Dry & Bitter brewing company er populært blandt danske ølbloggere og blev af flere kåret til årets danske bryggeri i 2016. Jeg har skammeligt nok slet ikke fået smagt særlig mange af deres produkter, så dagens første her på bloggen må gerne følges af flere.
Disobedience, 6 % ipa. En halvkraftig fin duft af humle, indeholdende passionsfrugt og fyrrenål. Blødt bryg, men så er der også anvendt både hvede og havre foruden byggen. Ret klassisk humlesmagende ipa i amerikansk stil, med de samme passionsfrugter og rivende fyr som i næsen. Ikke så mange dikkedarer og hvad den kunne mangle i kompleksitet vinder den på dejlig letdrikkelighed. 4-5 skumfiduser.
#1582
Ingen kommentarer:
Send en kommentar