søndag den 12. april 2015

Dobbelt amerikansk ale

Long Hammer, 6,2 % ipa fra Redhook Ale Brewery (Washington). En noget gæret og fyrret humle smag, henad harpiks. Mellemfyldig bryg, der har en noget klæbrig humlesmag af harpiks. De anvendte sorter skulle være Alchemy, Cascade og Willamette;  Cascaden brugt til tørhumling. Og de skriver på etiketten, at de er fan af tørhumling som giver aroma og ikke bitterhed. Sandt er der heller ikke megen bitter eftersmag, men humlens aftryk der er vedvarende smagselement. Måske kan det forekomme lidt enstrenget harpikset, men hvis ikke man skal nedsvælge en six-pack holder det. Fire skumfiduser.


Fire Rock, 6,0 % pale ale fra Kona Brewing Company, (fra Hawaii). Let Cascade duft fra glasset. For at være en pale ale, så er den ok fyldig. Smagsindtrykkene er stadig i den lette ende, med lyst brød, let karamel og så humlens aftryk af svag harpiks, fyr og generelt lidt "klistret", spruttethed. Har en del af det samme udtryk som Long Hammer, bare i en lidt mere afdæmpet udgave. For en pale ale type, ender det sympatisk ud med 4 mindre skumfiduser.
#1108-1109

Ingen kommentarer:

Send en kommentar