Min Irma har i lang tid haft en halv palle øl fra Lervig på tilbud. Har prøvet øl fra Lervig før men faldt ikke i svime. På årets ølfestival fik jeg dog en der var OK, så jeg prøvede to jeg ikke kendte:
White Dog, 4,7 % hvedeøl (belgisk type). Lidt ubestemmelig duft, lidt sæbe, lidt citrus, lidt måske den tilsatte koriander. Let og frisk i munden, uden de store kanter eller indtryk. Kæmper hårdt for at sætte ord på den meget diskrete smag; lidt let krydring med peber anelser. Den er vel ikke decideret dårlig men må indkassere en enkelt skumfidus alligevel.
Hoppy Joe, 4,7 % american red ale. Let maltet duft. Let karamelmalt, med modspil af humle (Chinook og Nelson Sauvin), der mest resulterer i en humlebitter eftersmag. Men alt sammen i den meget diskrete skala. Balancen er som sådan fin nok, men jeg kunne godt ønske at der var skruet lidt mere op for hanerne. Men den får da lige sine 3 skumfiduser.
#385-386
Ingen kommentarer:
Send en kommentar