Lifligheder i Lissabon

Havde i slutningen af august en uges tid i Lissabon. Besøgte to brewpubs og fik også smagt lidt flaskeøl. Hermed en stor runde portugisisk.

Første ølrelaterede handling var at tage til Duque Brewpub, Lissabons første brewpub. Den ligger temmelig centralt, i et ret turistet område og er således nem at komme til, uden at der den søndag aften jeg var der, var fyldt på nogen måde. De serverer 5 samplere til 10 Euro og øltenderen synes så sandelig at jeg skulle vælge de dyreste ... Man skriver sine valg med kridt på flightbrættet og der bliver hældt op. Jeg havde bl.a. valgt nummer 9 men den anden tender læste det på hovedet og gav mig nummer 6! Misforståelsen blev rettet og jeg fik lov til at beholde den fejlophældte ...

Dagens 12 haner med portugisisk

Dagens femling, der blev til seks

Sourdade, 4,1 % Berliner weisse fra Post Scriptum Brewery. Let syrlig duft. En ret let BW, med tynd krop, medium og behagelig syrlighed, med noget underliggende krydring, jeg ikke helt kan navngive. Dild måske. En fin tørstslukker, hvilket stilarten gerne er/skal være. 3-4 skumfiduser.

Blonde Ale, 5 % fra Cerveja Lince. "Bonusøllen" som oprindelig ikke blev valgt. Temmelig klassisk blonde ale, med banan og peber, nellike og koriander i smag og duft. Blød og behagelig, måske lidt for meget? 3 skumfiduser.

Chindogu, 6,5 % IPA fra Passarola brewing. En massiv humlesmag, der er knap så tropisk og harpiksfyldt som så mange andre. Melon, mango, mandarin og sødmefuld, men uden at tænderne klistrer sammen. Humlen må være tilsat sent, for der er ikke megen bitterhed. Ligner nok New England IPA lidt, men er dog helt klar (midterste glas ovenover). 4-5 skumfiduser.

Saison O'Connor, 6,5 % fra Cerveja Independente Musa. Let banan i duft og smag. Smager sødere end blonden og har en lettere krydring. Fanger noget "grønt" i den krydrede smag. Fin og frisk, 3-4 skumfiduser.

Port BA, 13 % barley wine fra Cerveja Letra, Mean Sardine og norske Lervig. Så blev ABV'en lige fordoblet! Og der er smæk for skillingen mht. de andre parametre. Kraftig duft af både tørret frugt, men også kirsebær. Det genfindes i smagen, som næsten er overdøvet af en alkoholisk både varme og smag. Det er sødt og stærkt og får 4-5 skumfiduser.

Red Zeppelin, 5 % red session IPA fra Cerveja Independente Musa. Med den procentsats er den vel næsten over session-grænsen, uden at jeg ved om den er defineret. Og den smager også af mere - megen malt som stilen foreskriver, og malten er både sød og krydret. Bryggen er tør og bitter, men der er ikke så megen humlesmag. Jeg kan godt lide røde ales ... 4 skumfiduser.

Jeg fravalgte den ene øl fra dem selv, der var på hanen den dag. På vej ud af døren fik jeg købt mig en håndfuld flasker to go, som blev nydt de følgende aftener på hotellet, herunder en af deres egne.


20 02, 12,9 % russisk imperial stout fra Duque Brewpub, men lidt spøjst brygget hos Post Scriptum. De har nok ikke flasketapningsmulighed i biksen. Tyk duft af chokolade, kaffe og let røg. Den starter dejlig chokoladesødt i smagen, men har kant bestående af kaffe, røg og spiritus, det seneste stammer fra lagringen i bourbon fade. Fadlagringen giver et udtryk henad syrlig-vammel sødme, sådan som lidt billig bourbon nu en gang smager. Heldigvis er brygget tykt nok til at pakke det blødt ind, så det ikke stritter for voldsomt men nøjes med at give modspil. Men det er stadig en voldsom øl, godt den forhandles i 33 cl flasker. Det giver 4 skumfiduser.

Double oatmeal stout, 8 % fra Passarola brewing. Kaffe, let røg og maltsødme i duften. Blød og behagelig i munden, med brændt maltsødme og en del kaffe, der medvirker til en meget tør og mediumbitter eftersmag. Fornemmer også en bitte smule af den væmmelige vanilje. Det er lige før, at der er for meget kaffe i, men det holder sig inden for det af Dude Beering godkendte område. Fire skumfiduser.

Finisterra, 8,5 % imperial porter fra Dois Corvos. De skriver at den er så mørk, at den kan farve ens tøj og den fremstår også meget mørk. Chokolade, kaffe og mælk er blandt duftindtrykkene og de er ikke væsentligt forskellige fra smagen. Chokoladen er mørk og sød, kaffen behersket og en smule røg blander sig. Den er dejlig blød og forførende og fremstår lettere drikkelig og mindre kompleks end de to foregående. Den fremstår på en måde bedre komponeret. Rigtig fin øl, fem skumfiduser.

Hadron Collision, 7 % amerikansk stout fra Passarola brewing. Ekstremt skummende øl som det ses på billedet. Der blev ved med at stige skum op ad flaskehalsen 5 minutter efter åbning og i glasset forsvandt skumdynen ikke de første ti. Der bør være mere styr på eftergæringen på flaske - selv anden- og tredjeophæld frembragte stort set kun skum i glasset. Når de værste bobler havde lagt sig kunne jeg opfange svage, klassiske stout dufte som malt, chokolade og kaffe. Smagen er også let og diskret med de samme indtryk men det er komponeret godt i al dens minimalisme. Rigtig interessant bliver det dog ikke. 3 skumfiduser.

Babilónia, 10 % barley wine fra Dois Corvos. Lagret på egefade, hvor der før har været Abafado i, en portugisisk dessertvin, hvis jeg har forstået det korrekt. Og vi er klart over i den søde boldgade, både i den intense duft med malt, karamel og stenfrugtsødme samt i smagen med samme karakteristika, der også meget godt forstår at skjule den tocifrede alkoholprocent. Der er en lille efterbrænder af noget sprut, let bittert og så fadnoter. Det er sødt, men ikke klistret, og fungerer, især hvis ikke man tror, at her er en tørstslukker. 4 skumfiduser.

Jeg måtte også forbi Quimera Brewpub. Den ligger lidt ude vest for centrum men tæt på hvor mit kursus var, så den kunne jeg spadsere hen til en sen eftermiddag. Det ser hyggeligt ud udefra.

Også her er der udelukkende portugisisk i hanerne og de serverer tre samplere for 7,5 Euro - men det er nogle pænt store samplere (vel 20 cl). Jeg nappede to runder plus en flaske til sidst.

Fin øltavle - der må være et nogenlunde permanent udvalg hvis man skal orke at lave så fine skilte

Første runde

Cherry Sour, 4,7 % fra Quimera brewpub. Lidt skarp og halvrådden duft, men den flotte farve kompenserer herfor! Ganske tynd krop og følgelig smagsindtryk i den mere subtile ende af skalaen. Jeg fanger syre, træ, mælk og så kirsebær. Frisk og forfriskende - 4 skumfiduser.

American IPA, 6 % fra Cerveja Lince. Har smagt den under et tidligere ophold i byen, men den kom ikke på bloggen den gang, men nu får den chancen. Markant duft af svensk skovbund, hvor ikke kun fyr og harpiks, men også jord, mos og alt andet botanik er med. Ekstrem blød mundfylde, men vi skifter fra skov til blomstereng i smagen. Blomstret, krydret, med lakrids og meget lidt bitterhed. Det er ikke NEIPA sådan strikt, men i udtryk minder det om det, bare ikke så juicet og plumret. 4 skumfiduser.

Raspberry sour, 5 % fra Dois Corvos. Der er mest hindbærduft fra glasset og ikke særlig meget syre og vildskab. Det samme gør sig gældende for smagen og med den halvkraftige karbonering minder det næsten mere om rød sodavand end om en sour. Så selv om hindbærsmagen er fint doseret, ender det lidt fejl-castet. Som når Robert de Niro prøver at spille komedie. 2-3 skumfiduser.

Anden runde - lidt mere mørk

Coffee stout, 5,3 % fra Quimera brewpub. Mest mørk chokolade i duften. Bitterchokolade i smagen, suppleret af et lille shot kaffe og en let syrlighed, der en gang i mellem sniger sig ind i ølstilen, uden at det på nogen måde bliver til en sort IPA. Let slutbitterhed i en lidt tynd suppe. 3 skumfiduser.

Condestável, 9 % mørk belgisk ale fra D'Ourique. Måske var mit snudeskaft lidt forstyrret denne aften for jeg fangede ikke meget fra denne mørke øl. Heldigvis fungerede smagsløgene nogenlunde. De registrerede malt, karamel, men også en underlig syrlighed, som virker ret forkert. Ikke at jeg tror, at der er forurening, men den bidrager til en grim smag. Alkoholen spiller ind til sidst og det er også lidt skarpt. Nej, den her syntes jeg ikke var god. 2 skumfiduser. Bryggeren fra D'Ourique var til stede da jeg bestilte første flight, han var desværre/heldigvis gået, da jeg nåede til afslutningen på andet.

Northern brown ale, 4,8 % fra Quimera brewpub. Jeg fanger ikke meget med næsen alene. Smagsmæssigt går det kun en anelse bedre. Let malt som smager af mørkt brød, en let syrlighed (humle?) og ikke så meget mere. Den er kedelig og anonym. 2 skumfiduser.

Jeg måtte så lige få rettet op på disse sidste indtryk, og bad om at få en sjælden øl.

Special edition ale 03, 7,6 % belgisk trippel fra Cerveja Artesenal Vitriol. Bag bryggeriet står en ingeniør, der har bygget sit anlæg selv. Rimelig sød duft, med malt, lyst brød, gær og krydderier. Sød maltbund i smagen, let krydret med peber og koriander, let bitterhed og ikke megen sprut. Jeg synes, det smager som en blonde, men procentsatsen er for høj til den stilart. Det gør så ikke så meget, da blonder har forkørselsret i min gane i forhold til tripler. 4 skumfiduser.

Sådan laver man øl

Det blev samlet til et par fine oplevelser i portvinslandet. Det er sjældent, hvis aldrig, at jeg har set noget herhjemme fra Portugal.

#1590-1607

Fødselsdagsøl

Ølsnedkeren i Griffenfeldsgade fejrer 5 år og udsender en flaske i dagens anledning.

5 med snedkeren, 8 % dobbelt ipa, tørhumlet fem gange, hvordan man nu lige bærer sig ad med at tørhumle flere gange. Den har en intens humlet duft med masser af frugter af tropisk karakter. Men det er i smagen den slår mig baglæns. På en og samme tid en ret tør, men alligevel olieret indtryk, hvor det er humlen der giver de viskøse elementer. Der er ananas, passionsfrugt, mango, og sørme også lidt lakridsnoter, hvor de så måtte stamme fra. Med al den tørhumling har der nok ikke været brugt meget til bitterheden og den fremstår ret NE agtig i smagen, med en smule riv fra fyrrenoter. Den dejligt meget humle gør det svært at genkende at det er en dobbelt ipa, hvor ellers maltbunden plejer at være dominerende. Jeg er så heldig at smage den fire dage efter formodet tappedato (gættet ud fra en holdbarhedsdato, som jeg tror de har sat til et år) og sikken en oplevelse. Hvis Høkeren har nogle tilbage næste gang jeg kommer forbi, hvilket tidligst bliver om et par uger, vil jeg købe endnu et eksemplar og se, om jeg kan smage et eventuelt humlehenfald. Indtil da, og det vil ikke blive korrigeret, må topkarakteren seks skumfiduser hives frem. Stort tillykke med årsdagen.

#1585

Nordic Jam

Carlsberg har i anledning af Copenhagen Cooking and Food Festival brygget en festivaløl sammen med vennerne E.C. Dahl i Trondheim, Nya Carnegiebryggeriet i Stockholm og så dem selv via Husbryggeriet Jacobsen i Valby. Øllet er økologisk og består bl.a. af norsk Framhvede, svenske tyttebær og sønderjysk bygmalt.

Nordic Jam, 5,0 % witbier. Den har en ret skarp duft, næsten som ammoniak og med en anelse syrlighed. Man trækker instinktivt næsen væk, men efter et par tilvænningssnif går det bedre. Øllet er dejligt behageligt blødt og nænsomt i munden. Fylden er trods dette ikke voldsom, men den giver en rar oplevelse. Smagsmæssigt er den en anelse syrlig, mest fra tyttebærrene, der skulle også være anvendt appelsinskal, men de fremstår ikke klart. Der er stort set ingen bitterhed og den eneste modvægt er en underliggende tone af tørt træ, med noget råddenskab, der kan hænge sammen med det initielle duftindtryk. De tre ben, blødheden, syrligheden og vildskaben spiller nu ganske pænt sammen, enkelt men effektivt. Her viser Carlsberg at de faktisk godt kan brygge en øl, der er udover de sædvanlige industriproduktstandarder og jeg kan faktisk godt forestille mig den være rigtig god til muslinger, som den anbefales til. Det resulterer i pæne 4-5 skumfiduser.

#1584

Kaffe IPA

Siren craft brewing fra England eksperimenterer med kaffe i en serie de kalder Project Barista. Der er indtil videre fire øl i serien, spændende fra kettle sours over white til imperial stouts og så dagens, en dobbelt ipa.

Americano, 9,1 % dobbelt ipa. Den har en noget mærkelig duft denne øl, der er brygget som en dobbelt ipa og lige før tapning/pakning er blevet tilsat stærk etiopisk kaffe. Blandingen af humle og kaffe resulterer i noget animalsk svedlugt på en bund af kaffe, vanilje og næsten kakao. Smagen er heller ikke nem at dechifrere. Der er kakao, vanilje, tør chokolade, blomster og let syrlighed fra både kaffe og humle. Humlen kæmper her mod både malt og kaffe. Den tykke maltbund, typisk for stilen, bærer det hele frem til præsentation. Alkoholen mærkes, farligt nok, næsten ikke. Kaffe og ipa, ikke en kombination, der umiddelbart lyder som en vinder. Og det stritter men på en eller anden måde ender det positivt/spændende i stedet for kaotisk/mislykket. 4 skumfiduser.

#1583

Dry & Bitter brewing company

Dry & Bitter brewing company er populært blandt danske ølbloggere og blev af flere kåret til årets danske bryggeri i 2016. Jeg har skammeligt nok slet ikke fået smagt særlig mange af deres produkter, så dagens første her på bloggen må gerne følges af flere.

Disobedience, 6 % ipa. En halvkraftig fin duft af humle, indeholdende passionsfrugt og fyrrenål. Blødt bryg, men så er der også anvendt både hvede og havre foruden byggen. Ret klassisk humlesmagende ipa i amerikansk stil, med de samme passionsfrugter og rivende fyr som i næsen. Ikke så mange dikkedarer og hvad den kunne mangle i kompleksitet vinder den på dejlig letdrikkelighed. 4-5 skumfiduser.

#1582

Bryggeri Røde Port

Røde Port er et relativt nystartet bryghus fra Roskilde. Bag det står to hjemmebryggere, Morten Østergaard og Knut Eirik Sandvik, der efter at de vandt DM i håndbryg i 2016 er blevet kommercielle. Indtil videre brygger de i Randers, men de langsigtede planer er, at få produktionen hjem til Roskilde. Jeg fandt fire øl fra dem i Spar, Borup. Butikken har meget sympatisk øl fra lokale bryggerier på hylderne, udover Røde Port kan man også købe produkter fra Ladager Bryghus.

Nuggacilla, 7 % ipa. En nogenlunde diskret humle duft med citrus og fyrrenål. Desto mere glædeligt overrasket bliver jeg over de kraftige smagselementer. Der er fyldig malt der ender med en ret betydelig sødme. Humlen er frugtig og krydret og stærkt bitter med abrikos, passionsfrugt og mango og en rivende fyr/harpiks. Det er en øl, der nærmer sig imperial IPA og måske var den endt der rent alkoholmæssigt hvis den var gæret lidt mere ud? Sødmen virker ikke helt efter standarden, men den fungerer faktisk rigtig fint. Min første oplevelse med Røde Port og det kalder på flere. Fem pæne skumfiduser.

Devil hopped dubbel, 8,0 %. En belgisk ale der har fået et ekstra skud aromahumling med Mosaic. Humlen mærkes i duften som en næsten opvaskemiddelfrisk citrus. I smagen er det også den friske humle, der dominerer over den belgiske bund, der mest gør sig bemærket som en blød og blid og fyldig væske. Der anes de mere traditionelle krydrede noter fra belgisk alegær og den søde bund, men det er klart humlen der vinder i denne hybridøl. Der er dog samtidig lige anelsen af god belgisk dubbel der gør, at det ikke bare ender som en brun humlejuice. 4-5 skumfiduser.

Havnefogedens porter, 7,0 %. Strejf af mælk, chokolade, kaffe og røg når min tud. Den smager ikke overvældende sødt, tværtimod ret bittert ovenpå en start af røg, kaffe og bitter chokolade som eneste lidt forsødende element. En anelse syre og den svageste lakrids fuldender hvad jeg formår at opfange i brygget. Dejlig porter, som er af den lidt krasbørstige slags. 5 skumfiduser.

Den Røde Munk, 6 % belgisk rød ale. Duften indeholder malt, brød og hø, samt en let, krydret belgisk gæraroma. Smagen må betegnes som en meget klassisk dubbel, med gær og krydderier ovenpå en medium fyldig maltbund. Lige i skabet som sådan en skal være - fire skumfiduser.

Røde Port er således et yderst dejligt bekendtskab som jeg håber får fodfæste på det danske ølmarked og gerne udover lokalt i Roskilde og omegn. Nu skal jeg bare have opstøvet deres vinderøl, Ravn Sort.

#1578-1581

Fredagsøl

Dagens øl er fra Rocket Brewing, en gammel favorit her på bloggen.

Fly me to the moon, 4 % berliner weisse med brett. Meget lydstærkt perlende skum der hurtigt dør ud. God duft af mælk, syre og let stald. Ret citronsyrlig smag og ikke rigtig noget aftryk af bretten, i hvert fald ikke noget der kan smages gennem syrligheden, hvori jeg også kan smage grapefrugt. En smule mælkesmag dukker også op. Til sidst synes jeg næsten jeg kan mærke noget træ/fad. En ret bidende, næsten fræsende men stadig forfriskende drik, der nok bedst nydes i hvidt jakkesæt i bare tæer på en grøn parkgræsplæne i 25 grader eller mere. Fire skumfiduser.

#1577

Belgiske øl fra nyere bottleshop

På Vesterbro i København ligger Westmarket som er tænkt som en række mindre boder og butikker med mad- og drikkevarer, hvor man både kan handle ingredienser og færdige retter. Der er også åbnet en ølbutik i arkaden, Arnes bottleshop, som for et par måneder siden via Tipster tilbød halv pris på deres øl. Selv om jeg er godt tilfreds med de butikker jeg normalt køber mine øl hos, skal sådant et potentielt godt tilbud ikke lades gå til spilde. Jeg kom først ind i butikken i starten af juli. Det er et ganske lille lokale hvor der primært er belgiske øl på hylderne. De er sat op med en håndfuld eksemplarer af hver på en ikke særlig systematisk måde og flere af øllene stod flere forskellige steder. Ekspedienten næsten pralede med at før han var startet, havde han kun drukket Tuborg og et kundepar før mig spurgte da også forgæves til indholdet af flere af deres valgte flasker.

Jeg havde 400 kr. at gøre godt med og med enhedspriser på 25, 35 og 45 kroner, markeret med forskelligt klistermærker på toppen, var det ikke så svært at addere sig frem til slutbeløbet. Det blev til enkelte danske fra Mikkeller og Howling Monkey og så en stribe belgisk. Hovedparten er anmeldt på RateBeer, jeg har valgt her at skrive om en triplet fra Brouwerij The Musketeers (Troubadour), så der også kommer lidt (forhåbentlig positiv) ølomtale med i indlægget. For selve bottleshoppen spår jeg ikke lang levetid. Der er allerede en hel del fysiske ølbutikker i København og efterhånden også en del internetbaserede og selv om Arnes bottleshop nok har enkelte belgiske øl, som ikke ses hos alle de andre (men jeg har nu ikke researchet det) så nytter det ikke rigtig noget, at man ikke kan få vejledning hos en ellers sikkert ølglad ekspedient. Hele arkaden ser nu også ud til at lide åndenød. Mange af butikkerne var lukkede mellem indgangen fra Vesterbrogade og ned til Arne og hans flasker.

Troubadour Spéciale, 5,7 % belgisk ale. En flot skumkrone lægger ikke en dæmper på duftene som indeholder gær, sukker, brød og lidt tyggegummi. Smagen er ret krydret med banan, lakrids, peber, et eller andet næsten syntetisk tyggegummisessens, og en smule alkohol, på trods af en alkoholprocent i den lavere ende. Ikke særlig bitter. En ikke helt klassisk, lys belgisk ale, der nok vækker opmærksomhed men som heller ikke er helt i skabet. Tre skumfiduser.

Troubadour Magma Special Edition 2015 Triple Spiked Brett, 9,8 % imperial IPA (i følge RateBeer). Langt navn til en øl, der skulle være gæret med tre forskellige Brettanomyces gærarter. Der er ikke så meget stald i duften og heller ikke rigtig noget humle, men lidt rester fra begge - udligner de hinanden? Der er desto mere smæk på skillingen i smagen. Alkoholen smages tydeligt. Der er også en fremtrædende, for ikke at sige dominerende syrlighed, som jeg ikke helt ved hvorfra stammer. Det er næppe Bretten, ej heller humlen, men mere som tilsatte appelsinskræller. Den giver også en del bitterhed. Hvis man graver lidt i syrebadet, som er af en tyk olieret slags, kan jeg med lidt god vilje fange koriander som et af de krydrede smagselementer. At kalde den for en ipa bare fordi den er tørhumlet forekommer forkert. Den har tyngde og kraft som en belgisk trippel, med en surhed uden typisk Brett funk. Det bliver for uharmonisk synes jeg - elementerne passer ikke sammen. To skumfiduser.

Troubadour Imperial Stout, 9 %. Kaffe, kakao og mørke stenfrugter kan erkendes i duften. Fluidummet forekommer en anelse letflydende indenbords i betragtning af at det er en imperial stout. Der er chokolade, kaffe og en rimelig bitterhed, der ikke helt modvægter den sødme, der forefindes. Jeg savner noget dybde og kompleksitet som ellers plejer at kendetegne stilen. Det kan ikke blive til mere end tre skumfiduser.

Således imponerer de til bloggen udvalgte øl fra Arne heller ikke. Men det er nok mere bryggeriets end Arnes skyld ...


#1574-1576