stammer tilbage fra 2008. Vovet ipa fra en spiller, der er tæt på at være stor. Ikke megen sødme eller aroma, lidt let lakrids og tør fyr, der leder over i en pæn bitterhed. Fire skumfiduser.

Jeg kunne sikkert godt have fundet dobbelt så mange jeg ikke havde smagt før og gerne ville prøve, men dagsformen tillod ikke mere. Dermed et nogenlunde fornuftigt udvalg, og en rimelig samlet kvalitet af det smagte (næsten 4 skumfiduser i gennemsnit).

#1372-1384