Palate Wrecker (Hamilton's Ale), imperial IPA 9,5 % fra Green Flash. Denne har stået højt på ønskelisten og lige pludselig var den der hos Mikkeller og Friends bottleshop. Sødlig maltduft med næsten lidt vamle frugtnoter. I munden en brød-frugt agtig smag der straks angribes af de anvendte humler (Columbus og Centennial). De er overvejende af den bitre karakter men for pokker, hvor smager de godt. Bitterheden varer ved ganske længe og munden bliver både frisket og bedøvet! Målt til 149 International Bittering Units (IBU). Men som en dobbelt/imperial IPA er maltfylden stadig til stede. Kanonøl igen fra Green Flash hvilket må give en 6'er! Samtidig må jeg erkende, at der nok ikke skal skrues meget mere op for humlen/bitterheden i en øl før det kammer over. Gruer lidt for den 1000 IBU fra Mikkeller jeg har stående klar i smagskøen ...
|
Øllen smagte så godt at jeg ikke nåede at få billede af det fyldte glas! |
#387
Woow - den vil jeg gerne teste - the king og DIPA´s og endda fra Green Flash! Amerikanerne har det med at humle deres øl lige til grænsen - Bigger is better - Yes når det handler om humlen! Tror ikke Peters Øl har testet en IPA på 150 IBUs - købte du 2 stk?
SvarSlet