Nørrebro limited release - 2

Honey Oakwine, 10,5 % braggot. Denne øl er oprindeligt brygget som barley wine blandet med mjød i 2009. Derefter har den været i Chardonnay fade i to år og efter sigende inokuleret med Brett. Der er duft af vin, honning og syrlige æbler. Den helt flade bryg er rimelig tyndt og at der skulle være tocifret sprut i er forbavsende. Der er en initiel honningsødme, der følges af syrlige æbler. Der er dog sprutsmag i og masser af træ. Det slutter næsten lidt eddikeagtigt af, men honningsødmen forhindrer det i at blive andet end en let antydning. Bretten smager jeg overhovedet ikke.Det ville måske også have været for meget at få dens smag blandet med i denne mix. En øl, der udfordrer hvad øl er; næsten som en sherry med honning. 4-5 skumfiduser.

#1243

Nørrebro limited release - 1

Nørrebro bryghus frigav her i sommer syv øl, der alle har en hel del år på bagen og været diverse ture i forskellige fade. Dudebeering erklærede over for sig selv, at jeg var frisk på en tester, selv om prisen på hver enkelt var eksorbiant høj. I de næste par uger præsenteres de efter tur om onsdagene og lørdagene. I det sidste indlæg afrunder jeg og bedømmer, om det så har været prisen værd.

Stevns CCC vintage 2009, 8,5 % sour ale. Fermenteret med Stevnsbær (dansk sort af surkirsebær) og aldret med Brettanomyces på Pinot Noir fade. Jeg smagte nok en prøve af den på Ølfestivalen tidligere på året, og der dømte jeg den en kende for sur til min mund. Må se hvordan det går med en hel flaske. Der er i duften stærke og syrlige toner af kirsebær, med antydning af vinøse elementer og også lidt mandel. Det ret flade bryg byder med det samme ind med kirsebærrene, der styrer smagsshowet. De er koncentrerede i smag, men ikke i fylde; således ingen sirupskonsistens, men en ganske letflydende øl. Der er kraftigt præg af lagringen på fade; vinøsiteten nærmer sig en barley wine. Lige som første gang er Bretten ret svær at fange, men efter nogle slurke begynder den at træde lidt mere frem og giver en let tørhed. Lige som i duften aner jeg også noget mandel i smagen (etiketten angiver marcipan, men det er det samme vi mener). Jeg fornemmer egentlig ikke noget humlebitterhed; den syrlige kirsebærsmag er det, der varer ved længst og som også antager en let bitter karakter i mundhulen efter at slurken er slugt. Dette er som stilart betragtet en fornem sour ale, med måske en anelse for kraftig frugtsmag, men hvad ved jeg. Jeg kan godt begynde at forlige mig med den efter knap en halv flaske, men så er smagsløgene nok også bedre kalibrerede end ved første tår. Jeg giver den en halvkarakter bedre end ved Ølfestivalen, således at vi kommer op på 3-4 skumfiduser. Dette afspejler naturligvis mine egne smagspræferencer i mindst lige så høj grad som bryggens kvaliteter udi genren.

Etiketten ser sørme også noget "vintage" ud!

#ingen opdatering af tæller, da det er en gensmagning

Emerald triangle

Emerald triangle, 6,7 ipa fra Eel river brewing. Let duft af tropiske frugter. Smagen har også fine frugt smage af passion, mango og grape og en let snerrende bitterhed der varer fint ved. Let og fin og god sammensætning. Fire skumfiduser.

#1242

Bål øl

Ipa, 6,5 % fra Rubicon brewing. Der er måske lidt overraskende for en ipa noget maltet brød i både duft og smag. En næsten gæret marmeladeduft går også igen i smagen, ligesom noget harpiks kan smages. Bitterheden er ren. En samlet lidt mere maltet ipa end normalt. Den får nemt fire-fem skumfiduser.

#1241

Sort og orange

Orange & Black Congrats ale, 6% black ale fra Moylan's. Der dufter frisk af appelsinskræller. Indenbords først lidt mørke smage som kaffe, chokolade og let brændthed. Så kommer noget som først minder om god humle, men som viser sig at være appelsin. Den bliver bitter, så bitter, at det er lige før jeg overvejer om der er gået infektion i bryggen. Det er der nok ikke, men det antyder, at jeg ikke er helt vild med resultatet. Det er vel en anden måde at lave black ipa på, og selv om ideen er fin, må det kaldes lidt af en ommer. Får dog alligevel 2-3 skumfiduser.

#1240

Ny nordisk saison

Nordisk Saison, 6 % fra Kissmeyer, i serien Ny Nordisk øl, brygget hos Ebeltoft Gårdbryggeri. Der er kommet alskens danske/nordiske ingredienser i: lyngblomster, hyben, røllike, havtorn og rabarber. Der en en fin, tør og typisk saisonduft, med anelser af noget peber. Den uklare øl har et flot, tæt hvidt skumlag. Der er ikke megen sødme tilbage i øllet, som derfor fremstår ret tør. Efter et kort stykke tid mærkes en syrlighed, som er "anderledes" - det kan sagtens være rabarberne, der smages, men rønnebærrene kan jeg også fange. Gæren giver også fine krydrede noter med og det afsluttes med en let bitterhed. Syrligheden vil gøre, at den vil være perfekt en sen og varm sommereftermiddag, hvor man lige skal friskes op på en god måde. Dog er den så tilpas stærk, at man ikke kan kalde den en bælleøl (eller sessionsøl, som vi hellere siger). 4 store skumfiduser.

#1239

Nye Svaneke

Svaneke har udviklet en ny Handfood serie af øl til kæden Meny.

Dream girl, 4,8 % lys ale. Fin etikette! Noget diskret duft men brød og lidt frisk citrus er erkendbare. Megen lys brødsmag fra den bløde bryg, hvori der også er hvedemalt. Den underliggende friskhed og let syrlige smag bryder frem til sidst. Tror mere det er humlen end de tilsatte hyldeblomster, jeg kan mærke. Bitterheden er i den milde ende og det ender samlet med en let drikkelig sommerøl som det er svært ikke at holde af, men nok endnu sværere at indlede et langtidsforhold med. Fire skumfiduser.

Bad boy, 4,8 % black ale. En sødlig, næsten vammel flødekaramel duft bliver udsendt fra brygget, Svaneke kalder en for mig ukendt type, black ale. På RateBeer er man vist også i tvivl, og kalder den for black ipa. Men det er det bestemt ikke. Brown ale, så er man på rette spor. Medium fyldig maltsmag med karamel, diacetyl, med noget let brændt/ristet og en passende bitterhed, der modspiller den initielle sødme. Selv om den nok er en kende for sød, er den god indenfor en genre, som normalt har det svært ved at aktivere mundvandskirtlerne hos blogbestyreren. Fire skumfiduser ligesom foregående drømme pige.

#1237-1238

Nye Nøgne Ø

Norske Nøgne Ø, der vel har været landets fremmeste mikrobryggeri i en del år, blev startet i 2002 af de to hjemmebryggere Kjetil Jikiun og Tore Nybø. Det er gået så godt, at Norges største bryggeri, Hansa Borg Bryggerier, for knap to år siden købte aktiemajoriteten i Nøgne Ø. Man kan altid frygte, at det lille selskabs identitet og særkendetegn forsvinder, når en mastodont træder ind i ejerkredsen. Alle pressemeddelelser i forbindelse med salget forsikrer dog om Nøgne Øs beståen som brand. Fandt en lille tilbudshylde i Meny, og prøvede to, jeg ikke kendte:

Global Pale Ale, 4,5 %. De evnede ikke at vælge hvilken humle, der skulle i, så de proppede hele 13 forskellige i flasken. Det resulterer i en aroma og smag, der er fyldt med tropiske frugter som mango, grape, passionsfrugt og en fyrret og tør afslutning, mens bitterheden er let. Samlet en fantastisk pale ale/sessions øl. Fem skumfiduser.

Asian Pale Ale, 4,5 %. Udover humler er der tilsat citrongræs, bitter appelsinskal og bergamotolie for at give en frisk smag. Jeg fanger ikke megen duft. Det relativt tynde bryg indeholder ikke megen smag fra malten og tilsætningerne bidrager heller ikke med meget. For diskret til blive spændende; 2-3 skumfiduser.

#1235-1236

Pæn grim ælling

Imperial Vanilla Coffee Porter, 10 % fra Ugly Duck. En del af deres faste sortiment, men ordet vanilje har nok skræmt mig lidt fra at teste denne. I min verden er det en misforståelse at komme det i øl. Nå, men har da smagt knap så skræmmende mørke øl med krydderiet, så nu må jeg krybe til kruset. Fin duft af kaffe og chokolade og lidt tørv. Og det er heldigvis kaffeandelen fra ølnavnet, der er fremmeste medlem af smagspaletten. Under det ligger mørk chokolade - en anelse sødlig, lidt let brændte noter, en antydning af nogen stenfrugter og stort set ingen vanilje. Mundfylden er middel, men det burde den også være med de tocifrede alkoholprocenter. Karboneringen er næsten lidt for kraftig - der er en masse småtperlende, der stikker lidt i ganen. Ret fin porter, til fire-fem skumfiduser.

#1234

Twisted Thistle

Twisted Thistle IPA, 5,6 % fra Belhaven brewery. Skotland. Lidt klæbrig duft med fyrrenoter. Rimelig fyldig og maltet for at være så alkohol-let en øl. Megen sød frugt, mango og grapefrugt, og kun en snert af bitterhed. Flasken angiver udløb februar 2016, og det må så være rimelig at antage, at den er brygget et år før. Dvs. et halvt år for nydelsestidspunktet. Det må så ligeledes antages, at der ville have mere smæk for skillingen kort efter tappetidspunktet. Der er stadig en god samlet profil i bryggen -  ikke af engelsk IPA stil men som reklameret American-style. Fire skumfiduser.

#1233

Vejen mod undergang!

Road 2 Ruin, 8 % double IPA fra Two Roads Brewing. En meget tungt maltet duft, med bilugt af gæring, marmelade og klæbrig harpiks møder min ikke helt forberedte snude. Smagen lægger sig op ad duftindtrykket; en marmeladiseret malt, der allerede fra start af indeholder en næsten klæbrig harpiks, men ikke så megen decideret sødme, og som afslutter med en streng og nådesløs bitterhed. En noget kompromisløs DIPA, hvor der er både en del humlesmag og i særdeleshed en lang bitterhed, men hvor maltaftrykket ikke som normalt er dominerende. Jeg giver halvkarakteren 4-5 skumfiduser til den - og erklærer mig enig i etiketten: It would be a sin to resist!

#1232

Meget gammelt øl

Hoppenbier, 6,8 % blonde ale fra Jopen. Brygget efter en originalopskrift helt tilbage fra 1501, der specificerer anvendelse af både byg, havre og hvede. Humletilsætning er så en nutidig tilføjelse. Duften er mest henad banan men også en let underliggende renskuret citrus. Smagen er ret hvede light, tysk inspireret, med banan og nellike. Det er blødt i munden, hvor der efterhånden kommer en svag citrus og det ender i en mellembitterhed. Banan smages ikke særlig meget, og den typisk tilhørende nellike er også meget svagt til stede. Der er stor drinkability i øllet, men smagsmæssigt ved jeg ikke helt hvad intentionen har været og om den i givet fald er opfyldt. Øllet er slet ikke dårligt, højst lidt halvkedeligt. 3 skumfiduser.

#1231

To nyheder fra Ghost brewing

Det er et stykke tid siden, jeg har fundet nyt fra Ghost brewing. Heldigvis kunne Høkeren i Ravnsborggade tilbyde mig et par stykker forleden:

Born to brew wild, 7,8 IPA denne i samarbejde med Nómada Brewing. Heavy IPA, skriver de. Lidt renskuret, lidt frugtsødme og en anelse fyrret tørhed i duften. Dejlig blød og fyldig IPA, med en del brødsmag, en svag frugtsmag henad moden appelsin og en let rivende, tør fyr, som fører over i en middelpæn bitterhed. Der er både forhumlet og tørhumlet med i alt 5 forskellige humler, heriblandt et par, jeg ikke har hørt om før: Mandarina og Calypso. Det dansk-spanske samarbejde får opfyldt intentionen om at lave en tør øl, men hvor blødheden er det indsmigrende element. 4-5 skumfiduser.

King Kegwa, 10,7 % imperial stout, brygget med kenyansk Kegwa kaffe. Der er en dyb duft af kaffe og røg og en anelse lakrids. Fyldig og cremet bryg, hvorfra smagsindtrykkene langsomt frigives. Meget naturligt er det kaffe, der er den første på banen. Lakridsen følger efter, sammen med chokolade og en næsten mælkeagtig sødme. Ret markante ristede, næsten brændte noter indleder eftersmagen, der et stykke tid efter, at brygget har forladt mundhulen, forstærkes af en medium til kraftig bitterhed. Bitterheden tørrer næsten ganen ud. Ghost brewing kan det der med at lave gode, fyldige og tunge mørke øl - dette er ingen undtagelse. Det giver fortjente 5 skumfiduser.

#1229-1230

Vinderøl!

Grunge IPA, 6 % black IPA fra Svaneke. Navnet refererer (vel også) til den musikstil, der i starten af 90'erne prægede mit dengang unge og følsomme sind. En af fire kandidater i Faktas ølvalg, som den i øvrigt vandt og herefter burde at være at finde i sortimentet. Jeg deltog ikke seriøst i valget, men stemte dog på denne - næsten inden jeg havde smagt den! Men så må jeg prøve at begrunde nu: Der er en maltet karamelduft med en smule friskhed, som må være humlen, uden at den dog for alvor træder i karakter. Den smager ret meget af lakrids og har tydelige brændte kanter. Den forekommer let blød i udtrykket og i fylden. Humlens aftryk er mest i bitterheden, men jeg finder også lidt let syre som humlesmag. Når en black IPA er bedst, forenes porteren med IPAen i en romance, hvor begge parter giver sit besyv med. Her er det porteren, der fører an i dansen, men humlen får lige sat et diskret smagsaftryk. Slet ikke tovlig, og hvis den markedsføres til de samme 20 kr. som jeg vist nok gav for denne flaske, kandiderer den stærkt til bedste værdi for pengene blandt danske (mikro)øl! Vi rammer 4-5 skumfiduser.

#1228

Hop Freshener nummer 2

Citrus&Piney, 8,5 % ipa fra The Hop Concept, aka Port Brewing. Del nr 2 af deres Hop Freshener series. Første begejstrede mig vildt. Der er stikkende fyr i duften. Der er en lidt klæbrig bund med en anelse frugtsødme, men det er kun en let antydning. Humlen sætter som forventet dagsorden. Aromaen er mest fyr, som er relativt blid og næsten blød, og med let citrus. Som den hedder ... Bitterheden er både markant og så i den lette ende. En rigtig fin west coast med større drinkability end normalt. Fem skumfiduser.

#1227

Behersket frugtøl

Frambrunette, 5,4 % belgisk bruin med hindbær, fra Brasserie artisinale nimoise La Barbaude. En lidt frugtsyrlig duft trænger op fra den høje skumkrone. Med lidt god vilje kan jeg navngive hindbærrene. Bag de sammenlukkede læber mærkes i det noget tynde bryg chokolade, let træ, røg og måske vanilje - lidt spøjst også lakrids med i smagen. Hindbærrene er endnu vanskeligere at erkende i smagen end i duften, men kan kort findes som en ultralet syrlighed, inden en nøddebitter finish slutter af. Det er således en øl bygget op af mange diskrete elementer, men i samspil fungerer de. Så selv om det første indtryk synes lidt kedeligt, er det en fint konstrueret frugtøl - uden for megen frugt! Fire skumfiduser.

#1226