søndag den 5. juli 2015

Ny Nordisk Øl - vandregær

Lilleøl, 5,5 % ale fra Kissmeyer og Ebeltoft Gårdbryggeri. Den første øl jeg smager, der indgik i projekt Vandregær indenfor Ny Nordisk Øl, med øl brygget på vildgær isoleret fra Lilleø. Tydelig pæreduft fra øllet - lidt spøjst, for gæren er isoleret fra æbler. Øllet er med vilje lavet let, således gærsmagen kan træde frem. Og der er fine frugter, som i næsen er det pære, og krydrede noter, herunder peber og koriander. Desuden mærkes noget vildgæragtigt henimod Brettanomyces, uden selvfølgelig at være det, men tørt, jordslået og lidt spidst. Meget blid bitterhed og ikke nogen smag fra humlen. Det giver en rigtig fin øl, der i denne mund trives, men gærsmagen er fremtrædende, så hvis man ikke er til det, vil man nok betakke sig. DudeBeering nøjes med at takke - 5-6 skumfiduser.

#1188

Ingen kommentarer:

Send en kommentar