søndag den 6. september 2015

Vinderøl!

Grunge IPA, 6 % black IPA fra Svaneke. Navnet refererer (vel også) til den musikstil, der i starten af 90'erne prægede mit dengang unge og følsomme sind. En af fire kandidater i Faktas ølvalg, som den i øvrigt vandt og herefter burde at være at finde i sortimentet. Jeg deltog ikke seriøst i valget, men stemte dog på denne - næsten inden jeg havde smagt den! Men så må jeg prøve at begrunde nu: Der er en maltet karamelduft med en smule friskhed, som må være humlen, uden at den dog for alvor træder i karakter. Den smager ret meget af lakrids og har tydelige brændte kanter. Den forekommer let blød i udtrykket og i fylden. Humlens aftryk er mest i bitterheden, men jeg finder også lidt let syre som humlesmag. Når en black IPA er bedst, forenes porteren med IPAen i en romance, hvor begge parter giver sit besyv med. Her er det porteren, der fører an i dansen, men humlen får lige sat et diskret smagsaftryk. Slet ikke tovlig, og hvis den markedsføres til de samme 20 kr. som jeg vist nok gav for denne flaske, kandiderer den stærkt til bedste værdi for pengene blandt danske (mikro)øl! Vi rammer 4-5 skumfiduser.


#1228

Ingen kommentarer:

Send en kommentar