lørdag den 29. marts 2014

Let og god

All Day IPA, 4,7 % session ale fra Founders brewing. Halvtung maltet duft, med mindelser om en DIPA, men denne er kun på 4,7 %?! Også fyr i duften. Indtaget virker den mere som den lettere øl den burde være, men dog stadig med en fin maltbund af mørke, let sprittede stenfrugter. Humlen er af den tørre, fyrrede slags, uden de store florale eller citrusede elementer. En tendens til en let metallisk bitterhed i eftersmagen. Imponerende at man kan få så meget smag ud af en så let øl. Det er ikke løgn, denne kan man drikke i spandevis (nåja, næsten) hele dagen, uden at man bliver bims. 4 pæne skumfiduser.

#620

Ingen kommentarer:

Send en kommentar