Et nyt italiensk bekendtskab fra støvlelandets hovedstad.
Alpha Blood, 11 % barley wine. Meget maltet duft med alkohol og gæring. Kraftig smagende maltet øl med rå mængder af svesker og andre mørke frugter. Pæn mængde alkohol der varmer, men ikke er sprittet. Rå mængder humle, der både smager blomstret og giver en lammende bitterhed. Der må være brugt nogle kilo for at kunne trænge gennem maltbasen. Meget flad øl og hvis ikke det var for en minimal mængde skum kunne man tro, at det var en hedvin af en type. Voldsom og voldsom god, 5 skumfiduser.
Speed King, 14 % imperial porter. Røg, kirsebær og alkohol i næsen. Smagen er mere sødlig end duften lader antyde. Sødmen er ikke som chokolade selv om bryggen fornemmes tyk. Det er mere noget bærsødme, de fra duften omtalte kirsebær, med en stærkt varmende alkohol, der også prikker let i ganen (og det er ikke kulsyren, for bryggen er stort set flad som en hengemt cykel i kælderen). På etiketten står IBUen angivet til "Insane amounts" meeen det synes jeg nu ikke rigtig passer. Det er mest alkoholen, der mærkes til sidst ovenpå noget tørt, men det bliver lidt for skarpt. Det selv om fylden og sødmen trænger til modspil, så synes jeg det er lidt for vulgært. Men nu ikke helt dårlig, så den ender på 3-4 skumfiduser.
#953-954
Hvor kan jeg få fat i denne øl? Tak :-)
SvarSletHej Kasper. Det er snart to år siden jeg købte og nød disse øl, så det husker jeg faktisk ike. Bedste bud er Høkeren i Ravnborggade men om de fortsat er på hylden er tvivlsomt.
SvarSlet