Brut IPA

Brut IPA er det helt nye, men endnu er stilen ikke nået vidt omkring blandt danske mikrobryggerier. Den laves ved at bruge enzymet amyloglucosidase, der nedbryder komplekse sukkerstoffer, resulterende i en helt tør øl. Den kan minde lidt om champagne og derfor må det være passende at smage en af de få danske bud på genren.

Petus Brutus, 6,3 % brut IPA fra Flying Couch. Foruden tropisk frugter fanger jeg en let gærduft. Der er upfront megen frugt i smagen, jeg fanger ananas, passionsfrugt og grape. Som forventet er den knastør og det giver plads til en markant bitterhed. Der er ikke meget tilbage i munden efter slurken er blevet lempet videre, det knastørre hænger på en måde ikke fast. Stilarten er endnu ikke officielt defineret herhjemme eller i USA, men denne synes at være et godt, rent bud. Det er friskt, men ikke lige så klæbende som en NEIPA. Note til mig selv: stilarten bør eftersøges og dyrkes mere. 5 skumfiduser.

#1924

4. advent 2018

Så er det fjerde og sidste advent for i år og dermed sidste smagning af Penyllans produkter. Det er godt at det er en fridag i morgen, for det ser stort og tungt ud på forhånd.

Natalie, 12 % old ale. Gæret med belgisk trappist gær og sekundært fermenteret med vildgær i bourbon- og cognacfade. Dyb, maltet duft med rosiner, svesker, vanilje, chokolade og kokos. Fornemmer også noget alkohol men mest som noget (rød)vinøst. Smagen er mindst lige så kompleks og sammensat. Først noget tør, bitter mørk chokolade, hvor mørke tørrede frugter er et delelement. Dernæst smager jeg fadlagringen, med et fint strejf af sødlig, alkoholisk bourbon, men langt fra så bombastisk og næsten vulgært som det ofte opleves. Vildgæringen er meget undertrykt, jeg kan næsten ikke smage og den bidrager måske kun til en smule mere karbonering end hvad old ale ofte har, nemlig ret flade. Syrligheden fra det vilde ligger nok sammen med alkoholen og samlet giver de fint modspil til den indledende sødme, der som nævnt ikke er voldsom. Den her synes jeg de er lykkedes bedst med af de fire, så derfor belønnes den med 6 skumfiduser. Det er meget sjældent at jeg synes, at lagring på bourbonfade giver mening, men her er det endt godt.

#1923

3. advent 2018

Adventskalenderen fortsætter med de fire store øl fra Penyllan.

Nina, 6 % blended øl. Udgangspunktet er tre øl, der er lagret 2 år i Chianti foudre (flere tusinde liters fade). Duft af rødvin, syrlige bær, vanilje og både noget eddike og sødme. Smagsmæssigt indleder den sødmefuldt, med brød og karamel. Dernæst noget rødvin og til slut bliver der klemt lidt fermenteret syrlighed ud af drikken. Jeg fangede også til tider den letteste lakrids note. Også i denne gang i karboneringen og den ville nok have skummet let over ud af flaskehalsen, havde jeg ikke været forberedt. Men fin øl, uden at jeg dog falder bagover af benovelse. 4 skumfiduser.

#1922

Tre fra BRAW

Jeg skrev for nylig om svenske øl og de indtil flere gode bryggerier med et startbogstav først i alfabetet. Herhjemme kan vi også med Amager og Alefarm helt fra begyndelsen samt Brygbrygbryg og BRAW fra næste. Her vender jeg endnu en gang tilbage til Nørrebro bryghus' legeplads BRAW.

Brodan, 5,7 % brown ale, brygget sammen med australske Kaiju! Beer. Der er både malede og humlede elementer i duften. Smagsmæssigt indleder den usødet maltet med en vis bitterhed fra den relativt mørke malt. Samtidig hives der en let tropisk humlesmag ind, der ved lidt tungemassering af fluidumet i munden får presset lidt ekstra ud. Ikke helt en crowdpleaser, men et fint bud på en tør brown ale sådan lidt mellem engelsk og amerikansk stil. Fire skumfiduser.
,

Matching Christmas sweaters and other telltale signs that you sucks, 6 % amber ale. Salig Spies sagde, at dårlig omtale er bedre end ingen omtale. Gad vide om det også gælder for navne til øl? Nuvel, her er en ale, der er knap så maltet som en skotsk, men lidt derhenad med karamel og lakrids, blandet med en del bitre noter fra humlen, der også smager af fyr og passionsfrugt. Nok et bud på en juleøl, for BRAW forsikrer på etiketten, at uanset familie, er julehyggen sikret med denne øl! 4 skumfiduser.

Santa's lap may not be suitable for children, 9,2 % stout. Vi fortsætter med de "originale" ølnavne. Men der er intet pjattet over øllen. Svedsker, gæret frugt og kaffe er hvad der først rammer næsen. Det fyldige bryg rummer masser af mørk, bitter malt, gærede og tørrede frugter, uden sødme, tør eftersmag, ja helt astringent snerpende i munden. Let kaffe men egentlig ikke særlig meget røg, kun de ristede noter fra den mørke malt. Dette er således en tør og bitter stout, med ekstra megen fylde, så det tangerer en imperial. Den er nok ikke egnet hvis man kan lide den slags i den søde ende af skalaen, men her gør den godt - 5 skumfiduser.

#1919-1921

Rocket Brewing: Ruby

Det er lang tid siden jeg sidst havde munden velvilligt åbnet for Rocket Brewing. Derfor var det passende at jeg fandt en ny variant fra dem.

Ruby, 7,7 % cherry sour. Tilsyneladende årgang 2015. Brygget med Stevns kirsebær og gæret med Brettanomyces, Lactobacillus og Pediococcus. Næsen siger træ og brett som de dominerende dufte, med syrlige bær i bunden. Smagen starter med de syrlige kirsebær, der følges af brettanomycesgærens staldagtige karakter, der giver et tørt aftryk. Sidst kommer bakteriernes mere eddikelignende syrlighed, med noter af rødvin og træ. Undervejs i den beskrevne transformering bliver det et kort øjeblik næsten sødligt. Jeg sidder tilbage med en svag kirsebærsmag og tænker på, hvordan det ville spille sammen med ris a la mande? Nydt alene er det en dejlig syrlig øl, med fin frugt. 5 skumfiduser og et glædeligt gensmag.

#1918

Danish Beer Blog Awards (5): Årets Danske Bryggeri 2018

Som afslutningen på ugen med Danish Beer Blog Awards kommer den tungeste kåring: Årets danske bryggeri. Det har været svært i år, på grund af rigtig mange gode kandidater:

Amager Bryghus ligger hvert år rigtig lunt i svinget og har heller ikke i år skuffet. Blandt andet lavede de årets danske ølnyhed synes jeg (se gårdagens opslag). Fortjent fik de prisen Årets Danske Bryggeri fra Danske Ølentusiaster.

BRAW, Nørrebro Bryghus' lille legeplads brygger rigtig meget godt øl, som jeg har nydt meget i 2018.

Alefarm lærte jeg først rigtig at kende i år, og de leverede en perlerække af gode øl, som kun kan glæde et humlehovede. Håber at de kan fortsætte den gode stil fremover, på trods af lidt uro i direktionen.

Men den største samlede fornøjelse, overraskelse og imponerethed tilfalder Brygbrygbryg, der har en lidt anderledes ølstil, med meget fokus på det belgiske og med en stor innovationslyst. Jeg glæder mig til at følge dem fremover. Det har nok heller ikke været en forhindring at jeg fik mulighed for at smage på nogle af deres rigtige hjemmebryg, øl som de prøvebrygger hjemme inden de eventuelt kommer på markedet.

Så derfor:

Årets Danske Bryggeri 2018: Brygbrygbryg

Meget sympatisk leverer de opskrifterne på deres øl på deres hjemmeside.

Nogle af øllene fra Brygbrygbryg

Danish Beer Blog Awards (4): Årets Ølnyhed 2018

Årets (danske) ølnyhed er en øl i en stilart, der længe har kærtegnet min tunge, mund og andre indre organer, nemlig IPA. Hvem om nogle kan brygge en god IPA herhjemme hvis ikke Amager Bryghus? Det skulle da lige være Alefarm, der også har glædet mig i årets løb. Men bedste ølnyhed bliver:

Viking Tango Time

fra Amager Bryghus i samarbejde med Kings County Brewers Collective. En dejlig dobbelt tørhumlet rug IPA på 7 %. Læs mine smagsnoter her

Årets vinderøl

Danish Beer Blog Awards (3): Årets Ølbar 2018

Størst er ikke altid bedst, men selv om Taphouse har 61 haner at fylde ud/på hver eneste dag, så er der altid masser af spændende øl at vælge imellem. Der er hurtig og kyndig betjening, ofte forskellige events som tap takeovers og generelt en god stemning, på trods af størrelsen. Der er måske nogen gange lidt meget fredagsbar over det, og akustikken i lokalet er forfærdelig, men som et af mine mest besøgte steder beviser det vel, at der må være noget om sagen.

Tillykke til

Taphouse

med titlen Årets ølbar fra Dude Beering.

Fra et arrangement på Taphouse, lanceringen af To Øls Mr. Series 2018

Danish Beer Blog Awards (2): Årets Øloplevelse 2018

Det er svært at være familieramt ølblogger og samtidig være oppe på tæerne på den danske ølscene, hvor der næsten hver uge sker et eller andet stort eller småt i Københavnsområdet. Der er tid til at nyde øl hjemme i privaten, men det store udfarende korstog har tabt dampen gevaldigt de senere år. Derfor kan jeg kun pege på

Danske Ølentusiasters Festival 

som højdepunkt, vel vidende at der har været rigtig mange andre mindst lige så gode og sikkert også bedre arrangementer ud over det ganske land. Men når det skal være, så fik jeg muligheden for at smage på og skrive om en masse (nyt) øl, og opdagede eksempelvis, at Viborg bryghus ikke var så tovligt endda.

Stemningsbillede fra festivalen

Danish Beer Blog Awards (1): Årets Udenlandske Bryggeri 2018

Det udenlandske bryggeri jeg har haft størst fornøjelse med i år, er uden tvivl svenske

Brekeriet 

De er kompromisløse og brygger kun sure/syrlige/vilde øl. De fermenterer således kun med vildgær og bakterier, og putter ofte bær, frugter og andet i under den sekundære fermentering. Når det så næsten altid ender med nogle rigtige gode produkter, kan jeg kun give mine varmeste anbefalinger videre.

Læs her om hvad jeg tidligere har smagt og skrevet om dem. Læs også på deres egen hjemmeside

To af de gode øl fra Brekeriet som jeg fik smagt i år.

Jeg har også denne lækre kvartet stående og vente på mig fra Brekeriet. Det bliver en god jul i år!

2. advent 2018

Linnea, 6 % ale fra Penyllan. Noget kraftig karbonering men den blev heldigvis i flasken indtil jeg bestemte det anderledes. Der er både en stram komponent i duften i form af let eddike-træfad samt en blødere del med vanilje. I smagen er det søde-bløde lidt mere fremtrædende med igen vanilje, jordbær, lakrids og som afslutning let vineddike med rødvin og træsmag (aka balsamico). En dejligt brygget og blendet øl, som balancerer indtrykkene rigtig fint og hvis man har brug for en indgang til det syrlige øl, som ikke er for skræmmende, så er det her et rigtig fint sted at starte hvor man "udsættes" for stilartens karakteristika på et mildt niveau. Jeg synes også at de mere ekstreme kan være fine, men svære at drikke i større mængder. Linneas 75 cl var en nydelse hele vejen igennem. 5-6 skumfiduser.

#1917

Viewpoint

Amager bryghus bryggede i starten af året to samarbejdsbryg med brasilianske Cervejaria Dádiva nede i São Paulo. De blev senere genskabt herhjemme. Her de to danske udgaver.

Viewpoint, 11 % dobbeltmæsket imperial stout med guava. Jeg mærker kaffe og røg i næsen. Også noget chokolade og nogle tørrede frugter. Smagen starter forventeligt tungt, med tør, bitter chokolade, kaffe, lakrids men kun let brændte noter. Nedenunder fornemmer man noget boblende, der efter lang tids kamp trænger op gennem det træge fluidum og afgiver en både sødlig og syrlig frugtsmag. Det må være guavaen, der med sin tilstedeværelse giver brygget et lille tiltrængt pift, og faktisk hænger godt med i eftersmagen. Utraditionel måde at pimpe en imperial stout, men det virker. 4-5 skumfiduser.

Viewpoint coco, samme 11 % øltype som foregående, her tillige anvendt kokosflager. Det må så være den ekstra ingrediens jeg vurderer op mod det rene Viewpoint. Jeg kan godt mærke kokosen let, når indholdet i glasset slynges og næsen stikkes tæt på kanten. Men jeg synes næsten ikke at den tilfører smagen noget, kun med den alleryderste velvilje aner jeg det søde fra det hvide kokosnød. Og det er måske godt det samme, for jeg har fortsat et lidt anstrengt forhold til kokos i øl. Her overdøver guavaen og resten af det dobbeltmæskede bryg den. Så jeg kan ikke argumentere for andet end at den skal have det samme som søster-brygget; 4-5 skumfiduser.

#1915-1916

1. advent 2018

Årets adventsgave fra mig til mig er de fire første flaskede kommercielt tilgængelige øl fra Penyllan. De har været længe undervejs, de er alle fire mærket "vintage 2015". Jeg blev rigtig glad for gaven og her åbnes og smages den første.

Genevieve, 5 % golden ale. Modnet på champagnefade i 18 måneder, tørhumlet med Citra og Simcoe. Hvad der skulle have været en god start på min adventskalender fik en dårlig begyndelse, da der var heftig overskumningen og et halvt glas øl endte på bord og gulv. Burde jo nok lade glasset stå og køle mig selv lidt ned inden jeg bedømmer, men øl skal jo smages og duftes frisk ophældt, så jeg prøver at være professionel og dæmpe min næsten arrigskab.

Det umiddelbare duftindtryk er vildgær men noget sødere end ren Brettanomyces. Let vanilje og let lys eddike. I munden er det ret let, næsten tyndt, med noget lyst brød fra malten. Der er en del træ og syre, hvor sidstnævnte nok både stammer fra fermenteringen og humlingen. Det er som om, der både er hvidvinseddike og sød grape i det smagsindtryk. Der er også smags af noget vinøst, men ikke tungt. Jeg skal ikke påstå at jeg synes det smager præcist som champagne, men derhenaf. Bitterhed er der ikke rigtig noget af og det afslutter frugtigt og næsten blomstret, grønne æbler og jordbær. Det er en dejlig øl. Godt gået at den fortsat smager frisk, selv om det er årgang 2015, der er i flasken. Fire skumfiduser og her trækker den uannoncerede voldsomme skumning ned.

Næste søndag kommer den næste på bloggen. Den vil blive åbnet ude i køkkenet under behørig opsigt og forsigtighed.

#1914