Curmudgeon

Curmudgeon, 9,8 % old ale fra Founders, brygget med molasse og lagret på egefade. Overraskende lidt duftende, havde forventet noget af en sødlig maltbombe, men er der næsten ingenting at hente. Smagen er så heldigvis noget mere tydelig; der indledes maltet, men på en ikke særlig sød måde, snarere temmelig dybt og intenst. Der er naturligvis sødme til stede, men det er ikke påtrængende eller kvalmt overdrevet, snarere lettere antydet. Jeg kan smage træ - ikke helt overraskende, let alkohol og let til medium bitterhed. Sidstnævnte er flygtig og det er primært maltudtrykket, der er det blivende. det fungerer nu meget fint, og den haler nemt fire skumfiduser i land. Ordet curmudgeon skulle i øvrigt være betegnelse for en ældre person, der er i dårligt humør - det er dagens bryg nu ikke!

#1330

Clown Shoes

Jeg har et par gange haft et par bryg fra fantombryggeriet Clown Shoes under næstekærlig behandling. De dukker op med jævne mellemrum på hylderne herhjemme og jeg forstår egentlig ikke hvorfor, jeg har været lidt tilbageholdende med at prøve nye fra dem. Det rådes der delvist bod på med disse to.

Evil Crawfish, 9 % imperial red india pale ale. Fra denne type forventer jeg en meget mere maltet profil og duften virker lovende med halvtung, frugtet sødme og nogen humlearoma af lidt svag karakter. Den er også pænt karamel-bolche sødmefuld initielt, med en mærkbar underliggende alkohol. Den burde have fin humlearoma da den er tørhumlet med Citra, Simcoe, Mosaic og Nelson Sauvin. Og humlerne bygger ovenpå den sødmefulde start og tilfører flere frugtige, men ikke bitre noter af mango, abrikos, og meget let af det lidt mere rivende fyrrenål. Har for en imperial ipa således pænt med humlesmag. Brygget glider let og ubesværet videre ned mod fordøjelsen, men formår da stadig at efterlade et fint indtryk, selv om der ingen modhager er. Det ender på 4 gedigne skumfiduser.

Space Cake Double IPA, 9 %. Her burde der også være hældt en fyldig øl op og den dufter ganske rigtig fint sødmefuldt, men har dog en let rivende humleduft ovenpå. Jeg fornemmer også noget alkohol. Maltdominansen er endnu tydeligere indenbords, med brød, marmeladesødme, abrikos og passionsfrugt, noget næsten træagtigt, let fyr og nogen slutbitterhed. Alt sammen pakket godt ind i noget meget blødt fløjlsvædske. Så ja, den er dobbelt med al dens maltsmag og fylde og samtidig en ret diskret humlearoma. Den er til forsigtig nydelse, og den er dejlig. 4 skumfiduser.

#1328-1329

Endnu en imperial black IPA

Kort tid efter jeg fik min formodet første imperial black IPA, dukker der endnu et eksemplar op i mit glas. De burde måske være smagt og anmeldt samtidig, men så må man blade et par dage tilbage, hvis man vil læse om mit første møde.

Black Shark, 8,0 % imperial black IPA fra Camba Bavaria. Duften er tyk og god, med tunge maltnoter, rosiner, kaffe og chokolade. Jeg fanger ikke noget humleduft. I munden er den ligeledes dejlig fed og tyktflydende, med masser af kaffe, lakrids, let røg, svesker og rosiner samt træ som bitter eftersmag. Humlearoma leder jeg stort set forgæves efter. Der angives brug af normalt særdeles potente humletyper som Columbus, Chinook, Simcoe, Centennial og Crystal, men der er kun en meget svag tone af noget citrus. En udløbsdato på flasken siger om knap tre måneder og så kan man næsten regne ud, at den hverken er brygget eller tappet for nylig. Hvor den har opholdt sig før den dukkede op i min lokale Meny er ikke godt at vide, men den kan have haft god mulighed for at få afdæmpet og -dampet eventuel humlesmag. Nu er den sådan set ret fin som en imperial stout, og derfor får den 4-5 skumfiduser, selv om øllet ikke lever op til den stilart, jeg forventede at hælde op.

#1327

Ølfronten

De danske fantombryggere To Øl har lavet en del øl i deres Frontier serie. De har vist alle smagt mig noget så godt. Nu er tørsten nået til fronten.

Thirsty Frontier, 4,5 % session IPA. Humlerne Simcoe, Citra og Mosaic oser fra glasset med fyr, passionsfrugt og blød mandarin. Som den sessionøl den er, fylder malten og alkoholen ikke helt så meget i glasset men der er en bund af lyst brød der holder lidt for let fast i de flygtige humlesmage som har samme karakterer som aromaen. Fyrresmagen river i bagkanten og der er mere bitterhed end i en almindelig pale ale. Det er og skal være letdrikkeligt og derfor er smagsindtrykkene på ingen måde voldsomme, men sommerbehageligt afdæmpede, og i balance. Må man godt sige tørstslukker? 4 skumfiduser.

#1326

Mad stout

Mad Stout, 6 % fra Mad Yeast. Anden øl fra Mad Yeast her på bloggen - denne gang en stout. Den dufter vel ganske klassisk, dog med et twist af belgisk henover; let kaffe, let ristet og med noget sveske-gær som det flamske islæt. Jeg smager kaffen og desuden brød, lakrids, røg, let syrlig alkohol og nogen smag af mørkere frugter. Det slutter med en træ-tør eftersmag der tenderer bitterhed. Den er blød og der er også brugt hvedemalt til mæskningen. Er lidt stærkere end hvad en traditionel stout bør være men slet ikke så humlestærk som typen moderne stout. De lægger vægt på at udvikle og bruge gode gærstammer, i denne en engelsk stamme og det har resulteret i en stout, der har en lidt bredere smag end typisk. Det fungerer OK; 3-4 skumfiduser.

#1325

Klassisk norsk

Check in IPA, 6 % classic west coast fra Lervig. Del af serien Brewers Reserve. Intentionen har været at brygge som dengang i 1996, og dertil er der anvendt Cascade og Anthanum humler. Det resulterer i en skarp, næsten harpiksagtig duft med en snert af mineralsk terpentin. Det lyder værre end hvad det er. Der er en let og lys malt, næsten helt uden sødme. Der er dømt skovbund og blødende fyrretræer, med en knastør og næsten rivende bitterhed, smurt ind i harpiksolie. Det er klassisk og godt, men mikrobryggerne har da heldigvis udviklet sig og taget andre humler og doseringsregimer i brug for at brede humlekoglernes anvendelsesmuligheder ud. Fire helt traditionelle skumfiduser.

#1324

Spøgelserne genopstår

Ghost Brewing. Et af de rigtig gode nye bryggerier, der har set lyset i de seneste år. Der har været lidt stille omkring dem. Jeg mener at have læst, at de har haft problemer med at få brygget. Det er svært at være fantom bryggeri i Danmark. Jeg fik fat i to nye som så kun er deres batch 26 og 28. Disse har de været helt i Italien for at få lavet.

Green Oxygen, 7,2 % ipa. Den dufter af grape, passionsfrugt og fyr, alt på en relativt tilbagelænet måde. Let karamelsødme indleder smagen, men som i enhver god IPA er det humlen, der spiller førsteviolin. Det er ikke helt outreret Wild West Coast men det nærmer sig. Ananas, passionsfrugt, olieret harpiks og med tør og ret bitter eftersmag. De har ikke tabt evnerne, de kære spøgelser. Fem skumfiduser.

Razor Blade, 10 % imperial black IPA. Tror ikke jeg har prøvet typen før. Jeg mærker ved omryst af glasset primært en frisk humleduft med citrusnoter. Men også chokolade og let ristede noter underneden. Smagen er noget af en tre-trins raket. Indledningsvis en tyk chokoladesødme, der bakkes op af super fyldighed. Dernæst kommer humlen frem og trykker et let sprøjt af en ikke særlig dominerende eller avanceret citrus i ølpokalen. Til sidst vender mørkets kræfter stærkt tilbage med lakrids, let røg og en ikke særlig bitter men dog træ-tør afslutning. De kalder det en imperial black ipa. Rent teknisk er det måske "bare" en af deres gode imperial stouts, der har fået en stor, men yderst velafbalanceret dosis aromahumle. Uanset hvad, sidder Dude Beering med tungen og mundvandet dryppende ud af munden. Seks skumfiduser.

#1322-23

Sure svenskere

Svenske Brekeriet har en forkærlighed for landlige og syrlige øl, ja de laver vel stort set ikke andet end vild- eller Brettanomycesgæret øl. De producerer på to steder i Skåne; på det ene anlæg laver de øl under fællesnavnet Wild Bunch, som alle er fermenteret med både Brettanomyces og Saccharomyces stammer. Det andet anlæg er reserveret til sour øl, kaldet Sour Patch. Jeg har tidligere smagt både deres Saison og Funkstarter, begge fra Wild Bunch serien. Her er en tredje fra den serie.

Brillant, 5,5 % saison. Landlig idyl opstigende fra glasset, ikke helt som i disse dage, hvor Danmarks vigtigste naturressource, det brune guld, køres rundt overalt i landskabet og luftes til fælles glæde for folk og fæ. Ikke helt, men en anelse mere urin/syrlighed i den ellers tørre og krydrede aroma. Heldigvis mere afslappet i smagen, som byder på lyst brød fra maltbunden, en typisk Brett-krydring, men i den lette ende, og en anelse syrlighed som jeg fornemmer er fra humle og ikke vildgæring. Svagt bitter, og i øvrigt ganske let og blød i mundfylden, med en mellemgrad af karbonering. Det ender på fire skumfiduser.

#1321

Herslev Tidsel

Mark Tidsel, 7 % sour/vildgæret fra Herslev. Endnu en terroir øl, hvor brygget er gæret med hvad der fandtes på tidslerne. Dufter både lidt af karamel og lidt af mælkesyre og lidt sure kirsebær. Denne blanding genfindes og så i smagen, som nok starter lidt syrligt-frisk, der afdæmpes og derefter afrundes af en mere sødlig karamel, som i følge bryggerne er tidslens aftryk på det samlede produkt. Det syrlige i starten har noget mælket over sig, mens en anden syrlig tone til sidst mere har de fra aromaen nævnte kirsebær antydninger. Da der ikke er brugt humle, er der ingen bitterhed som sådan at spore. Jeg er ret vild med den variant af sour som Herslev udsætter mig for; den har de klassiske elementer, men indeholder også de for min gane fortsat nødvendig afdæmpende og undskyldende ingredienser der gør, at det ikke bliver for snerpet. De har fundet en god niche og de gør det godt - 5 skumfiduser.

#1320